Aktivloven § 104

Kommunen udbetaler efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig. Der kan også udbetales ledighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, og som holder ferie enten fra sit fleksjob eller under en ledighedsperiode. Endelig kan der i en periode på højest 78 uger efter ansættelsen i et ordinært job udbetales ledighedsydelse til pågældende. Dette følger af § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, dog 50 pct. ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når personen efterfølgende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen. Dette følger af § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12, og 2.2.

For personer, der modtog ledighedsydelse før den 1. juli 2014, foreslås det i § 104, stk. 1, 1. pkt., at kommunen (fortsat) skal modtage 30 pct. i refusion af udbetalt ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f, og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, så længe pågældende fortsat modtager ledighedsydelse.

Hvis personen er visiteret til et fleksjob i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014 og er eller bliver ansat i et fleksjob den 1. juli 2014 eller senere, vil kommunens ret til refusion blive omfattet af refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor personen bliver ansat i et fleksjob og dermed omfattet af forslaget til § 30, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Hvis personen herefter bliver ledig, vil ledighedsydelsen være omfattet af reglerne i refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2.

Der er tale om en konsekvensændring. I forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.) blev der ved en fejl ikke foretaget en konsekvensændring af henvisningen til § 74 d, stk. 2, hvor størrelsen af ledighedsydelse tidligere fremgik. Størrelsen af ledighedsydelse fremgår nu af § 74 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 104, stk. 1 , ændres til § 74 a, stk. 2 og 3.

Efter de gældende regler i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik fremgår det nu af § 104, stk. 1, 3. pkt. , at kommunerne fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Efter de gældende regler i § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 30 pct. i refusion af kommunens udgifter til særlig ydelse. Hvis personen, der modtager særlig ydelse deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager kommunen 50 pct. i statsrefusion. Kommunerne afholder endvidere fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a samt § 3, nr. 20, til § 74 i i lov om aktiv socialpolitik, ophæves § 104, stk. 2 , idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at starthjælpen ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Efter gældende lovs § 104, stk. 1, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f og 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse under ferie efter §§ 74 e og 74 h. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse.

Det foreslås, at refusionssatsen ændres til 30 pct. for kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f, herunder til ledighedsydelse under ferie efter §§ 74 e og 74 h. For personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten dog 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Det bemærkes, at ledighedsydelsesmodtagere ikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. forslaget til denne lovs § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Efter gældende lovs § 104, stk. 2, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse efter § 74 i. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse.

Det foreslås, at refusionssatsen ændres til 30 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse efter § 74 i. For personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten dog 50 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse. Det bemærkes, at modtagere af særlig ydelse ikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. forslaget til denne lovs § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 4, nr. 1 og 5.

Refusionssatsen foreslås ændret som konsekvens af ændringen af refusionssatsen fra 65 pct. til 50 pct. i bestemmelsens stk. 1 og 2.

Det foreslås, at det indføjes i bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Bestemmelsen bringes derved i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lovens § 100, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 4, nr. 5 og 6.

Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse. Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er uafhængig af, om modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse får tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 - 11.

Det foreslås i tilknytning til forslaget i § 2, om udvidet adgang til at give tilbud til modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, at staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, når modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse modtager beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 10 - 11. Er modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved tilbud, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

I disse regler vil det blive fastsat, at et tilbud i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion. Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal er mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse at deltage på et lavere timetal. Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den pågældende person ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om ugen. Timetallet på 10 timer vil som nævnt kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og 65 pct. forudsættes evalueret efter 2 år med henblik på at vurdere, om incitamentet har effekt på at nedbringe antal personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse.

Kommunen afholder fortsat fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse og særlig ydelse, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 14 måneder inden for 24 måneder.

Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse. Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er uafhængig af, om modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse får tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 - 11.

Det foreslås i tilknytning til forslaget i § 2, om udvidet adgang til at give tilbud til modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, at staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, når modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse modtager beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 10 - 11. Er modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved tilbud, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

I disse regler vil det blive fastsat, at et tilbud i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion. Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal er mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse at deltage på et lavere timetal. Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den pågældende person ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om ugen. Timetallet på 10 timer vil som nævnt kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og 65 pct. forudsættes evalueret efter 2 år med henblik på at vurdere, om incitamentet har effekt på at nedbringe antal personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse.

