Byggeloven § 33
Gældende tekst efter LBK nr 1178 af 23/09/2016.
Kapitel 5 – Forskellige bestemmelser · Markedskontrol
§ 33.
Ved lovens ikrafttræden ophæves:
- a)
byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972, som ændret ved lov nr. 311 af 19. juni 1974,
- b)
byggelov for staden København nr. 148 af 29. marts 1939 med senere ændringer,
- c)
bygningsvedtægternes bestemmelser om grundkredse og byggeområder, bortset fra bestemmelserne om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelser, der ophæves efter reglerne i § 59 i lov om kommuneplanlægning.
Bygningsreglement 1972 med tillæg og de bestemmelser i bygningsvedtægterne, der ikke er omfattet af stk. 1, litra c, ophæves ved indførelse af et nyt bygningsreglement.
Transport- og bygningsministeren fastsætter i en bekendtgørelse, hvilke bestemmelser udstedt i medfør af byggelov for staden København der forbliver i kraft indtil indførelsen af et nyt bygningsreglement.
Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1178 af 23/09/2016 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 33.