Aktivloven § 98
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 13 – Klageregler
§ 98.
Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b, stk. 1-3, 6-11, 13 og 14.
Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 98
Senere ændringer
ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 119LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Det fremgår af den gældende § 98, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b, stk. 6 og 7, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt. Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen, efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås i § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at »og 10 a« udgår.
Med lov nr. 523 af 29. april 2015 blev myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse og delpension overflyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark. I forbindelse med lov nr. 523 af 29. april 2015 indsatte man ligeledes § 98, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter lovens §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter lovens § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 10 a indeholder kun § 85 a, hvorfor det af § 98, stk. 3, følger, at afgørelser efter kapitel 10 a skal indbringes for Ankestyrelsen. Henvisningen til kapitel 10 a i § 98, stk. 1 og 2 er derfor misvisende, da det ikke længere er kommunerne, der træffer afgørelse i sager om efterlevelseshjælp.
Formålet med den foreslåede ændring er dermed at rette en fejl, der opstod i forbindelse med den tidligere lovændring af lov nr. 523 af 29. april 2015, hvor henvisningen til kapitel 10 a i § 98, stk. 1 og 2 i lov om aktiv socialpolitik burde have været fjernet.
Med den foreslåede ændring vil afgørelser efter kapitel 10 a stadig kunne indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 98, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik.
Med lovforslagets § 1, nr. 107, foreslås det at indsætte nyt kapitel 10 b og 10 c. Efter ordlyden i § 98, stk. 1, vil disse kapitler være omfattet af bestemmelsen. Afgørelser truffet efter kapitel 10 b og c vil derfor kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 120LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Efter gældende regler, jf. § 98, kan kommunens afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter gældende § 25 b, stk. 6 og 7, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.
Det foreslås, at § 98, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b, stk. 1-3, 6-11, 13 og 14.
Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet vil kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Indbringelse af kommunens afgørelser i relation til boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 4, vil være omfattet af § 98, stk. 1, 1. pkt., på samme vis som indbringelse af kommunens afgørelser vedr. kontanthjælpsloftet er omfattet efter gældende regler.
I bestemmelsen henvises der ikke længere til § 34, stk. 6, 2. pkt., hvorefter Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte. Dette er en konsekvens af afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunen fremover vil varetage opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte, jf. den foreslåede § 87.
Kommunens afgørelser om udbetaling af særlig støtte efter den foreslåede § 87 vil fremover kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter bestemmelsen i § 98, stk. 1, 1. pkt.
ÆndringL 113 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 17LOV nr 296 af 22/03/2016 · 22. marts 2016
Efter de gældende regler udmåler, tildeler og udbetaler kommunen særlig støtte efter § 34 til alle berettigede, herunder også modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Som konsekvens af forslaget til § 34, stk. 6, om Udbetaling Danmarks overtagelse af opgaven med udbetaling af særlig støtte foreslås det at ændre lovens § 98, stk. 1, om klageadgang i overensstemmelse hermed. I bestemmelsen i § 98, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt. som følge af, at Udbetaling Danmark tillægges kompetence til at træffe afgørelse om beregningen af loftet, jf. forslagene til § 25 b, stk. 5-7, og § 25 c.
Efter forslagets indhold vil Udbetaling Danmarks afgørelser vedr. loftet, jf. forslagene til § 25 b, stk. 5-7, og § 25 c, og udbetaling af særlig støtte generelt, jf. forslaget til § 34, stk. 6, kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. den gældende § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 148 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 2LOV nr 523 af 29/04/2015 · 29. april 2015
Efter gældende § 64 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, afgørelsen vedrører i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Tilsvarende gælder efter § 64 a, stk. 2, nr. 1 og 2, for afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter gældende bestemmelse i § 98, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik kan afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Som konsekvens af, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a i kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik overgår fra kommunerne til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 3. nr. 1, foreslås det i nr. 3 at samle klageadgangen til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik, i den gældende klageregel i § 98 i lov om aktiv socialpolitik. Klageadgangen til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 6 og § 85 a i lov om aktiv socialpolitik foreslås indsat i § 98 som et nyt stykke 3. Klageadgangen til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 6 og § 85 a i lov om aktiv socialpolitik bliver derved omfattet af gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 1. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve klagereglen i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. forslaget til § 2, nr. 6.
Som konsekvens heraf foreslås det desuden ved nr. 2 fastsat i aktivlovens § 98, stk. 2, at bestemmelsen herefter kun vedrører kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95.
Samtidig foreslås det præciseret i aktivlovens § 98, stk. 2, at afgørelserne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ligesom andre afgørelser på det sociale område, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Den gældende henvisning i § 98, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik til § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har utilsigtet en anden formulering end de tilsvarende regler om klageadgang til Ankestyrelsen.
ÆndringL 148 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 3LOV nr 523 af 29/04/2015 · 29. april 2015

ÆndringL 158 (2012-13) · bemærkning til § 11, nr. 1LOV nr 493 af 21/05/2013 · 21. maj 2013
Ifølge den gældende bestemmelse i § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunens afgørelser efter loven, bortset fra afgørelse om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, indbringes for beskæftigelsesankenævnet, medmindre andet er bestemt.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser indbringes for det sociale nævn. Kapitel 10 indeholder regler om hjælp i særlige tilfælde, herunder vedrørende enkeltudgifter, sygebehandling, særlig hjælp i relation til børn samt i forbindelse med flytning. Kapitel 10 a indeholder regler om hjælp til efterlevende.
I § 98, stk. 3, er det fastsat, at kommunens henvisning til andre aktører efter lovens § 47 a kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Ifølge bestemmelsens stk. 4 kan andre aktørers afgørelse inden 4 uger indbringes for kommunen.
På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 98 nyaffattes.
Det foreslås, at det fastsættes i stk. 1, at kommunens afgørelser efter loven, bortset fra afgørelse om ydelser efter lovens kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i retssikkerhedsloven som foreslået ved forslagets § 1, nr. 13, og at det fastsættes i stk. 2, at afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling heraf kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a som foreslået ved § 1, nr. 7.
Endvidere foreslås, at det fastsættes i stk. 3, at kommunens henvisning til andre aktører efter lovens § 47 fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og at det i stk. 4 fastsættes, at andre aktørers afgørelse som hidtil kan indbringes for kommunen inden 4 uger.
ÆndringL 165 (2008-09) · bemærkning til § 3, nr. 5LOV nr 480 af 12/06/2009 · 12. juni 2009
Forslaget er en følge af forslaget i nr. 2, hvor det som noget nyt bliver muligt at lade andre aktører træffe afgørelse om revalidering.
Forslaget betyder, at der kan klages til Beskæftigelsesankenævnet over at blive henvist til anden aktør, og der kan klages til kommunen over en afgørelse truffet af anden aktør. Klagereglerne svarer hermed til de gældende klageregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når indsatsen overdrages til anden aktør, og når anden aktør træffer afgørelse.
ÆndringL 23 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 4, nr. 11LOV nr 523 af 24/06/2005 · 24. juni 2005
Forslaget er en konsekvens af forslaget om oprettelse af fem nye beskæftigelsesankenævn, der fremover skal behandle bl.a. klager over kommunernes afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik, bortset fra lovens kapitel 10 og 10 a, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager over afgørelser om tildeling af ydelser efter lovens kapitel 10 og 10 a og om tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95, skal som hidtil indbringes for de sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10.
Beskæftigelsesankenævnenes afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, hvis de har principiel eller generel betydning, jf. det samtidigt fremsatte forslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
ÆndringL 191 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 71LOV nr 417 af 10/06/2003 · 10. juni 2003
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 98.