Aktivloven § 15

Overskriften før § 15 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er ”Kapitalpensioner m.v.”.

Det fremgår af den gældende § 15 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Det foreslås at ophæve overskriften til § 15.

Det foreslås endvidere, at § 15 ophæves.

Ændringerne er en konsekvens af, at § 15 med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås flyttet til et nyt § 14, stk. 10, som led i at samle reglerne om formue i den samme bestemmelse.

Efter § 11, stk. 1 og 2, og §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i kontanthjælpssystemet i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der er redegjort for de gældende regler og de nærmere betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp i pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Nærværende lovforslag indeholder forslag til en ny ydelsesstruktur, hvorefter der indføres nye kontanthjælpssatser og nye tillæg, jf. bemærkningerne til §§ 16-20 nedenfor.

Det foreslås at indsætte en overskrift før de foreslåede §§ 16-20 om de nye satser for hjælp i kontanthjælpssystemet, som vil være »Kontanthjælpens størrelse, herunder satser og tillæg«. Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet. Der henvises til bemærkningerne til §§ 16-20 nedenfor.

(Til § 16)

Med forslaget til § 16 vil hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet fremover vil blive benævnt kontanthjælp. Det betyder, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet afskaffes med virkning fra den 1. juli 2025.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at kontanthjælp udgør et månedligt beløb med én af følgende satser (2024-niveau), jf. dog stk. 2:

1) En grundsats på 6.955 kr. til personer under 30 år. 2) En forhøjet sats på 12.064 kr. til personer, der er er fyldt 30 år. 3) En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

En grundsats på 6.955 kr. til personer under 30 år.

En forhøjet sats på 12.064 kr. til personer, der er er fyldt 30 år.

En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Med forslaget vil personer, der opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 2, om social begivenhed m.v., samt betingelserne i lovens § 11, stk. 3 og 8, om ophold og beskæftigelse her i riget, kunne modtage kontanthjælp med enten grundsats på 6.955 kr., forhøjet sats på 12.064 kr. eller sats som hjemmeboende på 2.823 kr. i 2024-niveau.

Retten til kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 1, vil herefter være betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Beskæftigelseskravet skal, jf. §§ 1 og 2, i lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), fra den 1. juli 2025 opfyldes af alle, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og af personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Opholds- og beskæftigelseskravene gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Opholdskravet skal løbende være opfyldt, mens beskæftigelseskravet alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp eller genansøger herom.

Hjemmeboende personer vil som hidtil være personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Kontanthjælpen vil udgøre et månedligt skattepligtigt beløb, og som hidtil vil ændringer i beregningsgrundlaget have virkning fra ændringstidspunktet, medmindre andet fremgår af loven. Det vil sige, hvis personen eksempelvis fylder 30 år eller skifter status fra eller til hjemmeboende i løbet af en måned.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at kontanthjælp til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, eller beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, udgør et månedligt beløb med én af følgende satser (2024-niveau):

1) En mindstesats på 6.553 kr. 2) En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

En mindstesats på 6.553 kr.

En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Med forslaget vil personer, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 3 og 8, om ophold og beskæftigelse her i riget, kunne modtage kontanthjælp med enten mindstesats på 6.553 kr. eller sats for hjemmeboende på 2.823 kr. i 2024-niveau.

Der henvises til beskrivelsen af opholds- og beskæftigelseskravene til den foreslåede § 16, stk. 1, ovenfor.

Hjemmeboende personer vil som hidtil være personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Kontanthjælpen vil udgøre et månedligt skattepligtigt beløb, og som hidtil vil ændringer i beregningsgrundlaget have virkning fra ændringstidspunktet, medmindre andet fremgår af loven. Det vil sige, at hvis personen eksempelvis opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i løbet af en måned, vil personen derfor overgå fra eksempelvis mindstesats til grundsats på dette tidspunkt.

