Aktivloven § 10 a

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov.

Det fremgår af § 10 a, stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov, hvis

1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

a) den pågældende er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at i lovens § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven. Det fremgår videre af stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når de får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven, hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, personen er eftersøgt med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller personen bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1, ændres »hvis« til: »når«. Med forslaget bliver »hvis« i bestemmelsens stk. 1 ændret, så den svarer til det korrekte »når«, som fremgår af stk. 2.

Ændringen er uden indholdsmæssig betydning.

Efter den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal kriminalforsorgen underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven. Det fremgår af stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når de får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven, hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, personen er eftersøgt med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller personen bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at der i § 10 a indsættes tre nye stykker.

Det foreslås som § 10 a, stk. 3 , at en psykiatrisk afdeling skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelse eller indlæggelse og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges på den psykiatriske afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager ydelser efter loven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark, således at der f.eks. også kan tages højde for boligstøtteberegningen, når personen anbringes eller indlægges.

Forslaget skal sikre, at de psykiatriske afdelinger har pligt til at udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og for personer, som anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, til kommunen med henblik på en eventuel standsning af udbetaling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og eventuel ansøgning om engangshjælp efter § 25 a, i lov om aktiv socialpolitik, i forbindelse med udskrivelsen.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om personnummer, og kommunen vil således ikke modtage oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som § 10 a, stk. 3, 2. pkt . , at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Der kan være tale om pension eller ydelser efter lov om individuel boligstøtte.

Forslaget vil betyde, at kommunen bliver kontaktpunkt for behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler en ydelse, som skal stoppes eller omberegnes, som f.eks. boligstøtte, der eventuelt skal stoppes eller omberegnes, når borgeren ikke længere har fast ophold i boligen. Efter forslaget skal kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som foretager en vurdering af, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for at indgå i beregningen af og/eller modtage boligstøtte i forbindelse med indlæggelsen.

Behandlingsstederne har ikke mulighed for at foretage opslag om boligstøtten i indkomstregisteret, da boligstøtten er en skattefri ydelse, der ikke indberettes til indkomstregistreret. Oplysninger om boligstøtten, som behandlingsstederne videregiver til kommunen, vil således bero på borgerens egne oplysninger om borgerens økonomiske forhold.

Det forudsættes således, at kommunen gør brug af sin terminaladgang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 10 a, stk. 4, at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 3, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 3 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven. Det vil være nødvendigt, at det i indkomstregistret bliver adgang til at se oplysninger om CVR/SE på den myndighed, som udbetaler ydelsen samt størrelsen på det udbetalte beløb, således at det kan udledes ud fra beløbets størrelse, om der kan være tale om kontanthjælp eller pension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 10 a, stk. 3, hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en underretningspligt til kommunen. Forslaget til § 10 a, stk. 4, vil betyde, at den psykiatriske afdeling vil kunne slå op i indkomstregistret for at se, om de personer, der med lovforslaget foreslås at få stoppet deres ydelse, modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til indkomstregistret med henblik på at vurdere, om en person skal have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afdeling alene skal anvende adgangen til indkomstregisteret i tilfælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplysninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis personen ikke er dømt efter de bestemmelser i straffeloven, der medfører, at en ydelse efter forslaget vil skulle stoppes, eller at der foreligger oplysninger om, at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere, at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante medarbejdere.

Det foreslås som § 10 a, stk. 5, at kommunen skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 3, på det tidspunkt, hvor kommunen stopper kontanthjælpen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, og når kommunen igangsætter en ydelse efter loven i forbindelse med udskrivning.

Det vil betyde, at behandlingsstedet får oplysning om, at den indlagte persons kontanthjælp stopper. Dermed sikrer forslaget, at behandlingsstedet bliver opmærksom på, at personen ikke længere modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, og behandlingsstedet kan udbetale et beløb til fornødenheder efter sundhedslovens § 91.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For en beskrivelse af, hvordan den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 29, nr. 3 og den foreslåede nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, vil blive anvendt til at fastsætte regler om hjælp til personer omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78 eller personer, som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og nr. 4

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp ved løsladelsen senest 14 dage før løsladelsen. Engangshjælpen skal kunne udbetales til personen på dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen. Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp senest 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 25 a, stk. 4 , 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik efter »fængsel« indsættes » eller en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller udskrives efter en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.«.

Det foreslås endvidere, at der ændres to steder i § 25 a, stk. 4 , 1. pkt. , et sted i 3. pkt., og et sted i 4. pkt. fra »løsladelsen« til » løsladelsen eller udskrivelsen«.

Efter forslagets indhold vil retspsykiatriske patienter, der er indlagt som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, få ret til at ansøge om engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik forud for udskrivelsen.

Forslaget vil betyde, at en person, der skal udskrives efter en anbringelse- eller behandlingsdom, og som står uden et forsørgelsesgrundlag på tidspunktet for udskrivelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før udskrivelsen. Engangshjælpen skal kunne udbetales til personen på dagen for udskrivelsen.

Tilsvarende vil efter forslagets indhold gælde for personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslaget vil indebære, at retspsykiatriske patienter, der bliver udskrevet og ikke kan forsørge sig selv, ikke vil stå uden forsørgelse i den første tid efter udskrivelsen, fordi de ellers først vil skulle henvende sig til kommunen på udskrivelsesdagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp først startes på dette tidspunkt. Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp senest 14 dage forud for tidspunktet for udskrivelsen. Kommunen og behandlingsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling af oplysninger om udskrivelsesdato, muligheden for forsørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp m.v.

