Aktivloven § 13

Det følger af § 13, stk. 2, nr. 2, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, stk. 4, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Det fremgår videre af § 13, stk. 3, nr. 3, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Som følge af forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, skal § 13, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, nr. 3, konsekvensændres.

Det foreslås derfor, at i lovens § 13, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, nr. 3 , udgår »fra et møde i rehabiliteringsteamet«.

Der er alene tale om en konsekvensændring, da kontanthjælpsmodtagere fra og med den 1. juli 2026 ikke længere vil kunne blive indkaldt til møder i rehabiliteringsteamet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.

Det følger af § 13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp for en person under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Det følger af § 13, stk. 5, 3. pkt., i loven, at kontanthjælpsmodtagere, dog ikke personer omfattet af 2. pkt., har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Persongruppen omfatter kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og kontanthjælpsmodtagere under 30 år med uddannelse, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt.

Det følger af § 13, stk. 5, 4. pkt., i loven, at benytter personen sig af retten til læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.

Det foreslås, at lovens § 13, stk. 5, 2.- 4. pkt., ophæves.

Med forslaget vil alle kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse, få ret til en læse-, skrive- og regnetest bortset fra kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.

Det fremgår af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.

Som en konsekvens af, at ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering ophæves, skal § 13, stk. 15, i loven konsekvensændres.

Det foreslås, at i § 13, stk. 15, i loven udgår: »ressourceforløbsydelse og« og »eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov«.

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.

For en uddybende gennemgang af §§ 13 og 13 a henvises til pkt. 3.18 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 13)

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at det er en betingelse, for at en person kan få kontanthjælp efter § 11, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Med forslaget sker der en konsekvensændring som følge af, at betegnelsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp fremover vil være kontanthjælp.

Personernes rådighedsforpligtelse vil bl.a. kunne afhænge af deres alder, og om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Personer, der er fyldt 30 år eller er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. § 6, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil således skulle stå til rådighed for rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte arbejdsmulighederne. Dette gælder også for personer, der ikke har opfyldt opholds- eller beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i loven, og som ikke er omfattet af et program i integrationsloven, da de vil blive omfattet af målgruppen i § 6, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det samme vil gælde for modtagere af kontanthjælp, som er omfattet af integrationsloven, og som ikke har opfyldt opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i loven og er omfattet af et program efter integrationsloven. For disse personer vil der ikke være krav om, at de skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, for at de vil kunne modtage kontanthjælp efter forslaget til § 16, stk. 2. Efter integrationslovens § 17 kan en person, der er omfattet af et program efter integrationsloven alene være visiteret som jobparat eller aktivitetsparat. Disse personer vil dermed alene kunne være omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., i forhold til deres rådighedsforpligtelse.

Det betyder bl.a., at personen aktivt skal søge arbejde og komme til de samtaler og andre aktiviteter, som kommunen indkalder til.

Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse A-38-05, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel til at træffe afgørelse om ophør af kontanthjælp som følge af udeblivelse fra en formidlingssamtale, jf. § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Såfremt kontanthjælpsmodtageren ikke opfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skulle det vurderes efter lovens bestemmelser om sanktioner, hvorvidt der skulle ske nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulle ophøre.

Det foreslås videre, at § 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at det er en betingelse, for at en person, der er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats.

Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil således skulle stå til rådighed for en ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats. Disse personer vil være uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Endelig foreslås det, at § 13, stk. 1, 3. pkt., affattes således, at personens ægtefælle også skal udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det betyder, at begge ægtefæller som udgangspunkt skal opfylde deres rådighedsforpligtelse for, at der vil kunne udbetales hjælp. Dette vil f.eks. være, når den ene ægtefælle modtager kontanthjælp, men den anden ægtefæller arbejder.

Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. ikke møder til samtaler eller tilbud.

Det følger af § 13, stk. 2, nr. 6, at hvis personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal personen give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren i tilfælde af sygdom. Kommunen har efter den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, hvis personen undlader at sygemelde sig til jobcenteret eller arbejdsgiveren.

I praksis har kommunerne administreret bestemmelsen således, at kommunen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende ikke har gjort dette.

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmodtagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.18.

Det foreslås, at § 13, stk. 2, affattes således, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 5 og 6, 5) undlader at give meddelelse til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af et program efter integrationsloven, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

afslår et arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 5 og 6,

undlader at give meddelelse til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af et program efter integrationsloven, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 1, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen afslår et arbejde, som personen er henvist til. Et henvist arbejde vil være et arbejde, hvor jobcenteret efter aftale med en arbejdsgiver vil have henvist en eller flere ledige til et konkret job. Der vil skulle være overensstemmelse mellem den lediges kvalifikationer og jobprofilen. En henvisning vil som udgangspunkt skulle være skriftlig og ske med mindst en dags varsel. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 2, og § 40, eller om personen har en rimelig grund til at afslå et henvist arbejde, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 2, har kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret. Personen vil således skulle møde til indkaldte samtaler, møder i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37, eller om personen har en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale m.v., jf. forslagene til stk. 7 og 8 eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 3 , vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen. Personen vil skulle møde til en opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal således vurdere, om det manglende fremmøde til en opfølgningssamtale vil skulle medføre, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering og eventuelt foretage en rådighedsafprøvning i form af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven m.v.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 4, har kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 5 og 6. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37 a, eller om personen har en rimelig grund til at undlade selv at booke en jobsamtale, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 5, vil en kontanthjælpsmodtager fremadrettet også kunne melde sig syg på tilbudsstedet, hvis kommunen, jf. § 35, stk. 8, har bestemt dette. Sygemelding vil således kunne ske til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, når personen er givet et tilbud eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver. Det betyder, at undladelse af at melde sig syg til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren vil indebære, at kommunen vil få pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sygemelding skal ske, og at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Selvom kommunen vælger tilbudsstedet som modtager af sygemeldingen, er det stadig kommunens ansvar at sikre, at der kommer tilbagemeldinger fra tilbudsstedet, så der kan tages stilling til en eventuel sanktion, og om sygemeldingen er korrekt.

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 6, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er blevet indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

Kommunen skal således vurdere, om personen som følge af den manglende sygemelding vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 7, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Bestemmelserne i § 13, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, svarer til de hidtil gældende regler.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. udebliver fra en samtale, et tilbud m.v.

Hvis personen er givet et tilbud, skal personen give meddelelse til jobcenteret i tilfælde af sygdom. Kommunen har efter den gældende § 13, stk. 3, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, hvis personen undlader at sygemelde sig til jobcenteret.

I praksis har kommunerne administreret bestemmelserne således, at kommunen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende ikke har gjort dette.

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmodtagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.18.

Det foreslås, at § 13, stk. 3, affattes således, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 4) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med nyaffatelsen af § 13, stk. 3, nr. 1, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til. Et henvist arbejde vil være et arbejde, hvor jobcenteret efter aftale med en arbejdsgiver vil have henvist en eller flere ledige til et konkret job. Der vil skulle være overensstemmelse mellem den lediges kvalifikationer og jobprofilen. En henvisning vil som udgangspunkt skulle være skriftlig og ske med mindst en dags varsel. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 2, og § 40, eller om personen har en rimelig grund til at afslå et henvist arbejde, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 2, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37 a, eller om personen har en rimelig grund til ikke selv at booke inden for den frist for selv at booke en jobsamtale, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 3, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringsteamet, eller en rådighedsvurdering i jobcenteret. Personen vil således skulle møde til indkaldte samtaler, møder i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37, eller om personen har en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 4, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen. Personen vil således skulle møde til en opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal således vurdere, om det manglende fremmøde til en opfølgningssamtale vil skulle medføre, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering og eventuelt foretage en rådighedsafprøvning i form af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven m.v.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 5, vil en kontanthjælpsmodtager fremadrettet også kunne melde sig syg på tilbudsstedet, hvis kommunen, jf. § 35, stk. 8, har bestemt dette. Sygemelding vil således kunne ske til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil betyde, at undladelse af at melde sig syg til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren vil indebære, at kommunen vil få pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sygemelding skal ske, og at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Selvom kommunen vælger tilbudsstedet som modtager af sygemeldingen, er det stadig kommunens ansvar at sikre, at der kommer tilbagemeldinger fra tilbudsstedet, så der kan tages stilling til en eventuel sanktion, og om sygemeldingen er korrekt.

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 6, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er blevet indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

Kommunen skal således vurdere, om personen som følge af den manglende sygemelding vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 7, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Bestemmelserne i § 13, stk. 3, nr. 1-4, 6 og 7, svarer til de hidtil gældende regler.

Det fremgår af § 13, stk. 4, at kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Det foreslås, at § 13, stk. 4, affattes således, at kommunen skal vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, når personen gentagne gange melder sig syg i de situationer, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal deltage i dele af et program efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Med forslaget til § 13, stk. 4, videreføres de gældende regler.

Kommunen skal således vurdere, om en person, der modtager hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for at stå til rådighed i forbindelse med sygemeldinger.

Tvivl om rådighed kan også opstå ved en persons gentagne sygemeldinger i forbindelse med f.eks. tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Kommunen vil skulle foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder.

Kommunen vil dog ikke skulle foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes at være relevant, f.eks. hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom. Det vil være op til kommunen at vurdere, hvornår der vil skulle foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne sygemeldinger. I den vurdering vil personens adfærd i øvrigt kunne indgå.

Kommunen vil skulle have fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette vil kunne ske ved indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.

Rådighedsvurderingen vil skulle være med til at sikre, at det ikke er manglende vilje til at tage imod et tilbud og forsøg på at unddrage sig disse, der vil være begrundelsen for sygemeldingerne.

Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen vil skulle have en sanktion efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis der er begrundet tvivl om rådigheden, bør jobcenteret fremsætte tilbud om arbejde, et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og hvis de pågældende uden rimelig grund udebliver eller afviser tilbuddet, vil dette skulle sanktioneres.

Det fremgår af § 13, stk. 5, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Det foreslås, at

Det fremgår af § 13, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 2, at efter »rehabiliteringsteamet« indsættes: », fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 20 d, stk. 4«. Forslaget omfatter således personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 1, nr. 26 og § 3, nr. 11, foreslås, at der indføres arbejdspligt for personer, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget får kommunen pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af arbejdspligt, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning. Ændringen medfører, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen, at personer, der omfattes af arbejdspligten, skal møde til forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning, hvis det indgår som en aktivitet i personens deltagelse i arbejdspligten.

Forslaget medfører endvidere, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra forberedelsestid til danskundervisning eller jobsøgning som led i arbejdspligten, vil personen skulle sanktioneres med et fradrag i hjælpen, jf. forslaget til ændring af § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 13, stk. 3, nr. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 4, at efter »rehabiliteringsteamet« indsættes: », fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. Forslaget omfatter således personer, der modtager overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven.

Forslaget skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 1, nr. 26 og § 3, nr. 11, foreslås, at der indføres arbejdspligt for personer, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget får kommunen pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af arbejdspligt, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning. Ændringen medfører, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen, at personer, der omfattes af arbejdspligten, skal møde til forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning, hvis det indgår i som en aktivitet i personens deltagelse i arbejdspligten.

Forslaget medfører endvidere, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra forberedelsestid til danskundervisning eller jobsøgning som led i arbejdspligten, vil personen skulle sanktioneres med et fradrag i hjælpen, jf. forslaget til ændring af § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at få kontanthjælp m.v., at personen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a., at personen skal stå til rådighed for rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen står til rådighed for uddannelse, herunder uddannelsespålæg, som er pålagt personen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13, stk. 3, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. afslår et arbejde.

Personer, der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp, skal endvidere stå til rådighed for tilbud m.v. Der henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at § 13, stk. 14, i loven, affattes således, at for personer, der modtager overgangsydelse, er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har fået et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 3 og 4, stk. 5, 1. og 2. pkt. og stk. 6-11 tilsvarende anvendelse.

Med forslaget skal personer, der er omfattet af arbejdspligten og har et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som led i rådighedspligten, både stå til rådighed for en uddannelsesrettet og en jobrettet indsats. Forslaget svarer til de gældende regler om rådighedsforpligtelsen for disse personer, idet de både vil skulle stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats og en jobrettet indsats. Dette følger af §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdspligten, jf. § 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan bl.a. bestå af tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering med korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med, at personer, der er omfattet af arbejdspligten, og som har et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have den indsats, arbejdspligten består af, hvilket hovedsageligt vil være en jobrettet indsats, indtil de påbegynder en uddannelse.

Forslaget om, at henvisningen til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 5, 1. og 2. pkt., indebærer, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligten, og har et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i en jobrettet indsats efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har ret til en læse- skrive- regnetest som led i rådighedsforpligtelsen.

Baggrunden for forslaget er, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligten efter forslaget til § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest.

En person, som modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, men som er omfattet af arbejdspligten, jf. den foreslåede § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil ikke have ret til en læse-, skrive- og regnetest, da den foreslåede nyaffattelse ikke henviser til den gældende § 13, stk. 5, 3 og 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.2.

Det fremgår af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Efter § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., i loven er det en betingelse for at få kontanthjælp m.v., at personen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a., at personen skal stå til rådighed for rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Dette gælder også for personens ægtefælle.

Det følger af § 13, stk. 2, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. afslår et arbejde.

Personer, der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp skal endvidere stå til rådighed for tilbud m.v. Der henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at § 13, stk. 15 , i loven, affattes således, at for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af stk. 14, og som er omfattet af arbejdspligten efter integrationslovens § 20 d, finder stk. 1, 1. og 3. pkt. og stk. 2 og 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 7-11 tilsvarende anvendelse«.

