Aktivloven § 14

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen i forbindelse med afgørelse om ret til kontanthjælp skal se bort fra formue i form af legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade, samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22 og 40.

Det foreslås i § 14, stk. 6, at ændre »samt« til: »,«, og efter »ligningslovens § 7, nr. 22 og 40« at indsætte », samt indtægter fra salg af sociale aviser, jf. ligningslovens § 7, nr. 42«.

Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der indsættes en ny bestemmelse i ligningslovens § 7, nr. 42, vil indtægter fra salg af sociale aviser på op til 42.766 kr. årligt være skattefri og således ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen i forbindelse med afgørelse om ret til kontanthjælp skal se bort fra formue i form indtægter fra salg af sociale aviser op til det beløb, der vil være fritaget for beskatning efter ligningsloven.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Dette er en følge af, at hjælp i kontanthjælpssystemet skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet. Kommunen ser, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt., dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. og for ægtefæller op til 20.000 kr. Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne der har formuen.

Formue er f.eks. penge, herunder kontanter eller indestående på konti, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv og lignende. Endvidere anses f.eks. kapitalpensioner, kostbart indbo, lotterigevinster, forbrugsgoder, biler og sommerhuse som formue. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er formue.

Det foreslås, at beløbsgrænserne i § 14, stk. 1 , ændres, så formuegrænsen på 10.000 kr. ændres til 15.000 kr. (2024-niveau), og at formuegrænsen for ægtefæller på 20.000 kr. ændres til 30.000 kr. (2024-niveau).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbsgrænserne i § 14, stk. 1, forhøjes, og at en ansøger eller modtager af kontanthjælp og dennes eventuelle ægtefælle vil kunne oparbejde eller opretholde en formue på henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. for ægtefæller, før det har betydning for retten til kontanthjælp.

Det foreslås samtidigt, at de nye beløbsgrænser satsreguleres årligt, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 100. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 4, som også handler om formue i form af erstatning for tab af erhvervsevne. Bemyndigelsen er i dag udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 15, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Denne bemyndigelsesbestemmelse er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v., at fastsætte regler om, at en kommune i en periode på 6 måneder fra borgerens ansøgning om hjælp efter lovens § 11 (karensperioden) skal se bort fra borgerens formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Der gælder dog en bagatelgrænse, jf. bekendtgørelsens § 2, på 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr. Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v. Det betyder, at kommunen skal se bort fra pensionsopsparingen op til bagatelgrænsen, og for ægtepar gælder det, uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen.

Det foreslås, at § 14, stk. 5, nyaffattes, således at kommunen endvidere ser bort fra obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der modtager kontanthjælp ikke vil skulle hæve en obligatoriske arbejdsgiverbetalt pensionsordning, selvom personen måtte modtage kontanthjælp i mere end 6 måneder, og selvom pensionsordningen er med tilbagekøbsret. Undtagelsen fra kravet om at skulle hæve pensionsopsparingen vedrører både den del af pensionsopsparingen, der indbetales af arbejdsgiveren, og den del, der indbetales af lønmodtageren. Frivillige indbetalinger fra lønmodtagerens side vil ikke være omfattet.

Forslaget omfatter ikke andre private pensionsopsparinger end de arbejdsgiveradministrerede. Pensionsordninger, som oprettes af privatpersoner eller af selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikke omfattet af fritagelsen.

Den foreslåede nyaffattelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 32, hvor den gældende bemyndigelse i § 14, stk. 5, foreslås indsat i § 14 som et nyt stk. 9. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede nyaffattelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, om ophævelse af § 15 i lov om aktiv socialpolitik og den tilhørende overskrift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 15 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v., hvor der bl.a. er fastsat regler om, hvordan pensioner indgår i vurderingen af, om en person har ret til hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 14 at indsætte et nyt stk. 9 og et nyt stk. 10.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 14, stk. 5, indsættes i § 14 som et nyt stk. 9 . Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, om at nyaffatte § 14, stk. 5, og lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, om ophævelse af § 15 og overskriften før § 15. Flytningen indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

§ 14, stk. 9, affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 4, der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, i hvilke tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, jf. overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 4. Der henvises til lovforslagets § 28, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 15 indsættes i § 14 som et nyt stk. 10.

