Aktivloven § 3

Ændringen er en konsekvens af, at Udlændingeservice har skiftet navn til Udlændingestyrelsen i forbindelse med omlægningen af ressortområder mellem det tidligere Integrationsministerium og Beskæftigelsesministeriet.

Ændringen er en konsekvens af, at Udlændingeservice har skiftet navn til Udlændingestyrelsen i forbindelse med omlægningen af ressortområder mellem det tidligere Integrationsministerium og Beskæftigelsesministeriet.

Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt. Hjælp til forsørgelse anses efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, for vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må påregnes at ville vare mere end 1 år.

Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at der skal gå et helt år, inden hjælp til forsørgelse betragtes som vedvarende, idet det ofte på et langt tidligere tidspunkt kan konstateres, om pågældende vil blive i stand til at forsørge sig selv eller ej inden for en rimelig periode. Regeringen foreslår derfor, at hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år. Der kan således ske indberetning til Den Sociale Sikringsstyrelse efter ½ år.

Sikringsstyrelsen kan efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Sikringsstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen inddrage en række kriterier, jf. § 3, stk. 5, vedrørende udlændingens tilknytning til Danmark. Udlændingens opholdsret bortfalder, jf. udlændingelovens § 18, hvis Den Sociale Sikringsstyrelse beslutter, at den pågældende skal hjemsendes.

Regeringen finder, at man skal kunne klare sig uden offentlig forsørgelse, når man som udlænding opholder sig i Danmark. Derfor vil regeringen - inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser - udvide adgangen til at hjemsende udlændinge af forsørgelsesmæssige årsager. Det foreslås at udvide adgangen til hjemsendelse, således at den tidsmæssige grænse for, hvornår hjemsendelse kan ske, udvides fra 3 år til 7 år. Det vil betyde, at Den Sociale Sikringsstyrelse ikke kan træffe afgørelse om hjemsendelse, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. Muligheden for hjemsendelse kommer hermed til at omfatte en større gruppe end i dag.

Sikringsstyrelsen kan efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Sikringsstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen inddrage en række kriterier, jf. § 3, stk. 5, vedrørende udlændingens tilknytning til Danmark. Udlændingens opholdsret bortfalder, jf. udlændingelovens § 18, hvis Den Sociale Sikringsstyrelse beslutter, at den pågældende skal hjemsendes.

Regeringen finder, at man skal kunne klare sig uden offentlig forsørgelse, når man som udlænding opholder sig i Danmark. Derfor vil regeringen - inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser - udvide adgangen til at hjemsende udlændinge af forsørgelsesmæssige årsager. Det foreslås at udvide adgangen til hjemsendelse, således at den tidsmæssige grænse for, hvornår hjemsendelse kan ske, udvides fra 3 år til 7 år. Det vil betyde, at Den Sociale Sikringsstyrelse ikke kan træffe afgørelse om hjemsendelse, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. Muligheden for hjemsendelse kommer hermed til at omfatte en større gruppe end i dag.

I forhold til borgere fra en lang række lande findes der konventionsmæssige begrænsninger, således at der kun kan ske hjemsendelse inden for en kortere årrække end 7 år. Således sætter Den Nordiske Konvention om social bistand og tjenester en grænse på 3 års lovlig bopæl, hvorefter der ikke kan ske hjemsendelse, og Den Europæiske Konvention om social- og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953 opererer som udgangspunkt med en 5 års grænse for statsborgere fra lande, der er omfattet af konventionen.

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om en udlænding skal hjemsendes, tillige sker en forhøjelse fra 3 til 7 år af den periode, som en ægtefælle eller samlever skal have boet i landet.

Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende § 3, stk. 5.

Efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om en udlænding skal hjemsendes, fordi pågældende har eller forventes at få behov for vedvarende hjælp til forsørgelse. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

Efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1999 af integrationsloven vil udlændinge, der er omfattet af loven, gennemgå en op til 3-årig introduktionsperiode her i landet. I den periode modtager de pågældende i reglen introduktionsydelse. Hvis de har gennemført introduktionsprogrammet eller et andet tilsvarende forløb og de øvrige betingelser er opfyldt, får de tidsubegrænset opholdstilladelse.

Er dette ikke tilfældet, og er grundlaget for opholdstilladelsen fortsat til stede, får de pågældende tidsbegrænset opholdstilladelse. For denne persongruppe bør det gælde, at de ikke er sikret mod hjemsendelse efter aktivlovens § 3, selv om de har opholdt sig i landet med henblik på varigt ophold i mere end de sidste 3 år.

Det foreslås derfor, at 3 års fristen for nævnte persongruppe først løber fra afslutningen af integrationsperiodens udløb, således at personer, der ikke har haft et vellykket introduktionsforløb, i tilfælde af, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv, fortsat vil kunne hjemsendes. En eventuel hjemsendelse vil naturligvis skulle ske med respekt for Danmarks internationale forpligtelser herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.