Aktivloven § 25 a

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 25 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i lovens § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter § 25 a, stk. 2, kan hjælpen efter stk. 1 højst udgøre 4.231 kr. Det gælder for personer, der er fyldt 25 år, og for personer, der ikke er fyldt 25 år, men er udeboende.

Efter § 25 a, stk. 3, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre

Det foreslås, at i § 25 a, stk. 2, ændres »4.231 kr.« til: »6.587 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås videre, at i § 25 a, stk. 3, ændres »2.103 kr.« til: »3.276 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås således at ændre beløbene i § 25 a, stk. 2 og 3, så de svarer til beløbene på 2024-niveau.

Det foreslås samtidigt, at beløbene satsreguleres årligt, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 124, og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i lovens § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter § 25 a, stk. 2, kan hjælpen efter stk. 1 højst udgøre 4.231 kr. Det gælder for personer, der er fyldt 25 år, og for personer, der ikke er fyldt 25 år, men er udeboende.

Efter § 25 a, stk. 3, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre

Det foreslås, at i § 25 a, stk. 2, ændres »4.231 kr.« til: »6.587 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås videre, at i § 25 a, stk. 3, ændres »2.103 kr.« til: »3.276 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås således at ændre beløbene i § 25 a, stk. 2 og 3, så de svarer til beløbene på 2024-niveau.

Det foreslås samtidigt, at beløbene satsreguleres årligt, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 124, og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25, tillige modtage særlig støtte efter lovens § 34, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, samt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, såfremt de opfylder betingelserne herfor. Der er ikke i de gældende kontanthjælpsregler i lovens kapitel 4 nogen øvre grænse for den samlede hjælp.

Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse for den samlede hjælp, dvs. et loft over de ydelser, som en person kan modtage i integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp og særlig støtte samt boligstøtte. Såfremt personens beregnede samlede hjælp overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte ned til loftet.

Det foreslåede loft skal omfatte modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Det foreslås, at der indføres forskellige lofter afhængig af ydelsesniveau, af hvorvidt modtagerne af hjælp er enlige eller gifte/samlevende, og af hvorvidt de har forsørgelsespligt over for børn, og i givet fald også antallet af børn.

Således fremgår det af den foreslåede § 25 b, stk. 1 , at personer, der modtager kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, samt personer under 30 år, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp samt eventuelt aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg, der bringer dem op på et ydelsesniveau svarende til satserne i lovens § 25, stk. 2, bliver omfattet af de foreslåede lofter i § 25 b, stk. 1, nr. 1-5, hvis størrelse afhænger af, om de er forsørgere, og om de er enlige eller gifte/samlevende. For gifte og samlevende indebærer lofterne i § 25 b, stk. 1, at særlig støtte og boligstøtte ikke kan udbetales, idet loftet er fastsat til kontanthjælpssatserne for voksne henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere.

Det foreslås i § 25 b, stk. 2, at personer, der modtager kontanthjælp på et lavere niveau end kontanthjælpssatserne for voksne henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere bliver omfattet af de lavere loftsniveauer i bestemmelsens nr. 1-6.

I § 25 b, stk. 3, foreslås det, at personer, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp på et lavere niveau end kontanthjælpssatserne for voksne henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere bliver omfattet af de lavere loftsniveauer i bestemmelsens nr. 1-6.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1-3, at samlevende er omfattet af lofterne for gifte og samlevende. I relation til loftet anvendes den definition af samlevende, der følger reglerne om børnetilskud, jf. bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 25 b, stk. 8.

For ugifte personer, hvor kommunen ikke i forbindelse med indplacering på en sats for ydelsen har truffet afgørelse herom, vil kommunen forud for indplacering under de foreslåede lofter skulle træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende kan anses for samlevende eller enlige, jf. bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 25 b, stk. 8,

Personer, der skifter status midt i en kalendermåned, får ændret deres loftstørrelse for den første hele kalendermåned efter ændringen, jf. den foreslåede affattelse af § 25 c, stk. 7. Dog således at personen stilles bedst muligt i relation til indplacering på loftstørrelse i den måned, hvor ændringen indtræder. Det betyder for eksempel, at en person, der bliver forsørger midt i en måned, får en halv måneds kontanthjælp som ikke-forsørger og en halv måneds kontanthjælp som forsørger, men personen vil for hele kalendermåneden få en loftstørrelse som forsørger.

