Aktivloven

Aktivloven § 69k

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 b – Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb · Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb

§ 69 k.

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Stk. 2.

Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 3.

Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

  1. 1)

    ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

  2. 2)

    afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

  3. 3)

    udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

  4. 4)

    undlader at give meddelelse til kommunen, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

  5. 5)

    undlader at overholde den frist, som kommunen har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 5.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 6.

En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse.

Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.

Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes.

Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes.

Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først.

Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger.

§ 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7.

For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 69k

Senere ændringer

ÆndringL 172 (2021-22) · bemærkning til § 5, nr. 22LOV nr 879 af 21/06/2022 · 21. juni 2022

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion fx for at udeblive fra en jobsamtale.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.1.

Det foreslås, at der i § 69 k indsættes et nyt stk. 5 , hvor det fremgår, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder videre, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og derefter få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren. Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode, hvis hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå til rådighed i denne periode.

I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil moren have ret til en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget for at stå til rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær i mere end 48 uger.

Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.

Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.

Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10 uger bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år. En forældre, som holder sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

ÆndringL 172 (2021-22) · bemærkning til § 5, nr. 23LOV nr 879 af 21/06/2022 · 21. juni 2022

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourcefor-løbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at udeblive fra en jobsamtale.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.1.

Det foreslås, at der i § 69 k indsættes et nyt stk. 5, hvor det fremgår, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3 og § 21 c, stk. 1-3.

Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 22 i forhold til fritagelsen for en mor, en far og en medmor.

Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2023eller senere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.

ÆndringL 172 (2021-22) · bemærkning til § 5, nr. 24LOV nr 879 af 21/06/2022 · 21. juni 2022

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at udeblive fra en jobsamtale.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.1.

Det foreslås, at der i § 69 k indsættes et nyt stk. 5 , hvor det fremgår, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 22 i forhold til fritagelsen for en mor, en far og en medmor.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget for at stå til rådighed efter § 69 k i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forældre.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Reglerne i barselslovens §§ 23 b og 23 c om en beskæftiget mors overdragelse af orlov til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem træder først i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om overdragelse af ret til fravær til en social forælder eller nærtstående familiemedlem i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 5.

ÆndringL 172 (2021-22) · bemærkning til § 5, nr. 25LOV nr 879 af 21/06/2022 · 21. juni 2022

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 k, stk. 5, 7. pkt., som bliver stk. 6, 7. pkt., fra § 13, stk. 12, til § 13, stk. 13.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

ÆndringL 186 (2020-21) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 466 af 20/03/2021 · 20. marts 2021

Efter gældende regler i § 69 k, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik skal modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb stå til rådighed ved at tage imod henvist arbejde og deltage aktivt i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til beskrivelsen af gældende regler i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der i § 69 k i lov om aktiv socialpolitik indsættes som stk. 7 , at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod tilbud omfattet af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ydelsesmæssige konsekvenser, idet pligten til at tage imod og deltage i tilbud samt ophøre i tilbud foreslås fraveget.

Bemyndigelsen vil således blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats under tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, jf. § 69 k, stk. 1 og 3, i loven, mens de deltager i tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde, idet de er fritaget for pligten til at tage imod henvist arbejde.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i andre særlige tilfælde til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ikke skal opfylde deres pligt til rådighed. Det vil f.eks. kunne være, hvis der indføres andre tiltag i forbindelse med covid-19-foranstaltninger eller lignende situationer, hvor der er et ønske om, at en person i ressourceforløb alene skal koncentrere sig om f.eks. en uddannelse eller et andet beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 136 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 15LOV nr 525 af 27/04/2020 · 27. april 2020

Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 73, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 73, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til »plan, eller «.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 6 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

ÆndringL 136 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 14LOV nr 525 af 27/04/2020 · 27. april 2020

Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 72, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter dens hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 72, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til »jobsamtale « og at »kommunen eller« ændres til »kommunen, «.

Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2020.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

ÆndringL 136 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 16LOV nr 525 af 27/04/2020 · 27. april 2020

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, 2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til, 3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller 4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 74, af 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelsen. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 74, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate, kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker eller personen kontakter jobcenteret.

Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. nedenstående. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020, da det af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er fastsat at personer, der er i et jobafklaringsforløb, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 66LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås, at ændre »plan. » til »plan, eller« i § 69 k, stk. 2, nr. 4, i loven.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 5 i § 69 k, stk. 2. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 65LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsamtale«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« til »rådighedsvurdering i kommunen,« i § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for forslaget til ændringerne er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 67LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, 2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til, 3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller 4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker eller personen kontakter jobcenteret.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 180 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 495 af 01/05/2019 · 1. maj 2019

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, kan en person miste retten til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis personen ikke medvirker til at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Det følger af den gældende regel i § 11 b i retssikkerhedsloven, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

