Transport- Bygnings- og Boligministeriet · 3. september 2016På baggrund af nogle konkrete klagesager rejste ombudsmanden af egen drift en sag over for bl.a. Transport- og Bygningsministeriet. I ombudsmandens undersøgelse indgik bl.a. et generelt spørgsmål om gennemførelse af dele af køreuddannelsen ved selvstudium. Ministeriet fandt, at retsgrundlaget hidtil havde været fejlagtigt anvendt. Ministeriet meddelte samtidig ombudsmanden bl.a., at det retlige grundlag, herunder bekendtgørelsen om undervisningsplan for køreuddannelsen og lærervejledningen, ville blive ændret, så der ikke ville være tvivl om, at der efter den gældende kørekortbekendtgørelse ikke er begrænsninger i de emner (afsnit i undervisningsplanen), der kan gennemføres ved selvstudium. Ministeriet oplyste endvidere, at ministeriet havde anmodet Trafik- og Byggestyrelsen om i muligt omfang at undersøge, hvor mange afgørelser Rigspolitiet og styrelsen havde truffet i strid med kørekortbekendtgørelsens § 41, stk. 3 og 4, for så vidt angår muligheden for at gennemføre dele af den teoretiske køreuddannelse ved selvstudium. Ombudsmanden foretog sig på den baggrund ikke mere i sagen. (Sag nr. 15/05008)
Justitsministeriet · 1. januar 2006En jugoslavisk statsborger vedtog i 2001 en færdselsbøde på 6.000 kr. for at have kørt bil i Danmark uden kørekort. Manden viste i forbindelse med færdselssagen et – skulle det vise sig – forfalsket jugoslavisk kørekort. I marts 2002 blev han frifundet for en tiltale for dokumentfalsk idet retten fandt at han hverken var eller burde have været bekendt med at hans kørekort var falsk. Retten lagde herved mandens detaljerede og troværdige forklaring om erhvervelsen af kørekortet til grund. Politiet og efterfølgende Rigspolitichefen afslog at ombytte det falske jugoslaviske kørekort til et dansk kørekort. Mandens klage herover blev afvist af ombudsmanden som forældet, jf. ombudsmandslovens etårsfrist. Hvad størrelsen af færdselsbøden fra 2001 angår, meddelte ombudsmanden at han på det foreliggende grundlag ikke kunne tage stilling til om manden på baggrund af frifindelsesdommen burde have (en del af) bøden på 6.000 kr. tilbage. Ombudsmanden henviste herved til at hverken politimesteren eller statsadvokaten syntes at have behandlet spørgsmålet som ombudsmanden samtidig hermed sendte videre til politimesteren. Politimesteren fastholdt sin tidligere afgørelse om færdselsbødens størrelse, men efter at manden på ny havde klaget til ombudsmanden, ændrede statsadvokaten politimesterens afgørelse idet statsadvokaten mente at der kun var grundlag for at give manden en bøde for at have kørt
Trafikministeriet · 1. januar 1994A, der havde insulinbehandlet sukkersyge, klagede over Trafikministeriets (TM's) afgørelse om afslag på hans ansøgning om udvidelse af hans kørekort til erhvervsmæssig personbefordring i stor personbil. I begrundelsen for afgørelsen anførte TM bl.a. at A efter de foreliggende lægelige oplysninger ikke opfyldte de helbredsmæssige betingelser for at få kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til stor personbil. Ombudsmanden forelagde sagen for Retslægerådet (RL). På baggrund af RL's udtalelse fandt ombudsmanden ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TM's afslag på ansøgningen om udvidelse af A's kørekort. I færdselslovens § 56 og i § 3, stk. 1, i kørekortsbekendtgørelsen er det forudsat at der ved afgørelsen af om en person opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort foretages et konkret skøn. Ombudsmanden havde imidlertid ved gennemgangen af A's sag forstået at der generelt i alle sager om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring i stor personbil, og hvor ansøgeren havde insulinbehandlet sukkersyge, blev meddelt afslag på ansøgningen. TM havde således ved den fastlagte praksis for behandlingen af de nævnte ansøgninger sat skøn under regel. Dette fandt ombudsmanden meget kritisabelt. På baggrund af nogle generelle bemærkninger i RL's udtalelse om risikoen for at patienter med insulinbehandlet sukkersyge er mindre agtpågivende i