Aktivloven § 77
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 7 – Ledighedsydelse · Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse
§ 77.
Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, udebliver fra en jobsamtale, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Har en person, der modtager ledighedsydelse, undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, udebliver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med kommunen.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-4 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dagesuge.
Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 77
Senere ændringer
ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 53LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019
Det fremgår af den gældende regel i § 77, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det foreslås, at der i § 77, stk. 1, i loven efter »§ 13 stk. 7 eller 8«: indsættes », samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15«.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler efter § 13, stk. 15, i loven, vil efter lovforslagets § 1, nr. 7, blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud, m.v.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved afgivelsen af tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvisning af arbejde m.v. skal tages højde for, om der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at personer, der har en rimelig grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v., henvist arbejde m.v., vil kunne udeblive fra f.eks. en jobsamtale uden sanktionsmæssige konsekvenser.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 54LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019
Efter den gældende regel i § 77, stk. 3, fremgår det, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
I § 2, nr. 90, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love fremgår det, at § 77, stk. 3, ophæves og at der indsættes to nye stykker i § 77. Ophævelsen af § 77, stk. 3, skal træde i kraft den 1. januar 2020, men indsættelsen af de nye stykker, skal først træde i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Af lovtekniske hensyn ophæves § 2, nr. 90, derfor i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og bestemmelsen deles i to og nyaffattes i dette lovforslag.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3 , i loven, ophæves. Der henvises til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører og dermed adgangen til sanktionering.
ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 55LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019
Efter de gældende regler i § 77, stk. 3, fremgår det, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love fremgår det, at § 77, stk. 3, ophæves og at der indsættes to nye stykker i § 77. De foreslåede bestemmelser i § 77, stk. 3 og 4, vedrører sanktion i forbindelse med, at en person ikke selv booker en jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret har givet samt sanktioner i det tilfælde, at en person udebliver fra en selvbooket jobsamtale. Ophævelsen af § 77, stk. 3, skal træde i kraft den 1. januar 2020, men indsættelsen af de nye stykker skal først træde i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Af lovtekniske hensyn ophæves § 2, nr. 90, derfor i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og bestemmelsen deles i to og nyaffattes.
Efter de gældende regler har personer, der modtager ledighedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt. Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis personen udebliver fra samtalen.
Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, i § 2, nr. 84, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love vil en ledighedsydelsesmodtager få pligt til at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt.
Det foreslås, at der indsættes to nye stykker i § 77.
Det foreslås i § 77, stk. 3 , at hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, udebliver fra en samtale som nævnt i § 77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af f.eks. sygdom har været forhindret i at møde til en digitalt booket jobsamtale, har personen haft en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan f.eks. i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Kontakten vil kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Principafgørelse A-28-08.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Det foreslås i § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Det betyder, at hvis personen undlader at booke jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor fristen til at booke samtalen er overskredet.
Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal således ikke sanktioneres.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end de i § 13, stk. 7 rimelige grunde, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage ledighedsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 19, stk. 4.
ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 56LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love fremgår det, at § 77, stk. 3, ophæves og at der indsættes to nye stykker i § 77. Ophævelsen af § 77, stk. 3, skal træde i kraft den 1. januar 2020, men indsættelsen af de nye stykker, skal først træde i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Af lovtekniske hensyn ophæves § 2, nr. 91, derfor i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og bestemmelsen nyaffattes.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge.
Det foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 4 , ændres fra stk. 1-3 til stk. 1 og 2, som konsekvens af, at § 77, stk. 3, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 1, nr. 54.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 57LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019
Det fremgår af den gældende regel i § 77, stk. 4, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 77, stk. 4, som bliver stk. 5, i loven fra stk. 1-3 til stk. 1-4. Forslaget er en konsekvens af, at § 77, stk. 3, med § 1, nr. 54, foreslås ophævet og erstattet af nye stk. 3 og 4, jf. forslaget til § 1, nr. 55.
