Aktivloven § 26

Efter de gældende regler i §§ 22-25 kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

I forbindelse med de nye benævnelser flyttes bestemmelserne om hjælp til forsørgelse til §§ 16-20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den anden modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, således, at kontanthjælpen nedsættes, så de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til hjælpen til den ægtefælle/samlevende, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det sker på den måde, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus efter lovens § 22, stk. 2, om satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og lovens § 22, stk. 4, om danskbonus.

Det foreslås at nyaffatte § 26, stk. 2, således, at er en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nedsættes kontanthjælpen efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, således at begge modtager det beløb, de hver især ville have modtaget efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Efter forslaget til nyaffattelse af § 26, stk. 2 , vil kommunen skulle beregne hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene kommer til at modtage mindstesats, og hvor den anden kommer til at modtage grundsats eller forhøjet sats, på den måde, at kontanthjælpen vil blive nedsat, så begge vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i mindstesats. Dette svarer til en videreførelse af princippet i den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog justeres reglen som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.

Nyaffattelsen af § 26, stk. 2, betyder, at en ægtefælle eller en samlever, der modtager forhøjet sats ikke kan modtage særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg efter §§ 19 og 20, da disse tillæg ikke ydes til personer, der får hjælp efter § 16, stk. 2.

I forhold til forslaget om det lempeligere indkomstfradrag, jf. forslaget til § 31, vil der her gælde, at begge ægtefæller eller samlevende i et par, hvor den ene er berettiget til mindstesats, mens den anden er berettiget til forhøjet sats som dog nedsættes, så kontanthjælpen svarer til mindstesats, jf. forslaget til § 26, stk. 2, vil have et fribeløb på 5.000 kr. og et indkomstloft på 85 pct. af dagpengemaksimum. Det skyldes, at parrets samlede sats inkl. tillæg vil blive nedsat til to gange mindstesats inkl. tillæg. De får derfor et indkomstfradrag, som passer til mindstesatsen.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Det fremgår videre af § 26, stk. 4, 1. pkt., at hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25.

Det fremgår af § 26, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.

Det foreslås i § 26, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt., affattes således, at det fremgår, at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen og indebærer, at for ægtefæller, der igen udnytter deres arbejdsmuligheder, beregnes hjælpen til ægteparret som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 26, stk. 1, i loven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkninger hertil.

Det betyder, at en hjemmearbejdende ægtefælle, der ikke er berettiget til kontanthjælp, kan ansøge om kontanthjælp mod at blive omfattet af rådighedspligten, herunder også pligten til at tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan dermed rådighedsafprøve, hvis der er tvivl om, hvorvidt den hjemmearbejdende ægtefælle reelt står til rådighed. Såfremt begge ægtefæller står til rådighed, beregnes hjælpen til ægteparret efter de almindelige regler.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Det fremgår videre af § 26, stk. 4, 1. pkt., at hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25.

Det fremgår af § 26, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.

Det foreslås i § 26, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt., affattes således, at det fremgår, at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen og indebærer, at for ægtefæller, der igen udnytter deres arbejdsmuligheder, beregnes hjælpen til ægteparret som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 26, stk. 1, i loven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkninger hertil.

Det betyder, at en hjemmearbejdende ægtefælle, der ikke er berettiget til kontanthjælp, kan ansøge om kontanthjælp mod at blive omfattet af rådighedspligten, herunder også pligten til at tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan dermed rådighedsafprøve, hvis der er tvivl om, hvorvidt den hjemmearbejdende ægtefælle reelt står til rådighed. Såfremt begge ægtefæller står til rådighed, beregnes hjælpen til ægteparret efter de almindelige regler.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1 og 2, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5, og opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt., og opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle.

Det foreslås, at § 26, stk. 5-9, ophæves.

Bestemmelserne i lovens § 26, stk. 5-9, om beregning af hjælpen til ægtepar, der er omfattet af 225-timersreglen, foreslås ophævet, som følge af, at 225-timersreglen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9, sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt. Det fremgår af § 26, stk. 4, i loven, at hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.

Det foreslås, at § 26, stk. 10, der bliver stk. 5 , affattes således, at det kommer til at fremgå, at den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4 sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4.

Det foreslås, at i § 26, stk. 11 , der bliver stk. 6, udgår », og § 13 f, stk. 1-4«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 26, stk. 4, 1. pkt. og 11, og § 34, stk. 3, nr. 1, til § 13, stk. 10, til en henvisning til § 13, stk. 11.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus.

Det foreslås, i § 26, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik, at ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelsesmodtageren« i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren«, og »§ 22, stk. 2 og 4« til: »§ 22, stk. 3-5«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Som konsekvens af, at integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens heraf foreslås integrationsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren, ligesom henvisningen til § 22, stk. 2 og 4 i bestemmelsen ændres til § 22, stk. 3-5.

