Aktivloven § 100

Det fremgår af § 100, i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter §§ 27 og 29.

Det foreslås i § 100 at ændre §§ 27 og 29 til § 29.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 bliver ophævet med lovforslagets § 1, nr. 49.

Efter § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, refunderer staten inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

Der kan ifølge § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som udgangspunkt ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, medmindre det gives som tilbud efter §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter loven § 12, stk. 1, 2. pkt., kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Med hjemmel i lovens § 12, er der i bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde fastsat regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter en person kan deltage i og samtidig bevare retten til hjælp. Efter bekendtgørelsen kan en person under nærmere omstændigheder med kommunens godkendelse deltage i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer om ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, og som ikke er led i en uddannelse, der berettiger til dagpenge på dimittendvilkår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, at der fra 1. januar 2019 ikke ydes refusion efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet.

Det foreslås, at § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik ophæves. Dermed kan kommunerne heller ikke få refusion af udgifter til uddannelsesaktiviteter efter lovens § 12, som de hidtil har fået efter bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler modtager kommunen 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen er i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 50 pct. i refusion, dog modtages der 65 pct. i refusion, hvis en person, som modtager revalideringsydelse, deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i lov om aktiv socialpolitik.

Dette gælder også for hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, samt hjælp til disse personers børn under 18 år. Denne persongruppe vil som udgangspunkt ikke få tilbud m.v., da de har nået tilbagetrækningsalderen, og udgangspunktet er derfor, at kommunerne har modtaget 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt til denne persongruppe.

Det gælder endvidere for hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik til personer, der får hjælp til boligudgifter og forsørgelse af børn m.v., når personen er varetægtsfængslet, indsat til afsoning m.v. Kommunen modtager 30 pct. i refusion for udgifter til hjælp til denne persongruppe.

Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbsydelse - foreslås det, at § 100, stk. 1-3, ophæves. Da disse former for hjælp ikke skal indgå i den foreslåede refusionsomlægning, foreslås der i stedet indsat en bestemmelse – § 100, stk. 1 – som vedrører kommunernes ret til refusion for hjælp udbetalt til de nævnte persongrupper, således at der ydes 30 pct. i statsrefusion.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler.

Samtidig skal der foretages en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af § 100, stk. 1, idet § 100, stk. 4, nu bliver stk. 2.

Det fremgår af § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder personer under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår videre, at kommunen ingen refusion modtager fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion fra staten, hvis et tilbud ikke er påbegyndt rettidigt efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til tilbuddet påbegyndes, er suspenderet for årene 2013 og 2014, jf. § 100, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.

Det foreslås på denne baggrund, at reglen om, at kommunerne ikke har ret til refusion fra staten, hvis et tilbud efter kapitel 17 ikke er givet rettidigt, ophæves permanent.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder personer under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår videre, at kommunen ingen refusion modtager fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion fra staten, hvis et tilbud ikke er påbegyndt rettidigt efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til tilbuddet påbegyndes, er suspenderet for årene 2013 og 2014, jf. § 100, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.

Det foreslås på denne baggrund, at reglen om, at kommunerne ikke har ret til refusion fra staten, hvis et tilbud efter kapitel 17 ikke er givet rettidigt, ophæves permanent.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves 3. og 4. pkt., jf. forslaget til lovens § 100, stk. 1 , idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 100, stk. 6, om midlertidig suspension af reglen om kommunernes manglende ret til refusion, når tilbud ikke er givet til tiden, i årene 2013 og 2014, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Efter de gældende regler i § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen ingen refusion for udgifter til hjælp efter kapitel 4 fra det tidspunkt, hvor en person har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes.

Det foreslås at suspendere reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i årene 2013 og 2014.

Med suspensionen af § 100, stk. 3, i loven, vil det ikke have refusionsmæssig betydning for kommunerne, hvis tilbuddet ikke gives efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i årene 2013 og 2014.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Der foreslås indsat en henvisning til § 100, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 73, således at det fremgår, at § 100, stk. 2, er en undtagelse fra hovedreglen om, at der ydes 30 pct. refusion for kommunernes udgifter til hjælp efter kapitel 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at starthjælpen ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at starthjælpen ophæves.

Det foreslås således, at starthjælp udgår af § 100, stk. 1, 3. pkt., da denne ydelse afskaffes, og dermed ikke længere skal indgå i beregningen af, hvornår kommunerne mister retten til refusion for personer, der er visiteret til fleksjob og har modtaget ydelser i 18 måneder indenfor 24 måneder efter fleksjobvisiteringen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter lovforslagets § 1, nr. 70, foreslås der indsat et nyt § 100, stk. 2, som regulerer kommunernes ret til refusion for udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer, der er omfattet med et integrationsprogram. Bestemmelsen er overført uændret fra integrationsloven til lov om aktiv socialpolitik, og kommunerne får fortsat 50 pct. i refusion for udgifter til ydelser til personer, der er omfattet af et integrationsprogram.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Efter gældende lovs § 100 refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 (kontanthjælp og starthjælp). Under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11 refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter til kontant- og starthjælp. For så vidt angår revalidering omfatter bestemmelsen modtagere af starthjælp, der også under revalidering modtager starthjælp, jf. gældende lovs § 47, stk. 4.

