Aktivloven § 25 b

Efter de gældende regler i § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik er alle personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25, omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, som en person kan modtage i hjælp i kontanthjælpssystemet efter lovens §§ 22-25, særlig støtte efter lovens § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

De øvre grænser for den samlede hjælp kaldes kontanthjælpsloftet.

Såfremt personens beregnede samlede hjælp overstiger personens loftsstørrelse, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelsen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34. Herefter sættes boligstøtten ned til den konkrete loftsstørrelse. For at fremme det økonomiske incitament til at tage job reducerer arbejdsindkomster kontanthjælpsloftets virkning. Det betyder, at det beløb, som kontanthjælpen m.v. reduceres med som følge af arbejdsindkomsten (skattepligtigt beløb), gør, at modtageren kan ”beholde” mere af boligstøtten og særlig støtte, som er skattefri.

Bestemmelserne i § 25 c i lov om aktiv socialpolitik regulerer, hvornår den samlede hjælp som følge af kontanthjælpsloftet nedsættes, samt hvornår Udbetaling Danmark skal foretage en henholdsvis foreløbig, ny, endelig og ændret beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp.

Bestemmelserne i § 25 d i lov om aktiv socialpolitik regulerer kommunens indplacering af personen under de øvre grænser for den samlede hjælp og kommunens afgørelse om samliv i forbindelse med indplacering under loftet, samt vejledning af personen om loftets betydning for boligstøtten og særlig støtte. I bestemmelserne reguleres endvidere, at Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp.

Med § 25 e i lov om aktiv socialpolitik har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af den samlede hjælp. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december 2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse).

Det foreslås, at §§ 25 b-25 e i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse § 25 b, som beskriver et nyt boligstøtteloft. Det betyder, at kontanthjælpsloftet vil blive afskaffet, således at de øvre grænser for den samlede hjælp efter § 25 b, stk. 1-5, ikke længere gælder. Den foreslåede § 25 b vil blive placeret under en ny overskrift »Boligstøtteloft«.

Med forslaget til § 25 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det at indføre et loft over, hvor meget der kan ydes i boligstøtte til en gift eller samlevende person, der modtager forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1 , at til en gift eller samlevende person, der modtager forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, kan der som boligstøtteloft maksimalt ydes 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede betyder, at alle gifte og samlevende personer, der vil modtage hjælp i form af forhøjet sats, vil være omfattet af grænsen på 350 kr. (2024-niveau) for, hvor meget der maksimalt kan ydes i boligstøtte. Forhøjet sats vil udgøre 12.064 kr. (2024-niveau).

Den omfattede personkreds vil også omfatte personer i alderen 25 år til og med 29 år, der er gift eller samlevende, og som vil modtage forhøjet sats, fordi de opfylder kravet om ordinær beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år, jf. den foreslåede § 16, stk. 3.

Ægtepar og samlevende, der begge modtager et beløb svarende til mindstesatsen, jf. forslaget til ændring af lovens § 26, stk. 2, vil ikke blive omfattet af boligstøtteloftet.

Både gifte og samlevende forsørgere og ikke-forsørgere, der modtager forhøjet sats, vil være omfattet af grænsen for den maksimale boligstøtte.

Det foreslås i § 25 b, stk. 2, at boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der ydes til personer, som er omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der indgår i beregningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtteloven.

Er der således to medlemmer af husstanden - eksempelvis en modtager af forhøjet sats og dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med halvdelen af den udbetalte boligstøtte i forhold til personen, der er omfattet af boligstøtteloftet.

Fordelingen af den forholdsmæssige andel af den samlede boligstøtte vil følge reglerne for, hvilke personer der indgår i beregningen af husstandsindkomsten ved beregningen af boligstøtte efter boligstøtteloven. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtteloven. Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er husstandens samlede indkomster. Det vil sige, at opgørelsen både omfatter ansøgerens indkomst og andre husstandsmedlemmers indkomst, jf. §§ 6 og 7 i boligstøtteloven. Indkomst og formue hos børn, som er under 18 år, indgår dog ikke i den samlede husstandsindkomst, jf. § 8, stk. 4, i boligstøtteloven.

Ægtefæller skal forsørge hinanden. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Når en gift person søger om kontanthjælp, skal kommunen beregne kontanthjælpen i forhold til begge ægtefæller. Hjælpen til et ægtepar i kontanthjælpssystemet beregnes således som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der foretages en beregning på grundlag af begge ægtefællers økonomiske forhold, uanset at det f.eks. kun er den ene ægtefælle, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder opfylder betingelsen om en social begivenhed m.v. efter § 11 i loven, mens den anden ægtefælle er i fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis kommunens konkrete beregning på grundlag af ægteparrets økonomiske forhold viser, at der kan udbetales kontanthjælp til begge ægtefæller, vil begge ægtefæller blive anset for kontanthjælpsmodtagere. Ankestyrelsen har endvidere fastslået i en principmeddelelse offentliggjort som Principmeddelelse 213-11, at en gift person ikke kunne frasige sig retten til supplerende kontanthjælp, da ægtefællen søgte om kontanthjælp. Ankestyrelsen henviste til, at ægtefæller bedømmes samlet ved udmåling af kontanthjælp, og at der ikke er hjemmel til at fravige reglerne om beregning og udbetaling af kontanthjælp til ægtefæller.