Det foreslås i § 16, stk. 3 , at en person, der er fyldt 25 år, og som opfylder betingelserne for at modtage grundsats, jf. stk. 1, nr. 1, modtager forhøjet sats, jf. stk. 1, nr. 2, når personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person i alderen 25 til 29 år, der opfylder betingelserne for at modtage grundsats, vil kunne modtage forhøjet sats, selvom personen endnu ikke er fyldt 30 år, hvis personen opfylder det foreslåede beskæftigelseskrav. Det vil således være en betingelse for at komme i betragtning til forhøjet sats som 25-29-årig, at den unge enten opfylder både opholds- og beskæftigelseskravene efter lovens § 11, stk. 3 og 8, eller at den unge ikke skal opfylde disse krav for at få ret til grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1.

Unge, der ikke skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravene efter lovens § 11, stk. 3 og 8, er berettiget til grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1. Målgruppen er dels unge, der enten er født og opvokset i riget og ikke har været udrejst i 12 på hinanden følgende måneder, og dels unge, der er indrejst til Danmark, men som grundet EU-retten er fritaget for at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, jf. stk. 10. Disse unge vil efter den foreslåede § 16, stk. 3, skulle opfylde et krav om ordinær beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse for at opnå ret til forhøjet sats efter § 16, stk. 1, nr. 2, fra det fyldte 25. år og frem til det fyldte 30. år.

Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet foreslås som efter den gældende § 11, stk. 8, fastsat til 1.924 timer pr. år, således at 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse svarer til 4.810 arbejdstimer over en 10-årig periode.

Beskæftigelseskravet vil efter den foreslåede bestemmelse skulle opfyldes med ordinær beskæftigelse i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det betyder, at støttet arbejde ikke vil kunne medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse betragtes som ustøttet arbejde. I opgørelsen af timer indgår ikke de 23 ugers skoleundervisning for hvilke, der udbetales uddannelsesgodtgørelse efter lov om integrationsgrunduddannelse. Timer opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 2. juli 2024, medregnes heller ikke.

Der stilles ikke krav om en bestemt timeløn for, at betingelsen om ordinær beskæftigelse vil være opfyldt. Kommunen skal dog være opmærksom på, at der kan have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold.

Ved opgørelsen af ordinær beskæftigelse vil antallet af løntimer som udgangspunkt blive opgjort på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret. Øvrige løntimer, herunder lønindkomst fra et andet EU-/EØS-land, vil kunne medregnes, hvis de kan dokumenteres. Opgørelsen af ordinær beskæftigelse i tilfælde, hvor løntimer ikke kan opgøres på baggrund af oplysninger herom i indkomstregisteret eller dokumenteres i øvrigt, foreslås reguleret i § 16, stk. 4, hvortil der henvises.

Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet kan f.eks. opfyldes gennem honorarlønnet arbejde, selv om det ikke måtte være indberettet til indkomstregisteret, forudsat det er tilstrækkeligt dokumenteret, f.eks. gennem lønsedler eller lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til modtageren af serviceydelsen eller gennem en såkaldt platformsvirksomhed.

Beskæftigelseskravet efter den foreslåede bestemmelse kan endvidere opfyldes ved selvstændig virksomhed her i riget, hvis et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst. 2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed. 3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet. 4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. 5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed.

Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed.

Som for lønmodtagere vil beskæftigelseskravet for selvstændige være opfyldt ved 4.810 arbejdstimer inden for de seneste 10 år. I tilfælde, hvor løntimer ikke kan opgøres, omregnes indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Der henvises til den foreslåede § 16, stk. 4.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land. Der vil normalt skulle stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i de øvrige EU-/EØS-lande, blandt andet på grund af vanskelighederne ved kontrol af oplysningerne. Det er som ved beskæftigelse her i riget en betingelse for at medregne beskæftigelse ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, at den pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet. Selvstændig virksomhed i et andet EU-/EØS-land kan ligeledes medregnes, og også her vil der skulle stilles strenge krav til dokumentation for virksomhedsudøvelse og indtjening, f.eks. i form af årsregnskaber eller lignende fra arbejdslandet.