Det foreslås, at staten fremover refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4. For personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder som led i revalidering eller forrevalidering, refunderer staten dog 50 pct. af kommunens udgifter til kontant- og starthjælp.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge ændringen af refusionssatsen fra 65 pct. til 50 pct., jf. bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til denne lovs § 1, nr. 4.

Efter de gældende regler får kommunerne med virkning fra den 1. juli 2006 som hovedregel refunderet 35 pct. af deres udgifter til hjælp efter lovens kapitel 4 (kontant- og starthjælp mv.).

Hjælp efter kapitel 4, der ydes under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller under tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderes dog med 65 pct.

Der foreslås en sproglig præcisering af § 100, stk. 1, så det tydeligere fremgår, at kommunen får 65 pct. i refusion under tilbuddet, også hvis den ledige har korterevarende fravær fra tilbuddet. Det er således forudsat, at korterevarende fravær, som skyldes, at den ledige udebliver fra tilbuddet, fx. bliver syg, ikke skal afskære kommunen fra at kunne få 65 pct. i refusion.

Efter den gældende lovs § 100, stk. 2, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 680 af 22. juni 2006, hvor det bl.a. er fastsat, at det normalt er et krav for at få 65 pct. refusion, at et tilbud i gennemsnit er på mindst 10 timer om ugen.

Det følger af velfærdsaftalen, at refusionen på 65 pct. for kommunens udgifter til kontant- og starthjælp med virkning fra 1. januar 2008 skal være betinget af aktivering i mindst 25 timer om ugen.

Bemyndigelsen i stk. 2 (der bliver stk. 3), vil derfor blive anvendt til at fastsætte regler om, at tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder revalidender og forrevalidender, skal have en varighed på mindst 5 timer om dagen i gennemsnit sammen med eventuel ordinær beskæftigelse for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion af hjælpen.

Hvis det kan dokumenteres, at aktivering kun kan ske i et mindre omfang – fx på grund af misbrugsproblemer – vil det blive fastsat, at kommunen bevarer 65 pct. i refusion af hjælpen svarende til de gældende regler.

I overensstemmelse med velfærdsaftalen foreslås det, at kommunen ikke modtager refusion af udgifter til kontant- og starthjælp, når tilbud ikke er givet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunen mister refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt.

Kommunernes pligt til at give tilbud efter kapitel 17, indebærer dels, at tilbuddene skal gives og kunne påbegyndes inden for en given frist, og dels at tilbud skal have en vis længde.

Det afgørende for at bevare refusionen er således, om kommunen har efterlevet sine forpligtelser efter kapitel 17, og ikke, om den ledige påbegynder eller har deltaget i tilbuddet. I denne forbindelse kan det fremhæves, at ledige, der ikke deltager i tilbud vil kunne sanktioneres efter de gældende regler.

Hvis kommunen fx giver tilbud en måned for sent, mister kommunen således refusionen for den hjælp, der er udbetalt i den pågældende måned.

Hvis kommunen fx giver et tilbud på to uger i sammenhæng inden for de fastsatte frister, er betingelserne i kapitel 17 ikke opfyldt, og kommunen får først refusion, når der er afgivet et tilbud på sammenhængende 4 uger eller den længde, som nu i øvrigt gælder for den pågældende person.

Når kommunen har givet tilbud i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, vil det følge af de regler, der fastsættes med hjemmel i § 100, stk. 2, (der bliver stk. 3), om kommunen har ret til 65 eller 35 pct. i refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp. Der henvises herved til forslaget under § 4, nr.16.

Efter § 100, stk. 1, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 (kontanthjælp og starthjælp). Når den person, der modtager hjælpen, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.

Efter § 103 refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f og 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e og § 74 h.

Efter § 104, stk. 2, refunderer staten 35 pct. af den særlige ydelse efter § 74 i.

Det foreslås, at kommunen mister retten til statsrefusion for udgifter til starthjælp, kontanthjælp, ledighedsydelse og særlig ydelse for personer visiteret til fleksjob, når personerne har modtaget denne hjælp efter visitationen til fleksjob i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Refusionen mistes uanset at personen har skiftet opholdskommune en eller flere gange efter visitationen til fleksjob. Hvis personerne efterfølgende har været i fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion.

Med forslaget ændres den nuværende refusionssats for kommunernes udgifter efter aktivlovens kapitel 4 (kontant- og starthjælp mv.) fra de nugældende 50 pct. til 65 pct. i aktive perioder og 35 pct. i passive perioder. Aktive perioder er de perioder, hvor modtageren af hjælpen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik), samt perioder, hvor personen modtager kontant- eller starthjælp under et forrevalideringsforløb efter aktivlovens kapitel 6.

Samtidig præciseres det, at refusionsbestemmelsen også omfatter hjælpen til revalidender, hvor revalideringsydelsen er erstattet af starthjælp, jf. lovens § 47, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 8. Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i § 1, nr. 19.