Udbetales der kontanthjælp i form af forhøjet sats til begge personer i et ægtepar for en hel kalendermåned, vil boligstøtten for begge ægtefæller således skulle nedsættes i den pågældende måned, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 6, da begge ægtefæller i den situation er omfattet af boligstøtteloftet. I de måneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp til ægtefællen i fuldtidsbeskæftigelse, vil der ikke skulle ske nedsættelse af den forholdsmæssige andel af boligstøtten for denne ægtefælle.

Efter den foreslåede § 25 b, stk. 3 , finder boligstøtteloftet i § 25 b, stk. 1, ikke anvendelse i forhold til boligstøtte efter boligstøtteloven, der gives til en bolig, hvor en person i husstanden

1) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede, 2) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service, 3) modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i boligstøtteloven, af kommunen, eller 4) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, i boligstøtteloven, på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede,

er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service,

modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i boligstøtteloven, af kommunen, eller

er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, i boligstøtteloven, på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det foreslåede vil indebære, at boligstøtten ikke vil blive nedsat som følge af boligstøtteloftet, hvis der i husstanden, hvortil der ydes boligstøtte, bor en person, der er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede, for personer der modtager døgnhjælp, for personer der modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, og for personer der er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

I § 25 b, stk. 4, foreslås det, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en person, der har ret til kontanthjælp med forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en person kan anses som gift eller samlevende i relation til boligstøtteloftet. Afgørelsen vil skulle træffes samtidigt med, at kommunen træffer afgørelse om, at personen har ret til forhøjet sats. Dette indebærer, at kommunens afgørelser om samliv efter den foreslåede § 25 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98, stk. 1, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik.

I forhold til, hvilke personer der kan betragtes som samlevende i relation til grænsen for den maksimale boligstøtte, foreslås det at anvende den definition af samlevende, der følger reglerne om børnetilskud, jf. § 25 b, stk. 4, 1. pkt.

Børnetilskudslovens definition af samlevende er nærmere beskrevet i vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det bemærkes, at det er Udbetaling Danmark, der administrerer reglerne om børnetilskud. Kommunerne administrerer reglerne om økonomisk fripladstilskud, som også anvender dette begreb.

Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag betragtes en person som samlevende, når personen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, beror på en konkret vurdering af den enkeltes forhold.

Som udgangspunkt er to personer, der lever sammen på fælles bopæl samlevende, mens to personer, der lever hver for sig, er enlige. I særlige tilfælde kan to personer, der har samme bopæl, betragtes som enlige, mens to personer, der lever hver for sig, kan betragtes som samlevende. Det betragtes som fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om at betale faste og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

Om personen er samlevende afhænger altså af, hvor mange økonomiske og praktiske fordele personen har ved at have et forhold til en anden person. Udover at have fælles husførelse, skal man også - efter dansk ret - kunne indgå ægteskab med personen for at blive betragtet som samlevende. Det er nok, at det er muligt, at man kan indgå ægteskab med hinanden. Det gælder også, selvom det er to personer af samme køn. Det betyder samtidig, at man ikke - i lovens forstand - kan være samlevende med sine børn, søskende forældre eller bedsteforældre. Det er, fordi ægteskab ikke må indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan personer godt dele bolig med en anden person uden at blive anset for samlevende i et ægteskabslignende forhold, men det er en betingelse, at personerne lever adskilt både økonomisk og i forhold til det praktiske arbejde i hjemmet.

En sådan afgørelse skal træffes under iagttagelse af de forvaltningsretlige principper og regler, herunder undersøgelsesprincippet i § 10 (officialprincippet) i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, partshøring og skriftligt begrundede afgørelser.

Det foreslås i § 25 b, stk. 5 , at uanset § 25 b, stk. 4, anses personer, hvor Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven, og personer, der modtager tillæg til enlige ikke-forsørgere efter § 18, stk. 3, ikke for samlevende.

Det betyder, at kommunen skal betragte disse personer som enlige og dermed ikke som samlevende i relation til boligstøtteloftet.

Enlige forsørgere, der vil modtage forhøjet sats, vil ikke modtage tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 18, stk. 1 og 2, der kun vil skulle ydes til enlige forsørgere, der modtager grundsats, jf. forslaget til § 16, stk. 1, nr. 1 og mindstesats, jf. forslaget til § 16, stk. 2, nr. 1. Kommunen vil derfor som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om en forsørger, der får forhøjet sats, skal anses for enlig eller samlevende i relation til boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 4, 1. pkt., medmindre forsørgeren allerede har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvorefter personen anses som reelt enlig og dermed ikke som samlevende. For disse personer vil Udbetaling Danmark allerede have truffet afgørelse om at anse dem for enlige i relation til ret til ekstra børnetilskud. Denne afgørelse vil således kunne lægges til grund ved afgørelsen af, om personen er omfattet af boligstøtteloftet.