Den foreslåede ændring indebærer, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af rådighedsreglerne i integrationslovens § 26-26 b, og som er omfattet af arbejdspligten i henholdsvis § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, som led i rådighedsforpligtelsen, aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder, herunder være aktivt jobsøgende og møde til samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret indkalder til eller tilbyder den ledige.

Samtidig tydeliggøres det, at personer, der er omfattet af arbejdspligten skal stå til rådighed for den indsats, som de har fået som led i arbejdspligten, jf. § 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket bl.a. kan bestå af tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering med korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.

I forhold til personer, der er omfattet af arbejdspligten i integrationslovens § 20 d, kan indsatsen bestå af danskuddannelse efter integrationslovens § 21 eller beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 11.

Den foreslåede ændring indebærer også, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationslovens § 20 d, ikke vil få ret til en læse-, skrive- og regnetest som led i rådighedspligten i lighed med, hvad der gælder i dag, da der ikke henvises til § 13, stk. 5, 3. og 4. pkt., hvor retten til læse-, skrive- og regnetesten fremgår.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.2.

Det foreslås i § 13, stk. 16, 2. pkt., og § 37, stk. 3 , at »et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram« ændres til: »et program«.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at navnet på selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet foreslås ændret til »introduktionsprogram«. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af Ukraine-særloven, idet de fortsat skal kunne få et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram. Det foreslås derfor, at der fremadrettet henvises til et program efter integrationsloven, da det vil omfatte begge programmer.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

I lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 13, stk. 16, § 44 og § 69 g til, at beskæftigelsesministeren skal forhandle udstedelsen af nye administrative regler med Beskæftigelsesrådet.

Som følge heraf er Beskæftigelsesrådet høringspart i forbindelse med udarbejdelse af al ny lovgivning.

Det fremgår af § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det fremgår af § 44 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-40 a, 42 og 43.

Det fremgår af § 69 g i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

Det foreslås i § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g, at »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremadrettet ikke vil være nødvendigt med en forhandling mellem beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesrådet. Der gøres opmærksom på, at der fortsat – som efter gældende praksis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet – vil blive foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i § 13, stk. 16, som bliver nr. 17, til stk. 11 til en henvisning til stk. 12.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås således at ændre henvisningen i § 13, stk. 8, fra stk. 15 til stk. 16.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer.

Efter de gældende regler har en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.1.

Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 9 om, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Det medfører, at forældrene vil få en egentlig fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og derefter vil få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren. Moren vil være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode, hvis hun ikke overdrager sin ret til fravær i perioden.

En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen og hvor personen ikke skal stå til rådighed for arbejde, tilbud eller jobsamtaler m.v. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode.

I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil moren have en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget fra at stå til rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til barselsdagpenge i mere end 48 uger.

Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær efter barselslovens bestemmelser.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær med dagpenge efter barselslovens bestemmelse.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Tidspunktet, hvor kravet om eneforældremyndighed skal være opfyldt, for at en bopælsforælder kan få de ekstra 9 ugers ret til fravær, følger reglerne fastsat i medfør af barselsloven. Når forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, er den forælder, der har barnet boende, bopælsforælderen. Dette følger af, at reglerne om fraværsret som følge af barsel m.v. i lov om aktiv socialpolitik henviser til barselsloven. Beskæftigelsesministeren har fået hjemmel i barselsloven til at fastsætte dette tidspunkt. Tidspunktet fastlægges efter, at forældrene skal kunne nå at anmelde en aftale om fælles forældremyndighed. Efterfølgende ændringer i forældrenes bopæl eller i forældremyndigheden ændrer ikke ved antallet af tildelte uger.

Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.

Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.

Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær efter barselsloven.

Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre, som holder sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær med dagpenge efter barselsloven.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død, da ydelsesmodtagerne er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at hvis en person ikke holder barsel, vil personen skulle stå til rådighed og dermed skulle deltage i de tilbud m.v., som jobcenteret tilbyder.

Efter de gældende regler har en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.1.

Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 9 , om, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3 og § 21 c, stk. 1-3.

Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4, i forhold til fritagelsen for mor, far og medmor.

Med lovforslagets § 5, nr. 5, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Reglerne i barselsloven om ekstra 26 ugers orlov tilsammen til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel vil først træde i kraft den 1. januar 2023 og finde anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2023eller senere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om ekstra 26 ugers ret til fravær til forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 8, stk. 4.

Efter de gældende regler har en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit. 3.6.1.

Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 9 , om, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4, i forhold til fritagelsen for mor, far og medmor.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden forældre.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af fødslen, da de er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage.

Reglerne i barselsloven om overdragelse af orlov til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem træder først i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om overdragelse af ret til fravær til en social forælder eller nærtstående familiemedlem i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkningerne til § 8, stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i § 13, stk. 13, som bliver nr. 14, til stk. 3-10 til en henvisning til stk. 3-11.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i § 13, stk. 14, som bliver nr. 15, til stk. 7-10 til en henvisning til stk. 7-11.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

I de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at for en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13, stk. 1, 2 og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. De nævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, herunder at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.

Det er alene personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, som kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt et uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.

I de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparat skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

I de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller aktivitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteres som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram, der kan visiteres som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, og § 13 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. ændres, således at »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« udgår og erstattes med »overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven«.

Hermed vil bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik være i overensstemmelse med de gældende regler om visitation af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er omfattet af et program efter integrationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik vil endvidere være i overensstemmelse med, at det alene er personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, som er omfattet af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.

Der sker med ændringen af bestemmelsen ikke materielle ændringer af retstilstanden.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Det følger af den gældende regel i § 13, stk. 2, og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en modtager af hjælp fortsat opfylder betingelserne for at få hjælpen ved at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder, hvis personen afslår henvist arbejde, udebliver fra jobsamtaler, undlader at give meddelelse om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i en samtale som led i sygeopfølgning m.v.

Videre fremgår det af den gældende regel i § 13, stk. 5, i loven, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, skal jobcenteret tilbyde personen at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis personen efterspørger testen, medmindre kommunen vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for testen, eller hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Herudover fremgår det af den gældende regel i § 13, stk. 7, i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis:

1) Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold. 2) Personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes. 3) Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport. 4) Personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption. 5) Personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. 6) Personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn. 7) Personen har ret til ferie. 8) Personen aftjener værnepligt. 9) Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt. 10) Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

Personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes.

Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport.

Personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

Personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn.

Personen har ret til ferie.

Personen aftjener værnepligt.

Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

I de gældende regler er der således en udtømmende liste på 10 rimelige grunde (forklaringer), der medfører, at personen ikke har pligt til at opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal have en sanktion, hvis den pågældende afslår et tilbud om arbejde, ophører i et arbejde, undlader at deltage i en aktiv indsats eller ikke møder til indkaldte jobsamtaler, sygeopfølgningssamtaler, rådighedsvurderinger m.v. Det gælder både, hvis personen afviser et henvist arbejde eller aktivt tilbud m.v., hvis personen f.eks. ophører i et aktivt tilbud, eller hvis personen ikke medvirker i tilbud eller aktiviteter, som det forudsættes i lovgivningen. Det er kommunen, der vurderer, om personen har en rimelig grund.

Det foreslås, at § 13, stk. 7, affattes således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Det foreslås som konsekvens heraf, at oplistningen af de 10 rimelige grunde i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik udgår i forbindelse med afgivelsen af tilbud, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtaler m.v.

De rimelige grunde vil fortsat være gældende både i forbindelse med, at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom. Forslagets formål er således at præcisere, at der vil kunne være andre rimelige grunde til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at den pågældende skal til begravelse af nærtstående. Personen vil endvidere kunne udnytte sin klageadgang, hvis den pågældende har fået en sanktion og er uenig i kommunens afgørelse.

Der vil med hjemmel i forslaget til § 13, stk. 15, blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at ved henvisning til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v., skal dette ske under hensyn til de forhold, som i dag er rimelige grunde for afslag eller ophør ved henvist arbejde, tilbud m.v. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der således blive fastsat nærmere regler om, at henvisning til arbejde og afgivelsen af tilbud m.v. skal ske i overensstemmelse med den transporttid, personen må acceptere, samt tage hensyn til oplysninger om børnepasningsproblemer og helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.

Det foreslås endvidere, at hvis en person i perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samtalen m.v., vil kommunen skulle vurdere, om der foreligger en rimelig grund til ikke at møde frem, f.eks. egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse situationer vil kommunen ikke skulle sanktionere personen, hvis den pågældende havde en rimelig grund til ikke at møde frem. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelsesform, jf. forslagets § 1, nr. 7 (§ 13, stk. 15). Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at det er kommunen, der vurderer, om en person har haft en rimligt grund til at afslå eller ikke at møde frem til tilbuddet m.v. Der vil blive angivet eksempler på de rimelige grunde, som kommunen ved vurderingen bl.a. skal lægge vægt på. Der vil således blive angivet eksempler på andre rimelige grunde end de hidtil gældende.

Personen vil i perioden fra indkaldelsen til jobsamtale, inden påbegyndelsen af tilbud m.v. kunne få en rimelig grund til ikke at møde frem f.eks. som følge af egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse tilfælde vil kommunen skulle vurdere, om personen har fået en rimelig grund til ikke at møde frem.

Med forslaget vil kommunen ikke skulle gennemgå en tjekliste af udtømmende rimelige grunde, men skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte persons situation.

Bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 7, i loven vil bl.a. blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige konsekvenser kan ophøre med at deltage i et aktivt tilbud m.v. Det vil blive nærmere præciseret, at kommunen skal tage udgangspunkt i den enkelte persons situation, og at listen på de 10 hidtil gældende rimelige grunde sammen med andre grunde vil kunne indgå i kommunens vurdering.

For en person, som er fraværende eller helt ophører i et tilbud, som vedkommende har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om manglende overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund, som f.eks. egen sygdom, opståede børnepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v.

Personens retsstilling bevares dermed uændret med forslaget, mens det samtidig tydeliggøres, at kommunerne har ansvaret for, at de tilbud m.v., der afgives, er rimelige og individuelt tilpassede den enkeltes situation.

Forslaget er i forhold til henvisningen til §§ 30 og 106 udformet på baggrund af de vedtagne regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.

Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Efter bestemmelsen skal kommunen således vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte i § 13, stk. 7 ("rimelige grunde"), der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.

For aktivitetsparate personer gælder, at kommunen ikke skal sanktionere, hvis kommunen vurderer, at en sanktion ikke fremmer personernes rådighed. I de tilfælde, hvor en aktivitetsparat modtager af hjælp ikke er i stand til at reagere på en økonomisk sanktion, skal der derfor ikke sanktioneres.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme personens rådighed i forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal personen ikke have en sanktion.

Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om personens forhold, i den konkrete vurdering af, om der er forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal have en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger, kommunen har om personens grund til at udeblive m.v.

Forud for sanktionering af en aktivitetsparat person skal kommunen derudover have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog) med personen, for at kommunen kan vurdere, om personen har haft en rimelig grund, f.eks. alvorlig psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, til at udeblive fra et tilbud m.v.

Det foreslås, at i § 13, stk. 8, 1. pkt., ændres »i stk. 7 nævnte« til: »rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7, og regler fastsat i medfør af stk. 15« og efter »uddannelses- eller arbejdsmuligheder indsættes: », herunder vurdere om en sanktion vil fremme personens rådighed.«

Forslaget til ændringen i § 13, stk. 8, 1. pkt., i loven er en konsekvens af, at den udtømmende liste med rimelige grunde til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse i § 13, stk. 7, foreslås at udgå, idet kommunen ved vurderingen af, om der foreligger en rimelig grund, ikke vil skulle gennemgå en tjekliste af udtømmende rimelige grunde, men vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte persons situation. Endvidere præciseres det i forslaget, at i lighed med gældende praksis har kommunerne pligt til at vurdere, om en sanktion vil fremme en aktivitetsparat persons rådighed. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

For aktivitetsparate personer vil det fortsat efter forslaget gælde, at kommunen ikke vil skulle sanktionere, hvis kommunen vurderer, at en sanktion ikke vil fremme personernes rådighed. I de tilfælde, hvor en aktivitetsparat modtager af hjælp ikke vil være i stand til at reagere på en økonomisk sanktion, vil der derfor ikke skulle sanktioneres.

Kommunen vil i den forbindelse skulle vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme personens rådighed i forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke vil være tilfældet, vil personen ikke skulle have en sanktion.

Kommunen vil efter forslaget skulle inddrage de oplysninger, som kommunen har om personens forhold, i den konkrete vurdering af, om der er forhold, der vil kunne begrunde, at personen ikke skal have en sanktion. Kommunen vil også skulle inddrage de oplysninger, kommunen har om personens grund til at udeblive m.v.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 7 og til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.

Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

Det foreslås i § 13, stk. 15 , at ændre »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

Det foreslås derudover, at der som 2. pkt ., indsættes bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-8, for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Bemyndigelsen i forslaget til § 13, stk. 15, i loven, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-8, vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved afgivelsen af tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvisning til arbejde m.v. skal tages højde for, om der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at personer, der har en rimelig grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v., henvist arbejde m.v., vil kunne ophøre uden sanktionsmæssige konsekvenser.

For personer, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven, foreslås det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler efter forhandling mellem integrationsministeren og beskæftigelsesministeren om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-8. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud m.v.

Det vil blive nærmere præciseret, at kommunen vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte persons situation, og at listen med de 10 hidtil gældende rimelige grunde vil kunne indgå i kommunens vurdering. Kommunen vil dog også skulle vurdere, om der vil kunne være andre rimelige grunde til, at en person ikke skal stå til rådighed, f.eks. at personen skal til begravelse af nærtstående eller til jobsamtale.

