Barselsloven

Barselsloven § 25

Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Ret til barselsdagpenge og ret til overdragelse af orlov m.v. · Optjening af ret til ferieydelse under barsel

§ 25.

Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til og med den 31. august 2019, optjenes der ret til ferieydelse.

Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår.

Ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Stk. 2.

Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til

  1. 1)

    løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,

  2. 2)

    feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, stk. 1, eller

  3. 3)

    feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Beskæftigelseskravet, jf. § 27, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.

Stk. 4.

§ 33, stk. 1, og § 35 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barselsloven § 25

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 25LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006

Retten til optjening af ferieydelse, når der ydes barseldagpenge i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelse af barnet, fremgår i dag af dagpengelovens § 18 a. Bestemmelsen blev indsat i dagpengeloven ved lov nr. 1153 af 19. december 2003. Nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse er fastsat i kapitel 15 i dagpengebekendtgørelsen.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 25.