Loftets størrelse afhænger af, om forsørgeren er enlig eller gift/samlevende. Hvorvidt en person er forsørger, er der som udgangspunkt taget stilling til i forbindelse med indplacering på en sats for ydelsen.

For forsørgere under 30 år og forsørgere, der modtager integrationsydelse, er det en betingelse for at modtage forsørgersats, at personen forsørger eget barn i hjemmet.

For forsørgere fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, er det alene en betingelse for at modtage forsørgersats, at personen har forsørgelsespligt over for et barn.

Personer under 30 år med en dokumenteret bidragspligt over for et barn, der ikke bor i hjemmet, kan ikke modtage forsørgersats. Disse uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere kan i stedet få et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Personer under 30 år med en dokumenteret bidragspligt over for et barn, der ikke bor i hjemmet, vil derfor være omfattet af loftstørrelserne for forsørgere. Uddannelses- eller kontanthjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år (14.575 kr.), jf. lovens § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4. Såfremt en person under 30 år med en dokumenteret bidragspligt over for børn har et samlet ydelsesniveau svarende til forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år, vil personen være omfattet de foreslåede lofter for forsørgere i § 25 b, stk. 1.

I den foreslåede § 25 b, stk. 4, foreslås det, at der laves særlige korrigerede lofter for ægtefæller på integrationsydelse, der er berørt af 225 timers reglen som anført i bestemmelsens nr. 1-6, for at sikre, at gifte integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af såvel loftet som 225 timers reglen, ikke får et højere rådighedsbeløb - baseret på familietypeberegninger - end sammenlignelige gifte kontanthjælpsmodtagere.

Med den foreslåede § 25 b, stk. 5 , fastsættes, hvilke ydelser, der indgår i beregningen af den samlede hjælp, som ikke må overstige de i stk. 1-4 foreslåede anførte øvre grænser/lofter.

Ydelserne, der indgår under loftet, er således efter den foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 1, integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt aktivitets-, barsels- og bidragstillæg med de beløb, som ville være udbetalt, hvis ydelsen ikke var nedsat eller ophørt på baggrund af en sanktion, jf. lovens §§ 36-43, eller manglende opfyldelse af 225 timers reglen for ugifte, jf. den foreslåede § 13 g i lovforslagets § 1, nr. 4. Dette indebærer, at en lavere udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 på grund af sanktioner eller manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet til ugifte på 225 timer ikke kan medføre, at der bliver plads til mere særlig støtte eller boligstøtte under loftet. Hvis hjælpen til en ægtefælle er bortfaldet eller nedsat som følge af 225 timers reglen for ægtepar, indgår ydelsen derimod efter nedsættelse eller bortfald i beregningen af den samlede hjælp, hvilket kan give luft under loftet til boligstøtte.

Dansktillægget efter lovens § 22, stk. 4-8, til personer, der modtager integrationsydelse, og som har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, indgår ikke under loftet efter den foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 1. Dansktillægget kan således supplere hjælpen ligesom det fradrag pr. udført arbejdstime, der ligeledes ses bort fra, når hjælpen beregnes, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 7. 2. pkt.

Efter den foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 2, indgår særlig støtte efter lovens § 34 til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde også i beregningen af den samlede hjælp, som ikke må overstige de foreslåede lofter.

Endelig indgår boligstøtte, dvs. boligsikring og boligydelse, efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte i beregningen af den samlede hjælp, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 3, dog bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte. Det betyder, at boligstøtte, der ydes til personer, hvor maksimumsgrænsen for den årlige boligstøtte i lov om individuel boligstøtte ikke finder anvendelse, jf. boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, ikke indgår i beregningen af den samlede hjælp. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf får anvist en ældrebolig.

Boligstøtte ydes til husstanden, men udbetales til den person i husstanden, som har indgivet ansøgningen om boligstøtte, hvilket typisk vil være lejeren.

Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, indgår den efter den foreslåede § 25 b, stk. 6, i beregningen af den samlede hjælp til en modtager af hjælp efter lovens §§ 22-25, der er medlem af husstanden, og som er fyldt 18 år. Loftet er individuelt. Boligstøtten indgår derfor med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem, der er fyldt 18 år. Er der således to medlemmer af husstanden, der er fyldt 18 år - eksempelvis en modtager af hjælp og dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med ½ af den udbetalte boligstøtte i beregningen af den samlede hjælp, der indgår under loftet for personen, der modtager hjælp efter lovens §§ 22-25. Hvis boligstøtten nedsættes som følge af loftet, sker nedsættelsen i den udbetalte boligstøtte, også selvom boligstøtten udbetales til en anden person i husstanden.

Efter lovens § 31, stk. 1, ses der ved beregningen af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp bort fra 25,74 kr. pr. udført arbejdstime (2016-niveau). Efter lovens § 31, stk. 2, fradrages arbejdsindtægter på op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen for personer, der deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Efter lovens § 110 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om forsøg, hvor udsatte kontanthjælpsmodtagere får mulighed for lempeligere fradrag i hjælpen for arbejdsindtægter. Det medfører, at der kan ses bort fra et beløb, der er højere end 25,74 kr. (2016-niveau) pr. udført arbejdstime ved fradrag af arbejdsindtægten i hjælpen, således som det ellers fremgår af den gældende regel i § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Efter bekendtgørelse nr. 1773 af 16. december 2015 om forsøg på beskæftigelsesområdet bliver der bl.a. gennemført forsøg for særlig udsatte kontanthjælpsmodtagere, som får foretaget et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

I nærværende lovforslag foreslås det, at der i § 110, stk. 2, indsættes bemyndigelse til, at forsøgsbestemmelsen også skal kunne omfatte udsatte integrationsydelsesmodtagere, som har komplekse problemer, herunder udsatte personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Det foreslås endvidere, at der i § 110, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., med bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at hvis den udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager er gift, ses der ved beregningen af integrationsydelsen eller kontanthjælpen efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1, i loven, bort fra det lempeligere fradrag i hjælpen for arbejdsindtægter, som den udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager modtager efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt. Dette foreslås for at sikre, at udsatte gifte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere har samme incitament til at tage arbejde som ugifte - også arbejde af kortere varighed eller på få timer.

Forslaget medfører, at hvis der f.eks. ses bort fra et beløb på 50 kr. pr. udført arbejdstime hos den udsatte kontanthjælpsmodtager, og ægtefællen ikke har arbejdsindtægter, vil der ved beregningen af ægteparrets samlede hjælp blive set bort fra 50 kr. pr. udført arbejdstime. Ægteparret vil således samlet set få en højere ydelse, når den udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af forsøget, arbejder i et ordinært job. Svarende til de gældende regler vil det beløb, som der kan ses bort fra, ikke kunne beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 20.

Med bestemmelsen i § 25 b, stk. 7, foreslås det, at den samlede opgørelse af ydelser under loftet efter den foreslåede § 25 b, stk. 5, nedsættes med det beløb, der efter lovens § 31 ses bort fra ved beregningen af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp. Det foreslås, at det samme skal gælde det beløb, der fastsættes med hjemmel i § 110.

Det særlige fradragsfri beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb personen kan modtage, uden at der sker fradrag i hjælpen efter lovens §§ 22-25, indgår således ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor supplere hjælpen. Tilsvarende gælder for arbejdsindtægter på op til 24.000 kr. pr. år for unge med særlige behov, der deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse og eventuelle lempeligere timefradrag i forbindelse med forsøg på beskæftigelsesområdet med hjemmel i lovens § 110.

For at kunne indplacere ugifte personer under de øvre grænser i stk. 1-3, foreslås det som § 25 b, stk. 8, at kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige, således som disse begreber anvendes i forbindelse med børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudvis udbetaling af børnebidrag. Børnetilskudslovens skelnen mellem samlevende og enlige er nærmere defineret i vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Denne afgørelse foretager kommunen allerede i dag for visse personer i kontanthjælpssystemet i forbindelse med indplacering på satsen for enlige forsørgere under 30 år, jf. lovens § 89, stk. 3.

