Barselsloven § 17
Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.
Kapitel 4 – Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. · Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgivere om udnyttelse af retten til fravær
§ 17.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter§ 15, stk. 1-5, § 16 og § 23 c, stk. 3.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.
En lønmodtager, der efter 2. pkt. ændrer anvendelsen af fraværsretten efter §§ 9 og 10, anses efter denne lov for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at afholde den resterende del af fraværsretten på et senere tidspunkt.
Afholdelse af resterende fravær, jf. 3. pkt., skal varsles over for arbejdsgiveren, senest 16 uger før fraværet påbegyndes.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barselsloven § 17
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 17LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Retten til at afgive nyt varsel, når dette sker inden varslingsfristens udløb, eller når der indtræffer omstændigheder, der gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet, svarer til bestemmelsen i ligebehandlingslovens § 10, stk. 5. Efter gældende praksis har der f.eks. været tale om situationer, hvor barnet har været dødfødt, eller hvor faderens eller moderens sygdom har gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet.
Kapitel 5
Ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 17.