Som konsekvens heraf foreslås ligeledes overskrifterne før §§ 36, 39 og 41 ændret fra integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.

Endvidere foreslås integrationsydelses- to steder i § 37, stk. 3, 1. pkt. og to steder i § 82 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og § 110, stk. 2, 1. pkt., ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-.

Endelig foreslås som konsekvens heraf, at jobparate integrationsydelsesmodtagere i § 37, stk. 3, 2. pkt. , ændres til jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler fremgår, at hvis beregningen efter § 26, stk. 1 og 2, af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, resulterer i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Med ændringen foreslås det præciseret, at der ved nedsættelsen af hjælpen som følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-timersreglen for ægtepar, hvor en af ægtefællerne modtager integrationsydelse og dansktillæg, og den anden ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, kan ses bort fra det beløb svarende til dansktillægget, som modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp kan få beregnet, jf. samberegningsreglen i § 26, stk. 2.

Det fremgår af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til en ægtefælle beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår af § 30 i lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren eller ægtefællen indtægter, trækkes de fra i hjælpen.

Som en undtagelse til § 26, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det af § 26, stk. 3, i samme lov, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. En sådan offentlig forsørgelsesydelse kan være SU, og bestemmelsen bevirker, at SU-modtageren ikke kan få supplerende hjælp i tillæg til SU.

Da en udlænding under integrationsgrunduddannelse ikke er berettiget til integrationsydelse, vil den indtægt, udlændingen under integrationsgrunduddannelse opnår, blive trukket fra i ægtefællens kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i det omfang ægtefællerne tilsammen har indtægter, der er større end den integrationsydelses-, uddannelses- eller kontanthjælpssats efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, som ægtefællen har.

Som konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 2, kan en udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, ikke modtage integrationsydelse. Dermed er retsstillingen for udlændingen den samme som for en uddannelsessøgende, jf. § 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor i § 16, at der i lov om aktiv socialpolitik foretages en ændring af § 26, stk. 3 , således at der sker en samberegning, hvorved ægtepar, hvor den ene deltager i integrationsgrunduddannelse, sidestilles med ægtepar, hvor den ene er uddannelsessøgende.

Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 3 , vil deltagere i en integrationsgrunduddannelse, der, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, er afskåret fra supplerende integrationsydelse, få samme retsstilling som uddannelsessøgende og andre modtagere af en offentlig forsørgelsesydelse og personer, der modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter forslagets indhold beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der deltager i en integrationsgrunduddannelse. Dette indebærer dog samtidig, at kommunen kun trækker den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 14.575 kr. eller 10.968 kr. afhængig af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, jf. § 30, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved får udlændinge, der deltager i en integrationsgrunduddannelse og hvis indtægt ligger under disse beløb, et yderligere incitament til at supplere deres indtægt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.2.1. og 3.1.2.10.

Efter de gældende regler kan en ægtefælle vælge at være reelt hjemmegående med den virkning, at der kun beregnes hjælp til den anden ægtefælle. Hvis den hjemmegående ægtefælle meddeler kommunen, at han eller hun (igen) ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder, beregnes der (igen) hjælp til begge ægtefæller. Dette følger af § 26, stk. 4.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt., ændres således, at det fremover i de situationer, hvor et ægtepar har benyttet sig af muligheden for at vælge, at den ene er hjemmegående med den virkning, at der kun beregnes hjælp til den anden, jf. § 13, stk. 10, skal være en betingelse for, at der kan udbetales hjælp til begge ægtefæller, at den hjemmegående ægtefælle kan dokumentere, at han eller hun har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen til ægtefællen ophørte.

Der er ikke efter de gældende regler særlige beregningsregler for ægtepar, der ikke opfylder et krav om ordinært og ustøttet arbejde af et bestemt omfang.

Det foreslås i § 26, stk. 5 , at hvis en af ægtefællerne i et ægtepar, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp på voksensatser, dvs. enten 14.575 kr. (2016-niveau) for forsørgere eller 10.968 kr. (2016-niveau) for ikke-forsørgere, ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

De 225 timer skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort. Så snart ægtefællen igen modtager hjælp, er den pågældende undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler.

Det foreslås i § 26, stk. 6, at hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, udbetales der fortsat hjælp til én ægtefælle (en såkaldt garantiydelse). Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp. I denne vurdering kan det tillægges vægt, hvor længe den pågældende har været ledig, og hvilke beskæftigelsesfremmende foranstaltninger den pågældende har deltaget i. Den ægtefælle, der får udbetalt hjælp, skal opfylde de almindelige rådighedsbetingelser. Hjælpen til den pågældende er desuden undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

I de tilfælde hvor der uanset, at ingen af ægtfællerne opfylder kravet om de 225 timers arbejde, udbetales hjælp til en ægtefælle, og en af ægtefællerne efterfølgende har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, beregnes der fortsat kun hjælp til én ægtefælle, nemlig den ægtefælle, der nu opfylder kravet om 225 timers arbejde.