Det bemærkes, at det er Udbetaling Danmark, der administrerer reglerne om børnetilskud. Derudover administrerer Udbetaling Danmark reglerne om folke- og førtidspension, som anvender et i praksis tilsvarende begreb for samlevende/enlige. Kommunerne administrerer reglerne om økonomisk fripladstilskud, som også anvender dette begreb.

For forsørgere under 30 år på uddannelses- eller kontanthjælp, for forsørgere på integrationsydelse og for visse samboende par (integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp) vil kommunen allerede have taget stilling til, om de pågældende er enlige eller samlevende i forhold til afgørelsen om satsen for hjælp, idet børnetilskudsreglernes afgrænsning mellem enlige og ikke-enlige forsørgere har betydning for indplacering på uddannelseshjælpssatserne og kontanthjælpssatserne til personer under 30 år samt for integrationsydelsesmodtagere.

Kommunerne træffer således allerede efter gældende regler afgørelser om, hvorvidt personer i kontanthjælpssystemet kan anses for enlige (forsørgere) eller samlevende (forsørgere). Dette sker dels i de situationer, hvor Udbetaling Danmark endnu ikke har truffet afgørelse om retten til ekstra børnetilskud, men hvor det anses for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har ret til ekstra børnetilskud (enlig), og hvor kommunen på det grundlag skal udbetale satsen for enlige forsørgere, jf. lovens § 89, stk. 3. I disse tilfælde vurderer kommunen således forud for Udbetaling Danmarks udbetaling af ekstra børnetilskud, hvorvidt en person er enlig eller samlevende. Dels skal kommunerne med den nye integrationsydelse træffe afgørelse om samliv eller ej for samlevende (uanset om de er forsørgere), hvor den ene person modtager integrationsydelse og den anden person modtager uddannelses- eller kontanthjælp til brug for evt. samberegning af hjælpen til de to samlevende, jf. lovens § 26, stk. 2.

Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag betragtes en person som samlevende, når personen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, beror på en konkret vurdering af den enkeltes forhold.

Som udgangspunkt er to personer, der lever sammen på fælles bopæl samlevende, mens to personer, der lever hver for sig, er enlige. I særlige tilfælde kan to personer, der har samme bopæl, betragtes som enlige, mens to personer, der lever hver for sig, kan betragtes som samlevende. Det betragtes som fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om at betale faste og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

Om personen er enlig eller samlevende afhænger altså af, hvor mange økonomiske og praktiske fordele personen har ved at have et forhold til en anden person. Udover at have fælles husførelse, skal man også - efter dansk ret - kunne indgå ægteskab med personen for at blive betragtet som samlevende. Det er nok, at det er muligt, at man kan indgå ægteskab med hinanden. Det gælder også, selvom det er to personer af samme køn.

Det betyder samtidig, at man ikke - i lovens forstand - kan være samlevende med sine børn, søskende forældre eller bedsteforældre. Det er, fordi ægteskab ikke må indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan personer godt dele bolig med en anden person uden at blive anset for samlevende i et ægteskabslignende forhold, men det er en betingelse, at personerne lever adskilt både økonomisk og i forhold til det praktiske arbejde i hjemmet.

En sådan afgørelse skal træffes under iagttagelse af de forvaltningsretlige principper og regler, herunder officialmaksimen, partshøring og skriftligt begrundede afgørelser.

Det foreslås endvidere i § 25 b, stk. 9, 1. pkt. , at ugifte forsørgere, der har erhvervet ret til ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. forslaget til affattelsen af § 25 b, stk. 1-3.

For disse personer har Udbetaling Danmark allerede truffet afgørelse om at anse dem for enlige i relation til berettigelsen til børnetilskud. Denne afgørelse kan således lægges til grund ved indplacering under lofterne.

Det foreslås med forslaget til § 25 b, stk. 9, 2. pkt., at personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, samt personer, der får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, som samlevende med en integrationsydelsesmodtager anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3. Dermed vil indplaceringen under lofterne for de personer, hvor der allerede i forbindelse med indplaceringen på sats er taget stilling til, hvorvidt de kan anses for enlige eller samlevende, skulle ske i overensstemmelsen indplaceringen på selve satsen for ydelsen.