Det vil endvidere blive fastsat, at for en person, som er fraværende eller helt ophører i et tilbud, som vedkommende har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om den manglende overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund som f.eks. egen sygdom, opståede børnepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v. I forbindelse med at en person udebliver fra et tilbud m.v., skal kommunen partshøre personen, som derved vil have mulighed for at oplyse, om pågældende havde en rimelig grund til at udeblive m.v.

Personens retsstilling vil ikke blive berørt med forslaget. De rimelige grunde vil således fortsat være gældende, både i forbindelse med at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. egen sygdom. Personen vil endvidere kunne udnytte sin klageadgang, hvis den pågældende har fået en sanktion og er uenig i kommunens afgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om anvendelsen af § 13, stk. 8, i loven vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, at kommunen for aktivitetsparate modtagere af hjælp skal vurdere, om der er forhold, der vil kunne begrunde, at den pågældende ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at personen er svært psykisk syg, misbruger, hjemløs m.v. Kommunen vil således ikke skulle sanktionere en aktivitetsparat person, hvis kommunen vurderer, at personen ikke vil kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse ved f.eks. at møde til en samtale i jobcenteret på grund af sin psykiske sygdom. Det samme vil gælde, hvis kommunen vurderer, at en økonomisk sanktion ikke vil medvirke til, at personen opfylder sin rådighedsforpligtelse, men i stedet vil medføre en forværring i personens samlede livssituation f.eks. i form af hjemløshed m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit. 2.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

afslår et arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvorefter kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil gælde for jobparate personer, der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet at et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis personen uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, skal kommunen foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

afslår et arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtageren er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13, stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvidere kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende vil være forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende vil skulle have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

afslår et arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.

Med forslaget indsættes i forhold til gældende regler to nye numre som nr. 4 og 5.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 2, nr. 4, som omhandler selvbooking for jobparate ydelsesmodtagere.

Efter forslaget til § 13, stk. 2, nr. 5, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at booke jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil gælde for aktivitetsparate personer, der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet af et integrationsprogram, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette vil skulle ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte vil skulle tage ansvar for sit eget forløb.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis personen uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises endvidere til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 3, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for ændringen er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere, samt for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis en person uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, i loven, at nr. 2-6 herefter bliver nr. 3-7. Den forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, nr. 2-5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, eller undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

På baggrund af forslaget til indsættelse af et nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, bliver nr. 2 til nr. 3 og nr. 5 til nr. 6. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 3, og nr. 6 , at individuel samtale fremover benævnes jobsamtale.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler.

Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med forslaget til § 13, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som en integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13, stk. 3 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen af en persons rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete jobs eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvidere kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) er vurderet til at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

er vurderet til at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Forslaget betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.

Med forslaget indsættes i § 13, stk. 3 som nyt nummer nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 17 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 3, nr. 2, som omhandler selvbooking for åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere.

Efter forslaget til nr. 3, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt, og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at kunne give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager uddannelseshjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Jobcenteret vil dog kunne fritage personen fra kravet om selv at booke jobsamtale digitalt, hvis personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil kunne medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis en person uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, vil kommunen kunne foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det foreslås, at det i lovens § 13, stk. 5, 1. pkt., efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger«.

Baggrunden for forslaget til ændringen er, at bestemmelsen dermed bringes i overensstemmelse med § 13, stk. 7, i loven, hvorefter en uddannelses- eller jobparat person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt m.v.

Henvisningen i § 13, stk. 7, til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5 bliver herefter fyldestgørende.

Baggrunden for ændringen i bestemmelsen, hvorefter der henvises til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., er, at med forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skulle gives efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og punkt 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.

Det fremgår af den gældende § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3 eller 7, ikke er omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv efter § 14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen

1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller 2) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller

er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten efter stk. 1 telefonisk, digitalt eller ved brev, jf. den gældende § 21 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter den gældende § 21 f, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne i bestemmelen er opfyldt.

Det foreslås at ændre henvisningen fra § 21 f til § 106 i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring, bringes henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af gældende § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis ansøgeren om uddannelseshjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås, at i § 13, stk. 5, ophæves 3. pkt. og at der indsættes som 3. og 4. pkt., at ansøgeren om kontanthjælp vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter reglerne om læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus og test vil blive forenklet, så alle ledige uanset uddannelsesbaggrund vil få ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke vil være behov herfor. For uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil der fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik vil det således komme til at fremgå af bestemmelsen, at kontanthjælpsmodtagere vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis personen har benyttet sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.

Der henvises endvidere til forslaget i § 2, nr. 37, hvorefter personen vil kunne blive sanktioneret, hvis den pågældende benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebliver fra testen.

Med de foreslåede ændringer i loven vil reglerne blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at det for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.

Det fremgår endvidere af den gældende § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Efter den gældende § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det bl.a., at jobcenteret ved første samtale, jf. § 20 a, skal pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Jobcenteret vil ud fra en vurdering af personens forudsætninger skulle pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis en person optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. gældende § 21 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de test- og prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5, jf. gældende § 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i loven fra § 21 b til § 30.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

I den gældende § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indgår benævnelsen barsellovens.

Det foreslås at ændre »barsellovens« til »barselslovens« i § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, 2. pkt., i loven.

Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at »barselloven« nu benævnes »barselsloven«. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 1, i loven, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Det foreslås at ændre lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til barselsloven i § 13, stk. 7, nr. 6, og i § 74 a, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget er en konsekvens af, at lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel i gældende regler benævnes barselsloven. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen fra §§ 26 og 26 a til §§ 26-26 b i § 13, stk. 14, i loven.

Ændringen foreslås som følge af forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse i integrationslovens § 26 b om registrering af cv-oplysninger, jf. forslaget til § 26, nr. 23.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik bringes henvisningen i bestemmelsen i overensstemmelse med forslaget til § 26 b i integrationsloven, jf. forslaget til § 26, nr. 23.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen.

Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om særligt tilrettelagte projekter, mens kapitel 11 i samme lov vedrører tilbud om virksomhedspraktik.

Det foreslås, at § 13, stk. 16, affattes således, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov vil kunne indgå i opgørelsen.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden hjælp. En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagers ferie med feriegodtgørelse indgår i opgørelsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på 12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen har været i aktivt tilbud eller ej. Perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen, da personen ved ansættelse i løntilskud modtager løn og optjener ret til ferie.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fordi muligheden for at modtage kontantydelse efter lov om kontantydelse ophørte med udgangen af 2017.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Som konsekvens af, at ordet integrationsprogram foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram overalt i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås derfor, at integrationsprogram i § 13, stk. 5, 3. pkt., og § 37, stk. 3, 2. pkt., ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret.

En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 3, nr. 2, konsekvensrettes, således at henvisningen til integrationsloven udgår. Det betyder, at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige personer, der er under 30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.

Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rådighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 3, nr. 4, konsekvensrettes, således at henvisningen til tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet i integrationsloven udgår. Det betyder, at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige personer, der er under 30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.

Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rådighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at de aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at deltage i de tilbud, som jobcenteret giver dem, møde til samtaler samt, hvis de er jobparate, være aktivt arbejdssøgende.

Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvor § 13, stk. 3, nr. 7, ophæves. Det følger af § 13, stk. 3, nr. 7, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering af en person, som modtager uddannelseshjælp, hvis personen, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, udebliver fra en eller flere dele af integrationsprogrammet. Da denne bestemmelse ophæves, skal der foretages en konsekvensændring i § 13, stk. 3, nr. 5.

Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvor § 13, stk. 3, nr. 7, ophæves. Det følger af § 13, stk. 3, nr. 7, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering af en person, som modtager uddannelseshjælp, hvis personen, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, udebliver fra en eller flere dele af integrationsprogrammet. Da denne bestemmelse ophæves, skal der foretages en konsekvensændring i § 13, stk. 3, nr. 6.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 7, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Da en person, der deltager i et integrationsprogram efter integrationsloven, ikke kan modtage uddannelseshjælp og dermed ikke skal være omfattet af bestemmelserne for uddannelseshjælpsmodtagere, foreslås det derfor, at § 13, stk. 3, nr. 7, konsekvensrettes, således at udeblivelse fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven udgår. Det betyder, at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige personer, der er under 30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.

Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rådighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

En person, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, kan imidlertid ikke modtage uddannelseshjælp, men kan alene modtage enten integrationsydelse. Personer omfattet af integrationsloven modtager således ikke uddannelseshjælp, hvorfor det ikke skal fremgå af § 13, stk. 5, 2. pkt., at en person, der er omfattet af et integrationsprogram i integrationsloven, ikke skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 5, 2. pkt., konsekvensrettes, således at der i rådighedsreglen, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, ikke længere henvises til, at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, undtages fra betingelsen om at deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik har en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående efter lov om social service eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Den gældende formulering af bestemmelsen afspejler ikke i tilstrækkelig grad servicelovens muligheder for at yde støtte i form af tilskud, som kan sidestilles med eller kompenserer for tab af arbejdsindtægt til forældre eller nærtstående personer i forbindelse med pasning af personer med handicap eller som er døende, idet det efter de gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 6, ikke fremgår, at en person, der modtager støtte efter lov om social service til pasning af en handicappet voksen, også er undtaget fra rådighedsforpligtelsen.

Det foreslås derfor, at det i § 13, stk. 7, nr. 6, tydeliggøres, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp endvidere ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, når personen modtager støtte til pasning af et barn med handicap efter servicelovens § 32 a, stk. 5, eller § 42 eller støtte til pasning af en voksen med handicap, jf. servicelovens § 95, stk. 3, således at det klart fremgår, hvilke målgrupper, der er omfattet af bestemmelsen.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 13, finder reglerne i § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt. og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse for personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven.

Det er efter § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

En person, som er omfattet af integrationsloven, kan alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne er fastsat i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, konsekvensrettes, således at henvisningen til integrationslovens § 16 a, udgår, således at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning til rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige er under 30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rådighedsbetingelser som kontanthjælpsmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til § 11, nr. 5.

Af den gældende § 13, stk. 14, fremgår, at for personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse.

Den nedenstående gennemgang af de gældende regler finder således tilsvarende anvendelse for integrationsydelsesmodtagere.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., er det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Efter § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Kommunen har efter § 13, stk. 4, pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Af § 13, stk. 5, fremgår, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det fremgår af § 13, stk. 7, at hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle ønsker at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Af § 13, stk. 8, 1. pkt., fremgår, at hvis ansøgeren ønsker at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Af § 13, stk. 8, 2. pkt., fremgår, at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Reglerne i § 13, stk. 1-6, gælder efter § 13, stk. 9, ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Af § 13, stk. 10 fremgår, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 14, er modtagere af integrationsydelse, som er omfattet af integrationsloven, og som ikke har fået et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, omfattet af rådighedsreglerne for modtagere af kontanthjælp, dvs. at de skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt.

En person, som er omfattet af integrationsloven kan alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne er fastsat i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af § 13, s tk. 14, at personer, som er omfattet af integrationsloven, og som modtager integrationsydelse, er omfattet af stk. 14, uanset om de har fået et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a eller ej.

De gældende regler i § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, finder derfor anvendelse for denne persongruppe.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Der er efter de gældende regler ikke fastsat bestemmelser om feriens placering, som i princippet kan afholdes i én sammenhængende periode eller som enkelte dage eller ugevis. Feriens afholdelse skal dog aftales med kommunen, som ved feriens placering skal tage hensyn til både familiens afholdelse af ferie og den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt.

Ved den foreslåede ændring af § 13, stk. 11, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3 , begrænses den enkelte ferieperiode til højst 2 uger ad gangen, og de opnåede 4 ugers ferie vil derfor fremover ikke kunne holdes samlet. De 4 ugers ferie kan efter aftale med kommunen deles i to perioder på hver 2 uger, eller afholdes ugevis eller på enkelte dage.

Der henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler har modtagere af uddannelses- og kontanthjælp og revalidender, der har deltaget i særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, i en periode på 12 sammenhængende måneder, ret til at holde op til 5 ugers ferie med ydelse.

Ved den foreslåede ændring af § 13, stk. 11 og § 54 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, får modtagere af uddannelses- og kontanthjælp og revalidender ret til at holde op til 4 ugers ferie med ydelse, når de har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller har deltaget i særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, i en periode på 12 sammenhængende måneder.

Efter de gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Personer, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem til uddannelsesstart.

I den gældende regel i § 13, stk. 2, i loven, er fastsat i hvilke situationer, kommunen har pligt til at vurdere, om en person opfylder betingelserne for at få hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Efter gældende regel i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen således pligt til at vurdere, om en person, der modtager kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsprogrammet eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Som følge af indførelsen af den ny ydelse i form af integrationsydelse med forslaget til § 1, nr. 26, præciseres det med forslaget til ændringen af § 13, stk. 2, nr. 4, at der indgår flere dele af integrationsprogrammet end tilbud, dvs. danskuddannelse.

Efter den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. er vurderet som åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud

Der er ikke i gældende regler fastsat en bestemmelse om, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 7, i § 13, stk. 2 og stk. 3, hvorefter kommunen skal vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven dvs. danskuddannelse, opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats.

De foreslåede ændringer i nr. 11 og 12 er en konsekvens som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 i § 13 stk. 2 og 3.

Efter den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. er vurderet som åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud

Der er ikke i gældende regler fastsat en bestemmelse om, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 7, i § 13, stk. 2 og stk. 3, hvorefter kommunen skal vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven dvs. danskuddannelse, opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats.

De foreslåede ændringer i nr. 11 og 12 er en konsekvens som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 i § 13 stk. 2 og 3.

Efter den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. er vurderet som åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud

Der er ikke i gældende regler fastsat en bestemmelse om, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 7, i § 13, stk. 2 og stk. 3, hvorefter kommunen skal vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven dvs. danskuddannelse, opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats.