Enlige ikke-forsørgere på den foreslåede grundsats og forhøjet sats vil få ret til et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau). Afgrænsningen af enlige ikke-forsørgere vil skulle ske efter gældende regler, dvs. som begrebet fortolkes i forbindelse med tildeling af børnetilskud som enlig. Det betyder, at kommunen allerede ved tildelingen af tillæg til en enlig ikke-forsørger på forhøjet sats efter forslaget til § 18, stk. 3, træffer afgørelse om, at personen ikke er samlevende. Dette har således den betydning, at personen ikke er omfattet af boligstøtteloftet.

Det foreslås i § 25 b, stk. 6 , at overstiger den boligstøtte efter boligstøtteloven, der vil indgå som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte efter § 25 b, stk. 2, 350 kr. (2024-niveau), nedsættes andelen af boligstøtten til 350 kr. (2024-niveau). Nedsættelsen af boligstøtten vil også blive foretaget, selvom boligstøtten ikke udbetales til den person, der vil få boligstøtten nedsat som følge af § 25 b, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at hvis fordelingen af boligstøtten efter § 25 b, stk. 2, vil resultere i, at den forholdsmæssige andel, der vil blive fordelt til en person i husstanden omfattet af § 25 b, stk. 1, overstiger 350 kr. (2024-niveau), nedsættes den pågældende persons forholdsmæssige andel af boligstøtten til 350 kr. (2024-niveau), således at der maksimalt vil blive ydet 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte til personen.

Boligstøtte ydes til husstanden, men udbetales til den person i husstanden, som har indgivet ansøgningen om boligstøtte, hvilket typisk vil være lejeren af boligen. Hvis boligstøtten nedsættes som følge boligstøtteloftet, sker nedsættelsen således i den udbetalte boligstøtte, også selvom boligstøtten udbetales til en anden person i husstanden end den person, der er omfattet af boligstøtteloftet. Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, indgår boligstøtten derfor i boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, for en gift eller samlevende modtager af kontanthjælp med forhøjet sats, der er medlem af husstanden, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 2.

Da boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 1, skal gælde med det samme, når en person ansøger om kontanthjælp, skal en gift eller samlevende person, der er berettiget til forhøjet sats, i forbindelse med ansøgningen om kontanthjælp af kommunen vejledes om, at der i forbindelse med nedsættelse af boligstøtten eventuelt vil skulle videregives almindelige personoplysninger til den person i ansøgerens husstand, der er modtager af boligstøtten. Boligstøttemodtageren i husstanden vil således kunne modtage oplysninger om personens kontanthjælp.

Det foreslås i § 25 b, stk. 7, at nedsættelsen af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, foretages første gang, når der udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, for en hel kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6. foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter § 16, stk. 1, nr. 2, for en hel kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2.

Boligstøtteloftet finder derfor kun anvendelse for hele kalendermåneder, hvor en person modtager kontanthjælp som gift eller samlevende med forhøjet sats. Det betyder, at en person, der ændrer status fra gift eller samlevende til enlig midt i en måned, ikke vil være omfattet af boligstøtteloftet i hele den kalendermåned. Omvendt gælder det for en person, der ændrer status fra enlig til gift eller samlevende, eller som allerede er gift eller samlevende og bliver modtager af forhøjet sats midt i en måned, at personen først vil være omfattet af boligstøtteloftet den første hele kalendermåned som gift eller samlevende på forhøjet sats.

En kalendermåned, hvor personen helt eller delvist har modtaget hjælp, herunder supplerende hjælp, indgår som en hel kalendermåned, hvis personen kan betragtes som modtager af hjælp alle månedens dage. Det vil eksempelvis være tilfældet i en kalendermåned, hvor en gift eller samlevende modtager af forhøjet sats holder ferie med feriegodtgørelse en del af måneden, og i en kalendermåned, hvor pågældende har frasagt sig hjælpen en del af måneden, og der herefter fortsat består et forsørgelsesbehov.

Boligstøtte bliver udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbetaling, der løbende genberegnes, når de faktiske oplysninger i indkomstregisteret foreligger ca. to måneder efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til indkomstregisteret i løbet af året.

Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i beregningen af boligstøtteloftet for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen udbetales for, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 7, 2. pkt. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første måned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet har kunnet finde sted. Særligt for den første hele kalendermåned, hvor borgeren er omfattet af boligstøtteloftet, vil personen få udbetalt for meget boligstøtte, som derfor resulterer i et tilbagebetalingskrav, når der tages højde for boligstøtteloftet. I de fleste tilfælde vil Udbetaling Danmark dog ikke kunne kræve boligstøtten tilbagebetalt, fordi borgeren har været i god tro på udbetalingstidspunktet.

Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp er bagudbetalt, kan Udbetaling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte nå at have den endelige oplysning fra kommunen, om personen er omfattet af boligstøtteloftet.

Det foreslås derfor i § 25 b, stk. 8 , at Udbetaling Danmark skal udbetale boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er omfattet boligstøtteloftet efter stk. 1.

