Aktivloven

Aktivloven § 98 a

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 13 a – Registerbaseret sagsbehandling

§ 98 a.

Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 98 a

Senere ændringer

ÆndringL 108 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 198 af 25/02/2025 · 25. februar 2025

Det fremgår af den gældende § 98 c i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 98 c er ikke anvendt til fastsættelse af regler.

Det foreslås, at der i § 98 a indsættes et stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen.

Der er tale om en videreførelse af den del af § 98 c, som handler om bemyndigelse til at fastsætte regler om forhold omfattet af § 98 a. Bemyndigelsen foreslås af ordenshensyn flyttet fra § 98 c til § 98 a, da der med ophævelsen af adgangen til at sætte § 98 b i kraft ellers vil være en tom plads i rækkefølgen af bestemmelser i kapitel 13 a.

Det foreslås endvidere, at § 98 c ophæves. Forslaget er en konsekvens af, at bemyndigelsesbestemmelsen med lovforslagets § 1, nr. 7, flyttes til § 98 a som et nyt stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 106 (2014-15) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 53 af 27/01/2015 · 27. januar 2015

Efter de gældende regler i § 98 a i loven skal kommunerne i videst muligt omfang indenfor rammerne af forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.v. indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, når kommunerne skal træffe afgørelser om uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens kapitel 4.

Ændringen af § 98 a om registerbaseret sagsbehandling fremgik af lov nr. 1522 af 27. december 2014. Ændringen betyder, at kravet om, at kommunerne, når de træffer afgørelser om gensidig forsørgelsespligt for samlevende efter kapitel 1 a, i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, blev ophævet allerede den 1. januar 2015.

Ved en fejl blev kravet om registerbaseret sagsbehandling i forbindelse med afgørelser efter lovens kapitel 1 a om gensidig forsørgelsespligt for samlevende ophævet pr. 1. januar 2015 i stedet for pr. 1. januar 2016, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende ophæves.

Det foreslås, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015 genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til,, når de træffer afgørelser efter lovens kapitel 1 a om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, idet dette kapitel først ophæves den 1. januar 2016.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 106 (2014-15) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 53 af 27/01/2015 · 27. januar 2015

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 98 a.