Aktivloven § 69j
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 6 b – Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb
§ 69 j.
Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på
- 1)
16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
- 2)
12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
- 3)
3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og
- 4)
3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.548 kr. (2024-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).
Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget.
Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til
- 1)
75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
- 2)
50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-13.
Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb.
En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime.
Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 9, når ferien holdes.
Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.
Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 6.
En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.
§ 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 h i lov om arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom, barsel og sorgorlov og ved flytning til en anden kommune.
En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 69j
Senere ændringer
ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 80LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb som udgangspunkt fastsat til satserne for modtagere af kontanthjælp, som er fyldt 30 år og har henholdsvis forsørgelsespligt over for et barn (16.832 kr. i 2024-niveau) eller ikke har forsørgelsespligt over for et barn (12.326 kr. i 2024-niveau).
For unge under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.834 kr., svarende til det en kontanthjælpsmodtager i samme situation modtager. Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, modtager pågældende et tillæg på 1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn, dog højst 16.382 kr. (2024-niveau).
På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås det at nyaffatte § 69 j, stk. 2, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på
1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller 4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-niveau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).
16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller
3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-niveau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).
Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for ressourceforløbsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås ophævet.
Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.
ÆndringL 23 (2023-24) · bemærkning til § 5, nr. 2LOV nr 1541 af 12/12/2023 · 12. december 2023
På grund af indsættelsen af et nyt stk. 13 i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik skal henvisningen i § 69 j, stk. 5, i loven ændres.
Det foreslås i § 69 j, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til stk. 7-12 ændres til stk. 7-13.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse.
ÆndringL 23 (2023-24) · bemærkning til § 5, nr. 3LOV nr 1541 af 12/12/2023 · 12. december 2023
Det fremgår af forslaget til § 18 h, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at en tilskadekommen, der modtager uddannelsesgodtgørelse, har ikke ret til at modtage anden offentlig forsørgelse for samme periode, jf. dog stk. 2.
På baggrund af forslaget i § 18 h, stk. 2, i lov om arbejdsskadessikring om, at der uanset stk. 1 kan udbetales sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik til en tilskadekommen, som efter påbegyndelsen af uddannelse med uddannelsesgodtgørelse opfylder betingelserne for syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, er der behov for at indsætte et nyt stk. 13 i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke skal ske fradrag for uddannelsesgodtgørelse udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring.
Efter § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at der efter stk. 12 i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, indsættes et nyt stk. 13 om, at uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 h i lov om arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Baggrunden for forslaget er, at der efter § 18 b, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring som udgangspunkt foretages fradrag for øvrig A- og B-indkomst i uddannelsesgodtgørelsen, jf. stk. 5, i perioden, hvor der er tilkendt uddannelsesgodtgørelse.
For at der ikke skal ske fradrag for uddannelsesgodtgørelsen i ressourceforløbsydelsen, er det nødvendigt, at § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fraviges, da der ellers ville ske fradrag for uddannelsesgodtgørelsen krone for krone.
ÆndringL 20 (2020-21) · bemærkning til § 3, nr. 4LOV nr 2189 af 29/12/2020 · 29. december 2020
Efter § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen under sygdom og barsel. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: », barsel og sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at ydelsesmodtageren også bevarer retten til ydelse under fravær ved sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 61LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Det fremgår af den gældende § 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 b« til »kaptitel 18«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt. og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 62LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at der § 69 j, stk. 5, som nyt 4. pkt., indsættes, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Ændringen er indsat som følge af, at forslaget til § 6, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om målgruppen for jobafklaringsforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at det tydeligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter under jobafklaringsforløb, således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de regler der gælder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 63LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at en person ikke længere er berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7, og 14 , i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 c« til »§ 120«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7 og 13, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 64LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Efter den gældende § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 f, stk. 5« til »§ 124, stk. 2 og 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
ÆndringL 113 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 15LOV nr 296 af 22/03/2016 · 22. marts 2016
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 11, sker der fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, når ferien holdes.