Kommunen afholder fortsat fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse og særlig ydelse, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 14 måneder inden for 24 måneder.

Efter § 100, stk. 1, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 (kontanthjælp og starthjælp). Når den person, der modtager hjælpen, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.

Efter § 103 refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f og 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e og § 74 h.

Efter § 104, stk. 2, refunderer staten 35 pct. af den særlige ydelse efter § 74 i.

Det foreslås, at kommunen mister retten til statsrefusion for udgifter til starthjælp, kontanthjælp, ledighedsydelse og særlig ydelse for personer visiteret til fleksjob, når personerne har modtaget denne hjælp efter visitationen til fleksjob i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Refusionen mistes uanset at personen har skiftet opholdskommune en eller flere gange efter visitationen til fleksjob. Hvis personerne efterfølgende har været i fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion.

Efter § 100, stk. 1, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 (kontanthjælp og starthjælp). Når den person, der modtager hjælpen, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.

Efter § 103 refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f og 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e og § 74 h.

Efter § 104, stk. 2, refunderer staten 35 pct. af den særlige ydelse efter § 74 i.

Det foreslås, at kommunen mister retten til statsrefusion for udgifter til starthjælp, kontanthjælp, ledighedsydelse og særlig ydelse for personer visiteret til fleksjob, når personerne har modtaget denne hjælp efter visitationen til fleksjob i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Refusionen mistes uanset at personen har skiftet opholdskommune en eller flere gange efter visitationen til fleksjob. Hvis personerne efterfølgende har været i fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion.

Staten skal refundere 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik og ved ansættelse med løntilskud. Ved løntilskud tænkes på situationer, omfattet af den foreslåede § 51, stk. 2, efter hvilken, der for revalidender, der ansættes efter kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager en løn som er lavere end revalideringsydelsen, suppleres op til niveauet for revalideringsydelse.

Forslagene er i øvrigt en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen er redaktionel.

Der foreslås samme refusionsprocent for ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob som til personer, der er visiteret til fleksjob.

Ændringen er redaktionel.

Efter de gældende regler får kommunerne refunderet alle udgifterne til løntilskud til fleksjob. Den manglende kommunale medfinansiering af fleksjob kan indebære, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang foretager den nødvendige forebyggende indsats i form af aktivering og revalidering.

Forslaget indebærer, at kommunerne bliver medfinansierende på fleksjob, der etableres efter den 1. januar 2002. Til gengæld vil kommunerne delvis få refusion fra staten for de udgifter kommunerne har til ledighedsydelse, der udbetales efter lovens ikrafttræden.

Forslaget kan ses i sammenhæng med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, da der skabes et økonomisk incitament for kommunerne til at foretage den nødvendige forebyggende indsats ved at indføre kommunal medfinansiering.

Indførelse af refusion af kommunernes udgifter til ledighedsydelse vil mindske incitamentet for kommunerne til at indlede sag om førtidspension, hvor der er en statslig refusion på 35 pct., frem for at undersøge mulighederne for, at den pågældende kan beholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fleksjob.

Staten refunderer i dag 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74.

Det foreslås, at kommunen afholder udgiften til ledighedsydelsen i de op til tre måneder efter visitationen, hvor der ventes på fleksjob, og at der ikke gives refusion til kommunen af udgifterne hertil. Dette skyldes et ønske om også økonomisk at tilskynde kommunerne til at tilvejebringe et fleksjob. Den manglende refusion skal også ses i lyset af, at der ikke gives kommunerne refusion for sygedagpenge, der udbetales ud over 52 uger.

Det foreslås, at der gives 50 pct. refusion fra staten på udgiften til ledighedsydelse under ferie.

Det præciseres, at der kun kan ydes refusion af kommunens udgifter til tilskud til fleksjob og skånejob. Ændringen er redaktionel.