Efter gældende regler nedsættes eller ophører særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik § 34 og boligstøtte efter boligstøtteloven ikke, såfremt en person modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås som § 25 c, stk. 1, at såfremt den samlede hjælp efter §§ 22-25 samt § 34 og boligstøtten efter den foreslåede beregning i § 25 b, stk. 5, overstiger de fastsatte øvre grænser i de foreslåede § 25 b, stk. 1-4, vil den samlede hjælp blive nedsat med det overskydende beløb. Det betyder, at personer, der modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, alene kan modtage den særlige støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der er plads til under loftet fastsat efter den foreslåede § 25 b, stk. 1-4, når hjælpen efter §§ 22-25 er trukket fra.

Efter indholdet af den foreslåede § 25 c, stk. 2, foretages nedsættelsen af hjælpen først fuldt i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og derefter i boligstøtten i lov om individuel boligstøtte, dog således at der ved genberegningen og efterreguleringen kan reguleres mellem særlig støtte og boligstøtte, så der eksempelvis ikke skal ske efterbetaling af særlig støtte samtidig med tilbagebetalingskrav på boligstøtte, jf. det nedenfor anførte til § 25 c, stk. 5 og 6. For de personer, der har et højere loft end deres sats, vil der derfor f.eks. kunne være plads til noget af boligstøtten, mens den særlige støtte kan være reduceret til 0.

Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, indgår en andel af den udbetalte boligstøtte efter den foreslåede affattelse af § 25 b, stk. 5, i beregningen af den samlede hjælp til en modtager af hjælp efter lovens §§ 22-25, der er medlem af husstanden, og som er fyldt 18 år. Loftet er individuelt. Boligstøtten indgår derfor med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem, der er fyldt 18 år. Er der således to medlemmer af husstanden, der er fyldt 18 år - eksempelvis en modtager af hjælp og dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med halvdelen af den udbetalte boligstøtte i beregningen af den samlede hjælp, der indgår under loftet for personen, der modtager hjælp efter lovens §§ 22-25. Hvis boligstøtten nedsættes som følge af loftet, sker nedsættelsen i den udbetalte boligstøtte, også selvom boligstøtten udbetales til en anden person i husstanden, jf. den foreslåede § 25 c, stk. 2, 2. pkt.

Da kontanthjælpsloftet skal gælde med det samme, når en person ansøger om kontanthjælp, skal personen i forbindelse med ansøgningen om kontanthjælp vejledes om, at der i forbindelse med nedsættelse af den samlede hjælp eventuelt vil skulle videregives følsomme personoplysninger til den person i ansøgerens hussstand, der er modtager af boligstøtten. Boligstøttemodtageren i husstanden vil således kunne modtage oplysninger om såvel kontanthjælpens samt loftets størrelse og tillige eventuelle arbejdsindtægter, sanktioner og manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, der har betydning for udbetaling af boligstøtte.

Det vurderes, at de nævnte videregivelser af oplysninger, hvor der er tale om følsomme personoplysninger, kan ske i medfør af persondatalovens § 8, stk. 3, idet videregivelsen af oplysningerne til boligstøttemodtageren vurderes at være et nødvendigt led i sagens behandling.

Det foreslås som § 25 c, stk. 3 , at nedsættelsen af hjælpen som følge af loftet foretages første gang, når der udbetales hjælp for den første hele kalendermåned. Boligstøtten, som udbetales forud og foreløbigt, indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Særlig støtte efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelsen af den samlede hjælp som følge af loftet foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter §§ 22-25 for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter §§ 22-25.

Personer, der ansøger om og er berettiget til kontanthjælp fra midten af en kalendermåned, er således først omfattet af kontanthjælpsloftet fra den følgende hele kalendermåned.

Endvidere vil en person, der eksempelvis kommer i fuldtidsbeskæftigelse midt i måneden og dermed forlader kontanthjælpssystemet på dette tidspunkt, ikke være omfattet af kontanthjælpsloftet denne første halvdel af kalendermåneden, hvis der beregnes supplerende hjælp.