Der foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Fradraget sker dog efter den lempeligere fradragsregel, jf. § 69 j, stk. 9, således at der alene sker fradrag for 30 pct. af feriegodtgørelsen eller ferietillægget for et beløb op til 13.839 kr. (2016-niveau), og derefter med 55 pct. for beløb, der overstiger 13.839 kr. (2016-niveau).
Det fremgår imidlertid ikke direkte af bestemmelsen, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse samtidig med, at der holdes ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg, selv om personen i jobafklaringsforløbet ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.
Efter praksis vil der kunne udbetales ressourceforløbsydelse i denne situation, da det er forudsat, at der kan holdes ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg forud for, at personen har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder. Ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før, der kan holdes ferie med ressourceforløbsydelse.
Hvis der er optjent feriegodtgørelse eller ferietillæg kan personen uanset, at der ikke er opnået ret til ferie med ressourceforløbsydelse i op til 5 uger, afholde ferie for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.
Med forslaget til nyaffattelse af § 69 j, stk. 11, foretages der en præcisering af bestemmelsen, således at kommunerne fremover ikke vil være i tvivl om, hvordan fradraget skal foretages. Der er ikke med ændringen i affattelsen af bestemmelsen foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende praksis for fradrag i ressourceforløbsydelsen for feriegodtgørelse efter ferieloven eller ferietillæg efter § 42 i lov om social service, når ferien afholdes.
Der foretages således fradrag i ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb med 30 pct. af feriegodtgørelsen eller ferietillægget for et beløb op til 13.839 kr. (2016-niveau), og derefter med 55 pct. for beløb, der overstiger 13.839 kr. (2016-niveau). Fradraget foretages i ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Hvis der f.eks. udbetales feriegodtgørelse for 5 dage, skal kommunen beregne ressourceforløbsydelsen for denne periode, svarende til 7 dage med ressourceforløbsydelse. Det svarer i en måned med 31 kalenderdage til 7/31 (14.575 kr. (2016-niveau) / 31 x 7 = 3.291 kr. for en person, der er forsørger). Hvis der udbetales 5.000 kr. i feriegodtgørelse for denne periode, skal der foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den ovennævnte periode med 1.500 kr. Dvs. 3.291 kr. – 1.500 kr. = 1.791 kr. Derudover udbetales der for den resterende måned 14.575 kr. (2016-niveau) – 3.291 kr., svarende til 11.284 kr. Personen får således i alt udbetalt 11.284 + 1.791 kr. = 13.075 kr. i ressourceforløbsydelse samt 5.000 kr. i feriegodtgørelse, svarende til i alt 18.075 kr.
Det foreslås videre, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at der kan holdes ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.
Der er ikke med forslaget forudsat en ændret retstilstand.
Der henvises til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 55 (2015-16) · bemærkning til § 4, nr. 4LOV nr 1868 af 29/12/2015 · 29. december 2015
Efter de gældende regler skal der foretages fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 69 j, stk. 9, er indsat i lov om aktiv socialpolitik ved § 3, nr. 3, i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Det fremgår af bemærkningerne til § 69 j, stk. 9, at reglerne i bestemmelsen skal svare til § 68 a, stk. 2, i den gældende lov om aktiv socialpolitik, hvorefter ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusive pension op til en løn på 13.446 kr. før skat (2014) og derefter med 55 pct. af lønnen. Den lempeligere fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.
Reglen i § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik skulle således administreres på samme måde som fradragsreglen i § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår imidlertid ikke direkte af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at der foretages fradrag for lønindtægten inkl. pension i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på samme måde, som det fremgår af den tilsvarende bestemmelse vedrørende fradrag for lønindtægt inkl. pension i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås derfor, at der i § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik indsættes, at det er lønindtægt inkl. pension, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, således at de to bestemmelser bliver enslydende.
Det skal bemærkes, at fradraget i ressourceforløbsydelsen sker efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er ressourceforløbsydelsesmodtagerens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra, jf. dog ovennævnte.
ÆndringL 106 (2014-15) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 53 af 27/01/2015 · 27. januar 2015
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 1, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, gælder retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb uden hensyn til egen formue og en evt. ægtefælles indtægts- og formueforhold, idet henvisningen til en samlever ved en fejl udgik af bestemmelsen allerede fra den 1. januar 2015 og ikke som tilsigtet den 1. januar 2016.
