Byggeloven

Byggeloven § 12 a

Gældende tekst efter LBK nr 1178 af 23/09/2016 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommes udbyggede arealer

§ 12 A.

Når jordbundsforholdene eller andre forhold i et område er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i forbindelse med et byggearbejde.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Kommunalbestyrelsen giver ejerne meddelelse om beslutningen og lader den tinglyse på ejendommene.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1178 af 23/09/2016 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 24. januar 2022

Afgørelse i klagesag om Frederikshavn Kommunes screeningsafgørelse om, at lokalplan nr. SKA.E.05.06.01 og kommuneplantillæg nr. 15.86, ikke skal miljøvurderes

Frederikshavn Kommune traf den 19. marts 2021 afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. SKA.E.05.06.01, Erhvervsområde ved Buttervej, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 15.86 (screeningsafgørelse). En nabo til planområdet har klaget over screeningsafgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening er opfyldt i forhold til grundvand og materielle goder. Planklagenævnet kan ikke behandle de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over screeningsafgørelsen. Det betyder, at screeningsafgørelsen stadig gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Området og plangrundlaget Området Sagen vedrører lokalplan nr. SKA.E.05.06.01, Erhvervsområde ved Buttervej, samt kommuneplantillæg nr. 15.86 til kommuneplan 2015. Planområdet er ca. 5. … Emne: Miljøvurderingsloven. Henvisninger: Miljøvurderingsloven § 48; Planloven § 58; Byggeloven § 12 a; Miljøvurderingsloven § 1