Aktivloven § 81 a

Som konsekvens af forslaget om indførelse af § 81 b, foreslås overskriften før § 81 a ændret. Herefter omfatter den både midlertidig hjælp til udsættelsestruede lejere efter § 81 a og midlertidig hjælp til unge under 30 år efter forslaget til den nye bestemmelse i § 81 b, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås derfor, at overskriften før § 81 a ændres fra »Udsættelsestruede lejere« til »Midlertidig huslejehjælp«.

Efter § 81 a i aktivloven kan kommunen yde midlertidig hjælp til betaling af husleje til en person, der er udsættelsestruet pga. huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af en bolig. Hjælp efter § 81 a forudsætter et akut behov for hjælp i en situation, hvor personen er udsættelsestruet.

Forslaget til den nye bestemmelse § 81 b om midlertidig hjælp til huslejeudgifter til unge under 30 år udgør et supplement til de gældende regler om hjælp efter aktivloven, herunder hjælp efter § 81 a.

Det foreslås i § 81 b, stk. 1, at kommunen har mulighed for at yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter i op til 6 måneder til en ung under 30 år. Det er en betingelse for hjælpen, at den unge modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse og er i en udsat boligsituation. Hjælpen kan f.eks. ydes til sårbare unge, som ikke har boligmæssige alternativer, er i risiko for hjemløshed, eller som har vanskeligheder ved at finde eller fastholde en bolig, som de har råd til at betale, eller til unge forsørgere, der har et begrænset rådighedsbeløb som følge af høje boligudgifter. Opremsningen er ikke udtømmende. For at fastholde fokus på at finde en varig løsning kan hjælpen maksimalt ydes i 6 måneder.

Hjælpen kan som udgangspunkt kun ydes én gang til den unge. Hvis den unge på ny kommer i en udsat boligsituation, må kommunen foretage en konkret vurdering af, om den unges situation er ændret så meget, at der er tale om en ny situation, der giver kommunen mulighed for igen at yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den unge efter en periode med arbejde, uddannelse el. lign. igen modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse.

Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for at hjælpe den unge tidligere, end § 81 a giver mulighed for, idet hjælpen kan bevilges, før den unge er konkret udsættelsestruet. Hvis den unge efter en periode med hjælp efter § 81 b opfylder betingelserne for hjælp efter §§ 81 eller 81 a, kan kommunen bevillige dette efter gældende praksis.

Muligheden for at modtage hjælp efter § 81 b, foreslås forbeholdt unge, der har et relativt lavt rådighedsbeløb som følge af høje huslejeudgifter. Modtagere af hjælp skal ikke stilles bedre rent økonomisk end unge med en billig husleje. Der kan derfor som udgangspunkt kun ydes hjælp efter § 81 b til den del af huslejeudgiften, dvs. ekskl. udgifter til varme, el mv., der overstiger en billig husleje på aktuelt ca. 3.000 kr. om måneden når anden hjælp, herunder boligsikring, er trukket fra.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende. En administrationsaftale forudsætter, at der i øvrigt er hjemmel hertil ifølge aktivloven eller anden lovgivning.

Endvidere foreslås det i stk. 1, 3. pkt., at kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Tilsvarende gælder i forhold til midlertidig hjælp til udsættelsestruede lejere efter § 81 a.

I stk. 2, foreslås det, at hjælpen ikke kan anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter aktivloven eller efter anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget. Hvis kommunen vurderer, at personens økonomiske forhold betyder, at der ville kunne ydes hjælp efter § 81 b, uanset konsekvenserne af en sanktion, kan der ydes hjælp samtidig med sanktioner. Det foreslåede stk. 2, er heller ikke til hinder for, at kommunen yder hjælp efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at sanktionen ikke skulle være givet. Hvis personen allerede modtager hjælp eller ville kunne modtage hjælp efter § 81 b og derefter sanktioneres, vil hjælpen efter § 81 b ikke bortfalde på grund af sanktionen, da hjælpen efter § 81 b ikke gives for at kompensere for sanktionen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hjælp til huslejeudgifter kun kan ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. Det foreslåede stk. 3, 1. pkt. indebærer, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren har indtægter eller formue, som kan dække udgiften. Hjælp efter § 81 b er således trangsbestemt, og det er f.eks. ikke tilstrækkeligt for at opnå hjælp efter § 81 b, at ansøgeren modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse. Kommunen skal foretage en samlet konkret vurdering af den unges eller familiens økonomiske situation. Det gælder også for unge, som er omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt som følge af kontanthjælpsreformen.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at det skal være en forudsætning for at få hjælp efter stk. 1, at den unge ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje. Hjælpen skal således som udgangspunkt være begrundet i boligforsyningsmæssige begrænsninger i den pågældende kommune.