Efter de gældende regler i § 8 d i boligstøtteloven skal Udbetaling Danmark genberegne boligstøtten for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Genberegnes boligstøtten, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte.

Med forslaget til § 25 b, stk. 9 , foreslås det derfor, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, for en måned, hvor der er foretaget foreløbig nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 8. Den nye beregning skal foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i boligstøtteloven.

Selvom boligstøtteloftet alene omfatter en fast grænse på 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte, der ikke påvirkes af arbejdsindtægter som ved det gældende kontanthjælpsloft, er det nødvendigt at foretage en ny beregning af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 9. Dette skyldes, at boligstøtten, der kan beregnes til en husstand efter boligstøtteloven, ved genberegningen kan medføre en justering som følge af ændringer i husstandsindkomsten, jf. boligstøttelovens § 8 d. Dette kan føre til ændringer i den forholdsmæssige beregning af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 2. Den nye beregning skal normalt finde sted i den følgende eller næstfølgende måned og følger derfor boligstøtteberegningen og effektueres derfor samtidig med genberegningen af boligstøtte. Det er kun nødvendigt at foretage den nye beregning af nedsættelsen som følge af boligstøtteloftet i det omfang, at genberegningen af boligstøtten, jf. § 8 d i boligstøtteloven, medfører ændring af boligstøtten.

Udbetaling Danmark foretager ved genberegningen efter boligstøttelovens § 8 d, stk. 2, af boligstøtten for en måned partshøring ved agterskrivelse, når genberegningen medfører, at boligstøtten bliver lavere end den forrige boligstøtte, idet en lavere boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.

Genberegningen af boligstøtten efter § 8 d i boligstøtteloven vil ikke have betydning for den boligstøtte på maksimalt 350 kr. (2024-niveau), der kan ydes til en person omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1.

Efter de gældende regler i §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering eller omberegning, indgår i efterreguleringen.

Som følge heraf foreslås det med § 25 b, stk. 10, at Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i boligstøtteloven.

Udbetaling Danmark bør ved efterreguleringen særskilt oplyse borgeren om de kalendermåneder, hvor der er sket nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 6. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, jf. forslaget til § 25 b, stk. 15.

Da en persons kontanthjælpssats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, og om pågældendes status som gift eller samlevende har betydning for, om personen er omfattet af boligstøtteloftet, foreslås det som § 25 b, stk. 11 , at Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning af nedsættelse af boligstøtten på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at en person i en kalendermåned er omfattet af boligstøtteloftet, jf. stk. 1. Udbetaling Danmark skal tillige foretage en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, hvis boligstøtten efter boligstøtteloven omberegnes som følge af øvrige ændringer i husstanden.

Det betyder, at Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra kommunen skal foretage en ny beregning af boligstøtten i en kalendermåned, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af oplysninger om, at en person i husstanden ikke længere er omfattet af boligstøtteloftet eller oplysninger om, at en person i husstanden er omfattet af boligstøtteloftet. Ændringerne foretages i henhold til den foreslåede § 25 b, stk. 7, hvorefter boligstøtteloftet kun finder anvendelse for hele kalendermåneder med hjælp som gift eller samlevende på forhøjet sats. Der henvises til bemærkningerne til § 25 b, stk. 7.

Det foreslås med § 25 b, stk. 12 , at Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring af den person, der får boligstøtten udbetalt i en husstand med et husstandsmedlem, der får boligstøtten nedsat som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal samtidig med nedsættelsen af boligstøtten efter § 25 b, stk. 6, gøre personen, der får udbetalt boligstøtten bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Udbetaling Danmark kan fastsætte en frist for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

Det betyder, at Udbetaling Danmark vil kunne undlade at foretage partshøring i forbindelse med nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet i en situation, hvor boligstøttemodtageren er kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller en anden i husstanden end kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle. Forslaget vil således få den betydning, at Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring i forbindelse med nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet ved den foreløbige beregning af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 8, ved genberegningen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 9, ved efterreguleringen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 10, samt ved en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 11. Som altovervejende udgangspunkt vil Udbetaling Danmark være forpligtet til at foretage partshøring i henhold til forvaltningslovens § 19 forud for nedsættelsen af husstandens boligstøtte som følge af boligstøtteloftet i en situation, hvor boligstøttemodtageren ikke kan antages at være bekendt med oplysningen om, at boligstøtten nedsættes som følge af boligstøtteloftet.

Idet kontanthjælpsmodtageren og ægtefællen omfattet af boligstøtteloftet allerede vil være blevet vejledt og have modtaget afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for nedsættelsen af boligstøtten, foretager Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshøring af kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle i forbindelse med nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet. Det betyder, at nedsættelsen af boligstøtten altid vil blive foretaget på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet.

En boligstøttemodtager i en husstand, som ikke er kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle omfattet af boligstøtteloftet, vil ikke være blevet vejledt og have modtaget en afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet. Det betyder, at boligstøttemodtageren ikke kan antages at være bekendt med oplysningen om, at boligstøtten nedsættes som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal derfor som altovervejende udgangspunkt foretage partshøring af boligstøttemodtageren i denne situation forud for nedsættelsen af husstandens boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.