En ægtefælle, hvis kontanthjælp er bortfaldet, betragtes som reelt hjemmegående, og har ikke pligt til at være til rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås i § 26, stk. 7, at hvis et ægtepar får beregnet kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter andre satser end voksensatser, og ægtefællernes samlede hjælp udgør mere end voksensatserne, dvs. enten mere end 14.575 kr. (2016-niveau) for forsørgere eller mere end 10.968 kr. (2016-niveau) for ikke-forsørgere, og en eller begge ægtefæller ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, reduceres hjælpen til parret, således at de fremover modtager en samlet hjælp, der svarer til enten 14.575 kr. (2016-niveau) for forsørgere eller 10.968 kr. (2016-niveau) for ikke-forsørgere.

Hvis et ægtepar får beregnet hjælp på grundlag af én voksensats og én lavere sats, vil det efter forslaget være sådan, at hvis det er den ægtefælle, der modtager den lavere sats, der ikke opfylder kravet, bortfalder dennes hjælp. Er det den ægtefælle, der modtager voksensats, der ikke opfylder kravet, reduceres dennes hjælp med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis begge ægtefæller modtager hjælp på en lavere sats, beholder den ægtefælle, der opfylder 225 timers kravet, sin hjælp, og den anden ægtefælles hjælp reduceres med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis ingen af ægtefællerne opfylder 225 timers kravet, bortfalder/reduceres hjælpen hos den ægtefælle, der efter kommunens skøn er længst fra arbejdsmarkedet. Her skal kommunen igen vurdere, hvilken af ægtefællerne der er tættest på arbejdsmarkedet. I denne vurdering kan det tillægges vægt, hvor længe ægtefællerne har været ledige, og hvilke beskæftigelsesfremmende foranstaltninger de har deltaget i.

I alle situationer skal ægteparret modtage et beløb, der tilsammen svarer til én voksensats.

Opnår den ægtefælle, der vurderes at være længst fra arbejdsmarkedet, på et tidspunkt 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, opnår denne igen ret til hjælp, og i stedet bortfalder/reduceres hjælpen hos den anden ægtefælle, jf. forslaget til stk. 9.

Ægtefæller, der fortsat modtager (evt. reduceret) hjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, dvs. hjælpen kan blive nedsat eller ophøre, hvis personerne afviser tilbud om arbejde eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, udebliver fra samtaler m.v. Hjælpen til de pågældende er desuden undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Det foreslås i § 26, stk. 8 , at hvis et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, jf. § 22, efter beregning af hjælpen efter § 26, stk. 1 eller 2, modtager en samlet hjælp, der udgør mere end voksensatserne, dvs. enten mere end 14.575 kr. (2016-niveau) for forsørgere eller mere end 10.968 kr. (2016-niveau) for ikke-forsørgere, og en eller begge ægtefæller ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, reduceres hjælpen til parret, således at de fremover modtager en samlet hjælp, der svarer til enten 14.575 kr. (2016-niveau) for forsørgere eller 10.968 kr. (2016-niveau) for ikke-forsørgere. Et eventuelt dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, indgår ikke i beregningen, og en ægtefælle, der har opnået ret til dansktillæg bevarer denne ret, uanset en reduktion af ydelsen som følge af manglende opfyldelse af 225 timers kravet.

Nedsættelsen af hjælpen sker hos den ægtefælle, der ikke opfylder kravet. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der er længst fra arbejdsmarkedet. I denne vurdering kan det tillægges vægt, hvor længe ægtefællerne har været ledige, og hvilke beskæftigelsesfremmende foranstaltninger de har deltaget i.

Det foreslås i § 26, stk. 9, at hvis hjælpen er nedsat til en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt. eller stk. 8, 3. pkt., dvs. hvis ingen af ægtefællerne opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, og hjælpen er nedsat hos den ægtefælle, der vurderes at være længst fra arbejdsmarkedet, og denne ægtefælle på et tidspunkt opnår 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, opnår den pågældende ægtefælle igen ret til hjælp. I stedet bortfalder/reduceres hjælpen hos den anden ægtefælle, jf. forslaget til stk. 7, 2. pkt. og stk. 8, 2. pkt.

