Aktivloven § 91

Det fremgår af § 91, stk. 6, i loven, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget

1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller

2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.

Det foreslås, at i § 91, stk. 6, nr. 1, i loven udgår », 6 a«

Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 91, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises endvidere til overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum,

når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås i § 91, stk. 1, at efter »tilbagebetaling« indsættes: »jf. dog stk. 4,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der i § 91, stk. 1, henvises til stk. 4, som med lovforslagets § 1, nr. 112, vil indeholde en undtagelse til reglen om, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 112, at kommunen ikke vil kunne kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 112, og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i samme lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., har særlig pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Kommunens afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt mod bedre vidende. Det vil sige, at den pågældende vidste eller burde vide, at den pågældende skulle have givet oplysning til kommunen. Der vil være en formodning for, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt, hvis kommunen har informeret modtageren om pligten til at komme med oplysninger og konsekvenserne af, at den tilsidesættes.

Hjælp til boligindskud udbetales med tilbagebetalingspligt, idet det fremgår af § 92, stk. 1, 2. pkt., i loven, at pligten til tilbagebetaling også gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed. Det fremgår således tydeligt af bestemmelsen, at modtageren altid har pligt til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling endnu engang. Kommunen bør dog senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.

Krav om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 1, vil efter reglerne i § 95 bortfalde efter 3 år, hvis der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. En persons undladelse af at oplyse, at der er sket udbetaling af boligindskuddet i forbindelse med flytning, vil med den gældende § 91 således kunne få det udfald, at kravet bortfalder efter 3 år. Det fremgår af den gældende § 95, stk. 3, jf. stk. 2, at tilbagebetalingskravet vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der sidestilles dermed, ikke bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det betyder, at som følge af borgerens manglende iagttagelse af den særlige oplysningspligt i § 92, stk. 4, konverterer kommunerne i dag tilbagebetalingskravet til et tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1, nr. 1. Dermed kan kravet bortfalde hurtigere efter reglen i § 95, stk. 2, 1. pkt.

Opkrævningen af tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 585 af 24. maj 2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Reglerne er fastsat med hjemmel i § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at det fremgår af § 95, stk. 2, 2.-4. pkt., at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder reglen i bestemmelsens 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Det foreslås, at i § 91, stk. 1, nr. 1, udgår: »og § 92, stk. 4«. Det foreslåede vil indebære, at kommunen ikke længere vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, efter denne bestemmelse, når en borger har undladt at oplyse om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Baggrunden for forslaget er, at det med forslaget til § 92, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 114, vil være nærmere regulereret i § 92, hvornår pligten til tilbagebetaling af hjælp til boligindskud indtræder. Herved vil pligten for kommunen til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 91 vil være overflødiggjort. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 95, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 117, om absolut bortfald af krav om tilbagebetaling af bolig indskud efter 10 år, hvis der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.23 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 114 og 117, og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j.

Det foreslås i § 91, stk. 3, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, 3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt SU efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, 4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller 5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt SU efter SU-loven, der dækker samme tidsrum,

når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås i § 91 at indsætte et nyt stykke efter stk. 3. Efter det foreslåede stk. 4 kan kommunen ikke kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b, uanset om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne ikke vil kunne kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin, selvom hjælpen måtte være udbetalt uberettiget.

Der er ved den foreslåede bestemmelse lagt vægt på, at det tilsvarende gør sig gældende i forhold til helbredstillægget, at det vil være administrativt tungt at opkræve medicintilskuddet, at det for en kontanthjælpsmodtager selv tager 12 måneder at optjene retten til medicintilskud, og at det må lægges til grund, at den tilskudsberettigede medicin har været helbredsmæssigt nødvendig.

Det følger af § 91, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter lovens § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, som fremgår af § 10 f og § 10 h.

Det følger af § 10 f, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af en række nærmere opregnede ydelser.

Det følger af § 10 h, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der i § 91, stk. 3 , indsættes en henvisning til den foreslåede § 10 j.

Ændringen indebærer, at en kommune fremover skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i 12-ugersperioden efter § 10 j, stk. 2.

Hvis kommunen, når en person f.eks. ansøger om kontanthjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, skal kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.

Hvis personen f.eks. har fået udbetalt 14.860 kr. i kontanthjælp, fordi den pågældende er enlig, under 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, og personen kun burde have fået udbetalt 12.437 kr., skal kommunen kræve 2.423 tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelses indhold.