Det foreslås i § 16, stk. 4, 1.-3. pkt., at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed skal kommunen opgøre omfanget af beskæftigelse efter stk. 3 ved at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Indtægten omregnes til antal timer ved at dividere indtægten med en omregningssats på 133,85 kr. (2024-niveau), dog således at der maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, eller den sidste dag i det beskæftigelsesforhold i et andet EU-/EØS-land, som indgår i opgørelsen.

Med forslaget vil indtægt fra arbejde, herunder i selvstændig virksomhed, skulle omregnes til det antal timer, personen vil kunne anses for at have arbejdet, ved anvendelse af en omregningssats, der i 2024-niveau udgør 133,85 kr. Omregningen svarer til omregning efter den gældende § 11, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indført ved lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 11, stk. 11, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 239 som fremsat, side 10, 2. spalte, at ”I 2018 er omregningssatsen 122,50 kr., svarende til omregningssatsen for personer uden fastsat arbejdstid i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv socialpolitik” og ”Med udgangspunkt i beregningsmetoden for dagpenge, men ved anvendelse af en anden omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned. ”

Med en omregningssats på 122,50 kr. i 2018 og et maksimum for månedlig indkomst, der kunne medregnes i 2018, på 19.641 kr., svarer det maksimale timetal, der kan medregnes pr. måned til 160,33 timer (19.641/122,50).

Omregningssatsen blev indskrevet i loven med en henvisning til satsen nævnt i lovens § 13 f, stk. 15, og til, at satsen blev reguleret årligt efter lovens § 109, stk. 2. Den maksimale månedlige indkomst, der kunne medregnes, blev ikke indskrevet i loven.

Det foreslås derfor i 2. pkt., at der med anvendelsen af omregningssatsen maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned.

Omregningssatsen reguleres en gang årligt efter § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Omregningssatsen for årene 2015-2023 fremgår af følgende tabel:

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 117,78 119,08 120,99 122,50 124,03 125,46 127,03 127,22 129,70

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

117,78

119,08

120,99

122,50

124,03

125,46

127,03

127,22

129,70

Ved omregning vil den omregningssats, som var gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, eller den sidste dag i det beskæftigelsesforhold i et andet EU-/EØS-land, som indgår i opgørelsen, skulle benyttes.

Det foreslås i § 16, stk. 4, 4.-6. pkt., at for indtægt, som er optjent i et andet EU-/EØS-land, skal indtægten inden omregning til timer efter 1.-3. pkt. indekseres på baggrund af det pågældende lands indekseringsfaktor, der offentliggøres hvert år i en vejledning om satser m.v. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indkomsten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen til danske kroner anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.

Med forslaget vil indkomst optjent i et andet EU-/EØS-land blive indekseret og omregnet til et niveau, der svarer til lønniveauet i Danmark. Med anvendelse af indekseringsfaktorer for de pågældende lande sikres det, at opgørelse af beskæftigelse fra lande med forskellige lønniveauer kan sammenlignes. Som eksempel kan nævnes, at indekseringsfaktoren for Rumænien i 2024 er 4,44, hvilket betyder, at en indkomst på f.eks. 1.000 euro i Rumænien svarer til en indkomst på 4.440 euro i Danmark.

Omfanget af udenlandsk indkomst opgøres efter følgende formel:

(Udenlandsk løn) x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (indekseringsfaktor) / (omregningssats i indkomstår) = timer

Eksempel: En person skal have opgjort omfanget af beskæftigelse efter 4 måneders arbejde i Rumænien med en rumænsk lønindkomst på 2.000 euro. Sidste arbejdsdag var 31. juli 2024. Følgende oplysninger indgår i opgørelsen af beskæftigelse efter den foreslåede § 16, stk. 4:

1) Løn: 2.000 euro. 2) Valutakurs (f.eks. Den Europæiske Centralbanks hjemmeside): 7,4621 (pr. 31/7-2024). 3) Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2024): Danmark/Rumænien = 4,44. 4) Omregningssats i 2024: 133,85 kr.