De foreslåede ændringer i nr. 11 og 12 er en konsekvens som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 i § 13 stk. 2 og 3.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 2, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 2, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Efter gældende regel i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Med den forslåede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4, får kommunen pligt til at foretage en rådighedsvurdering, når en person gentagne gange melder sig syg, i de tilfælde, hvor personen skal deltage i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, 1. pkt., fastsættes det, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Personer omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal deltage i danskuddannelse. Som konsekvens heraf foreslås det i § 13, stk. 5, 2. pkt., at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, undtages fra at deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, 1. pkt., fastsættes det, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Personer omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal deltage i danskuddannelse. Som konsekvens heraf foreslås det i § 13, stk. 5, 2. pkt., at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, undtages fra at deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 6, er det en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren medvirker i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg) eller efter integrationslovens § 16 a.

Som følge af at der med indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, ikke fremover vil være personer, der bliver omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og samtidig modtager kontanthjælp, foreslås det derfor, at § 13, stk. 6, 2. pkt. ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring af § 13, stk. 10, som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i § 26, hvorved henvisningen til § 26, stk. 3, ændres til § 26, stk. 4.

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse et uddannelsespålæg, mens der i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven alene gives uddannelsespålæg til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, og som vurderes klar til at påbegynde en uddannelse. Disse personer skal efter § 13 stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er omfattet af et integrationsprogram i medfør af integrationsloven, modtager uddannelseshjælp. Efter den gældende regel i § 13, stk. 6, i lov om en aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg). Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af et integrationsprogram i medfør af integrationsloven og har fået aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a (uddannelsespålæg).

Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 13, stk. 13 , fastsættes det, at for personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven, finder de tilsvarende regler, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, anvendelse. Det vil sige, at disse personer efter § 13 skal stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 13, stk. 14, fastsættes det, at personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, - det vil sige ikke er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg - skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige rådighedsregler for kontanthjælpsmodtagere i § 13.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 11, har personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.

Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser om ferie fortsat alene omfatter modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed omfatter de foreslåede § 13, stk. 13 og 14, om integrationsydelsesmodtageres udnyttelse af deres uddannelses- og arbejdsmuligheder ikke stk. 11 og 12.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

I § 13, stk. 7, nr. 4, henvises til bestemmelsen i barsellovens § 8, stk. 8. Barsellovens § 8, stk. 8, er ophævet, og det foreslås derfor, at henvisningen til bestemmelsen udgår.

Efter gældende § 13, stk. 1, er det en betingelse for at få hjælp (kontanthjælp) efter lovens § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Har ansøgeren /ægtefællen et arbejde, eller kan ansøgeren få et arbejde, kan de pågældende ikke få hjælp. Tilbud om arbejde skal være rimeligt. Det er kommunen, som vurderer, om et tilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare.

En person skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde, der kan føre til selvforsørgelse.

Efter forslaget skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ved ordinær uddannelse forstås uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der henvises til § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at det i § 13, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, jf. lovens § 11, at ansøgeren skal tage imod et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder. Har ansøgeren et arbejde eller kan ansøgeren få et arbejde, kan personen ikke få hjælp. Tilbud om, arbejde skal være rimeligt. Det er kommunen, som vurderer, om et tilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare.

En person skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde, der kan føre til selvforsørgelse.

Samtidig foreslås det i § 13, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, jf. lovens § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Har ansøgeren en ordinær uddannelse, som den pågældende kan påbegynde, kan ansøgeren ikke få uddannelseshjælp. Hvis ansøgeren har behov for en indsats rettet mod ordinær uddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren tager imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats. Tilbuddet som led i den uddannelsesrettede indsats skal være rimeligt. Det er kommunen, som vurderer, om et tilbud er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne klare.

Endvidere foreslås det i § 13, stk. 1, 3. pkt., at det er en betingelse for at få hjælp, jf. lovens § 11, at også ansøgerens ægtefælle eller samlever udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Således gælder pligten til at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder også ansøgerens samlever, jf. forslaget til §§ 2 a og 2 b.

Det overordnede mål med rådighedsreglerne er at sikre, at modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp lever op til de krav, der er forbundet med at modtage hjælpen.

For den nye gruppe, som efter forslaget er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som modtager uddannelseshjælp, betyder dette;

● at åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart, ● at åbenlyst uddannelsesparate unge skal tilmeldes Jobnet, løbende tjekke jobforslag på Jobnet, udarbejde cv, aktivt søge job, efter krav fra jobcenteret søge konkrete job, jf. lovens § 13 a, overholde aftaler om jobsøgning samt registrere jobsøgningaktiviteter på jobloggen på »Min side«. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 samt nr. 25-28, ● at øvrige uddannelsesparate unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats, ● at aktivitetsparate unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. at de ikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate.

at åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart,

at åbenlyst uddannelsesparate unge skal tilmeldes Jobnet, løbende tjekke jobforslag på Jobnet, udarbejde cv, aktivt søge job, efter krav fra jobcenteret søge konkrete job, jf. lovens § 13 a, overholde aftaler om jobsøgning samt registrere jobsøgningaktiviteter på jobloggen på »Min side«. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 samt nr. 25-28,

at øvrige uddannelsesparate unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats,

at aktivitetsparate unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. at de ikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate.

Efter gældende § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælp (kontanthjælp), hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Efter forslaget til § 1, nr. 18 og 33 skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Som en følge heraf foreslås det, at det i § 13, stk. 2, præciseres, at bestemmelsen alene gælder personer, der har ansøgt om eller får kontanthjælp.

Efter det samtidigt fremsatte lovforslag om en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, afskaffes den eksisterende regel om, at personer, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal deltage i cv-samtaler. I stedet skal alle modtagere af hjælp indkaldes af kommunen til en samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp, hvor der foretages en visitation af, om personen er jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat.

Som følge heraf foreslås det i § 13, stk. 2, nr. 2, at cv-samtale udgår, idet der således ikke længere er krav om en cv-samtale for kontanthjælpsmodtagere. Fremover har kommunen pligt til at vurdere en persons rådighed, hvis personen udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Efter gældende § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælp (kontanthjælp), hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Efter forslaget til § 1, nr. 18 og 33 skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Som en følge heraf foreslås det, at det i § 13, stk. 2, præciseres, at bestemmelsen alene gælder personer, der har ansøgt om eller får kontanthjælp.

Efter det samtidigt fremsatte lovforslag om en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, afskaffes den eksisterende regel om, at personer, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal deltage i cv-samtaler. I stedet skal alle modtagere af hjælp indkaldes af kommunen til en samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp, hvor der foretages en visitation af, om personen er jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat.

Som følge heraf foreslås det i § 13, stk. 2, nr. 2, at cv-samtale udgår, idet der således ikke længere er krav om en cv-samtale for kontanthjælpsmodtagere. Fremover har kommunen pligt til at vurdere en persons rådighed, hvis personen udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Stk. 3

Efter gældende § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælp (kontanthjælp), hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Efter forslaget til § 1, nr. 18 og 33 skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Som en følge heraf foreslås det i § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, hvis personen fx udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret om sygdom eller udebliver fra foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

For åbenlyst uddannelsesparate, skal kommunen endvidere vurdere, om personen opfylder betingelserne for hjælp, hvis personen afslår et arbejde, som pågældende er henvist til.

Forslaget til § 13, stk. 3, svarer i det væsentligste til den gældende lovs § 13, stk. 2, dog således at pligten til at stå til rådighed er tilpasset til modtagere af uddannelseshjælp. Det indebærer, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen, fx er vurderet til at været åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.

Stk. 4

Efter gældende regler stilles der ikke krav om, at en person systematisk skal rådighedsvurderes, når personen melder sig syg i forbindelse med tilbud mv. Kommunen skal altid undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en sygemelding anvendes som forsøg på at undgå at stå til rådighed for aktive tilbud mv.

Derfor foreslås det i § 13, stk. 4, at kommunen skal vurdere, om en uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp opfylder sin rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende i forbindelse med aktive tilbud gentagne gange har meldt sig syg.

Kommunen skal efter forslaget foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder.

Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant, fx hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom.

Det er op til kommunen at vurdere, hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne sygemeldinger, og i den vurdering kan personens adfærd i øvrigt indgå.

Der skal være fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette kan ske ved indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.

Stk. 5

Efter gældende § 13, stk. 3, 1. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., ikke er forpligtet til at tage imod tilbuddet.

Såvel ansøgeren som dennes ægtefælle er således forpligtet til at tage imod et rimeligt tilbud om fx vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, eller ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats, er fortsat omfattet af pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job, som er relevante for dem at søge, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats fx korte vikar- og afløserjob. Det er således alene pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud, som personer, der er omfattet af den mindre intensive indsats, er undtaget fra.

Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud.

Efter gældende § 13, stk. 3, 2. pkt., er det, hvis ansøgeren ikke har en ungdomsuddannelse, en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenteret skal ved første jobsamtale i kontaktforløbet vurdere, om personen skal læse- og skrivetestes. Læse- og skrivetesten skal afklare, om personen har behov for et læse- og skrivekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Ved jobcenterets vurdering indgår oplysninger om personens forudsætninger, herunder personens hidtidige skoleforløb eller erhvervsuddannelse. Vurderer jobcenteret, at en person, der er ikke har en ungdomsuddannelse, skal gennemføre en læse- og skrivetest, skal jobcenteret aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.

Med forslaget til § 13, stk. 5, 2. pkt., skal en ansøger om uddannelseshjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse, deltage i en læse-, skrive- og regnetest, som kommunen igangsætter.

Med forslaget til § 13, stk. 5, 3. pkt., skal en ansøger om kontanthjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse udover at deltage i en læse- og skrivetest fremover også deltage i en regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for en test, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 6

Efter gældende § 13, stk. 3, 3. pkt., er det for unge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, (ungesats), og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, en betingelse for at få hjælp, at de pågældende medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a (uddannelsespålæg).

Det foreslås i § 13, stk. 6, at bestemmelsen fremover omfatter alle unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som modtager uddannelseshjælp, uanset om de forsørger eget barn i hjemmet. Disse personer skal for at få hjælp medvirke ved beskæftigelsesfremmende aktiviteter i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a.

Stk. 7

Efter gældende regler er det en forudsætning for at kunne modtage kontanthjælp, at ansøgeren og en eventuel ægtefælle aktivt udnytter deres arbejdsmuligheder ved at søge arbejde, tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter gældende § 13, stk. 4, har ansøgeren og ægtefællen i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx - tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

– personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, – afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, – den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller – den pågældende har ret til ferie mv.

personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

den pågældende har ret til ferie mv.

Hvis en ansøger afslår et tilbud om arbejde uden, at der foreligger en årsag, som nævnt i lovens § 13, stk. 4, kan dette få konsekvenser for hjælpen.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende mv. samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom. Kommunen kan til brug for sin vurdering forlange dokumentation for sygdommen. Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand.

For så vidt angår vurderingen af daglig transporttid mellem bopæl og arbejdssted er hovedreglen, at en person må acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. Bestemmelsen omfatter fx den situation, at kommunen ikke kan skaffe daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet.

En person skal endvidere ikke stå til rådighed i den periode, hvor personen holder ferie efter § 13, stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter bestemmelsen i lovens § 13, stk. 9, er det en betingelse for at holde ferie, at den enkelte har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der særligt tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Her kan der være tale om aktiviteter, der allerede er iværksat for personen og planlagte aktiviteter.

Det foreslås i § 13, stk. 7, at modtagere af uddannelseshjælp har samme rimelige grunde til at blive fritaget fra rådighedsforpligtelsen, som gælder for personer, der modtager kontanthjælp, dog tilpasset denne målgruppes forpligtelse til at stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Formuleringerne i § 13, stk. 7, nr. 2 og 3, tilpasses således, at modtagere af uddannelseshjælp, som skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, omfattes.

Modtagere af uddannelseshjælp og en evt. ægtefælle eller samlever vil tilsvarende kontanthjælpsmodtagere i nogle situationer ikke have pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx - tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

– personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, – afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, – den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller – den pågældende har ret til ferie mv.

personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

den pågældende har ret til ferie mv.

Hvis en ansøger afslår et tilbud om uddannelse eller arbejde uden, at der foreligger en årsag, som nævnt i forslaget til § 13, stk. 7, kan dette få konsekvenser for hjælpen.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om uddannelse/arbejde eller et tilbud om aktivering er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om uddannelse eller arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed.

Stk. 8

Personer, som modtager kontanthjælp på grund af andre problemer end ledighed, skal også udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt, og tage imod et rimeligt tilbud om arbejde fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.

Efter gældende § 13, stk. 4, har ansøgeren og ægtefællen i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering.

Udover de tilfælde som opregnes i lovens § 13, stk. 4, skal kommunen efter gældende § 13, stk. 5, altid for personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Det foreslås i § 13, stk. 8, at bestemmelsen fremover også skal omfatte aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. Kommunen skal efter forslaget foretage en konkret vurdering af, om der i øvrigt foreligger forhold, der kan begrunde, at en aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp ikke har pligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Det indebærer, at ansøgeren om uddannelseshjælp i nogle situationer ikke har pligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder.

Stk. 9

Ægtefæller har efter gældende regler gensidig forsørgelsespligt, og som hovedregel skal begge ægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder/stå til rådighed, for at ægteparret kan modtage kontanthjælp. Hjælpen til et ægtepar beregnes som udgangspunkt med et beløb til hver af ægtefællerne, som svarer til den sats, som hver af ægtefællerne er berettiget til.