Det bemærkes, at § 91, stk. 3, for så vidt angår ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, alene retter sig mod ressourceforløbsydelse udbetalt fra kommunen til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter regler fastsat i medfør af § 69 u, hvorefter arbejdsgiveren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.13.3.

Efter den gældende regel i § 91, stk. 3, henvises der til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, i loven.

Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 91, stk. 3, ændres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til» kapitel 4, 6 a- 6 c og 7 «.

Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Det fremgår af den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven.

At kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling i ovennævnte tilfælde betyder, at kommunen ikke kan vælge at undlade at stille krav om tilbagebetaling. Det er med andre ord obligatorisk for kommunen at træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis personen uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser, jf. § 91, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det foreslås i § 91, stk. 5, nr. 1, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage.

Med forslaget til § 91, stk. 5, nr. 1, bliver kommunerne forpligtet til at indgive politianmeldelse, hvis tilbagebetalingskravet vedrører ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, og ydelserne er modtaget uberettiget og mod bedre vidende under udlandsophold i mere en 14 sammenhængende kalenderdage.

Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis har indgået aftale med jobcenteret om at afholde 8 dages ferie i udlandet, og vedkommende vælger at forlænge ferieopholdet i udlandet med yderligere 7 dage uden aftale med jobcentret herom, vil der opstå et tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1, nr. 2, for de sidste 7 dage, hvis øvrige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at ydelsen er modtaget mod bedre vidende. I denne situation vil udlandsopholdet have haft en varighed på mere en 14 dage, men da tilbagebetalingskravet alene vedrører de sidste 7 dage, vil kommunen ikke have pligt til at indgive politianmeldelse efter den foreslåede § 91, stk. 5. Omvendt vil der være pligt til politianmeldelse, hvis personen ikke havde indgået aftale med kommunen om afholdelse af ferie i de første 8 dage, idet tilbagebetalingskravet i denne situation vil vedrøre 15 dages udlandsophold og dermed mere end 14 dage.

Kommunen vil uanset længden af udlandsopholdet skulle træffe afgørelse om sanktion efter de foreslåede bestemmelser i §§ 42, 43, 69 f eller 69 q i lov om aktiv socialpolitik, hvis ydelsen under udlandsopholdet er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

Det foreslås i § 91, stk. 5, nr. 2, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet inden den 1. januar 2023, og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.

Med forslaget til § 91, stk. 5, nr. 2, bliver kommunerne forpligtet til at indgive politianmeldelse, hvis tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023, og tilbagebetalingskravet vedrører ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Tilbagebetalingskravet vil kunne vedrøre flere perioder og vil kunne vedrøre både uoplyst arbejde og ophold i udlandet. Det afgørende for, om kommunen vil blive forpligtet til at indgive politianmeldelse, vil være, om den konkrete afgørelse om tilbagebetaling indeholder et samlet tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1, nr. 2, vedrørende ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, på mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023. I andre tilfælde vil kommunen efter gældende regler kunne indgive politianmelde, men kommunen er ikke på samme måde forpligtet hertil.

Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis i en periode på 3 måneder har haft arbejdsindtægter uden at oplyse kommunen herom, og dette i øvrigt er sket mod bedre vidende, skal kommunen efter § 91, stk. 1, nr. 2, træffe afgørelse om tilbagebetaling af et beløb svarende til den nedsættelse af kontanthjælpen i perioden, som den uoplyste indtægt ville have medført efter §§ 30 og 31, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis dette tilbagebetalingskrav udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023, skal kommune med forslaget til § 91, stk. 5, indgive politianmeldelse.

Kommunen vil uanset størrelsen af tilbagebetalingskravet skulle træffe afgørelse om sanktion efter de foreslåede bestemmelser i §§ 42, 43, 69 f eller 69 q i lov om aktiv socialpolitik, hvis kommunen vurderer, at den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.

Kommunerne bør fortsat indgive politianmeldelse i andre situationer, hvis der er mistanke om socialt bedrageri. Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis gennem 4 måneder har undladt at oplyse om lønnet deltidsarbejde, og kommunen efterfølgende træffer afgørelse om tilbagebetaling af 20.000 kr., vil der efter en konkret vurdering, henset til den lange periode hvor kontanthjælpsmodtageren har undladt at oplyse om arbejde, kunne være grundlag for en politianmeldelse.

