Barselsloven

Barselsloven § 23 a

Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Ret til barselsdagpenge og ret til overdragelse af orlov m.v. · Overdragelse af orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

§ 23 a.

Ved forælder forstås i denne lov en mor, far, medmor, adoptant eller en forælder, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.

Stk. 2.

Ved samlever forstås i denne lov en person, der har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Stk. 3.

Ved en social forælder forstås i denne lov:

  1. 1)

    En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

  2. 2)

    En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

  3. 3)

    En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barselsloven § 23 a

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 23 a.