Ægtefæller, der modtager reduceret hjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, dvs. hjælpen kan blive nedsat eller ophøre, hvis personerne afviser tilbud om arbejde eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, udebliver fra samtaler m.v. Hjælpen til de pågældende er desuden undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

I forslaget til § 26, stk. 10, fastsættes, at en ændret beregning af hjælpen efter stk. 4-9 får virkning fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

I forslaget til § 26, stk. 11, fastsættes, at der ikke kan ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke kan anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, fordi den pågældende ikke opfylder 225 timers kravet. Dette svarer til den gældende ordning for ægtefæller, der har benyttet den frivillige ordning i § 13, stk. 10, til at vælge at være hjemmegående med den virkning, at der kun beregnes hjælp til den anden ægtefælle.

Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende regel i § 26, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal der ved beregningen af hjælp efter § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik ikke beregnes hjælp til den anden ægtefælle eller samlever, såfremt den anden ægtefælle eller samlever modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Det betyder, at for uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, der er gifte eller samlevende med eksempelvis en førtidspensionist (anden offentlig forsørgelse) beregnes uddannelses- eller kontanthjælpen kun til ansøgeren selv.

Med indførelsen af en integrationsydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, vil det samme efter den foreslåede § 26, stk. 3, gøre sig gældende for samlevende og ægtefæller, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter den gældende § 26, stk. 3 som bliver stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle eller samlever efter reglerne i §§ 23-25, hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder. Det betyder, at i de tilfælde hvor den ene ægtefælle eller samlever efter eget valg står uden for det almindelige arbejdsmarked som hjemmearbejdende, vil der ved beregning af den samlede hjælp til parret, alene blive beregnet hjælp til den anden ægtefælle eller samlever.

Efter den foreslåede § 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik vil bestemmelsen tillige gælde samlevende og ægtefæller, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende i lov om aktiv socialpolitik afskaffes pr. 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014.

I lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås derfor at den foreslåede § 26, stk. 3 og 4, efter 1. januar 2016 ikke længere skal gælde for samlevende. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 33.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23 - 25.

Dette gælder ifølge § 26, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende for samlevende med gensidig forsørgelsespligt, jf. lovens §§ 2 a og 2 b

Det foreslås med indsættelsen af § 22 i § 26, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at bestemmelserne fremover også skal gælde for beregningen af integrationsydelse til gifte modtagere af integrationsydelse.

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, der begge er fyldt 25 år, ophæves med virkning fra 1. januar 2015 og har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014. Det betyder, at hjælpen til de samlevende integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt i resten af 2015, vil skulle beregnes efter reglerne om beregning af hjælp til ægtefæller og samlevende, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt. og stk.3, 3. pkt., jf. denne lovs § 15.

Kommunerne skal derfor fortsat træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt mellem to samlevende på grund af de gældende regler, som blev indført med lov nr. 894 af 4. juli 2013.

Overgangsreglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik har fortsat virkning for resten af 2015. Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at når kommunen skal beregne integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Efter den gældende regel i § 29 i lov om aktiv socialpolitik, er der uanset reglerne i §§ 23- 25 givet bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for hjælp til indsatte m.fl.

Der er tale om en ændring som følge af forslaget til § 1, nr. 7 og 26, om ny § 22 om integrationsydelse. Med tilføjelsen af § 22 vil der fremover være hjemmel til at fastsætte regler for hjælp til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af målgrupperne i § 29, det vil sige personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, 1. pkt., at der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23- 25 ses bort fra et beløb på 25,38 kr. (satsen i 2015) pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Baggrunden for reglen er et ønske om at give modtagere af uddannelses – og kontanthjælp et økonomisk incitament til at tage arbejde, herunder deltidsarbejde.

Der kan ifølge § 31, stk. 1, 2. pkt., ikke beregnes timefradrag på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. For et ægtepar eller samlevende, vil det ligeledes betyde, at der ikke kan beregnes timefradrag på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Bestemmelsen gælder også samlevende til og med 31. december 2015.

Det foreslås med ændringen i § 31, stk. 1, 1. pkt., at der indføres en henvisning til den foreslåede § 22. Dette får den virkning, at personer, som kommer til at modtage den nye ydelse - integrationsydelse, i lighed med modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, omfattes af bestemmelsen om, at der ses bort fra et vist beløb pr. udført arbejdstime.

Det følger af gældende regler i § 34, stk. 1, at personer, der opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelses- eller kontanthjælp kan få en særlig støtte. Det følger af § 34, stk. 2, at inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1572 af 27. december 2014 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås med ændringen i § 34, stk. 1, at både enlige og samlevende/gifte, der kommer til at modtage integrationsydelse, vil kunne modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som tillæg til integrationsydelse, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (mange børn).

