Barselsloven § 35
Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.
Kapitel 9 – Barselsdagpengenes størrelse
§ 35.
Barselsdagpenge til lønmodtagere efter § 33 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. om ugen og ikke mere pr. time end dette beløb divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.
Medmindre andet er oplyst, udbetales barselsdagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barselsloven § 35
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 35LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
I denne bestemmelse er fastsat, at de maksimale ugentlige barseldagpenge er 3.332 kr., og at det maksimale dagpengebeløb pr. time er dette beløb divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Da den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid for tiden er 37 timer, bliver det maksimale dagpengebeløb pr. time 90,05 kr. De nævnte beløb gælder for 2006, jf. reguleringsbestemmelsen i lovforslagets § 38. Bestemmelsen om barseldagpengenes maksimale størrelse er i dag fastsat i dagpengelovens § 9, stk. 2.
I stk. 2 er i overensstemmelse med gældende regler præciseret, at lønmodtagere får udbetalt barseldagpenge efter en 5 dages uge medmindre andet er oplyst.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 35.