Aktivloven § 95

Det fremgår af den gældende § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Endvidere fremgår det, at fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Endelig fremgår, at tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Det fremgår af den gældende § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 2 ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt. Den gældende § 95, stk. 3, blev indført med virkning fra den 1. januar 2019.

Reglen i § 95, stk. 3, indebærer, at den særlige bortfaldsregel i § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse. Det betyder, at tilbagebetalingskrav vedrørende boligindskud er omfattet af forældelseslovens almindelige forældelsesregler.

Baggrunden for at indføre en undtagelse til bortfaldsreglen i § 95, stk. 2, var et behov for at sikre, at personer, der har modtaget hjælp til boligindskud, og som fraflytter boligen senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke vil kunne beholde et tilbagebetalt indskud med henvisning til, at kommunens tilbagebetalingskrav er bortfaldet. Med ændringen blev det således sikret, at personen ikke ville kunne beholde et beløb, som oprindeligt var ydet med tilbagebetalingspligt.

Reglen har imidlertid vist sig uhensigtsmæssigt, fordi der som følge af ændringen opstod uklarhed over, hvornår forældelsesfristen i så fald skulle løbe fra.

Det foreslås i § 95, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetalingskrav, som vedrører hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., vil bortfalde, når der er gået 10 år fra datoen for udbetaling, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for tilbagebetalingskrav, som vedrører boligindskud, vil blive fastsat en bortfaldsregel svarende til den bortfaldsregel, som gælder for øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, og som også var gældende for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, som var gældende før 1. januar 2019.

Det foreslås dog, at tidspunktet for bortfald vil være 10 år i modsætning til de 3 år, som gælder for de øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, ligesom det foreslås, at den 10-årige frist vil løbe fra tidspunktet for udbetaling af hjælpen og ikke fra hjælpens ophør.

Tilbagebetalingspligten vil således blive omfattet af en absolut bortfaldsfrist. Den absolutte bortfaldsfrist på 10 år fra udbetalingstidspunktet er dels fastsat ud fra en formodning om, at beløbet, som udlejer betaler tilbage efter fradrag af udgifter til eventuel istandsættelse af boligen, på dette tidspunkt ikke vil være ret stort, og dels ud fra en hensyntagen til kommunernes administration. En absolut bortfaldsfrist vil betyde, at kommunerne ikke skal blive ved med at holde liv i sagen og i et krav, som personen efter 10 år fortsat ikke har været økonomisk i stand til at betale tilbage hverken helt eller delvist.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt § 92, stk. 2, hvor det vil blive fastslået, at hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet, eller hvis personen ved fraflytning af lejemålet får tilbagebetalt boligindskud af udlejeren.

Det foreslås i § 95, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslåede indebærer, at en kontanthjælpsmodtager ikke vil kunne påberåbe sig bortfaldsreglen i 1. pkt., hvis kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette vil gælde fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget kravet til inddrivelse.

Det foreslås i § 95, stk. 3, 3. pkt., at 1. pkt. på ny finder anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et krav, der tilbagesendes til kommunen, f.eks. fordi der er gjort indsigelse mod eller er tvivl om kravets eksistens eller størrelse, igen vil blive omfattet af bortfaldsreglen. Det betyder, at hvis der på det tidspunkt er forløbet 10 år efter udbetaling af hjælpen, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.23 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er bestemt, at tilbagebetalingskrav, der omfattes af lovens kapitel 12 og opkræves af kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. § 95, stk. 1, bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 6 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 95, stk. 2, med 2.-4. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 5 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 95, stk. 2, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte hjælp til boligindskud m.v. ydet efter §§ 81 og 85 i loven. Hjælpen til boligindskud eller hvad der kan sidestilles hermed skal tilbagebetales, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

Med den foreslåede § 95, stk. 3, vil den særlige bortfaldsregel i lovens § 95, stk. 2, ikke længere gælde i situationer, hvor en person, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed, fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen. En person vil fremover således ikke kunne få udbetalt indskuddet og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet.