Det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven kan fraviges i nærmere angivne situationer således, at der kan udbetales hjælp til en ægtefælle, selv om den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det fremgår af gældende § 13, stk. 6, at en ægtefælle til en kontanthjælpsmodtager ikke er omfattet af rådighedsreglerne i § 13, stk. 1-3, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Det følger af gældende § 26, stk. 2, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse.

Som følge af forslaget om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i § 13, stk. 9, at den gældende bestemmelse i § 13, stk. 6, også kommer til at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.

Med forslaget vil en ægtefælle eller samlever til en modtager af uddannelseshjælp ikke være omfattet af rådighedsreglerne i forslagets § 13, stk. 1-6, når ægtefællen eller samleveren er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelsesmuligheder.

Stk. 10

Ægtefæller har efter gældende regler gensidig forsørgelsespligt, og som hovedregel skal begge ægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder/stå til rådighed for, at et ægtepar kan modtage kontanthjælp. Hjælpen til et ægtepar beregnes som udgangspunkt med et beløb til hver af ægtefællerne, som svarer til den sats, som hver af ægtefællerne er berettiget til.

Det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven kan i nærmere angivne situationer fraviges således, at der kan udbetales hjælp til en ægtefælle, selv om den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder.

Et ægtepar, hvor den ene reelt er hjemmegående, kan efter gældende regler, jf. § 13, stk. 7, vælge, at den hjemmegående ikke udnytter sine arbejdsmuligheder og derved ikke står til rådighed. I disse tilfælde falder kontanthjælpen til den hjemmegående ægtefælle væk. Den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Der er tale om en frivillig ordning, der ophører, når den hjemmegående ægtefælle tilkendegiver, at vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder. Der beregnes igen hjælp til begge ægtefæller, når begge udnytter deres arbejdsmuligheder.

Ægteparret kan ikke modtage særlig støtte efter lovens § 34 til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, jf. § 34, stk. 3.

Som følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i § 13, stk. 10, at gældende bestemmelse i § 13, stk. 7, også kommer til at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.

Det medfører, at en person, hvis ægtefælle eller samlever er berettiget til uddannelseshjælp, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelsesmuligheder. I så fald beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle eller samlever. Den ægtefælle, der fortsat modtager uddannelseshjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Der beregnes igen hjælp til begge ægtefæller eller samlevere, når begge udnytter deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 11

Efter gældende regler skal en kontanthjælpsmodtager og dennes eventuelle ægtefælle udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde mv., medmindre personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx sygdom eller afholdelse af ferie.

Efter § 13, stk. 8, har kontanthjælpsmodtagere ret til op til 5 ugers ferie, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Det indebærer, at kontanthjælpsmodtageren ikke har pligt til at stå til rådighed i en periode på sammenlagt 5 uger i de følgende 12 sammenhængende måneder, hver gang der er forløbet en sammenhængende periode på 12 måneders kontanthjælp.

Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Det er muligt at afholde ferien i udlandet.

Det fremgår endvidere af gældende § 13, stk. 9, at det er en betingelse for ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.

Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Som følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i § 13, stk. 11, at personer, der modtager uddannelseshjælp, får en tilsvarende ret som personer, der modtager kontanthjælp, til at afholde ferie, hvor de pågældende kan modtage uddannelseshjælp. § 13, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelseshjælp.

Det medfører, at en modtager af uddannelseshjælp har ret til 5 ugers ferie, hver gang personen har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Det indebærer, at modtageren af uddannelseshjælp ikke har pligt til at stå til rådighed i en periode på sammenlagt 5 uger i de følgende 12 sammenhængende måneder, hver gang der er forløbet en sammenhængende periode på 12 måneders uddannelses- eller kontanthjælp.

Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Det er muligt at afholde ferien i udlandet.

Tilsvarende modtagere af kontanthjælp, er det for modtagere af uddannelseshjælp en betingelse for ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering.

Efter gældende § 13, stk. 10, som bliver § 13, stk. 13, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af reglerne i § 13, stk. 1-4. Dvs. reglerne om en persons pligt til at stå til rådighed samt om rimelige grunde til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, hvornår kommunen kan kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

Det foreslås, at det i § 13, stk. 13, præciseres, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, at kunne fastsætte regler om anvendelsen af reglerne i § 13, stk. 1-7, idet persongruppen er udvidet med modtagere af uddannelseshjælp og med personer, der gentagne gange sygemelder sig i forbindelse med tilbud.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende. Hermed vil de pligter og undtagelser, der gælder for ægtefæller, også komme til at gælde for samlevende.

Samlevende har således på tilsvarende vis som ægtefæller pligt til at udnytte deres arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Samlevende har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Samlevende vil efter forslaget være omfattet, at tilsvarende rimelige grunde til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder fx hvis tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, at personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sydom eller der er risiko for at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes eller at afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid der går til transport.

Kommunen skal også i forhold til samlevende, som modtager hjælp som aktivitetsparate, vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at en person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, dette kan fx være alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Efter gældende § 13, stk. 11, som bliver stk. 14, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp under ferie samt om, hvorledes perioder med bl.a. tilbud kan indgå i opgørelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 14, som konsekvens af at modtagere af uddannelseshjælp får en tilsvarende ret til ferie som modtagere af kontanthjælp, jf. forslaget til § 13, stk. 10, at beskæftigelsesministeren ligeledes kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp under ferie mv.

Bemyndigelsen skal bl.a. give mulighed for, at personer, der overgår fra kontanthjælp til uddannelseshjælp, ikke mister retten til afholdelse af ferie som følge af ydelsesskiftet. Ligeledes skal personer, der overgår fra uddannelseshjælp til kontanthjælp, ikke miste retten til at afholde ferie, fordi de er fyldt 30 år.

Efter de gældende regler har kommunen pligt til at vurdere, om en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, fortsat opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, hvis personen fx udebliver fra fx en jobsamtale i jobcenteret.

I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34 om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.

Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.

Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtager på tilsvarende vis som ved jobsamtaler m.v. skal stå til rådighed for møder i rehabiliteringsteamet, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag behandles.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 7.

Som en konsekvens af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. lovforslaget § 3, nr. 20, ophæves henvisningen til særlig ydelse i bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende opgørelse af retten til ferie.

Efter forslaget til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4) skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse, have ret til ferie i samme omfang som kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås desuden, at ministeren kan fastsætte regler om, at perioder med såvel kontanthjælp som ressourceforløb kan indgå i opgørelsen af retten til ferie.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at ressourceforløbsydelse fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4).

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, 1. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås derfor at ændre § 13, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1, således at det fremgår af bestemmelsen, at en person, der opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om mindre intensiv indsats, ikke har pligt til at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et beskæftigelsesrettet tilbud efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

For en modtager af kontanthjælp får det den betydning, at personen ikke kan få en sanktion ved udeblivelse fra, afslag på eller ophør i tilbud, så længe den pågældende opfylder betingelserne i § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om mindre intensiv indsats. Baggrunden for dette er, at der er tale om, at personens deltagelse i tilbuddet er frivillig. Som følge heraf er der ikke tale om en pligt til at påbegynde, deltage i eller afslutte tilbuddet.

Den gældende § 13, stk. 4, nr. 1- 10, er en udtømmende angivelse af de såkaldte rimelige grunde, der kan få den virkning, at en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle, der modtager kontanthjælpen alene på grund af ledighed, ikke er forpligtet til at stå til rådighed for tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Ferie er ikke i dag omfattet af de rimelige grunde til ikke at stå til rådighed, da man ikke kan holde ferie med kontanthjælp.

Retten til ferie i op til fem uger for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af særlig ydelse, jf. forslagets § 3, nr. 3 og 6, betyder, at afholdelsen af denne ferie bliver en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i den periode, hvor ferien afholdes.

Som konsekvens heraf foreslås det at nyaffatte lovens § 13, stk. 4, nr. 7, hvorefter ferie bliver en rimelig grund til ikke at stå til rådighed. Forslaget til nyaffattelse af § 13, stk. 4, nr. 7, skal endvidere ses i sammenhæng med forslagene om ophævelse af § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 24 i lov om integration af udlændinge i Danmark om friperiode på 1 måned ved tilbud, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere.

Den gældende § 91 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes, hvis en person i en ferieperiode er påbegyndt eller skal have et ret og pligt-tilbud. Det fremgår af bestemmelsen, at personer, der efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, senest 1 måned efter, at den rimelige grund er ophørt, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunen vil have mulighed for at modtage refusion for ydelsen under en ferieperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 3, nr. 3.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at modtage kontanthjælp, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt, herunder at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælpsmodtagere kan derfor i dag ikke holde ferie med kontanthjælp. Dog har kontanthjælpsmodtagere, der er i et aktiveringsforløb, der har en varighed på mindst 12 måneder, ret til at holde en friperiode på en måned, hvor de ikke er omfattet af rådighedsforpligtelsen, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 24 i integrationsloven.

Det forslås derfor i § 13, stk. 8, jf. forslagets § 3, nr. 3, at en person har ret til ferie i op til fem uger, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Det vil sige, at kontanthjælpsmodtageren ikke har pligt til at stå til rådighed i en periode på sammenlagt fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder, hver gang der er forløbet en sammenhængende periode på 12 måneders kontanthjælp. Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger af gangen.

Ret til ferie er individuel, det vil sige, at opgørelsen af de 12 måneder sker individuelt, og en evt. ægtefælle afleder ikke ret til ferie.

Den enkelte optjener ikke ret til ferie, men har ret til ikke at skulle stå til rådighed under de fem ugers ferie. En tidligere kontanthjælpsmodtager vil derfor ikke efterfølgende kunne få kontanthjælp udbetalt under ferie i ansættelsesforhold efter kontanthjælpsforløbet.

En kontanthjælpsmodtager kan ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Efter aftalen om Bedre Vilkår for ledige skal ferien placeres efter aftale mellem kommunen og kontanthjælpsmodtageren, og der skal tages hensyn til beskæftigelsesindsatsen og personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie.

Det foreslås, at hvis betingelserne for ret til fem ugers ferie er opfyldt, skal placeringen af de fem ugers ferie ske efter aftale med kommunen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 9, vil det være en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Det forudsættes, at der ved familie er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis kontanthjælpsmodtageren og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. de almindelige regler om klage til beskæftigelsesankenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan de 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp skal opgøres.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsatte regler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden kontanthjælp. En kontanthjælpsmodtagers ferie med feriegodtgørelse indgår i opgørelsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på 12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen har været i aktivt tilbud eller ej. Perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen, da personen ved ansættelse i løntilskud modtager løn og optjener ret til ferie. Det vil også fremgå, hvordan særlig ydelse kan indgå i opgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 13, stk. 2, nr. 5, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering, når en kontanthjælpsmodtager undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Der foreslås en redaktionel ændring, således at sygeopfølgningssamtale ændres til jobsamtale som led i sygeopfølgning.

Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler om kommunens pligt til at foretage rådighedsvurderinger efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller modtagerens pligt til at stå til rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i integrationslovens § 27, stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen undersøge og vurdere, om en modtager af introduktionsydelse, opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der opstår tvivl herom, herunder hvis udlændingen undlader at give meddelelse til jobcenteret, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet tilbud efter § 23 eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver. Dette svarer til § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 4, foreslås det, at det skal fremgå af reglerne, at personer, der får tilbud i medfør af integrationsprogrammet, også er omfattet af personkredsen i bestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for alle øvrige personer, der modtager kontanthjælp.

Der er således ikke indført nye pligter i forhold til målgruppen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, 1. pkt. og integrationslovens § 26, stk. 1, skal en modtager af kontanthjælp eller introduktionsydelse tage imod henholdsvis et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, for at få hjælp.

Efter den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at det nu skal fremgå af reglerne, at personer, der får tilbud i medfør af integrationsprogrammet, også er omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Personer, der er omfattet af et integrationsprogram, har dermed fortsat pligt til at tage imod tilbud efter integrationsloven for at opfylde betingelserne for hjælp.

Der er således ikke indført nye pligter i forhold til målgruppen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, ikke har pligt til at deltage i en læse- og skrivetest for at være berettiget til hjælp. Baggrunden er, at de pågældende personer som en del af integrationsprogrammet skal deltage i danskundervisning.

Der er således tale om en videreførelse af den allerede gældende pligt for denne gruppe til at deltage i danskundervisning i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Der er således ikke indført nye pligter for denne person­gruppe.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik, samt at reglerne om starthjælp ophæves.

Efter de gældende regler i § 23 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a, skal jobcenteret pålægge en person under 25 år inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som modtageren af kontanthjælp eller introduktionsydelse skal søge om optagelse på, hvis den pågældende ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over hjemmeboende børn. Kommunen skal endvidere vurdere, at personen vil være i stand til at gennemføre uddannelsen. Kommunen skal ud fra en vurdering af den pågældendes forudsætninger pålægge personen at søge optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor personen under hele forløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende. Personen har pligt til at påbegynde uddannelsen, hvis pågældende bliver optaget.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik og integrationslovens § 26, stk. 1, har en person, der opfylder betingelserne i § 21 b lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a pligt til at deltage i de aktiviteter, der indgår i uddannelsespålægget.

Som en konsekvens af afskaffelsen af introduktionsydelse indsættes en henvisning til integrationslovens § 16 a i § 13, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslaget til § 1, nr. 18.

Efter den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, 3, pkt., udgår henvisningen til reglerne om starthjælp. Alle personer, som herefter er omfattet af § 13, stk. 3, 3. pkt., modtager kontanthjælp på sats for unge under 25 år.

Der er således ikke indført nye pligter for denne personkreds.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1., 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik, samt at reglerne om starthjælp ophæves.