Løn: 2.000 euro.

Valutakurs (f.eks. Den Europæiske Centralbanks hjemmeside): 7,4621 (pr. 31/7-2024).

Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2024): Danmark/Rumænien = 4,44.

Omregningssats i 2024: 133,85 kr.

Beskæftigelsen i Rumænien opgøres til: 2.000 x 7,4621 x 4,44 / 133,85 = 495 timer eller i gennemsnit knap 124 timer pr. måned i de 4 måneder.

Der kan maksimalt opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned. I eksemplet overstiger det gennemsnitlige opgjorte omfang ikke 160,33 timer. Samtlige 495 timer kan derfor medregnes ved den samlede opgørelse af beskæftigelse efter den foreslåede § 16, stk. 4.

Det foreslås i § 16, stk. 5, at kravet om ordinær beskæftigelse i stk. 3 alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp efter § 16 eller genansøger herom. Kravet anses tillige som opfyldt, hvis personen tidligere eller ved indtræden i kontanthjælpssystemet har opfyldt eller opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8.

Med forslaget vil personer i alderen 25-29 år, der én gang har fået konstateret, at beskæftigelseskravet efter stk. 3, er opfyldt, ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet igen, uanset om de løbende modtager kontanthjælp eller genansøger herom. Ligeledes vil personer, der af kommunen har fået konstateret, at de har opfyldt kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 8, ikke skulle opfylde det foreslåede krav i stk. 3 om 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for at opnå ret til forhøjet sats fra det fyldte 25. år. Kommunen skal således ikke foretage en ny vurdering af personens tidligere beskæftigelse, når personen fylder 25 år, eller på ansøgningstidspunktet, hvis personen er i alderen 25 til 29 år. Personer i alderen 25-29 år, der søger om kontanthjælp, og som på dette tidspunkt er registreret i kommunen som havende opfyldt beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, vil derfor modtage forhøjet sats efter § 16, stk. 3, hvis de fortsat opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, uden at kommunen i øvrigt undersøger, om personen på det aktuelle tidspunkt har haft beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 17)

Der findes ikke regler om tillæg til forsørgere i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet derimod mulighed for en højere sats som forsørger eller et bidragstillæg, hvis de har en privatretlig forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at kommunen yder et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, og som har forsørgelsespligt over for ét eller flere børn under 18 år.

Forslaget betyder, at alle forsørgere, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, vil få et tillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til kontanthjælpen, uanset om de forsørger barnet i hjemmet eller ikke. Det betyder tillige, at personer med forsørgelsespligt over for et barn, der er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, vil have ret til et børnetillæg.

Der ydes kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som modtageren har forsørgelsespligt over for.

Ved personer med forsørgelsespligt forstås personer, der har den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn, der er under 18 år. Ved den privatretlige forsørgelsespligt forstås den pligt til at forsørge et barn, som forældre har efter § 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019.

I forlængelse heraf fremgår det af den foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., at retten til et børnetillæg er betinget af, at børnene opholder sig her i riget.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at få børnetillægget, at barnet eller børnene opholder sig her i riget. Forslaget er en udvidelse af gældende regler, hvorefter udbetaling af forsørgersats eller bidragstillæg forudsætter, at barnet eller børnene opholder sig her i landet. Med udvidelsen vil en kontanthjælpsmodtager kunne modtage børnetillæg, selv om barnet eller børnene opholder sig i Grønland eller på Færøerne.

Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt. , gælder betingelsen om, at barnet skal opholde sig her i riget dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Dette forslag er en videreførelse af gældende regler.

