Barselsloven § 49
Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.
Kapitel 12 – Administration m.v.
§ 49.
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.
En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Tilbagebetalingsbeløb opkræves af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barselsloven § 49
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 49LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Bestemmelsen omhandler regler om dagpengemodtageres og arbejdsgiveres oplysningspligt i dagpengesager samt regler om tilbagebetaling af beløb, der er modtaget med urette.
Bestemmelsen om oplysningspligt findes i dag i dagpengelovens § 37.
Det bemærkes, at bestemmelsen i stk. 2 også omfatter juridiske personer. Der er med henvisningen til § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tale om den oplysningspligt, der gælder over for kommunen.
Det foreslås endvidere som noget nyt i stk. 3 , at kommunens opkrævning af tilbagebetalingskrav sker efter regler fastsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender i samråd med skatteministeren.
I stk. 5 er ikke som i gældende lov fastsat, at krav på tilbagebetaling kan modregnes i delpension og i social pension. Bestemmelsen i den eksisterende dagpengelov herom er begrundet i muligheden for at kunne regulere forholdet mellem sygedagpenge og pension, der tilkendes med tilbagevirkende kraft, og er derfor ikke relevant for barselsloven.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 49.