Ændringen har ikke indholdsmæssige konsekvenser for ydelsesmodtagerne og svarer til gældende ret, og der er alene tale om en lovteknisk ændring.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 83LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 2, i loven, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 77, stk. 2, affattes således, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, vil kommunen skulle foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Personer vil fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede bestemmelse i § 77 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.4.3. i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 84LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Efter de gældende regler har personer, der modtager ledighedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt. Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis personen udebliver fra samtalen.
Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, vil en ledighedsydelsesmodtager få pligt til at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3 , i loven, ophæves. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører og dermed adgangen til sanktionering.
Samtidigt foreslås det, at der efter stk. 2 indsættes 2 nye stykker i § 77.
Det foreslås i § 77, stk. 3, at hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som nævnt i § 77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Principafgørelse A-28-08.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Det foreslås i § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal således ikke sanktioneres.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage ledighedsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 85LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge.
Det foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 4 , ændres fra stk. 1-3 til stk. 1-4 som konsekvens af at § 77, stk. 3, foreslås ophævet med § 2, nr. 84.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 90LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013
Stk. 1
Efter de gældende regler skal en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kunne modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.
Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.
Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via »Min side« på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.
Som følge af ændringen i forslaget til § 21, ændres henvisningen til de rimelige grunde til § 13, stk. 7 eller 8.
Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.
Det foreslås i § 77, stk. 1 , at hvis en person uden rimelig grund, jf. forslaget til § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, kan personen ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.
Kontakten kan som i dag fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.
Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via »Min side« på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.
Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.
Stk. 2
Efter de gældende regler er der ikke stillet krav om, at en modtager af ledighedsydelse skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Med lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev der indført krav om, at en modtager af ledighedsydelse fremover skal lægge sit cv i Jobnet, jf. § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at den pågældende ville kunne få en sanktion, hvis dette ikke er sket rettidigt. Disse regler forventes at træde i kraft i juni 2013.
Da der således fremover stilles krav om indlæggelse af cv i Jobnet, foreslås det i § 77, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv’et skulle være lagt i Jobnet, og frem til det sker. Hvis baggrunden for, at modtageren af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv rettidigt ind, skyldes fx it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.
I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at lægge sit cv i Jobnet.
Stk. 3
Efter de i dag gældende regler, stilles der ikke krav om, at en person skal møde til en cv-samtale. Med lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev denne pligt indført i § 75, stk. 1, nr. 6, og § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som forventes at træde i kraft i juni 2013.
Efter forslaget til § 77, stk. 3 , kan en person, der uden rimelig grund, jf. forslaget til § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.
Kontakten kan som i dag fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.
Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via »Min Side« på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.
Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.
Stk. 4
Efter de gældende regler beregnes fradrag i ledighedsydelse for udeblivelser fra samtaler mv. efter § 77, stk. 1-3, som en dagsats beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Ledighedsydelsen fastsættes som en månedlig sats ved at gange ugesatsen, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb med 4,3333. For ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarer ydelsen til kontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne forsørgere og voksne ikke-forsørgere. Da reglerne om sanktioner i forhold til ledighedsydelse lægger sig op ad reglerne for sanktioner til personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, foreslås det, at dagssatsen for udeblivelse fra en samtale beregnes på samme måde som for kontanthjælp. Dette svarer til praksis i dag for ledighedsydelse.
Det foreslås, at det af § 77, stk. 4 , kommer til at fremgå, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, undladelse at lægge sit cv rettidig i Jobnet eller udeblivelse fra en cv-samtale, beregnes på samme måde. Dette er en konsekvens af, at alle periodesanktioner efter lovforslagets § 1, nr. 50, til § 35, stk. 3, nu beregnes som en gennemsnitssats pr. dag fastsat på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Det foreslås derfor, at det af § 77, stk. 4 , kommer til at fremgå, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, undladelse at lægge sit cv rettidig i Jobnet eller udeblivelse fra en cv-samtale, beregnes på samme måde. Fradraget fastsættes til en gennemsnitlig sats pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Beregningen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.
Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat, nedsættes dagssatsen med samme andel.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælp pr. dag, jf. forslaget til § 77, stk. 5 .
ÆndringL 136 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 14LOV nr 284 af 25/04/2001 · 25. april 2001
Med forslaget afskaffes amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 77.