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte hjælp til boligindskud m.v. ydet efter §§ 81 og 85 i loven. Hjælpen til boligindskud eller hvad der kan sidestilles hermed skal tilbagebetales, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

Med den foreslåede § 95, stk. 3, vil den særlige bortfaldsregel i lovens § 95, stk. 2, ikke længere gælde i situationer, hvor en person, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed, fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen. En person vil fremover således ikke kunne få udbetalt indskuddet og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet.

I forbindelse med indførelsen af forældelsesloven blev der i flere love gennemført nødvendige ændringer, jf. lov nr. 523 af 6. juni 2007. I lovens § 18, nr. 2, blev fristen i § 95, stk. 4, (nu stk. 2) i lov om aktiv socialpolitik ændret fra 5 år til 3 år. I de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 166, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5702, anføres, at det som hidtil vil være sådan, at hvis der efter de opkrævningsregler, som beskæftigelsesministeren har fastsat efter lovens § 95, stk. 1, har været fastsat en tilbagebetalingsordning, som er misligholdt, og kravet derfor bliver overgivet til inddrivelse hos den statslige restanceinddrivelsesmyndighed, vil kravet være omfattet af forældelseslovens almindelige regler, herunder reglerne om afbrydelse ved foretagelse af retslige skridt m.v.

Det er således lagt til grund, at et tilbagebetalingskrav, efter at det på grund af misligholdelse af den tilbagebetalingsordning, hvormed det opkræves, er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, alene omfattes af forældelsesloven og ikke længere omfattes af bortfaldsreglen, der i dag findes i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Tilbagebetalingspligten er nærmere reguleret ved bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. § 10 i bekendtgørelsen bestemmer, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvorefter fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse. En misligholdelse skyldes manglende betaling trods mulighed for at betale.

Af § 6 i bekendtgørelsen følger, at kommunen yder henstand til skyldnere, der modtager en række sociale ydelser eller ikke har en nettoindkomst, der overstiger de nedre grænser for betalingsevne efter tabeltrækmetoden ifølge § 10 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1161 af 27. oktober 2017. Af § 7 følger, at har der været fastsat en betalingsordning, og kommer skyldneren senere igen i en situation, hvor der ikke er betalingsevne, stilles afdragsordningen i bero.

Hvis der i 3 år efter hjælpens ophør ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder det.

Er der ikke grundlag for at yde henstand, fastsættes en afdragsordning. Misligholdes denne, overdrages kravet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den forældelse, der omfattes af forældelsesloven, kan afbrydes efter reglerne i forældelseslovens §§ 15-18, mens den forældelse, som bortfaldsreglerne indeholder, ikke har tilsvarende afbrydelsesmuligheder. Alene skyldners betalingsevne kan således hindre bortfald.

En eftergivelse af gæld kommer normalt ikke på tale, hvis skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, jf. eksempelvis § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det giver derfor god mening, at alene forældelsesloven og ikke tillige bortfaldsreglen skal finde anvendelse på sådanne tilbagebetalingskrav, hvis de på grund af skyldners misligholdelse – dvs. undladt betaling trods mulighed herfor – er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Skyldner har i en sådan situation forspildt den ret til automatisk eftergivelse, som bortfaldsreglerne netop har til formål at sikre skyldner.

SKAT har i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit G. A. 3.2.2.1.1, lagt til grund, at disse tilbagebetalingskrav forældelsesmæssigt omfattes af forældelsesloven, hvis de er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. fordringstypeoversigten Q2, som afsnittet henviser til. Om tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, jf. oversigtens art nr. 211, anføres således, at hvis en fastsat tilbagebetalingsordning er misligholdt, anses hele gælden for forfalden, og kravet kan overgives til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, hvorefter det er omfattet af forældelseslovens regler.

Med bestemmelsen i lovforslagets § 6 foreslås, at der med § 95, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indsættes en ny bestemmelse, der udtrykkeligt bestemmer, at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bortfaldsreglen i 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.

Med § 95, stk. 2, 3. pkt., foreslås, at forældelsesloven i stedet finder anvendelse fra modtagelsen, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Med § 95, stk. 2, 4. pkt., foreslås, at hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder stk. 2, 1. pkt., på ny anvendelse.