Da boligstøtten er forudbetalt, og integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt særlig støtte er bagudbetalte, og indtægter indtjenes i løbet af måneden, kan Udbetaling Danmark ikke altid ved udbetalingen fastslå de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Det foreslås derfor som § 25 c, stk. 4 , at Udbetaling Danmark skal udbetale særlig støtte og boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning og nedsættelse efter stk. 1 og 2 ud fra oplysninger om personens sats på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp og loftstørrelse, som Udbetaling Danmark har fået fra kommunen, jf. den foreslåede § 25 d. Idet borgeren allerede er blevet vejledt og har modtaget afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for den foreløbige beregning af den samlede hjælp, jf. § 25 d, foretager Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshøring i forbindelse med den foreløbige beregning og udbetaling. Det betyder, at den foreløbige beregning altid foretages på baggrund af personens kontanthjælpssats og loftstørrelse uden hensyn til eventuelle øvrige indtægter m.v.

I de tilfælde, hvor loftet svarer til satsen, vil ovennævnte indebære, at der ikke udbetales boligstøtte eller særlig støtte, men at der vil ske en efterbetaling af boligstøtte og eventuel særlig støtte ved genberegningen, jf. den foreslåede § 25 c, stk. 3, hvis kontanthjælpen reduceres som følge af arbejdsindkomst.

Efter de gældende regler i § 8 d i lov om individuel boligstøtte skal Udbetaling Danmark genberegne boligstøtten for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Genberegnes boligstøtten, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte.

Som § 25 c, stk. 5, foreslås det derfor, at Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen skal foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp for en måned. Den nye beregning foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Oplysningerne om arbejdsindkomst kan være op til 2 måneder forsinket (i nogle situationer helt op til 3 måneder). Genberegningen skal normalt finde sted i den følgende eller næstfølgende måned og følger derfor boligstøtteberegningen og effektueres derfor samtidig med genberegningen af boligstøtte som følge af oplysninger fra indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte og boligstøtte for at sikre, at personen i videst mulig omfang ikke bliver mødt med tilbagebetalingskrav for boligstøtte og efterbetaling for særlig støtte ved genberegningen for samme måned.

I forbindelse med genberegningen af den samlede hjælp følges de principper for partshøring, som anvendes i boligstøttelovens § 8 d, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 3 i lovforslag nr. 166 af 26. marts 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.).

Det betyder, at der foretages partshøring over ændringen af beregningen ved, at Udbetaling Danmark afsender en agterskrivelse, dvs. Udbetaling Danmark partshører ved at sende en foreløbig afgørelse, som Udbetaling Danmark agter at træffe, og som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Det skal fremgå tydeligt, at der er tale om en partshøring. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændring af boligstøtten og/ eller særlig støtte og begrundelsen herfor. Herudover bør det fremgå tydeligt, at ændringen af beregningen vil blive gennemført som varslet, medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov om digital post, hvorefter Udbetaling Danmark vil sende agterskrivelse til borgeren digitalt. Kravet om digital post vil ikke omfatte personer, der er fritaget for digital post i henhold til lov om digital post. Det bemærkes i øvrigt, at der er hjemmel i § 13 i lov om Udbetaling Danmark til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere. Der vil i henhold hertil kunne fastsættes regler om udstedelse af partshøring uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.

Det vurderes at være tilstrækkeligt, at der alene sker partshøring, hvor pågældende høres over de oplysninger, som fører til, at loftsberegningen er ændret og derfor efterreguleres, når oplysningerne medfører, at udbetalingen af den samlede hjælp bliver lavere end den forrige samlede hjælp, idet en lavere udbetaling, vil være til ugunst for borgeren.

Efter de gældende regler i §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering eller omberegning, indgår i efterreguleringen.

Som følge heraf foreslås det som § 25 c, stk. 6 , at Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp i de enkelte måneder i forbindelse med den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte og boligstøtte for at sikre, at personen i videst mulig omfang ikke bliver mødt med tilbagebetalingskrav.