Børnetillægget vil blive udbetalt sammen med kontanthjælpen, jf. den foreslåede § 16. Hvis forsørgeren skifter civilstatus fra ikke-forsørger til forsørger eller omvendt, fordi et barn bliver født, fylder 18 år eller dør i løbet af en måned, vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned. Ligeledes vil tillægget kunne blive udbetalt forholdsmæssigt, hvis barnet i løbet af en måned tager ophold uden for riget, og ikke er omfattet af undtagelsen for EU/EØS-borgere eller personer omfattet af bilaterale overenskomster.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 18)

Der findes ikke regler om tillæg til enlige forsørgere eller enlige ikke-forsørgere i lov om aktiv socialpolitik. Derimod findes der højere ydelsessatser for enlige forsørgere, undtagen for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år. Der henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at kommunen yder et månedligt tillæg på 1.581 kr. (2024-niveau) til personer, der er enlige forsørgere, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller § 16, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp med grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller med mindstesats efter § 16, stk. 2, nr. 1, vil få udbetalt et månedligt tillæg på 1.581 kr.

Tillægget vil være betinget af, at forsørgeren er reelt enlig. Hvis forsørgeren skifter civilstatus fra enlig til samlevende eller fra samlevende til enlig i løbet af en måned, vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned. Ligeledes vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt, hvis den enlige forsørger skifter kontanthjælpssats i løbet af måneden. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en enlige forsørger med grundsats og tillæg fylder 30 år midt i måneden og dermed overgår til forhøjet sats uden ret til tillæg som enlig forsørger.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at retten til tillæg som enlig forsørger efter stk. 1 er betinget af,

1) at personen forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 2) at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller 3) at personen ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

at personen forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller

at personen ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende kriterier for at blive betragtet som enlig forsørger efter lov om aktiv socialpolitik videreføres. Der vil således ikke med forslaget blive ændret på den personkreds, der efter de gældende regler i §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, betragtes som enlige forsørgere.

En enlig forsørger vil således fortsat være en person, der forsørger eget barn i hjemmet og enten har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetilskudsloven), eller som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne om bopæl og ophold eller beskæftigelse i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven.

En enlig forsørger vil som hidtil også kunne være en person, som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i børnetilskudsloven. Det vil fortsat være en betingelse, at personen er enlig, og barnet skulle have opholdt sig hos personen.

Det foreslås i § 18, stk. 3, at kommunen yder et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau) til enlige personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle enlige, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, vil få udbetalt et månedligt tillæg på 1.054 kr., hvis de modtager kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2. Hvis personen skifter civilstatus fra enlig til samlevende, fra samlevende til enlig eller bliver forsørger i løbet af en måned, vil dette tillæg tilsvarende de øvrige tillæg blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned.

Med forslaget vil enlige ikke-forsørgere blive afgrænset fra samlevende ikke-forsørgere ud fra de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser af, om en forsørger betragtes som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter § 3 i børnetilskudsloven.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at kommunens vurdering af, hvorvidt personen kan anses for samlevende eller enlig, foretages efter § 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Med forslaget vil kommunen i forbindelse med udbetaling af tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-forsørgere skulle vurdere, hvorvidt en person vil kunne anses for enlig eller samlevende. Kommunen vil skulle anvende de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser af, om en person betragtes som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudsloven.

Sondringen mellem samlevende og enlige er nærmere defineret i vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Herefter betragtes en person som samlevende, når personen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Som udgangspunkt anses to personer, der lever sammen på fælles bopæl for samlevende, mens to personer, der lever hver for sig, anses for enlige. Det betragtes som fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte har ved at være to om at betale faste og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet. En person kan dele bolig med en anden person uden at blive anset for samlevende, men det er en betingelse, at personerne lever adskilt både økonomisk og med hensyn til det praktiske arbejde i hjemmet.

Kommunerne anvender i dag disse principper i forbindelse med indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, det såkaldte kontanthjælpsloft, hvor kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige efter § 25 b, stk. 9 og 10, jf. børnetilskudsloven.

Med forslaget vil kommunen således skulle vurder