Den foreslåede regel om en ændring af § 95, stk. 2, er både udtryk for en lovfæstelse af gældende ret og skal desuden ses i sammenhæng med nærværende lovforslags § 1, nr. 15, hvorefter der med § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en bestemmelse, hvorefter forældelse af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst indtræder på 3-årsdagen fra fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, og misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende tilbagebetalingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses for forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., hvorefter afdragsordningen anses for bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvis skyldner trods påkrav ikke overholder sin afdragsordning. Starttidspunktet for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil derfor være det anførte forfaldstidspunkt.

Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er derfor ikke en sådan forældelsesfrist, der via forslaget om den foreløbige afbrydelse kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt.

Derimod kan der for tilbagebetalingskravet inden dets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden være opnået et særligt retsgrundlag, f.eks. en dom om eller skyldners skriftlige anerkendelse af tilbagebetalingskravets eksistens og størrelse, som efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, giver kravet en 10-årig forældelsesfrist. For sådanne tilbagebetalingskrav vil forældelse tidligst indtræde 3 år fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Foreligger et særligt retsgrundlag ikke, følger det af den foreslåede regel, at forældelsesloven anvendes fra tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen vil herefter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde indebærer den foreslåede regel, at forældelse vil indtræde på 3-årsdagen fra modtagelsen, medmindre forældelsen forinden er afbrudt efter forældelseslovens regler om afbrydelse.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, f.eks. fordi fordringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, jf. § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, foreslås det præciseret, at bortfaldsreglen atter skal finde anvendelse. Det betyder, at hvis der er forløbet 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder det.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Efter gældende regler i § 95 i lov om aktiv socialpolitik opkræves et tilbagebetalingskrav af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides således, at den omfatter tilbagebetalingskrav, som Udbetaling Danmark træffer afgørelse om efter lovforslagets § 1, nr. 25.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Som følge af at reglerne om inddrivelse og eftergivelse af gæld samles i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, foreslås det, at de særlige bestemmelser om inddrivelse og eftergivelse af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik ophæves.

De gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring indeholder hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige offentligretlige beløb.

Det drejer sig om reglerne om inddrivelse af arbejdsgivernes skyldige beløb for dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag, jf. § 86, stk. 11, inddrivelse af ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. § 85 b, inddrivelse af dagpenge eller andre ydelser modtaget med urette, jf. § 86, stk. 11-13, inddrivelse af dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (EØS-dagpenge), jf. § 86 a, stk. 4-5.

Herudover indeholder loven i kapitel 16 c (§ 100 c), hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter de ovenfor nævnte bestemmelser.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Herudover er der tale om ændringer af bestemmelser, der henviser til de regler, der nu foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved § 1, nr. 29, i ændringslov nr. 1540 af 20. december 2006, er der indsat et 4. pkt. i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 3, hvorefter ”tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.”

Ifølge ændringslovens § 5, stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 29.

Det skyldes, at ændringen er afhængig af ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1, ad § 3 b i Skatteministeriets ændringslov nr. 516 af 7. juni 2006 om ændring af bl.a. lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Det fremgår af ændringslovens § 13, stk. 1, at skatteministeren fastsætter datoen for denne lovs ikrafttræden. Dette er endnu ikke sket.

Det fremgår af § 109 i nærværende ændringslov, at §§ 1-4 i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, ophæves.

Som konsekvens heraf og af ordensmæssige grunde foreslås, at den endnu ikke ikrafttrådte ændring af § 86, stk. 3, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring med tilhørende ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. § 1, nr. 29, og § 5, stk. 5, i lov nr. 1540 af 20. december 2006, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i § 51, stk. 2 og 3, § 51a og § 52, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsskadesikring indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i § 28, stk. 2, og § 28 a i lov om fleksydelse indeholder hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse, herunder hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til lønindeholdelse og eftergivelse for ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de tidligere gældende regler om Lønmodtagernes Garantifond.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i lov om sygedagpenge indeholder hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen overføres uændret fra lov nr. 346 af 18. april 2007.