Efter de gældende regler i § 23 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a, skal jobcenteret pålægge en person under 25 år inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som modtageren af kontanthjælp eller introduktionsydelse skal søge om optagelse på, hvis den pågældende ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over hjemmeboende børn. Kommunen skal endvidere vurdere, at personen vil være i stand til at gennemføre uddannelsen. Kommunen skal ud fra en vurdering af den pågældendes forudsætninger pålægge personen at søge optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor personen under hele forløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende. Personen har pligt til at påbegynde uddannelsen, hvis pågældende bliver optaget.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik og integrationslovens § 26, stk. 1, har en person, der opfylder betingelserne i § 21 b lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a pligt til at deltage i de aktiviteter, der indgår i uddannelsespålægget.

Som en konsekvens af afskaffelsen af introduktionsydelse indsættes en henvisning til integrationslovens § 16 a i § 13, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslaget til § 1, nr. 18.

Efter den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, 3, pkt., udgår henvisningen til reglerne om starthjælp. Alle personer, som herefter er omfattet af § 13, stk. 3, 3. pkt., modtager kontanthjælp på sats for unge under 25 år.

Der er således ikke indført nye pligter for denne personkreds.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1., 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i integrationslovens § 24 har personer, der deltager i tilbud i medfør af integrationsprogrammet, ret til en friperiode i lighed med, hvad der gælder for modtagere af kontanthjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 4, nr. 7, er der indsat en henvisning til integrationslovens § 24 vedrørende friperiode, således at personer, der er omfattet af integrationsprogrammet, fortsat ikke skal udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i deres friperiode.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at starthjælpen ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

De gældende regler i § 13, stk. 8-14, omhandler 225 timers reglen, hvorefter et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp, skal dokumentere, at de har udnyttet deres arbejdsmuligheder ved, at begge ægtefæller har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, når ægteparret har modtaget kontanthjælp i sammenlagt et år eller derover.

Efter den foreslåede ændring om, at § 13, stk. 8-14, ophæves, skal hver ægtefælle i et kontanthjælpsægtepar ikke længere dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåned, som betingelse for, at begge ægtefællerne fortsat kan modtage hjælp.

Ophævelsen af kravet om dokumentation af ordinært og ustøttet arbejde indebærer, at et ægtepar, som før lovens ikrafttræden alene har fået beregnet hjælp til den ene ægtefælle efter lovens § 26, stk. 5 eller 6, fra lovens ikrafttræden, igen har ret til at få beregnet hjælp efter lovens § 26, stk. 1. Efter denne bestemmelse beregnes hjælp til et ægtepar som summen af det beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter § 25. Det er en betingelse, at begge ægtefæller stiller sig til rådighed og i øvrigt fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2. 4.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at 225 timers reglen ophæves.

Bekendtgørelse nr. 576 af 6. juni 2011 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 225 timers reglen og vejledning nr. 48 af 6. juni 2011 om 225 timers reglen for ægtepar, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11 ophæves som følge af afskaffelsen af 225 timers reglen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2. 4.

450 timers reglen blev indført ved lov nr. 476 af 12. juni 2009 og er en udbygning af den daværende 300 timers regel, der blev indført ved lov nr. 238 af 27. marts 2006.

Med forslaget ændres perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af § 13, stk. 8, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år.

Ved opgørelsen af hjælp i sammenlagt 1 år indgår som efter gældende regler perioder, hvor ægteparret har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11. Dvs. perioder, hvor parret har modtaget starthjælp, kontanthjælp, herunder kontanthjælp på de lave satser, jf. § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, eller hvor en eller begge ægtefæller har været i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder i løntilskudsjob.

Forslaget berører ikke de eksisterende regler om, hvilke ægtepar der er omfattet af selve kravet om ordinært og ustøttet arbejde i § 13, stk. 8, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik og reglerne om, hvornår en ægtefælles arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

Med forslaget ændres timetallet fra 450 timers ordinært og ustøttet arbejde til 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, og perioden, hvor timetallet skal være opfyldt, fra de seneste 24 kalendermåneder til de seneste 12 kalendermåneder. Dette gælder både i forbindelse med den løbende vurdering af, om en ægtefælle opfylder kravet om arbejde og i forbindelse med genoptjening af retten til hjælp.

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

1 års perioden afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11 i en sammenhængende periode på 1 år.

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af at perioden, hvori timekravet skal være opfyldt ændres fra 24 måneder til 12 måneder.

Forslaget berører ikke den eksisterende regel om, hvad der kan forlænge optjeningsperioden, hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde (»døde perioder«), jf. § 13, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at timekravet ændres fra 450 timers ordinært og ustøttet arbejde til 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Efter gældende regler kan unge under 30 år få en sanktion, hvis de ikke deltager i en læse- og skrivetest, som jobcenteret har vurderet, at den unge har behov for.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 3, 2. pkt., således, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, sanktioneres for manglende deltagelse i en læse- og skrivetest, hvis jobcentret vurderer, at den pågældende har behov for dette. Herved udvides pligten til at deltage i læse- og skrivetest til også at gælde personer, der er fyldt 30 år. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal dermed efter behov gennemføre »Den vejledende læsetest for Voksne«/»VLV-testen«.

Baggrunden herfor er de gældende regler, om at unge under 30 år skal læse- og skrivetestes, der er fastsat med hjemmel i § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med denne hjemmel kan Beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og/eller uddannelsesfremmende aktiviteter.

Denne hjemmel vil blive anvendt til at fastsætte tilsvarende regler om, at dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis jobcenteret vurderer, at de har behov for det. Dette udmøntes administrativt.

På baggrund af forslaget til ændring af § 13, stk. 3, 2. pkt., får den gældende § 36, stk. 1 om fradrag i kontant- og starthjælp samme virkning for alle kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret har vurderet, at der er behov for dette.

Der kan alene foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor læse – og skrivetesten skulle finde sted, med en gennemsnitsdagssats efter § 35, stk. 3. Hvis en person udebliver flere gange fra testen, sanktioneres personen hver gang med et fradrag efter §§ 35, stk. 3, og 36.

Kommunen skal forud for læse- og skrivetesten skriftligt vejlede personen om, at manglende deltagelse i læse- og skrivetesten kan medføre fradrag i hjælpen med en dagssats, jf. § 35, stk. 1. Før kommunen træffer afgørelse om sanktion, skal kommunen endvidere vurdere, om pågældende havde en rimelig grund til ikke at deltage i testen, jf. § 13, stk. 4 og 5.

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere sanktioneres, hvis de udebliver fra jobsamtaler eller henvisnings-, cv- eller rådighedssamtaler, eller fra en aktivitet, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte. Det fremgår af § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter gældende regler i § 63 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom. Med denne hjemmel er der fastsat regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed om, at unge under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, sanktioneres, hvis de udebliver eller ikke deltager i en læse- og skrivetest, som jobcenteret vurderer, at personen har behov for.

Manglende deltagelse i læse- og skrivetesten for dagpengemodtagere, der fyldt 30 år, skal kunne sanktioneres på samme måde som for unge under 30 år. Derfor vil den gældende hjemmel i § 63 a, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven, ligeledes anvendes til at fastsætte regler om, at personer, der er fyldt 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som udebliver fra læse- og skrivetests, sanktioneres på samme måde som unge under 30 år. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler på arbejdsløshedsdagpengeområdet. Dette udmøntes administrativt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik således, at en person, som er under 30 år, og som ikke har en ungdomsuddannelse, har pligt til at deltage i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at pågældende har behov for dette.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Med forslaget præciseres det, at det er tilstrækkeligt for, at et ægtepar er omfattet af 450 timers reglen, at én af ægtefællerne er berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11. Det vil sige, at også ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i ordinær beskæftigelse og ikke modtager kontanthjælp, er omfattet af 450 timers reglen. Den beskæftigede ægtefælle vil som udgangspunkt uden videre opfylde kravet om arbejde, mens den anden ægtefælle for fremtiden – når parret har modtaget hjælp i 2 år – skal dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Samtidig foreslås det indføjet, at parret er omfattet af reglen, hvis der foretages en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1.

Herved fastholdes, at de såkaldte kombinationsægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder, ikke er omfattet af 450 timers reglen. Det drejer sig om ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelse, efterløn eller fleksydelse. For sådanne par gælder, at der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter § 11, jf. lovens § 26, stk. 4. I forlængelse heraf anses ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager hjælp efter de særlige regler om hjælp til visse persongrupper i lov om aktiv socialpolitik § 27 eller § 27 a (»brøkpensionister«), ikke for at være omfattet af 450 timers reglen. Heller ikke ægtepar, hvor den ene ægtefælle er fængslet el. lign., jf. lovens § 29, nr. 2, og hvor hjælpen til den anden ægtefælle derfor beregnes som til en enlig, anses for at være omfattet af 450 timers reglen.

Ægtepar, hvor begge ægtefæller har været udsat for en social begivenhed, og hvor der sker en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1, er derimod efter forslaget omfattet af 450 timers reglen, uanset at den ene ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse som fx arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse, i et sådant omfang, at der kun udbetales (supplerende) kontanthjælp til den anden ægtefælle. Det samme gælder ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i fleksjob.

Som hidtil er det kun ægtepar, hvor den fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1, sker med udgangspunkt i to gange voksensats, der er omfattet af 450 timers reglen. Ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager kontanthjælp på ungesats, starthjælp eller introduktionsydelse, er således ikke omfattet af reglen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.

Med forslaget forhøjes timetallet fra 300 til 450 timer både i forbindelse med den løbende vurdering af, om en ægtefælle opfylder kravet om arbejde, og i forbindelse med genoptjening af retten til hjælp.

Der er tale om et forslag til præcisering, således at det er klart, at undtagelsen i lovens § 13, stk. 9, gælder for den ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Denne ægtefælle skal ikke opfylde kravet om arbejde.

Er den pågældende gift med en person, der kan arbejde, skal denne person til gengæld opfylde kravet om 450 timers ordinært arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, for at denne person – når parret har modtaget hjælp i 2 år – fortsat er berettiget til hjælp.

Med forslaget forhøjes timetallet fra 300 til 450 timer både i forbindelse med den løbende vurdering af, om en ægtefælle opfylder kravet om arbejde, og i forbindelse med genoptjening af retten til hjælp.

Med forslaget slås det fast, at mulighederne for at forlænge perioden på 24 kalendermåneder, hvis en ægtefælle har været forhindret i at arbejde på grund af sygdom, barsel m.v., jf. lovens § 13, stk. 11, også gælder, når en ægtefælle skal genoptjene retten til kontanthjælp, efter at denne ret er bortfaldet som følge af, at den pågældende ikke opfylder kravet om arbejde eller har valgt at være hjemmegående.

Det er ansøgeren, der skal dokumentere, at der har foreligget omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse af 24 måneders perioden. Det er herved forudsat, at kommunen i forbindelse med sin vejledning til borgeren om mulighederne for at generhverve retten til kontanthjælp også vejleder om, at det er borgeren, der har bevisbyrden for, at der har foreligget forlængelsesgrunde.

Som følge af forslagene om ophævelse og nyaffattelse af sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at henvisningerne i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til lovforslagets nye sanktionsbestemmelser §§ 36-43, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14.

Forslaget er en konsekvens af velfærdsaftalens punkt om forenkling af samtaletyper. Fremover kaldes alle beskæftigelsesrettede samtaler hos staten eller kommunen i jobcenteret for jobsamtaler. CV-samtaler opretholdes dog. For ledige kontant- eller starthjælpsmodtagere gælder, at såvel CV-samtaler som vurderingen af, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder (rådighedsvurderingen), foregår hos kommunen i jobcenteret. De samtaler, der finder sted hos enten kommunen eller staten i jobcenteret foreslås samlet i § 13, stk. 2, nr. 2.

Pligten til at overholde en kontaktdato på arbejdsformidlingen vil fra 1. oktober 2007 blive afløst af regler om ugentlig bekræftelse af registrering som arbejdssøgende på Jobnet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3 og bemærkningerne til forslagets § 4, nr.1.

Der vil fortsat være behov for, at kommunen kan indkalde en kontant- eller starthjælpsmodtager til en opfølgningssamtale udenom jobcenteret, bl.a. for at følge op på, om de økonomiske betingelser for at yde hjælp er opfyldt, jf. forslaget til § 13, stk. 2, nr. 3. Dette gælder også i de situationer, hvor en kontant- eller starthjælpsmodtager undtages fra det individuelle kontaktforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget under § 4, nr. 11 til ny § 38 d om sanktioner ved udeblivelse fra jobsamtaler, CV-samtaler og rådighedsvurderinger.

Der er tale om konsekvensændringer. Bestemmelsen om ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn fremgår nu af § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvorfor der henvises til denne lov.

Gældende regler om sygemelding mv.

Der er efter gældende regler ikke et generelt krav om, at kontant- og starthjælpsmodtagere skal melde sygdom til kommunen.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der ansøger om eller får hjælp, opfylder betingelserne for hjælpen, herunder om personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder og tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygdom kan være en gyldig årsag til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller til ikke at møde til fx en formidlings- eller kontaktsamtale på arbejdsformidlingen eller i kommunen.

Det følger af bekendtgørelsen om rådighed for personer, der søger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf. bekendtgørelsens § 12, at der er en pligt til at melde sygdom til kommunen, AF og arbejdsgiver, hvis personen skal møde til jobsamtale, eller der er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af retssikkerhedslovens § 11, at kommunen kan anmode personer, der søger om eller modtager hjælp, om at medvirke til oplysning af sagen.

Forslaget

Som konsekvens af kravet om sygeopfølgningsplan foreslås der en pligt for kommunen til at vurdere rådigheden, hvis modtageren af hjælp undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen ved

1) indkaldelse til sygeopfølgningssamtale og foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og

2) ved afvisning af eller udeblivelse fra deltagelse i foranstaltninger som led i en sygeopfølgning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7. Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.