Det følger endvidere af § 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Efter de gældende regler i § 110 a, indhenter kommunen – i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 – en udtalelse fra en sundhedskoordinator, hvis en person afviser at modtage lægebehandling.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise lægebehandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller ordineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis personen heller ikke ønsker at modtage den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det i forsøgsperioden ikke konsekvenser for personens ret til ressourceforløbsydelse.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordinator på baggrund af personens afvisning af lægebehandling, får dette betydning for personens ret til ressourceforløbsydelse. Kommunen træffer på denne baggrund afgørelse om, at personens ret til ressourceforløbsydelse bortfalder, så længe personen afviser at modtage lægebehandling efter § 110 a.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion. Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Hvis en person i forsøgsperioden, som løber til og med den 30. juni 2019, afviser at tage imod lægebehandling, kan det få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse, hvis det på denne baggrund ikke kan fastslås, om personen opfylder betingelserne for jobafklaringsforløb.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at der i § 69 k indsættes et nyt stk. 2 om, at afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter vil dette ikke kunne tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen vil have ret til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Med bestemmelsen i stk. 2, vil der ske en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke vil skulle føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning permanent, men justeres, så det ikke længere vil være et krav, at kommunen vil skulle indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren vil kunne anbefale en anden behandling. Borgeren vil derfor få ret til at afvise lægebehandling, uden det vil få ydelsesmæssige konsekvenser.

Forslaget vil således – som i den nuværende forsøgsordning – alene omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Forslaget vil eksempelvis ikke omfatte genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det vil være en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse. Endvidere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke vil kunne betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.

Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen beder om dette.

Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, vil det fortsat kunne få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse hvis det på denne baggrund ikke vil kunne fastslås, om personen opfylder betingelserne for jobafklaringsforløb.

ÆndringL 232 (2017-18) · bemærkning til § 2, nr. 10LOV nr 707 af 08/06/2018 · 8. juni 2018

Det fremgår af § 69 k, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, fremgår det, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller en arbejdsgiver i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 m, stk. 1, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen, hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 o, stk. 1, nr. 3, nedsættes ressourceforløbsydelsen, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgå af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 p kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører, hvis en person gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker til ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk.1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p efter rehabiliteringsplanen tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås at jobcenteret med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at personen i stedet for rehabiliteringsplanen kan få udarbejdet en helhedsorienteret plan. De foreslåede ændringer skal sikre, at en person, som får ressourceforløbsydelse, kan sanktioneres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indgår i jobafklaringsforløbet, og som fremgår af en helhedsorienteret plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, vil det alene være de tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gældende regler, som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis den beskæftigelsesrettede indsats i jobafklaringsforløbet, som beskrevet i en helhedsorienteret plan ikke følges. F.eks. vil et tilbud efter serviceloven, som ikke kan indgå i rehabiliteringsplanen efter gældende regler, ikke kunne sanktioneres uanset at dette tilbud fremgår af den helhedsorienterede plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

ÆndringL 232 (2017-18) · bemærkning til § 2, nr. 11LOV nr 707 af 08/06/2018 · 8. juni 2018

§ 69 k omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et jobafklaringsforløb efter reglerne i kapitel 6 b. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at kommunen har pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Det foreslås at indføre et nyt stk. 5 i § 69 k, hvor det foreslås, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Forslaget til et nyt stk. 5 medfører, at hvis personen samtykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det være en betingelse for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af personens helhedsorienterede plan i lighed med, hvad der gælder i dag i forhold til rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk.1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p, hvor kommunen kan udarbejde en helhedsorienteret plan, jf. forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også vil omfatte personer i jobafklaringsforløb med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konsekvenser for personens ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse eller i forhold til eventuelle sanktioner, at personens indsats i jobafklaringsforløbet fremgår af en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

ÆndringL 182 (2015-16) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 625 af 08/06/2016 · 8. juni 2016

Efter § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i lov om sygedagpenge og afhænger af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selvstændig erhvervsdrivende.

Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, arbejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelsen. Ressourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 69 k, stk. 1, er det en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af sygefraværet til kommunen – som i sygedagpengesager – først ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen kan derfor først træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafklaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den første sygedag uden ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og frem til kommunen har truffet afgørelse, kan den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet. Der kan i den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil være berettiget til ressourceforløbsydelse i perioden frem til kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den pågældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.

Det har i forbindelse med ændringen i lov nr. 1486 af 23. december 2014 af reglerne om sygedagpenge og jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse været forudsat, at denne gruppe borgere skulle kunne modtage ressourceforløbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til andre ydelser.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 1, indsættes et nyt punktum, hvor det fremgår, at en person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Det betyder, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til denne persongruppe fra første fraværsdag, hvor de ikke har ret til sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge uanset, at de ikke opfylder betingelsen i § 69 k, stk. 1, 1. pkt., frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt personen skal have sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal borgeren stå til rådighed efter reglerne om ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Formålet med den foreslåede ændring er, at der ikke må være tvivl om, hvorvidt der vil kunne udbetales ressourceforløbsydelse for perioden fra overgangen til jobafklaringsforløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kommunen træffer afgørelsen om, at personen har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det af § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 69k.