Det vil være ubetænkeligt ikke at foretage partshøring i en situation, hvor boligstøttemodtageren er en anden i husstanden end kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle, da boligstøttemodtageren ikke vil kunne komme med oplysninger, der vil kunne føre til et andet resultat. Dette skyldes, at det alene vil være den andel af boligstøtten, der udgør kontanthjælpsmodtageren og ægtefællens andel som husstandsmedlem, jf. § 25 b, stk. 2, der vil blive reduceret som følge af boligstøtteloftet.

Med forslaget til § 25 b, stk. 12, kan Udbetaling Danmark således undlade at foretage partshøring i den konkrete situation, hvor boligstøttemodtageren er en anden end kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle omfattet af boligstøtteloftet, der af kommunen allerede er blevet vejledt om boligstøtteloftets betydning for boligstøtten efter boligstøtteloven, jf. § 25 b, stk. 13, i lov om aktiv social politik. Forslaget indebærer derfor en fravigelse af forvaltningslovens § 19.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen til boligstøttemodtageren om nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet begrunde afgørelsen for nedsættelsen. I den forbindelse skal Udbetaling Danmark samtidig oplyse boligstøttemodtageren om muligheden for genoptagelse af sagen.

Det foreslås i den forbindelse som § 25 b, stk. 13 , at kommunen vejleder en gift eller samlevende person, der modtager hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, om, hvilken betydning boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, har for boligstøtte efter boligstøtteloven.

Kommunen er desuden forpligtet til at vejlede personen om, at oplysningerne om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på nedsættelse af boligstøtten efter § 25 b, stk. 6.

Det betyder, at kommunen vil skulle videregive oplysninger til Udbetaling Danmark, om en person er omfattet af boligstøtt

Det fremgår af den gældende regel i § 25 b, stk. 6, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at i beregningen af den samlede hjælp indgår integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen.

Det fremgår af den gældende regel i § 44 a, at opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det foreslås, at henvisningen i § 25 b, stk. 6, nr. 1 , og § 44 a, 1. pkt., ændres fra §§ 36-43 til §§ 36-40 a, 42 og 43.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 25 b, stk. 6, nr. 1, og i § 44 a.

Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp – kontanthjælpsloftet; det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b, stk. 1-5. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende for loftsindplaceringen.

§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven. § 26 stk. 2, omhandler særlige beregningsregler for den samlede hjælp for en person, der modtager integrationsydelse og er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Den samlede hjælp beregnes således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4.

Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter således uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke via aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6.

Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger efter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.

Der foreslås seks yderligere loftsstørrelser for integrationsydelsesmodtagere med forslaget til en ny affattelse af stk. 4 i § 25 b.

Det foreslås, at der indsættes fire nye loftsstørrelser i § 25 b, stk. 4, på baggrund af reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere. Ydelsesnedsættelsen gælder også integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af optjeningsreglerne i lov om en børne- og ungeydelse. Lofterne for personer uden børn og for personer, der har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov nr. 1402 af 5. december 2017 om børne- og ungeydelse, er uændrede.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler er der særlige loftsstørrelser for ægtefæller på integrationsydelse, der er berørt af 225-timersreglen.

Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er således omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 5, nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Som følge af ydelsesnedsættelsen for forsørgere foreslås det at ændre loftstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 5, for ægtefæller i integrationsydelsesægtepar, som ikke opfylder 225-timersreglen. Ændringen foreslås for at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte. Det foreslås derfor, at satserne i § 25 b, stk. 5, i nr. 1 ændres fra 8.976 kr. (2017-niveau) til 8.334 kr. (2019-niveau), at nr. 2 ændres fra 9.044 kr. (2017-niveau) til 8.407 kr. (2019-niveau), at nr. 4 ændres fra 7.231 kr. (2017-niveau) til 8.334 kr. (2019-niveau), og at nr. 5 ændres fra 7.299 kr. (2017-niveau) til 8.407 kr. (2019-niveau).

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Som konsekvens af, at integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen til § 22, stk. 4-8 i § 25 b, stk. 6, nr. 1, to steder i § 26, stk. 8, 1. pkt., og i § 82 a, stk. 3, ændres til § 22, stk. 6-10 og i § 25 b, stk. 10, 2. pkt., ændres § 22, stk. 2, nr. 2, til § 22, stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er revalidender, som modtager integrationsydelse i stedet for revalideringsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.

Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, og som modtager integrationsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.

Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis revalideringsydelse, løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder opholdskravet og derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.

Det foreslås, at der i lovens § 25 b, stk. 3 og 4, som vedrører kontanthjælpsloftet for integrationsydelsesmodtagere, indsættes en henvisning til et nyt stk. 10 i lovens § 25 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter revalidender, som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, samt personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, men som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse, undtages fra kontanthjælpsloftet.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

Efter gældende regler er revalidender, som modtager integrationsydelse i stedet for revalideringsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.

Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, og som modtager integrationsydelse, fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.

Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis revalideringsydelse, løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder opholdskravet og derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.