Gældende regler om sygemelding mv.

Der er efter gældende regler ikke et generelt krav om, at kontant- og starthjælpsmodtagere skal melde sygdom til kommunen.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der ansøger om eller får hjælp, opfylder betingelserne for hjælpen, herunder om personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder og tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygdom kan være en gyldig årsag til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller til ikke at møde til fx en formidlings- eller kontaktsamtale på arbejdsformidlingen eller i kommunen.

Det følger af bekendtgørelsen om rådighed for personer, der søger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf. bekendtgørelsens § 12, at der er en pligt til at melde sygdom til kommunen, AF og arbejdsgiver, hvis personen skal møde til jobsamtale, eller der er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af retssikkerhedslovens § 11, at kommunen kan anmode personer, der søger om eller modtager hjælp, om at medvirke til oplysning af sagen.

Forslaget

Som konsekvens af kravet om sygeopfølgningsplan foreslås der en pligt for kommunen til at vurdere rådigheden, hvis modtageren af hjælp undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen ved

1) indkaldelse til sygeopfølgningssamtale og foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og

2) ved afvisning af eller udeblivelse fra deltagelse i foranstaltninger som led i en sygeopfølgning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7. Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.

Gældende regler om sygemelding mv.

Der er efter gældende regler ikke et generelt krav om, at kontant- og starthjælpsmodtagere skal melde sygdom til kommunen.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der ansøger om eller får hjælp, opfylder betingelserne for hjælpen, herunder om personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder og tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygdom kan være en gyldig årsag til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller til ikke at møde til fx en formidlings- eller kontaktsamtale på arbejdsformidlingen eller i kommunen.

Det følger af bekendtgørelsen om rådighed for personer, der søger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf. bekendtgørelsens § 12, at der er en pligt til at melde sygdom til kommunen, AF og arbejdsgiver, hvis personen skal møde til jobsamtale, eller der er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af retssikkerhedslovens § 11, at kommunen kan anmode personer, der søger om eller modtager hjælp, om at medvirke til oplysning af sagen.

Forslaget

Som konsekvens af kravet om sygeopfølgningsplan foreslås der en pligt for kommunen til at vurdere rådigheden, hvis modtageren af hjælp undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen ved

1) indkaldelse til sygeopfølgningssamtale og foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og

2) ved afvisning af eller udeblivelse fra deltagelse i foranstaltninger som led i en sygeopfølgning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7. Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.

I dag kan en kommune normalt ikke forpligte en person under 30 år til at tage en uddannelse. En ung kontant- eller starthjælpsmodtager kan efter de gældende regler ikke modtage et tilbud om vejledning og opkvalificering til en uddannelse, medmindre personen har opbrugt retten til SU eller har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at kommunen skal kunne pålægge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år at tage en relevant uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås en tilføjelse i § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter unge under 25 år også skal udnytte deres arbejdsmuligheder mv. ved at medvirke til de aktiviteter, der er nævnt i forslagets § 1, nr. 1.

Kontant- og starthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed, og/eller forsørger eget barn i hjemmet, vil ikke være omfattet af forslaget.

Kravet om, at den unge skal medvirke til aktiviteter efter den foreslåede ordning, betyder, at den unge skal komme med forslag til en uddannelse, søge ind på en uddannelse og påbegynde og gennemføre uddannelsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 21 b. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter de gældende regler gælder pligten til at stå til rådighed som udgangspunkt også for en evt. ægtefælle. Hvis en ung under 25 år ikke stiller sig til rådighed for aktiviteter efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 1, kan det derfor medføre, at en evt. ægtefælle - uanset om denne ægtefælle selv står til rådighed - ikke opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal - ud over de rådighedsvurderinger, der skal foretages efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik - også foretage en rådighedsvurdering, hvis der er tvivl om rådigheden. Der vil altid være tvivl om rådigheden, hvis en person ikke medvirker til en beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler om rådighed. Således skal den unge stå til rådighed i venteperioden, indtil den unge kan påbegynde uddannelsen.

Efter de gældende regler er der for personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, en række undtagelser fra pligten til at stå til rådighed. Det foreslås, at disse undtagelser også skal gælde for pligten til at medvirke til de aktiviteter, der kan pålægges efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Det skal særligt i forhold til § 13, stk. 4, nr. 1, om rimeligheden af et tilbud fremhæves, at det er en forudsætning, at den uddannelse, som kommunen forpligter den unge til at komme med forslag til, at søge optagelse på og at påbegynde, er en rimelig og relevant uddannelse for den unge.

Med bestemmelsen indføres der en ny regel, hvorefter en ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter aktivlovens § 11, og som modtager hjælp på de høje satser, betragtes som reelt hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og den pågældende ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Den pågældende anses således ikke længere for at udnytte sine arbejdsmuligheder/være til rådighed. Kontanthjælpen til den pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle. Det nuværende tillæg til den anden ægtefælles hjælp foreslås afskaffet.

Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, vil fortsat være gældende. Det vil bl.a. sige, at hvis en ægtefælle uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører hjælpen til begge ægtefæller, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf. aktivlovens § 41.

Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller derover (forslaget til § 13, stk. 8, nr. 1, og stk. 10)

Det foreslås, at perioden med hjælp i sammenlagt to år eller derover regnes fra den 1. i den kalendermåned, hvor ægteparret første gang har fået hjælp efter aktivlovens § 11, herunder har fået udbetalt supplerende hjælp. Perioder med hjælp, før ægteparret blev gift, tæller ikke med. Perioden med hjælp i sammenlagt to år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på to år.

Ved opgørelsen medregnes perioder, hvor en eller begge ægtefæller har modtaget starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser, éngangshjælp efter lovens § 25 a, perioder hvor ægtefællerne har været i løntilskudsjob samt perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter sanktionsreglerne i §§ 38 a – 41. Perioder med supplerende kontanthjælp medregnes. Ved opgørelsen medregnes endvidere perioder, hvor der kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, beregnet på grundlag af satserne i § 25, stk. 1, nr. 1-2, stk. 2 eller stk. 3 (de høje satser), omfattes af den nye regel.

Reglen vil efter forslaget også gælde ægtepar, hvor den ene ægtefælle på opgørelsestidspunktet er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder (forslaget til § 13, stk. 8, nr. 2, og stk. 11)

Kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle.

De 300 timers arbejde kan stykkes sammen af flere beskæftigelsesperioder.

Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område.

Hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid, foreslås det, at der sker en teknisk beregning af det antal timer, som en ægtefælle anses for at have arbejdet, ved brug af en omregningssats, dvs. den erhvervede indtægt divideres med omregningssatsen og herved fremkommer et timetal. Satsen foreslås fastsat til 95 kr. svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, typisk vil kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. Satsen foreslås reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. forslaget til § 13, stk. 13.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 300 timer, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf foreslås det, at selvstændig virksomhed kun kan medregnes, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, jf. forslaget til § 13, stk. 14.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Perioder, hvor en ægtefælle ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, forlænger den periode på 24 sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle skal dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde. Kommunen vil – ligesom i andre sager, der vedrører en persons rådighed - til brug for vurderingen af sygdoms betydning for muligheden for at udnytte arbejdsmulighederne kunne indhente yderligere lægelige oplysninger, fx gennem speciallægeundersøgelse, der evt. vil kunne tilsidesætte egen læges vurdering.

Endvidere foreslås det, at perioder, hvor en ægtefælle har haft ret til fravær under graviditet, barsel og adoption, perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov, perioder med støtte efter serviceloven til pasning af handicappet barn m.v., samt værnepligtsperioder forlænger de 24 måneder.

Det foreslås videre, at perioder, hvor en ægtefælles arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, forlænger perioden. Der forudsættes her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i forslaget til § 13, stk. 9, om den personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye regel, jf. nedenfor.

Endelig foreslås det, at de 24 kalendermåneder forlænges med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye regel (forslaget til § 13, stk. 9)

Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter forslaget ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde, jf. forslaget til § 13, stk. 9.

Kommunerne skal løbende vurdere en ledig kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. hvor tæt på arbejdsmarkedet den pågældende er, jf. reglerne om visitation og det individuelle kontaktforløb (Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1101 af 16. november 2004 og tilhørende vejledning).

Ved den lediges beskæftigelsespotentiale forstås personens ressourcer og kompetencer i forhold til behovene på det ordinære arbejdsmarked. Der er tale om en helhedsvurdering på baggrund af fem opmærksomhedspunkter:

· Eget arbejdsmarkedsperspektiv.

· Faglige og praktiske kompetencer.

· Personlige kompetencer.

· Økonomi og netværk.

· Helbred, herunder misbrug.

På baggrund af vurderingen placeres den ledige i en af følgende fem matchkategorier: 1) Umiddelbar match, 2) Høj grad af match, 3) Delvis match, 4) Lav grad af match og 5) Ingen match.

Det er forudsat, at den nye regel om bortfald af kontanthjælpen ikke skal gælde for ægtefæller, der ved kommunens helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5). Der er her tale om personer, der har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de pågældende aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.

Endvidere er det forudsat, at følgende personer ikke omfattes:

· Personer, der har så omfattende begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af de pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område)

· Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, og

· Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp i venteperioden, indtil kommunen har skaffet dem et fleksjob.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af den nye regel om bortfald af hjælpen.

I disse regler vil det blive fastsat, at kommunen - i god tid før et ægtepar kan blive omfattet af den nye regel om bortfald af hjælpen - skal udsende et varslingsbrev til ægteparret. Brevet skal følges op på den efterfølgende kontaktsamtale/opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal både i varslingsbrevet og ved samtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge ordinært arbejde, herunder de job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, der findes på Jobnet.dk (de såkaldte Hotjob), og kommunen skal yde praktisk vejledning med arbejdssøgningen. Kommunen skal endvidere orientere om de ydelsesmæssige konsekvenser for en ægtefælle, der ikke inden for de seneste 24 kalendermåneder har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af kommunalreformen, hvorefter »arbejdsformidlingen« ikke længere vil blive brugt som betegnelse. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, skal fremover registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcentrene. Registreringen sker i det fælles datagrundlag, jf. § 60 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med forslaget i nr. 4 til ny formulering af § 8 a tydeliggøres, at den ledige selv har en forpligtelse til at sørge for ved første henvendelse til kommunen om hjælp at blive registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, hvis kommunen vurderer, at den pågældende alene har ledighed som problem, og at kommunen skal sørge for, at det sker.

Kommunen skal ved en persons henvendelse om hjælp straks tage stilling til, om hjælpen ydes alene på grund af ledighed. Ansvaret for registrering som arbejdssøgende påhviler efter forslaget både den person, der søger om hjælp, og kommunen, der ved udbetaling af hjælp skal sørge for, at registreringen er sket.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 8.

Der er tale om en præcisering af gældende retstilstand, idet de gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3, aktivlovens § 8 a og styringslovens § 15, stk. 2, skrives sammen og koordineres i forslagene til ny § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ny § 8 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ændringen fra »Job- og CV-bank« til: »Jobnet« (nr. 7) er en redaktionel ændring som følge af den ændrede betegnelse i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af kommunalreformen, hvorefter »arbejdsformidlingen« ikke længere vil blive brugt som betegnelse. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, skal fremover registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcentrene. Registreringen sker i det fælles datagrundlag, jf. § 60 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med forslaget i nr. 4 til ny formulering af § 8 a tydeliggøres, at den ledige selv har en forpligtelse til at sørge for ved første henvendelse til kommunen om hjælp at blive registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, hvis kommunen vurderer, at den pågældende alene har ledighed som problem, og at kommunen skal sørge for, at det sker.

Kommunen skal ved en persons henvendelse om hjælp straks tage stilling til, om hjælpen ydes alene på grund af ledighed. Ansvaret for registrering som arbejdssøgende påhviler efter forslaget både den person, der søger om hjælp, og kommunen, der ved udbetaling af hjælp skal sørge for, at registreringen er sket.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 8.

Der er tale om en præcisering af gældende retstilstand, idet de gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3, aktivlovens § 8 a og styringslovens § 15, stk. 2, skrives sammen og koordineres i forslagene til ny § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ny § 8 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ændringen fra »Job- og CV-bank« til: »Jobnet« (nr. 7) er en redaktionel ændring som følge af den ændrede betegnelse i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det foreslås præciseret, at bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 9 , også omfatter en adgang til at fastsætte regler om, hvornår kommunen skal stille krav om frigørelsesattest, hvis en ansøger eller dennes ægtefælle har deltidsarbejde.

I bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed (nr. 731 af 20. august 2003), er der fastsat regler om, at det er en rådighedsbetingelse, at man kan overtage arbejde med dags varsel, og at man derfor har en frigørelsesattest ved arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel. Reglerne er fastsat, så de så vidt muligt er identiske med reglerne for de forsikrede ledige.

I reglerne er det således fastsat, at en person eller dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid og er bundet til arbejdet af et opsigelsesvarsel, skal kunne overtage andet arbejde med dags varsel for, at den pågældende/ægteparret kan få supplerende hjælp. Det vil sige, at den pågældende skal have en frigørelsesattest fra sin arbejdsgiver. På attesten erklærer arbejdsgiveren at ville frigøre personen fra opsigelsesvarslet, hvis denne skulle få tilbudt andet arbejde, der bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende.