Det foreslås at bemyndigelsen i § 34 anvendes til at indføre et loft over særligt støtte og starthjælp på 70 % af dagpengesatsen med henblik på at sikre, at virkningen af integrationsydelse ikke bliver neutraliseret af § 34-støtte. Begrænsningen udmøntes i bekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, i lov om en aktiv socialpolitik, fremgår, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet m.v., sker med en gennemsnitssats, der fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 23-25.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 26, hvorefter der indføres en ny ydelse i form af integrationsydelse. Det foreslås således med ændringen af § 35, stk. 3, at bestemmelsen også kommer til at omfatte integrationsydelse efter § 22, herunder eventuelt dansktillæg.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik vedrørende størrelsen af en punktsanktion, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp med en punktsanktion i form af tre gange dagssatsen. Det fremgår af § 40, stk. 1, 2. pkt., at dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 23-25.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 2, 1. pkt., sker nedsættelsen på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var berettiget til og nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 23 – 25.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 3, nedsættes punktsanktionen efter § 40, stk. 1, hvis den månedlige hjælp efter §§ 23-25 er nedsat.

Efter den gældende regel i § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, der modtager mindst 10.849 kr.pr. måned efter §§ 23-25.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ny § 22 om den ny ydelse – integrationsydelse. Det foreslås således, at bestemmelserne i §§ 40 og 42, i lov om aktiv socialpolitik fremover også skal gælde integrationsydelsesmodtagere, der skal have en punktsanktion eller en sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Hvis integrationsydelsesmodtageren modtager et dansktillæg efter forslaget til § 22, stk. 4, indgår dette i beregningen af sanktionerne efter §§ 40 og 42.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23-25. Tilsvarende gælder samlevende, der er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016.

Det foreslås, at bestemmelserne om beregning af hjælpen til ægtepar fremover også skal gælde for beregningen af hjælpen til gifte integrationsydelsesmodtagere, og samlevende modtagere af integrationsydelse for så vidt angår de samlevende til og med 31. december 2015. Der henvises endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke i § 26, i lov om aktiv socialpolitik, som indeholder nye principper i forhold til de gældende regler om beregningen af uddannelses- og kontanthjælp til gifte og samlevende.

Begrebet samlevende i det foreslåede nye stykke i § 26 følger principperne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og adskiller sig derved fra det samlevende-begreb, der blev indført med den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende. Integrationsydelsen til forsørgere, jf. den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, afhænger bl.a. af, om personen forsørger eget barn i hjemmet, og om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog den foreslåede § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til ekstra børnetilskud afhænger af, om man efter reglerne i lov om børnetilskud anses som reelt enlig forsørger. Denne afgrænsning mellem enlige og ikke-enlige forsørgere anvendes tillige for uddannelseshjælpssatserne og kontanthjælpssatserne til personer under 30 år. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

I den foreslåede § 26, stk. 2, foreslås det, at hvis en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter forslagets indhold blive nedsat således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. den foreslåede § 22, stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26.

Det vil sige, at hvis integrationsydelsesmodtageren har ret til et tillæg efter lovens § 22, stk. 4, udgør mindstebeløbet summen af de beløb, parret ville have ret til i integrationsydelse plusdansktillæg. For kombinationsægtepar med et fælles barn vil grænsebeløbet dermed være 8.319*2= 16.638 kr. Har integrationsydelsesmodtageren bestået prøve i dansk, skal der tillægges 2*1.500 kr. således at summen er 19.638 kr. Kontanthjælpsmodtagerens samlede hjælp nedsættes således til 8.319+1.500 = 9.819 kr., svarende til hvad også integrationsydelsesmodtageren får udbetalt.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23-25. Tilsvarende gælder samlevende, der er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016.

Det foreslås, at bestemmelserne om beregning af hjælpen til ægtepar fremover også skal gælde for beregningen af hjælpen til gifte integrationsydelsesmodtagere, og samlevende modtagere af integrationsydelse for så vidt angår de samlevende til og med 31. december 2015. Der henvises endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke i § 26, i lov om aktiv socialpolitik, som indeholder nye principper i forhold til de gældende regler om beregningen af uddannelses- og kontanthjælp til gifte og samlevende.

Begrebet samlevende i det foreslåede nye stykke i § 26 følger principperne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og adskiller sig derved fra det samlevende-begreb, der blev indført med den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende. Integrationsydelsen til forsørgere, jf. den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, afhænger bl.a. af, om personen forsørger eget barn i hjemmet, og om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog den foreslåede § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til ekstra børnetilskud afhænger af, om man efter reglerne i lov om børnetilskud anses som reelt enlig forsørger. Denne afgrænsning mellem enlige og ikke-enlige forsørgere anvendes tillige for uddannelseshjælpssatserne og kontanthjælpssatserne til personer under 30 år. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

I den foreslåede § 26, stk. 2, foreslås det, at hvis en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter forslagets indhold blive nedsat således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. den foreslåede § 22, stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26.