Det foreslås, at der i lovens § 25 b, stk. 3 og 4, som vedrører kontanthjælpsloftet for integrationsydelsesmodtagere, indsættes en henvisning til et nyt stk. 10 i lovens § 25 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter revalidender, som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, samt personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pension, men som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse, undtages fra kontanthjælpsloftet.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

Efter gældende ret skal der ved beregningen af den samlede hjælp, der skal indgå under kontanthjælpsloftet for den enkelte, indgå boligstøtte med en forholdsmæssig andel i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Idet en person under 18 år kan ansøge om og modtage boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, vil den nuværende retsstilling få den virkning, at boligstøtten ikke kan fordeles med en forholdsmæssig andel til personen under 18 år, når der skal ske beregning af den samlede hjælp, der reduceres som følge af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 5.

I de tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager bor sammen med en boligstøttemodtager, der er under 18 år, er den nuværende retsstilling, at hele boligstøtten reduceres, idet den ikke kan fordeles på begge husstandsmedlemmer efter formuleringen i lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 6.

Den nuværende retsstilling betyder også, at en person under 18 år, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, ved beregningen af den samlede hjælp ikke vil få tildelt en andel af boligstøtten ligesom de øvrige voksne husstandsmedlemmer.

Det foreslås derfor med forslaget til § 25 b, stk. 6, 2. pkt. , at personer under 18 år, der modtager hjælp efter lovens §§ 22-24, og personer, der har ansøgt om og modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

I de tilfælde hvor en person, der ikke er fyldt 18 år, kan modtage selvstændig hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet fx på baggrund af, at personen selv har fået et barn, og/eller selv modtager boligstøtte, vil personen således også i relation til kontanthjælpsloftet blive sidestillet med husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år, og en forholdsmæssig andel af husstandens boligstøtte vil indgå i beregningen af personens samlede hjælp, der reduceres under loftet. For personer under 18 år, der modtager hjælp efter lovens §§ 22-24, foreslås det, at lovforslaget ikke har tilbagevirkende kraft, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Efter gældende ret skal kommunen for at kunne indplacere personer på loftstørrelserne (det beløb den samlede hjælp højst kan udgøre inkl. særlig støtte og boligstøtte) for gifte og samlevende efter den nuværende udformning af lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 8, alene træffe afgørelse om, hvorvidt ugifte personer skal anses for enlige eller samlevende efter principperne for tildeling af børnetilskud.

Det fremgår af gældende regler om kontanthjælpsloftet, at kommunen ved afgørelse om, hvorvidt en person skal anses for enlig eller samlevende i forhold til kontanthjælpsloftet, skal anvende børnetilskudslovens afgrænsning heraf.

Efter Ankestyrelsens praksis på børnetilskudsområdet tages der ikke hensyn til, om en eller begge parter er gift med en anden end den, de reelt har fælles husførelse med. Det vil sige, at der kan træffes afgørelse om, at en person som er gift, men har fælles husførelse med en anden person end ægtefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne vil kunne indgå ægteskab efter en evt. skilsmisse. Samtidig vil en person, der er gift, kunne anses som enlig.

Med den nuværende retsstilling i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen ikke over for eksempelvis en separeret mand, der lever med en anden end sin fraseparerede hustru, kunne træffe afgørelse om at anse manden for samlevende med den person, han reelt har fælles husførelse med.

Dermed vil kommunen i disse situationer ikke kunne følge praksis på børnetilskudsområdet, som ellers forudsat i øvrigt i reglerne om kontanthjælpsloftet.

Der er således behov for at ændre kommunens mulighed for at træffe afgørelse om at anse en person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, således at retsstillingen svarer til praksis på børnetilskudsområdet, hvorefter en gift person kan anses for samlevende med den person, han har reel fælles husførelse med, uanset at han er gift med en anden person.

Dette vil tillige sikre, at separerede personer, der bor alene, kan indplaceres på loftsstørrelserne for enlige.

Det foreslås derfor, at ordet ugift udgår i § 25 b, stk. 8 , således at kommunen også skal træffe afgørelse om, hvorvidt gifte personer kan anses for enlige eller samlevende i relation til indplacering på loftet, dvs. de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-3. Samtidig foreslås det præciseret, at kommunens afgørelser om samlivsstatus efter § 25 b, stk. 8, alene træffes i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp.

Da ægtefæller, som bor sammen med hinanden, må antages altid at have fælles husførelse, og derfor hverken vil kunne betragtes som enlige eller samlevende med andre, er der ikke behov for, at kommunerne skal træffe afgørelse for de gifte personer, der bor sammen med deres ægtefæller, idet disse personer skal indplaceres på loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende i § 25 b, stk. 1-3.

Det foreslås derfor, at det i § 25 b, stk. 9, indsættes, at en ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal indplaceres som gift ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3.

Efter gældende ret skal kommunen for at kunne indplacere personer på loftstørrelserne (det beløb den samlede hjælp højst kan udgøre inkl. særlig støtte og boligstøtte) for gifte og samlevende efter den nuværende udformning af lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 8, alene træffe afgørelse om, hvorvidt ugifte personer skal anses for enlige eller samlevende efter principperne for tildeling af børnetilskud.

