Barselsloven § 38
Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.
Kapitel 9 – Barselsdagpengenes størrelse · Regulering af barselsdagpengebeløb
§ 38.
Det dagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem.
Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barselsloven § 38
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 38LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Bestemmelsen om regulering af barseldagpengenes maksimumbeløb med satsreguleringsprocenten erstatter dagpengelovens § 9, stk. 2. Det anses for hensigtsmæssigt, at regulering af barseldagpengene følger reguleringen af sygedagpenge. Det foreslås derfor, at reguleringen af dagpenge efter denne lov sker efter samme regler som for sygedagpenge, der efter forslaget om en ny sygedagpengelov tilpasses reguleringsbestemmelserne for arbejdsløshedsdagpenge. Forslaget betyder, at der i stedet for en regulering med virkning fra den mandag, der ligger nærmest 1. januar, fremover vil ske en regulering med virkning fra den første mandag i januar. Samtidig foreslås afrundingsreglerne ændret, således at det regulerede beløb på samme måde som det regulerede beløb for arbejdsløshedsdagpengene afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
De regulerede beløb vil blive offentliggjort i den årlige vejledning om regulering af satser på Familieområdet, der udsendes af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
Kapitel 10
Refusion og finansiering m.v.
Senere ændringer
ÆndringL 200 (2011-12) · bemærkning til § 6, nr. 1LOV nr 928 af 18/09/2012 · 18. september 2012
Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 38 a om en midlertidig mindre regulering af barseldagpengenes størrelse, jf. forslagets § 6, nr. 2.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 38.