Udbetaling Danmark vil i den forbindelse kunne meddele efterreguleringsafgørelsen som en agterskrivelse, hvor modtageren har minimum 14 dage til at gøre indsigelse mod de nye oplysninger i forbindelse med den årlige efterregulering. For modtagere, som ikke henvender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen herefter blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren. Agterskrivelsen forudsættes at opfylde kravene til afgørelser i forvaltningslovens § 22.

Efter de gældende regler i kontanthjælpssystemet skal en ændring i en persons forhold, der er afgørende for personens ydelsessats have virkning fra det tidspunkt, hvor forholdet indtræder - uagtet om dette

Efter gældende regler § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde engangshjælp til en person, der har søgt om uddannelses- eller kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds uddannelses- eller kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, eller at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller når personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.798 kr. (satsen for 2015), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.882 kr. (satsen for 2015). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller delvis engangshjælp, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 26, om indførelsen den nye ydelse – integrationsydelse. Med den foreslåede ændring i § 25 a, stk. 1, 2. pkt., vil en person, der afventer første udbetaling af integrationsydelse, kunne modtage op til en måneds engangshjælp, hvis personen ikke råder over midler til sin egen og sin evt. families forsørgelse indtil udbetaling af integrationsydelse. Dette svarer til de gældende regler for personer, der afventer første udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Efter gældende regler § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde engangshjælp til en person, der har søgt om uddannelses- eller kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds uddannelses- eller kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, eller at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller når personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.798 kr. (satsen for 2015), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.882 kr. (satsen for 2015). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller delvis engangshjælp, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 26, om indførelsen den nye ydelse – integrationsydelse. Med den foreslåede ændring i § 25 a, stk. 1, 2. pkt., vil en person, der afventer første udbetaling af integrationsydelse, kunne modtage op til en måneds engangshjælp, hvis personen ikke råder over midler til sin egen og sin evt. families forsørgelse indtil udbetaling af integrationsydelse. Dette svarer til de gældende regler for personer, der afventer første udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Efter gældende regler kan kommunen yde engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik til en person, der har søgt om kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.611 kr. (satsen for 2013), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.789 kr. (satsen for 2013). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller engangshjælpen kan ydes med et mindre beløb, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Det foreslås, at en person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før løsladelsen. Engangshjælpen skal kunne stå til rådighed for personen på dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen, fordi personen først henvender sig til kommunen på løsladelsesdagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp først startes på det tidspunkt.

Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp inden 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Forslaget indebærer, at kommunen og afsoningsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling af oplysninger om løsladelsesdato, muligheden for forsørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp mv. I praksis vil forløbet fx kunne være, at afsoningsinstitutionen eller den mentor Kriminalforsorg­en kan stille til rådighed for personen, drøfter personens situation i forbindelse med løsladelsen og efter behov kontakter kommunens udslusningskoordinator, der herefter sikrer, at der tages stilling til evt. forsørgelse i forbindelse med løsladelsen. For så vidt angår samarbejdet mellem kommunen og afsoningsinstitutionen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 52 og § 2 nr. 20 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses­indsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælps­reformen, der vedrører indsatsen.

Særligt i forbindelse med indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kommunen i øvrigt være opmærksom på, at det af resocialiseringshensyn vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når den pågældende indsættes til afsoning. Den omstændighed, at sager lukkes automatisk, har ofte været fremført som et problem i relation til hurtig afklaring af personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af personens løsladelse.

Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalingen sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler kan kommunen yde engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik til en person, der har søgt om kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.611 kr. (satsen for 2013), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.789 kr. (satsen for 2013). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller engangshjælpen kan ydes med et mindre beløb, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Det foreslås, at en person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før løsladelsen. Engangshjælpen skal kunne stå til rådighed for personen på dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen, fordi personen først henvender sig til kommunen på løsladelsesdagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp først startes på det tidspunkt.

Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp inden 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Forslaget indebærer, at kommunen og afsoningsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling af oplysninger om løsladelsesdato, muligheden for forsørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp mv. I praksis vil forløbet fx kunne være, at afsoningsinstitutionen eller den mentor Kriminalforsorg­en kan stille til rådighed for personen, drøfter personens situation i forbindelse med løsladelsen og efter behov kontakter kommunens udslusningskoordinator, der herefter sikrer, at der tages stilling til evt. forsørgelse i forbindelse med løsladelsen. For så vidt angår samarbejdet mellem kommunen og afsoningsinstitutionen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 52 og § 2 nr. 20 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses­indsats og forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælps­reformen, der vedrører indsatsen.