§ 14, stk. 10, affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end det, der er nævnt i stk. 5, der skal ses bort fra formue i form af opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, herunder kapitalpensioner, livsforsikringer m.v.

Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, i hvilke tilfælde der skal ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, jf. overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 28, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Uddannelses- og kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i forhold til andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Derfor kan der kun udbetales uddannelses- og kontanthjælp, når personen ikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue personen kan leve af.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis personen, ægtefællen eller samleveren har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller og samlevende op til 20.000 kr., jf. lovens § 14, stk. 1.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000 kr., for ægtefæller og samlevende 20.000 kr. – er grundlag for at se bort fra en formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra, jf. lovens § 14, stk. 2-7.

For personer, der får efterbetalt en offentlig forsørgelsesydelse eller en anden social ydelse på baggrund af en myndigheds afgørelse eller dom, skal kommunen efter de gældende regler træffe afgørelse om, at efterbetalingen skal anvendes til forsørgelse, førend der kan udbetales uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren eller dennes ægtefælle eller samlever har fået medhold i en sag hos eksempelvis en kommunal myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene i to år efter udbetalingen.

Formålet hermed er, at give personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor har stiftet gæld mulighed for at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden inden for to år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.1.

Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås i § 14, stk. 1 , at reglerne også skal gælde for samlevende.

Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås i § 14, stk. 1 , at reglerne også skal gælde for samlevende.

Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Endvidere ses der efter den gældende regel i § 14, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås som nyt stk. 6 , at kommunen ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra al formue, herunder opsparede midler, som den unge og en eventuel ægtefælle eller samlever har, så længe den unge deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Formue, som den unge ikke har brugt under deltagelsen i STU, vil blive omfattet af de gældende regler om formue i § 14 i lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter eller afbryder uddannelsen.

Det foreslås som nyt stk. 7 , at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra formue i form af engangsbeløb fra forsikring mod visse kritiske sygdomme på op til 150.000 kr. i en 5-årig periode fra udbetalingstidspunktet.

Visse kritiske sygdomme er forsikringsselskabernes betegnelse for de sygdomme, der er nævnt i det enkelte selskabs forsikringsbetingelser, og som kan udløse en forsikringssum ved kritisk sygdom. Hvert selskab kan fastsætte sine egne betingelser for, hvilke sygdomme der er omfattet af begrebet kritiske sygdomme, og der kan forsikringsselskaberne imellem være forskel på aldersgrænser og beløbsstørrelser.

En forsikringsbegivenhed er den begivenhed, der udløser udbetaling af beløb fra forsikring mod visse kritiske sygdomme.

Det foreslås, at der ikke længere ses bort fra erstatningen, når der er gået 5 år fra udbetalings­tidspunktet, da beløbet er bestemt til at give økonomisk frihed i en svær tid under sygdomsforløbet og i rekonvalescensperioden. Udbetales der flere beløb for hver forsikringsbegivenhed, skal der gå 5 år fra hvert af beløbenes udbetaling, før der ikke længere kan ses bort fra beløbet. For at være omfattet af undtagelsesreglen skal forsikringen klart fremstå som en forsikring mod visse kritiske sygdomme.

Det foreslås at ændre lov om aktiv socialpolitik, § 14, stk. 5, og § 33, stk. 1, nr. 4.

Det er tale om en udvidelse af de gældende regler om formue og indtægter, som en kommune skal se bort fra. Forslaget er en beslutning truffet på baggrund af ændringen af ligningslovens § 7, nr. 30, hvorefter der blev indført skattefrihed for modtageren af nærmere bestemte soldaterlegater.

En kommune skal herefter se bort fra formue, som skyldes beløb, der stammer fra legater fra fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren efter ligningslovens § 7, nr. 30.

Derudover skal der ikke ske fradrag for indtægter i kontant- eller starthjælpen som følge af modtagelse af et legat, der er fritaget for beskatning hos modtageren efter ligningslovens § 7, nr. 30.

Der er tale om en teknisk ændring som følge af ændring af titlen på lov om arbejdsskadesikring.

Ændringen er redaktionel som følge af en ændring af ligningsloven, jf. lov nr. 1064 af 17. december 2002.