Beskrivelsen af gældende ret tager udgangspunkt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love, hvor revalideringsydelsen flyttes fra kapitel 6 til kapitel 6 c.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2. og 2.12.2. samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27-37.

Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, som fremgår af § 10 f, stk. 2.

Det foreslås, at § 91, stk. 3, også skal anvendes, hvis en person er omfattet af § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode efter § 10 h, stk. 2.

Hvis kommunen, når en person f.eks. ansøger om kontanthjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, skal kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.

Hvis personen f.eks. har fået udbetalt 14.993 kr., fordi den pågældende er enlig og har forsørgelsespligt over for børn, og personen kun burde have fået udbetalt 11.993 kr., skal kommunen kræve 3.000 kr. tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelses indhold.

Det bemærkes, at § 91, stk. 3, alene retter sig mod ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb udbetalt fra kommunen til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter regler fastsat i medfør af§ 69 u, hvorefter arbejdsgiveren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

Med lovforslagets § 8, nr. 4, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 91, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Med lovforslagets § 8, nr. 4, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 91, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen i § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik omhandler de situationer, hvor kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser.

Det foreslås fastsat som § 91, stk. 1, nr. 5 , i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.

Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Efter gældende regler i § 91 skal kommunen bl.a. træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven.

Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af hjælp til forsørgelse af danske statsborgere, som har opholdt sig i mange år i udlandet efter lovens § 6, og af efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.

Efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark, oplyse Udbetaling Danmark om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene. Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som på tilsvarende måde giver borgeren oplysningspligt over for kommunen i forhold til ydelser, som borgerne modtager fra kommunen.

§ 91 i lov om aktiv socialpolitik omfatter efter sin ordlyd alene kommunen, men ikke Udbetaling Danmark. Bestemmelserne i de sociale ydelseslove om tilbagebetaling af ydelser modtaget mod bedre vidende og med urette bygger på et almindeligt princip inden for den sociale lovgivning, og Udbetaling Danmark bør derfor også skrives ind i bestemmelsen for så vidt angår efterlevelseshjælp mv, der administreres af Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at det fremgår af § 91, at Udbetaling Danmark kan kræve tilbagebetaling af ydelser efter lovens §§ 6 eller 85 a, hvis borgeren ikke har overholdt sin oplysningspligt efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller hvis borgeren af andre årsager mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a.

Det forudsættes, at tilbagebetalingen sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Efter den gældende § 91 skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, jf. § 91, nr. 1 og 2, i loven. Ligeledes skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløsheds­forsikring mv., jf. § 91, nr. 3, i loven.

Det foreslås, at kommunen skal kræve uddannelseshjælp tilbagebetalt, hvis en ung har fået udbetalt uddannelseshjælp i en overgangsperiode og efterfølgende får tilkendt SU med tilbagevirkende kraft. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået SU med tilbagevirkende kraft.

Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende § 91 skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, jf. § 91, nr. 1 og 2, i loven. Ligeledes skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløsheds­forsikring mv., jf. § 91, nr. 3, i loven.

Det foreslås, at kommunen skal kræve uddannelseshjælp tilbagebetalt, hvis en ung har fået udbetalt uddannelseshjælp i en overgangsperiode og efterfølgende får tilkendt SU med tilbagevirkende kraft. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået SU med tilbagevirkende kraft.

Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i § 91, nr. 1, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt og dermed fået udbetalt en ydelse med urette.

På baggrund af lovforslagets § 3, nr. 14 til § 74 d, stk. 3, indsættes der hjemmel til, at kommunen også i tilfælde af, at en ansat i fleksjob med bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt fx ved ikke at oplyse om ændringer i arbejdsgiverens pensionsbidrag, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelse, der er udbetalt med urette.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik samt afskaffelsen af starthjælpen.

Det foreslås, at der i § 91, stk. 1, nr. 1, indsættes en henvisning til integrationslovens § 49, stk. 2, Personer, der er omfattet af et integrationsprogram, og som fremover skal modtage kontanthjælp, er dermed omfattet af de gældende tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at kommunerne skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person, der er omfattet af integrationsprogrammet, ikke har overholdt sin oplysningspligt i lighed med, hvad der gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere.

Efter den gældende § 41 i integrationsloven om tilbagebetaling henvises til, at reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationsloven. Der er således ikke sket en ændring af, hvornår kommunen kan træffes afgørelse om tilbagebetaling.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1., 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som følge af omstruktureringen af de gældende §§ 10-11.