Det vil sige, at hvis integrationsydelsesmodtageren har ret til et tillæg efter lovens § 22, stk. 4, udgør mindstebeløbet summen af de beløb, parret ville have ret til i integrationsydelse plusdansktillæg. For kombinationsægtepar med et fælles barn vil grænsebeløbet dermed være 8.319*2= 16.638 kr. Har integrationsydelsesmodtageren bestået prøve i dansk, skal der tillægges 2*1.500 kr. således at summen er 19.638 kr. Kontanthjælpsmodtagerens samlede hjælp nedsættes således til 8.319+1.500 = 9.819 kr., svarende til hvad også integrationsydelsesmodtageren får udbetalt.

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 33-35.

Det fremgår af den gældende § 26 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i kontanthjælp efter § 25.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende.

Det fremgår af den gældende § 26 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i kontanthjælp efter § 25.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende.

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Det fremgår af den gældende § 26 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i kontanthjælp efter § 25.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende.

Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7.

Ved lov nr. 239 af 27. marts 2006 (FT L 89 2005-2006), lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.), blev den dagældende bestemmelse om tillæg til ægtefællen til en person, der havde valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, ophævet.

En overgangsbestemmelse indebar dog, at ægtepar, der ved lovens ikrafttræden, 1. marts 2006, modtog tillæg, kunne fortsætte dermed, dog højst i to år. Lovens § 26, stk. 2, der fastslår, at der ikke beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86, er i dag tilstrækkeligt til at sikre, at en person, der modtager det nævnte tilskud, ikke suppleres op med kontanthjælp.

Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 1, at en person, som modtager tilskud til pasning af egne børn ikke kan modtage offentlig overførselsindkomst eller have en arbejdsindtægt.

Lovens § 26, stk. 4, er derfor ikke længere aktuel og foreslås ophævet.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at starthjælpen, introduktionsydelsen og 225 timers reglen afskaffes.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.1, 2.4. , og 2.5.

Med forslagene tydeliggøres beregningsreglerne i de situationer, hvor én henholdsvis begge ægtefæller ikke opfylder betingelsen om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Så længe én ægtefælle er berettiget til hjælp, fordi vedkommende har opnået det krævede antal arbejdstimer, eller fordi 24 måneders perioden er forlænget på grund af, at den pågældende er i gang med at blive opkvalificeret til et job på arbejdsmarkedet, eller på grund af fx sygdom eller barsel, er det denne ægtefælle, der får beregnet og udbetalt hjælpen efter § 26, stk. 5.

Beregningsmåden i stk. 6 anvendes, når begge ægtefæller skal opfylde kravet om arbejde, og ingen af dem gør det. Det er derfor også først i denne situation, at overvejelsen om, hvilken af ægtefællerne der efter kommunens opfattelse er tættest på arbejdsmarkedet, er relevant.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 4.

Med forslagene tydeliggøres beregningsreglerne i de situationer, hvor én henholdsvis begge ægtefæller ikke opfylder betingelsen om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Så længe én ægtefælle er berettiget til hjælp, fordi vedkommende har opnået det krævede antal arbejdstimer, eller fordi 24 måneders perioden er forlænget på grund af, at den pågældende er i gang med at blive opkvalificeret til et job på arbejdsmarkedet, eller på grund af fx sygdom eller barsel, er det denne ægtefælle, der får beregnet og udbetalt hjælpen efter § 26, stk. 5.

Beregningsmåden i stk. 6 anvendes, når begge ægtefæller skal opfylde kravet om arbejde, og ingen af dem gør det. Det er derfor også først i denne situation, at overvejelsen om, hvilken af ægtefællerne der efter kommunens opfattelse er tættest på arbejdsmarkedet, er relevant.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 4.

Efter gældende regler vil en modtager af starthjælp, der er gift med en kontanthjælpsmodtager, få nedsat sin starthjælp, så de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp.

Efter integrationslovens § 27, stk. 2, gælder reglerne i § 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende for modtagere af introduktionsydelse. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Det foreslås, at nedsættelsen i stedet sker i kontanthjælpen, svarende til de regler, der gælder for samlevende, jf. lovens § 26, stk. 3.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres i loven, at kontanthjælpen nedsættes, både når samlever modtager starthjælp, og når samlever modtager introduktionsydelse. Der er tale om en teknisk ændring, som er i overensstemmelse med L 89, fremsat folketingsåret 2002/2003 (Folketingstidende Tillæg A 2019), jf. pkt. 4 i dette forslags almindelige bemærkninger.

Beregning af hjælpen til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder

Hvis en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, anses den pågældende for reelt hjemmegående. Hjælpen til den pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle.

Den nuværende regel om tillæg til den anden ægtefælles hjælp foreslås ophævet. Det betyder, at ægtepar, der måtte vælge den frivillige model i lovens § 13, stk. 7, der videreføres, ikke kan modtage tillæg i fremtiden. Der foreslås dog en overgangsordning for ægtepar, der modtager tillæg ved lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til § 3.

Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, udbetales der fortsat hjælp til én ægtefælle. Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp. Den ægtefælle, der får udbetalt hjælp, skal opfylde de almindelige rådighedsbetingelser.

Hjælpen til den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige regler om fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter og afhænger af egen og ægtefælles formue.

Generhvervelse af retten til hjælp

Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan efter forslaget igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen faldt bort. Så snart ægtefællen igen modtager kontanthjælp, er den pågældende undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler.

I de tilfælde, hvor der – uanset at ingen af ægtefællerne opfylder kravet om de 300 timers arbejde – udbetales hjælp til en ægtefælle, og en af ægtefællerne efterfølgende har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, beregnes der fortsat kun hjælp til en ægtefælle, nemlig den ægtefælle der nu opfylder kravet om 300 timers arbejde.

Det foreslås endvidere, at den frivillige ordning fremover kun kan bringes til ophør, når den hjemmegående ægtefælle har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, og alle 300 timer ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen til den pågældende ophørte.

Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer som følge af den ændrede struktur i det af socialministeren fremsatte forslag til lov om social service.

Forslagene er en konsekvens af forslaget om en udvidet adgang til at erstatte kontanthjælpen til en ægtefælle, der er reelt hjemmearbejdende, af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle.

Tillægget foreslås som hidtil fastsat, så det svarer til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, dvs. 2.542 kr. pr. måned.

Ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, vil - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26, stk. 1, dvs. som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, når den hidtil hjemmearbejdende meddeler kommunen, at vedkommende igen ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, eller - i de tilfælde, hvor det er kommunen, der har vurderet, at den pågældende ikke kan dokumentere, at den pågældende forsøger at udnytte arbejdsmulighederne - når kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende nu forsøger at udnytte arbejdsmulighederne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 og 26 og til de almindelige bemærkninger.

Forslagene er en konsekvens af forslaget om en udvidet adgang til at erstatte kontanthjælpen til en ægtefælle, der er reelt hjemmearbejdende, af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle.

Tillægget foreslås som hidtil fastsat, så det svarer til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, dvs. 2.542 kr. pr. måned.

Ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, vil - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26, stk. 1, dvs. som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, når den hidtil hjemmearbejdende meddeler kommunen, at vedkommende igen ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, eller - i de tilfælde, hvor det er kommunen, der har vurderet, at den pågældende ikke kan dokumentere, at den pågældende forsøger at udnytte arbejdsmulighederne - når kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende nu forsøger at udnytte arbejdsmulighederne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 og 26 og til de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler kan den samlede forsørgelsesydelse til samlevende, hvor den ene er på kontanthjælp og den anden på starthjælp, højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælpen eller 2 gange starthjælp. Teknisk opnås dette iflg. loven ved, at starthjælpen nedsættes, mens kontanthjælpsmodtageren bevarer sin ydelse.

Det foreslås, at niveauet for den samlede forsørgelsesydelse bevares, men at ydelsen som udgangspunkt fordeles ligeligt mellem parterne. Dette sker ved, at starthjælpsmodtageren får udbetalt sin starthjælp incl. eventuelle forsørgertillæg, mens samleverens kontanthjælp reduceres således, at ydelserne sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst 2 gange starthjælp incl. forsørgertillæg.

Hjælpen udbetales til hver person for sig.

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 25, 25 a, 27 og 28. Den foreslåede ændring er dels en præcisering, dels en videreførelse af de hidtidige principper, der betyder, at to ægtefæller, der begge er på kontanthjælp, ikke samlet kan modtage mere, end de hver især tilsammen er berettiget til.

Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Forslaget til § 26, stk. 1, 2. pkt., indeholder også nye principper i forhold til de hidtidige regler.

Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen, således at de 2 forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp.

Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos starthjælpsmodtageren. Der udløses således ikke en udbetaling til starthjælpsmodtageren, hvis ægtefællens kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende ville være berettiget til i starthjælp.

Hvis starthjælpsmodtagerens ydelse gange 2 overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der starthjælp med det beløb, starthjælpen gange 2 overstiger kontanthjælpen med.

Efter § 26 i lov om aktiv socialpolitik beregnes der ikke hjælp til en ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, når den anden ægtefælle modtager kontanthjælp. Hvis fx ægtefællen modtager SU, der er lavere end kontanthjælpen, suppleres der ikke op til kontanthjælpsniveauet. Hvis ægtefællen derimod modtager pension efter lov om social pension, der er højere end kontanthjælpsniveauet, fradrages det beløb, pensionen overstiger den kontanthjælp, der ville kunne udmåles til ægtefællen i ansøgerens kontanthjælp.