Med bestemmelsen indføres hjemmel til videregivelse af oplysninger om udbetalinger fra offentlige myndigheder til et af SKAT administreret inddrivelsessystem. De oplysninger, der kan videregives, drejer sig blandt andet om betalingsmodtagers identitet, beløbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten af udbetaling mv.

Hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til modtagers Nemkonto eller en evt. specifik konto, som er indberettet til den udbetalende myndighed, men bliver i stedet overført til SKAT.

Overførsel til SKAT sker med frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Modregningsmodulet i det fælles inddrivelsessystem i SKAT forestår herefter automatisk fordelingen af beløb til de myndigheder, der har fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister med henblik på modregning. Det er som hidtil opkrævningsmyndigheden, der varetager modregningsopgaven for krav under opkrævning og inddrivelsesmyndigheden, for så vidt angår krav under inddrivelse, herunder underretning til beløbsmodtager om foretagen modregning og udbetaling af eventuelle overskydende beløb.

Ved udbetaling af overskydende beløb anses SKAT som udbetalende myndighed. Udbetaling sker til betalingsmodtagers Nemkonto eller til en til SKAT indberettet specifik konto.

Den gældende regel i lov om fonde og visse foreninger indeholder hjemmel til udpantning.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen om udpantning ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forældelseslovens § 19 omhandler retsvirkningerne af afbrydelse af forældelse. § 19, stk. 6, 2. pkt., i den gældende forældelseslov angår tilfælde, hvor forældelsen er afbrudt ved pålæg om lønindeholdelse. Bestemmelsen fastlægger, at den nye forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, da lønindeholdelse i henhold til pålægget ophører.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af forældelseslovens § 18, stk. 4, foreslås ligeledes § 19, stk. 6, 2. pkt., ændret. Det foreslås, at den nye forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år.

Det vil ikke fremgå af en afgørelse om lønindeholdelse, hvornår lønindeholdelsen ophører. Hvis skyldnerens økonomiske forhold ændrer sig, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at lønindeholdelsen skal ophøre, jf. § 8, stk. 9, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Desuden skal restanceinddrivelsesmyndigheden gennemføre en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren som følge af væsentlig ændrede økonomiske forhold anmoder herom, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 10. Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at den nye forældelsesfrist som udgangspunkt skal regnes fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører.

Har skyldneren ikke indtægter, der beskattes, eller indtægter, som kan gøres til genstand for lønindeholdelse, jf. § 12 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil lønindeholdelsen blive stillet i bero, uden at der nødvendigvis træffes en formel afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører. Det foreslås, at der i tilfælde, hvor lønindeholdelsen sættes i bero, uden at der træffes en formel afgørelse om ophør af lønindeholdelsen, løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero uafbrudt i 1 år. Perioden på 1 år regnes fra det tidspunkt, hvor den seneste indeholdelse af løn mv. blev foretaget. Hvis lønindeholdelsen har været stillet i bero i en kortere periode end 1 år, f.eks. tre måneder, vil en ny forældelsesfrist ikke løbe. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil kunne afbryde den nye forældelsesfrist ved at træffe en ny afgørelse om lønindeholdelse og underrette skyldneren herom, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Hvis der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, efter der er forløbet mere end 1 år fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen blev stillet i bero, vil det afgørende tidspunkt være udløbet af perioden på 1 år fra, at lønindeholdelsen blev stillet i bero, og ikke tidspunktet for afgørelsen.

Den gældende bestemmelse i færdselsloven indeholder hjemmel til modregning og lønindeholdelse for parkeringsafgift samt regler om fogedrettens behandling af indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne om lønindeholdelse og fogedrettens behandling af indsigelser ophævet, mens bestemmelsen om modregning opretholdes.

Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender nedlagt, og sager vedrørende lov om inddrivelse af underholdsbidrag blev overført til Justitsministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisninger til ministeren for familie- og forbrugeranliggender til justitsministeren.

Bestemmelserne henviser til straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-5.

Ændring er en konsekvens af ændring af straffuldbyrdelsesloven.