Det vil endvidere betyde, at hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for udskrivelsen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt efter de gældende regler, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalingen vil tilsvarende ske efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.

Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.

I kapitel 4 indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.

Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1 og 2 , i loven ændres »kapitel 4, 6 eller 7 til kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.

Den foreslåede ophævelse af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik vil skulle ske i overensstemmelse med, at der i forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes samtidig til et nyt kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik med indeværende lovforslag.

Endvidere vil der med henvisningen i bestemmelsen til kapitel 6 a, 6 b og 6c blive fastsat, at kriminalforsorgens underretningspligt også gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der modtager revalideringsydelse under revalidering.

Retten til at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (dvs. integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse m.v.) kan efter de gældende regler i navnlig § 5, § 13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 69, stk. 4 og 5, § 69 k, stk. 4, § 74 e, bevares under ophold i udlandet.

I den foreslåede nye § 10 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fastsættes det, at retten til ydelser efter loven ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 1, 2, pkt., at retten ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for kommunen til at træffe afgørelse om, at retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Kommunens afgørelse om, at retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik er ophørt, skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, herunder krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørelse om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i udlandet, skal vurderes efter lovens almindelige bestemmelser herom, jf. § 5 og § 91, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 2, fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.

Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som er nærmere omtalt nedenfor.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, er det efter den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 3, en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at den pågældende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Derefter finder de almindelige regler for indgivelse af ansøgning anvendelse. Det betyder, at der kan indgives ansøgning om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, så længe personen befinder sig her i landet, og at der kan udbetales hjælp, såfremt personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat består en afgørelse om pasinddragelse.

Revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse ydes ikke efter ansøgning, men efter kommunens visitation og i nogle tilfælde via rehabiliteringsteam. En person, der tidligere har modtaget disse ydelser, vil fortsat kunne modtage disse ydelser, men kommunen skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller fleksjob og eventuelt træffe afgørelse om, at personen ikke længere er berettiget til at være omfattet af de nævnte ordninger.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 c i lov om aktiv socialpolitik fastsættes det, at en person ikke har ret til ydelser efter loven i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis ydelsen til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af ydelsen ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommunen vil modtage disse oplysninger fra anklagemyndigheden i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. herom nedenfor. Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne træffes afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen for disse 42 dage. Om kommunens kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling henvises til den foreslåede bestemmelse i § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at kommunen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i lovens § 10 d, stk. 1, 1. pkt., at politiet skal underrette kommunen, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager de relevante ydelser.

I bestemmelsens 2. pkt. foreslås det fastsat, at kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Dette vil sikre, at kommunen kan træffe afgørelse straks efter politiets underretning i stedet for at skulle følge de normale procedurer.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt . Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 10 b, stk. 2, hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat som § 10 d, stk. 2 , at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget ydelser efter loven. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter af lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil fremover være relevant for en ny opholdskommune at vide, om en nytilflyttet borger er blevet genstand for en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c i den tidligere opholdskommune. Det gælder f.eks., når en kontanthjælpsmodtagers ydelse er ophørt efter den foreslåede § 10 b, stk. 1, idet det fremgår af § 10 b, stk. 3, at det er en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at den pågældende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om dette, kan der i nogle tilfælde blive udbetalt ydelser efter lov om aktiv socialpolitik uden, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Oplysningen vil først skulle videregives til en ny kommune i forbindelse med, at borgeren på ny søger om kontanthjælp. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan videregives fra den gamle kommunen til den nye kommune er reguleret af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som gælder for ansøgningssager.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholdskommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c. Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser. Det vurderes at være nødvendigt at fravige samtykkekravet i efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område for de personer, der har fået en afgørelse efter forslaget til §§ 10 a og 10 c.

Det foreslås derfor fastsat som § 10 e , at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c og dermed også, at den pågældende tidligere har modtaget kontanthjælp eller anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

En tidligere opholdskommune vil som følge af forslaget blive forpligtet til at videregive oplysninger til den nye opholdskommune til brug den nye opholdskommunes behandling af en ansøgningssag efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik uanset om borgeren har givet samtykke.

Formålet med forslaget er at sikre, at den nye kommune i alle relevante sager kan tage stilling til, om der skal ydes hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, på et korrekt grundlag.

Efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen løbende følge sager efter loven for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Det foreslås, at der indsættes generelle bestemmelser direkte i loven om pligt for politiet og kriminalforsorgen til at underrette kommunen, hvis en person, der modtager ydelser efter lovens kapitler 4, 6 eller 7, er frihedsberøvet eller unddrager sig frihedsberøvelse.

For så vidt angår kontanthjælp, er det i medfør af lovens § 29, nr. 2, allerede administrativt fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000, at kriminalforsorgen har pligt til at underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen ved, at en frihedsberøvet person modtager kontanthjælp.

Efter forslagets § 10 a får politiet eller kriminalforsorgen pligt til at underrette kommunen, når disse myndigheder får formodning om, at en person, som er frihedsberøvet på grund af et strafbart forhold, eller som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, samtidig modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i loven.

Pligten til underretning vil give kommunen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af almindelig hjælp (kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse) efter loven, når betingelserne for at yde hjælpen, eksempelvis at man udnytter sine arbejdsmuligheder, følger et revalideringsforløb eller står til rådighed for et fleksjob, ikke længere er opfyldt.

Der vil ikke ske ændringer i den hjælp, der i medfør af bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 kan ydes til personer, der er frihedsberøvet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.