Det fremgår af gældende regler om kontanthjælpsloftet, at kommunen ved afgørelse om, hvorvidt en person skal anses for enlig eller samlevende i forhold til kontanthjælpsloftet, skal anvende børnetilskudslovens afgrænsning heraf.

Efter Ankestyrelsens praksis på børnetilskudsområdet tages der ikke hensyn til, om en eller begge parter er gift med en anden end den, de reelt har fælles husførelse med. Det vil sige, at der kan træffes afgørelse om, at en person som er gift, men har fælles husførelse med en anden person end ægtefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne vil kunne indgå ægteskab efter en evt. skilsmisse. Samtidig vil en person, der er gift, kunne anses som enlig.

Med den nuværende retsstilling i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen ikke over for eksempelvis en separeret mand, der lever med en anden end sin fraseparerede hustru, kunne træffe afgørelse om at anse manden for samlevende med den person, han reelt har fælles husførelse med.

Dermed vil kommunen i disse situationer ikke kunne følge praksis på børnetilskudsområdet, som ellers forudsat i øvrigt i reglerne om kontanthjælpsloftet.

Der er således behov for at ændre kommunens mulighed for at træffe afgørelse om at anse en person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, således at retsstillingen svarer til praksis på børnetilskudsområdet, hvorefter en gift person kan anses for samlevende med den person, han har reel fælles husførelse med, uanset at han er gift med en anden person.

Dette vil tillige sikre, at separerede personer, der bor alene, kan indplaceres på loftsstørrelserne for enlige.

Det foreslås derfor, at ordet ugift udgår i § 25 b, stk. 8 , således at kommunen også skal træffe afgørelse om, hvorvidt gifte personer kan anses for enlige eller samlevende i relation til indplacering på loftet, dvs. de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-3. Samtidig foreslås det præciseret, at kommunens afgørelser om samlivsstatus efter § 25 b, stk. 8, alene træffes i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp.

Da ægtefæller, som bor sammen med hinanden, må antages altid at have fælles husførelse, og derfor hverken vil kunne betragtes som enlige eller samlevende med andre, er der ikke behov for, at kommunerne skal træffe afgørelse for de gifte personer, der bor sammen med deres ægtefæller, idet disse personer skal indplaceres på loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende i § 25 b, stk. 1-3.

Det foreslås derfor, at det i § 25 b, stk. 9, indsættes, at en ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal indplaceres som gift ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3.

Det følger af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget kontanthjælp, bliver omfattet af et loft over ydelserne. Loftet betyder, at der sættes en øvre grænse for, hvor meget den samlede hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik m.v. maksimalt kan udgøre.

Det foreslås, at § 25 b-25 e ophæves, da »loftet over kontanthjælpen« afskaffes.

Personer, der modtager kontanthjælp, vil således ikke længere blive omfattet af et loft, når vedkommende har modtaget hjælp i 6 sammenhængende måneder.

Bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og vejledning nr. 46 af 25. maj 2004 til bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, ophæves som følge af afskaffelsen af »loftet over kontanthjælpen«.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2. 2.

Der er alene tale om konsekvensændringer til lovforslagets § 1. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden på området.

Som følge af forslagene om ophævelse og nyaffattelse af sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik foreslås, at henvisningen i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser § 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14. Baggrunden for som nyt at medtage sanktionerne i de nye §§ 37-38, og § 42, stk. 1-6, der svarer til lovens §§ 38 d og e og lovens § 40 a, i § 25 b, stk. 2, nr. 1, er, at det er fundet hensigtsmæssigt, at alle sanktioner, der medfører fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, skal indgå i beregningen af den samlede hjælp.

Efter gældende regler er kontanthjælpsmodtagere, der allerede er omfattet af kontanthjælpsloftet, når de går på barsel, fortsat omfattet af dette under hele barslen.

Det foreslås, at kontanthjælpsloftet ikke gælder for personer, der på grund af graviditet, barsel eller adoption ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Efter § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik og § 25, stk. 4, nr. 4, i integrationsloven har modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Efter integrationsloven gælder reglerne i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende for personer, der modtager introduktionsydelse. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det hidtidige ægtefælletillæg bortfalder.

Når der efter gældende regler foretages en beregning af den samlede hjælp, der indgår i beregningen af loftet for den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, indgår hjælpen med det beløb, der ville have været udbetalt, såfremt personen ikke havde været omfattet af nedsættelsen efter lovens § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39 og 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen.

Det foreslås, at kontanthjælpen også indgår i beregningen af den samlede hjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, såfremt hjælpen ikke havde været nedsat som følge af, at personen ikke har oplyst kommunen om arbejdet, jf. forslag til § 40 a, stk.1- 4.

Til § 25 b og c

Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse - loft - for hjælp, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. Nedsættelsen sker første gang ved udbetaling af hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

Loftets svarer for gifte og samlevende til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter § 25, stk. 1, for personer over 25 år. For enlige forsørgere er loftet 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer loftet til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1.