Bestemmelsen i § 1 i udpantningsloven indeholder hjemmel til udpantning for en række nærmere opregnede krav.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for bøder i straffesager.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for ubetalte afgiftsbeløb.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for ubetalte gebyrer.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for misligholdte statslån.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse samt regler om fogedrettens behandling af indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning. Derudover indeholder bestemmelserne hjemmel til eftergivelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne om lønindeholdelse og fogedrettens behandling af indsigelser ophævet. Desuden forslås bestemmelsen om eftergivelse ophævet ligeledes på grund af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for bidrag.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for gebyrer og udgifter, som miljøministeren har krav på at få dækket.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for gebyrer, afgifter og afholdte undersøgelsesudgifter.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning for administration og tilsyn.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Rottebekæmpelsesgebyr opkræves sammen med ejendomsskatten. Ejendomsskatter er tillagt fortrinsret i ejendommen.

Det foreslås, at rottebekæmpelsesgebyr tillægges samme fortrinsret som ejendomsskatter.

Bestemmelsen i § 11, stk. 2, indeholder hjemmel til modregning for restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. §§ 29 og 35 i lov om social service. Reglerne om dag- og klubtilbud findes nu i dagtilbudsloven.

Som følge heraf foreslås bestemmelsen ændret, så henvisningen bliver korrekt.

Det foreslås, at reglerne om dækningsrækkefølge i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 4 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, der indebærer, at der indsættes regler om dækningsrækkefølge, der finder anvendelse på alle krav under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset hvordan beløb, der nedbringer gælden, er inddrevet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at reglerne om henstand og eftergivelse i opkrævningsloven finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder.

Reglerne om henstand udgik af opkrævningslovens § 15 ved en ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsættes generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige, som vil omfatte de her omhandlede krav.

Som følge heraf foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at reglerne om henstand og eftergivelse i opkrævningsloven finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder.

Reglerne om henstand udgik af opkrævningslovens § 15 ved en ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsættes generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige, som vil omfatte de her omhandlede krav.

Som følge heraf foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at reglerne om henstand og eftergivelse i momslovens § 83 finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder.

§ 83 i momsloven blev ophævet med virkning fra 1. januar 2001, jf. lov nr. 165 af 15. marts 2000, da reglerne om henstand og eftergivelse var indeholdt i opkrævningslovens § 15.

Reglerne om henstand udgik af opkrævningslovens § 15 ved en ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsættes generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige, som vil omfatte de her omhandlede krav.

Som følge heraf foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning for gebyr for spilleautomater.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen om udpantning ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for tvangsbøder.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til skatteministeren om fastsættelse af gebyrer for erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og afgørelse om indeholdelse i løn mv. i kildeskatteloven vedrørende ikke rettidigt betalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50 og restskatter efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 A ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter der foreslås ens gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Bestemmelsen fastsætter, at bøder, der fastsættes administrativt inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen indeholder endvidere hjemmel til lønindeholdelse og udpantning.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen om udpantning ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i §§ 1-4 indeholder regler om lovens anvendelsesområde, fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer, om restanceinddrivelsesmyndigheden og klage. Bestemmelserne overføres med visse justeringer til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Som følge heraf foreslås bestemmelserne ophævet.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelsen fastsætter, at eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Som en konsekvens af, at reglerne om eftergivelse af studiegæld foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen ophævet.

Ophævelsen af reglerne om studiegæld forudsættes at træde i kraft 1. januar 2009. Studiegæld, der eftergives efter lovens ikrafttrædelse på grundlag af ansøgninger, der er indgivet inden dette tidspunkt, vil ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse vedrørende for meget godtgørelse

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse af betaling for registrering og administrative bøder.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen fastsætter, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for klager over afgørelser efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Som følge af, at reglerne om klage overføres til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for tvangsbøder.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse af misligholdt studiegæld ydet efter nuværende og tidligere lovgivning om studielån..

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til lønindeholdelse for skyldig stempelafgift.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen fastsætter lovens anvendelsesområde for studiegæld. Bestemmelserne vedrørende studiegæld foreslås ophævet.

§ 14 indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for afgifter og gebyrer.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne ophævet.

