Byggeloven

Byggeloven § 4

Gældende tekst efter LBK nr 1178 af 23/09/2016.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommes udbyggede arealer

§ 4.

En bebyggelse må først tages i brug, når der er:

  1. a)

    adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

  2. b)

    afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen,

  3. c)

    drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og

  4. d)

    forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med beredskabsloven.

Stk. 2.

Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tages i brug.

Stk. 3.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1178 af 23/09/2016 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 4.