Med indførelsen af kravet om frigørelsesattest er der opstået behov for at afhjælpe den situation, at en arbejdsgiver ikke vil udstede eller tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest, hvorefter personen/et ægtepar ikke kan få supplerende hjælp, medmindre pågældende afviser det tilbud om arbejde eller ophører i det arbejde, hvori der kræves frigørelsesattest. Som reglerne er i dag, er det uklart, om der i disse situationer foreligger en rimelig grund til afvisningen eller ophøret, hvilket vil kunne medføre en sanktion efter lovens §§ 38 a og 41. Det er præciseret over for kommunerne, at der i praksis ikke skal sanktioneres i den nævnte situation, jf. den tilsvarende regel om »gyldig grund« for de forsikrede ledige i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Det vil ved en kommende revision af rådighedsbekendtgørelsen for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed blive præciseret, at en person vil have en rimelig grund til at afvise eller ophøre i et arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel, hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest, eller hvis en udstedt frigørelsesattest kaldes tilbage, og personen derfor ikke kan få supplerende hjælp. En person har således også en rimelig grund til at ophøre i et arbejde, hvis ansættelsen ændrer sig, så den pågældende får brug for en frigørelsesattest, og arbejdsgiver ikke vil udstede en sådan.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har det i praksis vist sig, at et ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde (og den deraf følgende rimelige grund til at afvise eller opsige et deltidsarbejde), kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede attesten eller tilbagekalder en allerede udstedt attest. Det overvejes derfor p.t., om der er behov for at justere rådighedsbekendtgørelsen på dette punkt, fx således at der kun stilles krav om frigørelsesattest, hvis den pågældendes indtægt er mindre end det beløb, den pågældende (isoleret set) ville være berettiget til i kontanthjælp.

Forslaget til nyaffattelsen af § 13 indeholder følgende nye bestemmelser:

Stk. 1

Ændringen er redaktionel, idet rådighedsvurderingen er flyttet fra stk. 1 til stk. 2. Det foreslås i overensstemmelse med hidtidig praksis præciseret, at kontanthjælpsmodtagere aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder. For de arbejdsmarkedsparate betyder det, at de skal være aktivt arbejdssøgende på samme måde som forsikrede ledige.

Stk. 2

I stk. 2, som er ny, samles dels rådighedsreglen fra stk. 1, dels udvides den gældende pligt for kommunen til at foretage rådighedsafprøvning af personer, der alene har ledighed som problem, til også at gælde de situationer, hvor personen undlader at møde til en formidlingssamtale i kommunen eller at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsgiveren.

Stk. 3

Stk. 3 er det hidtidige stk. 2 uden ændringer.

Stk. 4

Stk. 4 er det hidtidige stk. 3 om betingelserne for fortsat at modtage hjælp uden at udnytte sine arbejdsmuligheder. Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er som noget nyt indsat en regel om, at der ikke er pligt til at udnytte arbejdsmulighederne under en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er en lempelse i forhold til de gældende regler.

Stk. 5 og 6

Stykkerne er de hidtidige stk. 4 og 5.

Stk. 7 og 8

Forslagene til stk. 7 og 8 er nye og indebærer en udvidelse af de nuværende regler om, at en reelt hjemmearbejdende ægtefælle kan vælge at undlade at udnytte arbejdsmulighederne med den konsekvens, at hjælpen erstattes af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle, jf. nr. 23 og 24.

Ifølge forslaget udvides ordningen på 2 områder:

1) ordningen skal også kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet betingelsen fremover skal være, at den pågældende »udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet«

2) den frivillige ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den pågældende ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til ægtefællen.

Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og det på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i hjemmet, den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.

Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der bør typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse af den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og bestemmelsen kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over perioden som helhed har været marginal.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Stk. 9

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om rådighed og selvforskyldt ledighed for personer, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed.

Der gælder i dag i udstrakt grad samme regler om rådighed for forsikrede som ikke forsikrede ledige. Rådighedsreglerne er dog på visse punkter strammere for kontanthjælpsmodtagere end for forsikrede ledige, og giver mulighed for kommunale skøn. Det betyder, at det er muligt at stille mere vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end til forsikrede ledige. Kommunen kan efter de gældende regler afgøre, at fx personer uden små børn eller personer, der har bosat sig meget langt fra alfarvej, skal have en længere transporttid for at opfylde rådighedspligten end den 3 timers grænse for transport med offentlige transportmidler, der gælder for dagpengemodtagere. Reglerne afskærer på den anden side ikke kommunen fra at fastsætte mindre vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende. Kommunen kan skønsmæssigt beslutte, at fx en enlig forsørger, der skal hente børn i institution inden lukketid, fortsat er berettiget til hjælp, selv om pågældende ikke kan påtage sig et arbejde, der medfører en transporttid på 3 timer.

Der har imidlertid været rejst tvivl om, hvorvidt forskellen i detaljeringsgrad i de to regelsæt har givet muligheder for utilsigtede forskelle i den praktiske anvendelse. Derfor foreslås det, at rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i bekendtgørelsen udformes sådan, at de så vidt muligt bliver identiske med udformningen af rådighedsreglerne for forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf.

De grundlæggende principper i kontanthjælpssystemet - fx om gensidig forsørgelsespligt - vil være uændrede. Det betyder, at manglende rådighed for en kontanthjælpsmodtager fortsat vil indebære, at også ægtefællen mister sin hjælp eller bliver omfattet af en sanktion. Herved adskiller rådighedsreglerne sig fra reglerne for forsikrede ledige. Ligeledes indebærer den højere detaljeringsgrad ikke, at reglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lempes på de punkter, hvor rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler er strammere end for forsikrede ledige.

En præcisering af rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kombineret med et styrket rådighedstilsyn på det kommunale område vil tilsammen medvirke til at sikre en harmonisering af rådighedsforpligtelsen for forsikrede og ikke forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige.

Gældende regler

Efter de gældende regler har kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.

En kvindelig lønmodtager har efter ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær.

Faderen har ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med § 14 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Adoptanter har i vidt omfang samme ret som biologiske forældre til kontanthjælp i forbindelse med barsel. Der kan ydes dagpenge i indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet.

Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet i 32 uger. Forældrene har ret til i stedet at vælge fravær i 40 uger.

Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere har ret til kontanthjælp/starthjælp i den nævnte periode og har ikke pligt til at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 3, nr. 4.

Samlet har en moder på kontanthjælp og starthjælp således ret til 4+12+2+40 = 58 uger i alt, dvs. 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og herefter atter 32 uger, der kan forlænges med 8 uger.

Faderen har ret til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen og ret til fravær (forældreorlov) i 32 uger, der kan forlænges med 8 uger. Det indebærer bl.a., at forældrene kan holde orlov sammen eller i forlængelse af hinanden.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til fravær efter § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel udsættes eller forlænges.

Forslaget

Det foreslås, at personer, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, får ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i sygedagpengeloven.

Dette betyder, at der gives ret til ydelser (kontant- eller starthjælp) ved barsel i de samme perioder, som gælder for lønmodtagere ved barsel.

Retten til fravær medfører, at de pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde i følgende perioder:

For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf. sygedagpengelovens §§ 12 og 13

For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32 uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen, jf. sygedagpengelovens § 13.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til kontanthjælp i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen. Faderen har ret til kontanthjælp i to sammenhængende uger efter fødsel af et dødfødt barn, jf. sygedagpengelovens § 13, stk. 7.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til fravær, forlænges eller udsættes efter bestemmelserne i sygedagpengelovens § 15.

Der foreslås endvidere, at der ikke gives kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere samme ret som lønmodtagere til at udskyde retten til fravær og til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse, da en sådan ret forudsætter, at den pågældende er i beskæftigelse, eller at det er muligt at gå ned i ydelse.

En kontanthjælpsmodtager, der herudover ikke ønsker at stå til rådighed på grund af barsel m.v., kan frasige sig retten til kontanthjælp og vil som følge heraf ikke være omfattet af forpligtelsen til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Som en konsekvens af, at udbetalingsprincippet vedrørende kontanthjælp foreslås ændret fra forudbetaling til bagudbetaling, så den i højere grad svarer til dagpenge, bør personer, der ønsker at få udbetalt hjælp, udnytte sine arbejdsmuligheder i den venteperiode, hvor de fleste normalt vil have bagudbetalt løn, arbejdsløshedsdagpenge og lignende til rådighed. Herefter vil der kunne udbetales kontanthjælp, som pågældende måtte være berettiget til i kraft af, at pågældende har stået til rådighed i en periode.

Derfor foreslås tidspunktet for, hvornår en ansøger skal tilmeldes arbejdsformidlingen, ændret, således at det i givet fald skal ske, når pågældende henvender sig til kommunen og ansøger om kontanthjælp.

De gældende bestemmelser om rådighed går ud på, at kun personer, der får hjælp, skal stå til rådighed. Med det foreslåede princip om bagudbetaling af kontanthjælp indtræder rådighedsforpligtelsen tidligere, i almindelighed en måned før der kan udbetales kontanthjælp, hvorfor § 13 og § 13 a ændres som konsekvens heraf.

Aktivloven indeholder i dag ikke faste regler for, i hvilke situationer en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle har en gyldig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse. Der er i loven alene nævnt en række eksempler på, hvornår der typisk foreligger en gyldig grund. Kommunen skal herudfra konkret vurdere, om der er grundlag for at se bort fra rådighedskravet.

For at præcisere rådighedsbegrebet foreslås det derfor, at der - på samme måde som for forsikrede ledige - i loven fastsættes en udtømmende opregning af, hvornår en kontanthjælpsmodtager har en gyldig grund til at tilsidesætte sin rådighedsforpligtelse. Den udtømmende liste skal efter forslaget til den nye bestemmelse i § 13, stk. 3 omfatte de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. For så vidt angår de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed, vil der med forslaget til bestemmelsen i § 13, stk. 4 fortsat skulle indgå et skønsmæssigt element i rådighedsvurderingen, idet kommunen for denne gruppes vedkommende skal foretage vurderingen med udgangspunkt i den udtømmende liste over de gyldige grunde.

Der er med forslaget til den udtømmende liste tale om 9 gyldige grunde for en kontanthjælpsmodtager og dennes ægtefælle til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen.

Der er for 4 af de gyldige grunde på listen - § 13, stk. 3, nr. 2, 4, 5 og 9 - tale om en videreførsel af nuværende regler i aktivloven, nemlig reglerne om henholdsvis helbredsmæssige problemer, ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, manglende pasningsmulighed for børn samt arbejde med produktion af krigsmateriel. Forslaget i § 13, stk. 3, nr. 2 om sygdom som gyldig grund omhandler de tilfælde, hvor en person, der ellers kun har ledighed som problem, midlertidigt på grund af sygdom er ude af stand til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det forudsættes efter forslaget, at der er den fornødne dokumentation for sygdommen. Denne dokumentation kan f.eks. foreligge i form af lægeerklæring. Med hensyn til forslaget i § 13, stk. 3, nr. 5 om manglende pasningsmulighed for børn forudsættes det, at den pågældende har søgt og fortsat søger offentlig dagpasning.

For 3 af de gyldige grunde - § 13, stk. 3, nr. 1, 3 og 8 er der tale om en lovfæstelse af den hidtidige praksis om undtagelsesgrunde fra rådighedsforpligtelsen. Dette gælder de tilfælde, hvor personen har transportmæssige problemer samt hvor tilbudet ikke indholdsmæssigt er et rimeligt tilbud eller er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

Endelig er der med de 2 gyldige grunde i § 13, stk. 3, nr. 6 og 7 tale om regler, der svarer til rådighedsreglerne for de forsikrede ledige.

Aktivloven indeholder i dag ikke faste regler for, i hvilke situationer en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle har en gyldig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse. Der er i loven alene nævnt en række eksempler på, hvornår der typisk foreligger en gyldig grund. Kommunen skal herudfra konkret vurdere, om der er grundlag for at se bort fra rådighedskravet.

For at præcisere rådighedsbegrebet foreslås det derfor, at der - på samme måde som for forsikrede ledige - i loven fastsættes en udtømmende opregning af, hvornår en kontanthjælpsmodtager har en gyldig grund til at tilsidesætte sin rådighedsforpligtelse. Den udtømmende liste skal efter forslaget til den nye bestemmelse i § 13, stk. 3 omfatte de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. For så vidt angår de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed, vil der med forslaget til bestemmelsen i § 13, stk. 4 fortsat skulle indgå et skønsmæssigt element i rådighedsvurderingen, idet kommunen for denne gruppes vedkommende skal foretage vurderingen med udgangspunkt i den udtømmende liste over de gyldige grunde.

Der er med forslaget til den udtømmende liste tale om 9 gyldige grunde for en kontanthjælpsmodtager og dennes ægtefælle til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen.

Der er for 4 af de gyldige grunde på listen - § 13, stk. 3, nr. 2, 4, 5 og 9 - tale om en videreførsel af nuværende regler i aktivloven, nemlig reglerne om henholdsvis helbredsmæssige problemer, ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, manglende pasningsmulighed for børn samt arbejde med produktion af krigsmateriel. Forslaget i § 13, stk. 3, nr. 2 om sygdom som gyldig grund omhandler de tilfælde, hvor en person, der ellers kun har ledighed som problem, midlertidigt på grund af sygdom er ude af stand til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det forudsættes efter forslaget, at der er den fornødne dokumentation for sygdommen. Denne dokumentation kan f.eks. foreligge i form af lægeerklæring. Med hensyn til forslaget i § 13, stk. 3, nr. 5 om manglende pasningsmulighed for børn forudsættes det, at den pågældende har søgt og fortsat søger offentlig dagpasning.

For 3 af de gyldige grunde - § 13, stk. 3, nr. 1, 3 og 8 er der tale om en lovfæstelse af den hidtidige praksis om undtagelsesgrunde fra rådighedsforpligtelsen. Dette gælder de tilfælde, hvor personen har transportmæssige problemer samt hvor tilbudet ikke indholdsmæssigt er et rimeligt tilbud eller er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

Endelig er der med de 2 gyldige grunde i § 13, stk. 3, nr. 6 og 7 tale om regler, der svarer til rådighedsreglerne for de forsikrede ledige.