§ 22 indeholder hjemmel til at reglerne om henstand og eftergivelse i opkrævningsloven finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder.

Reglerne om henstand udgik af opkrævningslovens § 15 ved en ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsættes generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige, som vil omfatte de her omhandlede krav.

Som følge heraf foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i § 1 (§§ 3 a, 3 b og 3 c i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) vedrører dækningsrækkefølge og rente og gebyr. Bestemmelserne er ikke trådt i kraft.

Bestemmelserne overføres til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelserne i §§ 2-11 indeholder konsekvensændringer vedrørende dækningsrækkefølge, rente og gebyrer. Bestemmelserne er ikke trådt i kraft.

Disse konsekvensændringer er indarbejdet i nærværende lovforslag.

Bestemmelserne i § 1 (§§ 3 d, 3 e og 3 f i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) vedrører modregning m.v. Bestemmelserne er ikke trådt i kraft.

Bestemmelserne overføres til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelserne i §§ 3-10 indeholder konsekvensændringer vedrørende dækningsrækkefølge, rente og gebyrer. Bestemmelserne er ikke trådt i kraft.

Disse konsekvensændringer er indarbejdet i nærværende lovforslag.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning for gebyr for behandling af ansøgninger og for meddelelse af tilladelse og godkendelse,

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning for gebyr for behandling af ansøgninger og for udstedelse af tilladelse og godkendelse samt for udlevering af afmærkningsskilt og for udstedelse af bevis for anmeldelse efter lov om godskørsel.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for beløb, som en kommune efter loven har betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til vejbestyrelsens garanti.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til modregning, udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for kontrolafgift efter lov om jernbane samt regler om fogedrettens behandling af indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne om lønindeholdelse, udpantning og fogedrettens behandling af indsigelser ophævet, mens bestemmelsen om modregning opretholdes.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for beløb, som en vejbestyrelse eller kommune efter lov om offentlige veje har udredt forskudsvis.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for beløb, som en kommune efter loven har betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til kommunegaranti.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne ophævet.

Ifølge § 36, stk. 3, fastsætter skatteministeren renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er tale om en konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter der i § 5 foreslås indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Misligholdte studielån, slutlån og statslån vil herefter være omfattet af den foreslåede rentebestemmelse.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til eftergivelse af beløb, som staten har overtaget.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen affattet således at disse bestemmelser udgår.

Bestemmelsen om udpantning i dette afsnit foreslås ophævet.

Som følge heraf foreslås afsnitsoverskriften ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for uberettiget modtaget ydelser.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om indeholdelse i løn mv. i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor der foreslås tilsvarende gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til afskrivning af tilbagebetalingskrav, når det skønnes, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, og hjemmel til eftergivelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, der indeholder en generel afskrivningsregel og regler om eftergivelse, foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for kommunale ejendomsskatter. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om tidspunktet for, hvornår inddrivelse kan foretages.

Bestemmelsen foreslås affattet således, at reglen om tidspunktet for, hvornår inddrivelse kan foretages, opretholdes, mens reglerne om udpantning og lønindeholdelse ophæves, som følge af at det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder tilsvarende regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at pligtig indbetaling vedrørende beløb til forbedring kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning og lønindeholdelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen om udpantning og lønindeholdelse ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge § 63 d, stk. 5, 4. pkt., inddrives beløb til forbedring, jf. § 63 a, stk. 1, i lov om leje, med tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor der foreslås tilsvarende gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at pligtig indbetaling vedrørende beløb til forbedring kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning og lønindeholdelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen om udpantning og lønindeholdelse ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Inddrivelse af beløb som udlejer er pligtig til at indbetale i henhold til § 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor der foreslås tilsvarende gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for tilbagebetalingskrav vedrørende pension og arbejdsgiverbidrag efter tidligere gældende regler.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæ

Det foreslås, at reglerne om kommunens ret til indtrædelse i overskydende skat m.v. for hjælp ydet med tilbagebetalingspligt, jf. § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 5, der indebærer, at der som § 3 e i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indsættes en generel bestemmelse om, at kommunen for kommunale krav, der ikke betales rettidigt, indtræder for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til modregning i udbetalinger fra staten.

