Aktivloven § 8 a
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 3 – Vejledning og opfølgning · Behandling og vurdering af ansøgninger
§ 8 a.
En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i kommunen, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2.
En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i kommunen, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 8 a
Senere ændringer
ÆndringL 156 (2024-25) · bemærkning til § 43, nr. 1LOV nr 469 af 14/05/2025 · 14. maj 2025
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der før overskriften i § 10 indsættes en ny § 8 b i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder f.eks. også ved Ankestyrelsens behandling af påklagede afgørelser, jf. dog stk. 2. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende personer under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med kommunen vedrørende hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om hjælp.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som fx e-Boks.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, skal baseres på en faglig vurdering af, hvorvidt indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om fremmedsprog.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.
ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 8 a, stk. 1, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp”.
Det foreslås i § 8 a, stk. 1, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
I den nye ydelsesstruktur vil alle jobparate modtage kontanthjælp med en af de nye satser efter § 16 og eventuelt tillæg efter §§ 17-20.
ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.
I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 8 a, stk. 2, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp”. Der henvises ikke til ”kontanthjælp” i § 8 a, stk. 2, idet bestemmelsen omhandler personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet som åbenbart uddannelsesparate og derfor ikke modtager kontanthjælp, men selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp.
Det foreslås i § 8 a, stk. 2, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.
Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
I den nye ydelsesstruktur vil alle åbenbart uddannelsesparate modtage kontanthjælp med en af de nye satser efter § 16 og eventuelt tillæg efter §§ 17-20.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 7LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2. Det følger af gældende regler i § 8 a, stk. 2, i loven, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i loven, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.
Det foreslås, at »arbejdssøgende« fremover benævnes »jobsøgende« i § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt .
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at ændre benævnelsen »arbejdssøgende« til »jobsøgende«. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 8LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 8 a, stk. 3, om, at en arbejdssøgende løbende vil skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.
Med den foreslåede ændring, vil der således ikke blive stillet unødige krav til ledige. Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes.
Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 189 (2015-16) · bemærkning til § 11, nr. 1LOV nr 665 af 08/06/2016 · 8. juni 2016
Af den gældende § 8 a, stk. 1, fremgår, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.
Med forslaget til nyaffattelse af integrationslovens § 26 a, bliver stk. 1 herefter stk. 2.
Der skal således foretages en konsekvensændring af § 8 a, stk. 1 , således, at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 2, hvor reglerne for tilmelding som jobparat fremgår. Reglerne svarer til de gældende regler, således at en jobparat integrationsydelsesmodtager i lighed med i dag, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret ved den første henvendelse til kommunen, og kommunen skal sørge for, at det sker.
Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.
ÆndringL 189 (2015-16) · bemærkning til § 11, nr. 2LOV nr 665 af 08/06/2016 · 8. juni 2016
Af den gældende regel i § 8 a, stk. 2, fremgår, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.
En person, som er omfattet af integrationsloven kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er således en fejl, at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 1, i § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 1, udgår af § 8 a, stk. 2.
ÆndringL 189 (2015-16) · bemærkning til § 11, nr. 3LOV nr 665 af 08/06/2016 · 8. juni 2016
Efter den gældende § 8 a, stk. 3, skal en person, herunder en integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram, løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 1.
Det fremgår af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at personen hver 7. dag skal tjekke sine jobforslag. Regler, der er fastsat i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding.
Efter de gældende regler i integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kravet om, at udlændingen løbende skal tjekke sine jobforslag, ikke fraviges.
Med forslaget til nyaffattelse af integrationslovens § 26 a skal henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 1, konsekvensændres, således, at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 2. Den foreslåede ændring af henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 2, svarer til de gældende regler.
Samtidig bliver der med forslaget til ændring af integrationslovens § 26 a, indsat et nyt stk. 6, hvorefter udlændinge, som er visiteret som jobparate, kan undtages fra kravet om, at de skal tjekke deres jobopslag og dermed bekræfte deres tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde dette krav.
Det foreslås, at denne undtagelse fra kravet om, at udlændingen skal tjekke sine jobforslag, kommer til at fremgå direkte af § 8 a, stk. 3, således at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.
ÆndringL 2 (2014-15, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 1000 af 30/08/2015 · 30. august 2015
Efter den gældende regel i § 8 a, stk. 1 og 2, skal en person, der modtager kontanthjælp som jobparat eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, for at opfylde sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, skal endvidere løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 8 a, stk. 2, gælder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet også for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Personer, der er åbenlyst uddannelsesparate er unge, der ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
En person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, har også pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen skal sørge for, at det sker.
Det fremgår endvidere af § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at åbenlyst uddannelsesparate på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp løbende skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
Det foreslås, at integrationsydelse indsættes i lovens § 8 a, stk. 1 og 2. Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter der i forslaget til en ny § 22 indføres en ny ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke opfylder et krav om at have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Opholdskravet foreslås samtidig indført i lovens § 11.
Med den foreslåede ændring vil både jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af integrationsydelse skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og have pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Endvidere vil de jobparate og de åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere på tilsvarende vis som de jobparate modtagere af kontanthjælp og de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere have pligt til løbende at tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.
ÆndringL 2 (2014-15, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 1000 af 30/08/2015 · 30. august 2015
I den gældende § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik henvises der alene til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Da bestemmelsen efter lovforslagets indhold også skal gælde for integrationsydelsesmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, foreslås det at indsætte en henvisning til integrationsloven i § 8 a, stk. 2.
ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 8LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013
Efter gældende § 8 a skal en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, for at opfylde sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Personen skal endvidere løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Da gruppen af personer, der ansøger om eller modtager hjælp »alene på grund af ledighed« ændres til personer der ansøger om eller modtager hjælp »som jobparat«, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, ændres ordlyden i § 8 a, stk. 1 , og § 13 d, stk. 1, i overensstemmelse hermed.
Efter forslaget skal pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet også gælde for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.
Personer, der er åbenlyst uddannelsesparate er unge, der slet ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Personer, der er jobparate, er kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode.
Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, der omhandler indsatsdelen.
Derfor foreslås det i § 8 a, stk. 2, at en person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, også får pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmeldingen skal ske senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at det sker.
Det foreslås samtidig i § 8 a, stk. 3 , at åbenlyst uddannelsesparate på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp løbende skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 9LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013

ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 10LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013

ÆndringL 36 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 1364 af 28/12/2011 · 28. december 2011
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den foreslåede ændring til § 8 a, stk. 1, er der indsat en henvisning til integrationslovens § 26 a, stk. 1, hvor det fremgår, at en person, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet.
Efter integrationslovens § 26, stk. 1, skal en modtager af introduktionsydelse, som alene har ledighed som problem bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag. Det samme krav gælder for personer, der modtager kontanthjælp, jf. § 8 a, stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning i § 8 a, stk. 2, til integrationslovens § 26, stk. 1, hvor reglerne om bekræftelse af tilmelding fremgår samt til den foreslåede ændring, hvorefter der er indsat et nyt punktum i integrationslovens § 26 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 18, som henviser til § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter om tilmelding og afmelding af kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, også omfatter personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.
Med konsekvensændringen sker ikke en indholdsmæssig ændring af de regler, som tidligere var gældende for personer, der modtog introduktionsydelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.
ÆndringL 36 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 8LOV nr 1364 af 28/12/2011 · 28. december 2011

ÆndringL 105 (2006-07) · bemærkning til § 4, nr. 1LOV nr 176 af 27/02/2007 · 27. februar 2007
Efter de gældende regler skal kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, og som derfor skal tilmeldes arbejdsformidlingen, jf. lovens § 8 a, bekræfte deres tilmelding ved overholdelse af de såkaldte kontaktdatoer. Sker dette ikke, afmeldes den pågældende, og arbejdsformidlingen sender besked om afmeldingen til den pågældende og kommunen, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at denne pligt til at bekræfte tilmeldingen (fra 1. januar 2007 registreringen som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret) efter de regler, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, udtrykkeligt fremgår af loven, jf. forslaget til § 8 a, stk. 2.
I overensstemmelse med velfærdsaftalen vil der med virkning fra 1. oktober 2007 blive fastsat regler i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, ugentligt via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under § 4, nr. 11, til ny § 38 e, stk. 2, om de ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende bekræftelse, der foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2007.
ÆndringL 23 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 4, nr. 4LOV nr 523 af 24/06/2005 · 24. juni 2005
Forslagene er konsekvensændringer som følge af kommunalreformen, hvorefter »arbejdsformidlingen« ikke længere vil blive brugt som betegnelse. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, skal fremover registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcentrene. Registreringen sker i det fælles datagrundlag, jf. § 60 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Med forslaget i nr. 4 til ny formulering af § 8 a tydeliggøres, at den ledige selv har en forpligtelse til at sørge for ved første henvendelse til kommunen om hjælp at blive registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, hvis kommunen vurderer, at den pågældende alene har ledighed som problem, og at kommunen skal sørge for, at det sker.
Kommunen skal ved en persons henvendelse om hjælp straks tage stilling til, om hjælpen ydes alene på grund af ledighed. Ansvaret for registrering som arbejdssøgende påhviler efter forslaget både den person, der søger om hjælp, og kommunen, der ved udbetaling af hjælp skal sørge for, at registreringen er sket.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 8.
Der er tale om en præcisering af gældende retstilstand, idet de gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3, aktivlovens § 8 a og styringslovens § 15, stk. 2, skrives sammen og koordineres i forslagene til ny § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ny § 8 a i lov om aktiv socialpolitik.
Ændringen fra »Job- og CV-bank« til: »Jobnet« (nr. 7) er en redaktionel ændring som følge af den ændrede betegnelse i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
ÆndringL 191 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 417 af 10/06/2003 · 10. juni 2003
Med de nye regler om kontaktforløb m.v. kommer reglerne i den nuværende § 8 a om AF-tilmelding af arbejdsmarkedsparate ind under lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for reglerne om kommunens pligt til at meddele AF, når hjælpen ophører. § 8 a foreslås derfor ændret, således at der henvises til reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
ÆndringL 161 (2001-02, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 438 af 10/06/2002 · 10. juni 2002
Som en konsekvens af, at udbetalingsprincippet vedrørende kontanthjælp foreslås ændret fra forudbetaling til bagudbetaling, så den i højere grad svarer til dagpenge, bør personer, der ønsker at få udbetalt hjælp, udnytte sine arbejdsmuligheder i den venteperiode, hvor de fleste normalt vil have bagudbetalt løn, arbejdsløshedsdagpenge og lignende til rådighed. Herefter vil der kunne udbetales kontanthjælp, som pågældende måtte være berettiget til i kraft af, at pågældende har stået til rådighed i en periode.
Derfor foreslås tidspunktet for, hvornår en ansøger skal tilmeldes arbejdsformidlingen, ændret, således at det i givet fald skal ske, når pågældende henvender sig til kommunen og ansøger om kontanthjælp.
De gældende bestemmelser om rådighed går ud på, at kun personer, der får hjælp, skal stå til rådighed. Med det foreslåede princip om bagudbetaling af kontanthjælp indtræder rådighedsforpligtelsen tidligere, i almindelighed en måned før der kan udbetales kontanthjælp, hvorfor § 13 og § 13 a ændres som konsekvens heraf.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 8 a.