6 månedersperioden beregnes efter samme regler, som gælder for nedsættelsen af kontanthjælpen efter 6 måneder, jf. § 25, stk. 8-10.

Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen, som den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 516 kr. eller nedsat som følge af sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, hvor maksimumgrænsen for den årlige boligstøtte i lov om individuel boligstøtte ikke finder anvendelse, jf. lovens § 23, stk. 2-4. Denne grænse finder f.eks. ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf får anvist en ældrebolig m.v.

Uanset hvem boligstøtten udbetales til, indgår den i beregningen af den samlede hjælp, hvis der udbetales boligstøtte til et medlem af en husstand, som en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 18 år, er en del af. Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem. Hvis boligstøtten nedsættes, sker nedsættelsen i den udbetale boligstøtte, også selv om denne udbetales til en anden person i husstanden end kontanthjælpsmodtageren.

Det særlige fradragsfri beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor supplere hjælpen. Tillæg efter § 26, stk. 5, som følge af at ægtefællen ikke er i beskæftigelse, indgår heller ikke under loftet.

De ydelser, der herefter kan komme til udbetaling, beregnes som summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have været, hvis den ikke var reduceret efter 6 måneder eller begrænset som følge af sanktioner, starthjælp, introduktionsydelse og særlig støtte. Herefter reduceres beløbet med det fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg, som følge af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det beløb, der herved fremkommer, skal ligge under loftet.

Undtaget fra loftet er de i § 25 b, stk. 3, nævnte par. Der henvises herom til de generelle bemærkninger.

Det foreslås, at der indføres en øvre grænse for den samlede nedsættelse af ydelserne.

For gifte er det et fælles loft, for øvrige er det individuelt. Den øvre grænse er omregnet til nettobeløb dvs. beløb efter skat. Det er derfor beløbene efter skat, der skal kunne holdes under den øvre grænse. Der henvises til de generelle bemærkninger.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der først nedsættelse af hjælpen efter § 34. Hvis der fortsat er beløb over loftet, nedsættes boligstøtten.

Loftet opgøres på månedsbasis. Først beregnes, om loftet efter § 25 b overstiges og i givet fald med hvor meget. Inden støtten nedsættes, beregnes, om nedsættelsen overstiger de beløb, der er angivet i § 25 c, stk. 2. Hvis denne grænse overstiges, nedsættes den samlede hjælp alene med de beløb, der fremgår af § 25 c, stk. 2.

Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet taleksempler for et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen med 2 gange 516 kr., men har ikke beskæftigelsesfradrag eller sanktion, og de har ikke ret til særlig støtte, men får boligstøtte på 2.400 kr. om måneden.

Ydelser mv. efter 6 måneders kontanthjælp

ægtefælle 1

ægtefælle 2

i alt

Kontanthjælp

10.343

10.343

20.686

- kontanthjælp pga. evt. beskæftigelsesfradrag

0

0

0

+ sanktioner, der er fraregnet i kontanthjælpen

0

0

0

+ nedsættelser på 516 kr. af kontanthjælpen

+ 516

+ 516

+ 1.032

+ særlig støtte

0

0

0

+ boligstøtte

+ 1.200

+ 1.200

+ 2.400

= Beregningsgrundlag for loftet

12.059

12.059

24.118

- loftsbeløbet (jf. § 25 b)

- 10.859

- 10.859

- 21.718

= Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum

1.200

1.200

2.400

+ efter skat-værdi af 516 kr. nedsættelser (fast beløb)

632

- maks.beløb for nedgang efter skat, loft og 516 kr.-neds.

- 2.580

= Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte

452

De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet overskrides, og hjælpen derfor skal nedsættes, på det tidspunkt hvor kontanthjælpen for den 7. hele kalendermåned udbetales første gang. Boligstøtten og hjælpen efter § 34 indgår med de beløb, der udbetales for samme måned.

Der regnes med hele kalendermåneder for at fremme en enklere administration.

Loftet er individuelt. Uudnyttet »loftsrum« kan ikke overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat.

Satserne er opgivet i 2003 tal, og de vil blive reguleret som øvrige satser, første gang i 2004.

Til § 25 d

Det foreslås, at retten til at modtage kontanthjælp uden at være berørt af loftet generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtager kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Perioden opgøres svarende til ophør af 500 kr.’s nedsættelsen i § 25.

Til § 25 e

Det vil være nødvendigt med bestemmelser, der sikrer så enkel en administration af den øvre grænse for hjælp som muligt. Det skal også være muligt at sikre, at en efterregulering af boligstøtten i det enkelte tilfælde ikke kommer til at modvirke loftet væsentligt. Det foreslås derfor, at direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

Til § 25 f

Til stk. 1 og 2

Det foreslås at nedsætte ungesatserne efter sanktion eller senest 6 måneder efter tilbud til SU-niveau. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor revalidering ikke kan antages at bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at revalidering kun på længere sigt kan antages at bringe den unge i ordinær beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate f.eks. fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de f.eks. har misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et ordinært arbejde.

Persongruppen er således snævrere end unge, som har problemer ud over ledighed.