Kommunale krav, der dækkes ved indtrædelse i statens ret til modregning, dækkes herefter efter rækkefølgen angivet i forslaget til § 3 d i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 5.3.

Ifølge den nugældende bestemmelse i § 95, stk. 1, skal kommunen vedrørende tilbagebetalingspligtige beløb fastsætte en tilbagebetalingsordning under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Bestemmelsen indebærer, at der i den enkelte sag skal foretages en betalingsevnevurdering, dvs. en vurdering af skyldnerens økonomi med udgangspunkt i husstandens indtægter og udgifter.

Det foreslås i nyaffattelsen af § 95, stk. 1, at kommunen skal forestå opkrævningen af tilbagebetalingskravet efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.

Afgrænsningen af opkrævning overfor inddrivelse vil som udgangspunkt følge de almindelige regler, der fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Opkrævningsopgaven vil således indebære opgørelse af kravet, udsendelse af opkrævninger, kontrol med at betalingen sker og rykkerprocedurer, jf. bemærkningerne til forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Forslaget indebærer herudover, at der kan fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proceduren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb, således at denne ikke som i dag skal indledes med en ressourcekrævende betalingsevnevurdering, men derimod kan baseres på skematiske regler med udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst.

Udgangspunktet for de skematiske regler vil være, at der ikke stilles forslag om tilbagebetaling, hvis indkomsten ikke overstiger de fastsatte indkomstgrænser, der forventes fastsat med udgangspunkt i kontanthjælpssatserne for personer over 25 år. Der vil således som altovervejende hovedregel ikke hos kontanthjælps- eller starthjælpsmodtagere blive iværksat opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb helt i overensstemmelse med den gældende praksis på området. Tilsvarende vil opkrævning som udgangspunkt ikke blive iværksat overfor folkepensionister, førtidspensionister og udlændinge, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven.

I tilfælde, hvor det konstateres, at skyldneren ikke længere modtager hjælp, men hvor der ikke foreligger aktuelle indkomstoplysninger, udarbejdes forslaget til betalingsaftale på baggrund af det laveste indkomstniveau efter de skematisk fastsatte indkomstgrænser. Betalingsaftalen må i så fald revideres, når der foreligger opdaterede indkomstoplysninger i forbindelse med årsopgørelserne.

Alene såfremt skyldneren ikke kan tiltræde tilbagebetalingsforslaget, eller såfremt denne aftale efterfølgende misligholdes, oversendes fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Såfremt kommunen efterfølgende kommer i besiddelse af nye oplysninger om skyldner, eller der på baggrund af opdaterede indkomstoplysninger er grundlag for at ændre en indgået betalingsaftale, kan kommunen udtage sagen til fornyet behandling med henblik på at revidere aftalen.

Myndighederne bør således overvåge skyldnerens indkomstforhold med henblik på at iværksætte opkrævningen, hvis den pågældende igen oppebærer en indkomst, der overstiger indkomstgrænserne, eller hvis den pågældende f.eks. på grund af beskæftigelse ophører med at få hjælp. Det skal endvidere til enhver tid sikres, at overskydende skat mv. anvendes til nedbringelse af gælden, uanset at opkrævning ikke er iværksat. Endelig kan kommunen, hvis indkomstforholdene, efter der er indgået en betalingsaftale med skyldneren, forringes, således at indkomsten kommer til at ligge under de fastsatte grænser, berostille opkrævningen.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

I dag medfører manglende betaling af afdrag som led i en fastsat afdragsordning alene, at det afdrag, der er misligholdt, kan tvangsinddrives. Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler, hvorefter misligholdelse kan medføre, at hele den resterende gæld opsiges og overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, såfremt afdraget ikke trods påkrav betales straks.

Forslaget til § 95, stk. 2 , er en videreførelse af den nugældende bestemmelse, hvorefter misligholdt gæld kan inddrives efter reglerne i kildeskatteloven om inddrivelse af personlige skatter, idet det herudover præciseres, at inddrivelsen foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter kapitel 12, som inddrives i medfør af § 95, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.