En forælder, der modtager kontanthjælp eller aktiveringstilbud, kan ikke samtidig modtage tilskuddet til pasning af egne børn. Forælderen, der modtager tilskuddet, fravælger således retten til kontanthjælp og aktivering, men vil ved afslutningen af pasningsperioden igen skulle stå til rådighed for at kunne modtage hjælpen.

Det foreslås derfor i § 26, stk. 2, at tilskuddet til pasning af egne børn sidestilles med en offentlig forsørgelsesydelse.

Hvis ægtefællen modtager kontanthjælp m.v., fradrages tilskuddet til børnepasning i kontanthjælpen, hvis denne overstiger den kontanthjælp, som den anden ville have været berettiget til, hvis pågældende ikke havde fået tilskud til at passe sine børn.

Hvis tilskuddet er lavere end kontanthjælpen, suppleres tilskuddet ikke op til kontanthjælpsniveauet.

Det foreslås. at tilskuddet til pasning af egne børn i relation til kontanthjælp ligestilles med en offentlig forsørgelsesydelse, hvorfor en kontanthjælpsmodtager ikke kan modtage det særlige tillæg, som ydes til denne efter § 26, stk. 3, når den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Ændringerne er alene af redaktionel karakter.

Efter de gældende regler kan der undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge, der har søgt asyl, men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles.

Forslagets nr. 3 udvider kredsen af personer, der får en lavere ydelse end kontanthjælp, til også at omfatte udlændinge, der har ansøgt om familiesammenføring.

Efter de gældende regler kan hjælpen normalt højst udgøre det beløb, der efter udlændingeloven kunne have været udbetalt til udlændingen - det vil sige det beløb, den pågældende ville have fået udbetalt, hvis den pågældende som asylansøger var indkvarteret på et asylcenter. Hjælpen kan dog højst udgøre 80 pct. af det beløb, som den pågældende ville kunne få udbetalt i kontanthjælp efter aktivlovens § 25 efter skat, såfremt den pågældende havde opfyldt betingelserne herfor.

Det har vist sig i praksis, at det beløb, som kunne have været udbetalt i centersystemet, stort set aldrig er lavere end 80 pct. af det beløb, som den pågældende ville kunne få udbetalt i kontanthjælp efter aktivlovens § 25 efter skat, såfremt den pågældende havde opfyldt betingelserne herfor, når det tages i betragtning at logi i et asylcenter er gratis.

På denne baggrund - og for at skabe klarere regler for kommunerne - skønnes det mere hensigtsmæssigt, at der henvises til et fast beløb, som fremgår direkte af lovteksten. Beløbet foreslås at udgøre 7.000 kr. for forsørgere og 5.000 kr. for ikke-forsørgere. Dette svarer til det beløb, den pågældende ville have været berettiget til efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark, hvis den pågældende havde opfyldt betingelserne herfor.

Det er hensigten med forslaget at sikre, at udlændinge, hvis ansøgninger om opholdstilladelse er under behandling, og som ikke opholder sig i centersystemet, samlet set ikke modtager mere end de udlændinge, som opholder sig i centersystemet.

Det er fortsat en betingelse for at yde hjælp efter bestemmelsen, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

Som udgangspunkt finder lovens almindelige regler om kontanthjælp anvendelse på ydelser efter § 28, stk. 1. Gennem en tilføjelse i § 26, stk. 1, præciseres det, at hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25 eller § 28. Et ægtepar, der eksempelvis består af en kontanthjælpsmodtager og en asylansøger, vil således ikke kunne opnå en ydelse, der overstiger 1 x kontanthjælpsnivau og 1 x hjælp i medfør af § 28.

Ægtefællens og pågældendes egne indtægter fradrages i hjælpen efter den almindelige bestemmelse i aktivlovens § 30, stk. 1, og det sikres ved en tilføjelse i § 31, stk. 1, at der som for andre kontanthjælpsmodtagere ved beregningen af hjælpen ses bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.

Der kan ligeledes som til andre kontanthjælpsmodtagere ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens §§ 81-85. Der skal ved vurderingen af, om en asylansøger eller om en person, der søger om familiesammenføring, er berettiget til disse ydelser, blandt andet lægges vægt på, at det er hensigten, at persongruppen ikke i den omhandlede periode skal have et indtægtsniveau, der ligger over, hvad de vil kunne få i integrationsperioden efter lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark. Det må endvidere tillægges betydning, at der kan være tale om et midlertidigt ophold her i landet. Der vil således som udgangspunkt kun blive ydet hjælp til dækning af uomgængelige behov, fx akut lægebehandling, der ikke dækkes af anden lovgivning.

Set i forhold til den gældende § 28 vil der ikke længere være hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, samtidig vil der efter den foreslåede regel blive ydet hjælp i form af et bruttobeløb i modsætning til bekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 441 af 23. juni 1998) sammenstykkede nettoydelser.