Aktivloven

Aktivloven § 107

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 14 – Finansiering m.v.

§ 107.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifterne til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

  1. 1)

    udlændingelovens §§ 7 og 8,

  2. 2)

    udlændingelovens § 9 b,

  3. 3)

    udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

  4. 4)

    udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen føres tilbage til en sådan person,

  5. 5)

    udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis far eller mor har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

  6. 6)

    udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

  7. 7)

    udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

  8. 8)

    udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

  9. 9)

    udlændingelovens § 9 e.

Stk. 2.

Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

  1. 1)

    udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

  2. 2)

    udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 107

Senere ændringer

ÆndringL 4 (2014-15, 2. samling) · bemærkning til § 33, nr. 4LOV nr 994 af 30/08/2015 · 30. august 2015

§ 107 i lov om aktiv socialpolitik fastslår de situationer, hvor staten afholder den fulde udgift til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter bestemte regler i udlændingeloven.

Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1, konsekvensændres som følge af ændringer i udlændingeloven.

Der sker ikke med forslaget indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

ÆndringL 191 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 79LOV nr 417 af 10/06/2003 · 10. juni 2003

Staten skal refundere 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik og ved ansættelse med løntilskud. Ved løntilskud tænkes på situationer, omfattet af den foreslåede § 51, stk. 2, efter hvilken, der for revalidender, der ansættes efter kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager en løn som er lavere end revalideringsydelsen, suppleres op til niveauet for revalideringsydelse.

Forslagene er i øvrigt en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

ÆndringL 191 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 80LOV nr 417 af 10/06/2003 · 10. juni 2003

Staten skal refundere 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik og ved ansættelse med løntilskud. Ved løntilskud tænkes på situationer, omfattet af den foreslåede § 51, stk. 2, efter hvilken, der for revalidender, der ansættes efter kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager en løn som er lavere end revalideringsydelsen, suppleres op til niveauet for revalideringsydelse.

Forslagene er i øvrigt en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

ÆndringL 148 (1999-00) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 57 af 25/01/2000 · 25. januar 2000

Forslaget indebærer, at de udgifter, der er nævnt i § 107, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kun dækkes fuldt ud af staten for så vidt angår de i § 107, stk. 1, nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden integrationslovens ikrafttræden. For udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere, finder de almindelige refusionsbestemmelser i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 107.