Dette har dog ikke reel betydning for udmåling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, idet retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb alene udmåles på grundlag af egne indtægter.
Det foreslås, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i lovens § 69 j, stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015,således at det udtrykkeligt fremgår, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb udmåles uden hensyn til ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 106 (2014-15) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 53 af 27/01/2015 · 27. januar 2015

ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 10LOV nr 1486 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, udbetales der ressourceforløbsydelse til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Det foreslås med ændringen til § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal udbetales nedsat ressourceforløbsydelse, svarende til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den situation, hvor den selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin virksomhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for delvist uarbejdsdygtig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 11LOV nr 1486 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Der er ved en fejl ikke fastsat regler om, hvorvidt overskuddet fra selvstændig virksomhed skal medføre fradrag i den ressourceforløbsydelse, som en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage efter § 69 j, stk. 4, hvor ressourceforløbsydelsen bliver nedsat som følge af delvis uarbejdsdygtighed. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 10.
Det har ikke været hensigten, at en selvstændig erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4, også skal kunne få foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Intentionen var, at reglen skulle svare til retsstillingen på sygedagpengeområdet. Imidlertid foretages der ikke fradrag for indtægter på sygedagpengeområdet, idet sygedagpengene beregnes på baggrund af de timer, hvor en person er uarbejdsdygtig.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 69 j, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, med den virkning at det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.
Det foreslås i § 9, stk. 12, at ændringerne får virkning fra den 1. juli 2014, hvor denne del af sygedagpengereformen trådte i kraft.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2. og bemærkningerne til § 9, stk. 12.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 12LOV nr 1486 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Efter forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres der regler om satsregulering af fradrag for indtægter i forbindelse med aktivering i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 10, og satsregulering af det beløb, som fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, skal beregnes på baggrund af.
Som følge af at det foreslås, at disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2015, foreslås det, at beløbet i § 69 j, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik angives i 2015-niveau, svarende til 15,73 kr. Det samme gør sig gældende i forhold til det beløb, der fremgår af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som svarer til 13.648 kr. (2015-niveau).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 13LOV nr 1486 af 23/12/2014 · 23. december 2014

ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 10LOV nr 1487 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, udbetales der ressourceforløbsydelse til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Det foreslås med ændringen til § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal udbetales nedsat ressourceforløbsydelse, svarende til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den situation, hvor den selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin virksomhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for delvist uarbejdsdygtig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 11LOV nr 1487 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Der er ved en fejl ikke fastsat regler om, hvorvidt overskuddet fra selvstændig virksomhed skal medføre fradrag i den ressourceforløbsydelse, som en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage efter § 69 j, stk. 4, hvor ressourceforløbsydelsen bliver nedsat som følge af delvis uarbejdsdygtighed. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 10.
Det har ikke været hensigten, at en selvstændig erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4, også skal kunne få foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Intentionen var, at reglen skulle svare til retsstillingen på sygedagpengeområdet. Imidlertid foretages der ikke fradrag for indtægter på sygedagpengeområdet, idet sygedagpengene beregnes på baggrund af de timer, hvor en person er uarbejdsdygtig.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 69 j, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, med den virkning at det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.
Det foreslås i § 9, stk. 12, at ændringerne får virkning fra den 1. juli 2014, hvor denne del af sygedagpengereformen trådte i kraft.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2. og bemærkningerne til § 9, stk. 12.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 12LOV nr 1487 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Efter forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres der regler om satsregulering af fradrag for indtægter i forbindelse med aktivering i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 10, og satsregulering af det beløb, som fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, skal beregnes på baggrund af.
Som følge af at det foreslås, at disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2015, foreslås det, at beløbet i § 69 j, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik angives i 2015-niveau, svarende til 15,73 kr. Det samme gør sig gældende i forhold til det beløb, der fremgår af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som svarer til 13.648 kr. (2015-niveau).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 13LOV nr 1487 af 23/12/2014 · 23. december 2014

Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 69j.