Særligt i forbindelse med indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kommunen i øvrigt være opmærksom på, at det af resocialiseringshensyn vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når den pågældende indsættes til afsoning. Den omstændighed, at sager lukkes automatisk, har ofte været fremført som et problem i relation til hurtig afklaring af personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af personens løsladelse.

Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalingen sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Nogle ansøgere vil have behov for hjælp fra det tidspunkt, de henvender sig til kommunen, enten fordi de ikke har overholdt deres forpligtelser i henhold til den foreslåede § 13 b, eller fordi den ændring, der gør, at pågældende ikke længere kan forsørge sig selv, er opstået på en måde, så det ikke har været muligt at overholde pligten i § 13 b. Pågældende har således ikke haft mulighed for at stå til rådighed en periode, og ansøgeren vil således mangle penge indtil det tidspunkt, hvor pågældende vil være berettiget til kontanthjælp.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at forudbetale engangshjælp i sammenlagt en måned, hvorved pågældende - under forudsætning af fuld rådighed - efterfølgende vil have ret til en måneds kontanthjælp. Hvis en ansøger, der har mistet sit arbejde og ikke er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, først henvender sig til kommunen efter ½ måneds ledighed, vil pågældende være stillet som i arbejdsløshedsforsikringssystemet og ikke have ret til kontanthjælp for den periode, hvor pågældende ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder (stod til rådighed). Hvis pågældende herefter udnytter sine arbejdsmuligheder, vil pågældende have ret til ½ måneds kontanthjælp, som eventuelt vil kunne suppleres med engangshjælp afhængig af pågældendes forhold.

I de tilfælde, hvor ansøgeren henvender sig ved et månedsskifte, og hvor pågældende er berettiget til engangshjælp, udbetales engangshjælpen for den første måned, og den bagudbetalte kontanthjælp udbetales fra næste månedsskifte.

I de tilfælde, hvor borgeren eksempelvis henvender sig i midten af en måned, udbetales der engangshjælp til kalendermånedens udgang. Ved indgangen til den efterfølgende kalendermåned udbetales der bagudbetalt kontanthjælp svarende til den venteperiode i måneden forinden, hvor borgeren har stået til rådighed. Sammen med denne kontanthjælp udbetales der engangshjælp til at dække ansøgerens behov for hjælp i den del af den efterfølgende kalendermåned, hvor ansøgeren er uden forsørgelsesgrundlag. Herved bliver den samlede varighed af engangshjælpen ligeledes en måned.

Selv om den forudbetalte engangshjælp og den bagudbetalte kontanthjælp i princippet dækker den samme periode, og ydelsen efter de sædvanlige principper skulle være tilbagebetalingspligtige, foreslås det, at hjælpen normalt ikke er tilbagebetalingspligtig, men at den kan gøres tilbagebetalingspligtig i gentagelsestilfælde.

Engangshjælpen er en bruttoydelse, der skal betales skat af.

Efter de nugældende regler vil der i ganske særlige tilfælde efter kommunens skøn alternativt kunne blive udbetalt »akut hjælp« til personer, der ikke er berettiget til kontanthjælp. »Akut hjælp« er ikke et lovmæssigt begreb, men er udsprunget af praksis, og udbetales i henhold til § 81, hjælp i særlige tilfælde, enkeltudgifter.

Udbetaling af engangshjælp baserer sig på forventet rådighed, hvilket medfører, at hjælpen kan udbetales for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtagerne vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er beregnet til at dække, jf. § 89, stk. 2.

Spørgsmålet om tilbagebetalingspligt ved svig kan også opstå i forbindelse med udbetaling af engangshjælpen. Hvis en person i gentagelsestilfælde og uden at være berettiget til kontanthjælp den efterfølgende måned - modtager engangshjælp, vil hjælpen kunne kræves tilbagebetalt.