Aktivloven § 80 a

Efter den gældende § 80 a, stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 80 a, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 6 og 7 ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fælles opkrævning, der forventes at blive fastsat i bekendtgørelse om fælles opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

I den gældende § 80 a, stk. 9 i lov om aktiv socialpolitik er der en henvisning til stk. 8.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 9, 1. pkt. , der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 12, nr. 2, hvor de gældende stk. 6 og 7 vil blive ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker rykkes op.

Efter § 80 a, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 9, 1. pkt. ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af« og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen rykker forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Efter den gældende § 80 a, stk. 11, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 11. 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 11, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at indhente oplysninger til at varetage opkrævningen og inddrivelsen af bl.a. ekspeditionsgebyrer. Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 80 a, stk. 13 i lov om aktiv socialpolitik har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 80 a, stk. 13 , der bliver § 80 a, stk. 12, at ændre », renter og ekspeditionsgebyrer« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det fremgår af § 80 a, stk. 15, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 80 a, stk. 15, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, kan det desuden bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 15, der bliver § 80 a, stk. 14, affattes på ny.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt det er muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 15, 1. pkt. , der bliver § 80 a, stk. 14, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 80 a, stk., 15, 2. pkt. , der bliver § 80 a, stk. 14, 2. pkt. affattes således, at der endvidere kan fastsættes regler beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasningen af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter den gældende bestemmelse i § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der et ATP-bidrag af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede bidrag er på 284 kr. pr. måned (2019-niveau), svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3, mens kommunen indbetaler de restende 2/3, jf. lovens § 80, stk. 2. De 2/3 finansieres af staten, jf. lovens § 105, stk. 1, med undtagelse af bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvor de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.

Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag for arbejde, indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau) for ikke-forsørgere. For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det derudover en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at modtageren har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under afklaringsforløb og ledighedsydelse indbetaler kommunen efter de gældende regler ikke bidrag til en pensionsopsparing.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 80 b, stk. 1, at for personer, som modtager uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a i loven, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse skal kommunen indbetale et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 80 b, stk. 2, at kommunen beregner bidraget med den procentsats, der er nævnt i forslaget til § 80 c. Bidraget vil blive beregnet på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne om fradrag i ydelsen i §§ 30-33 (om fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for indtægter m.v., herunder arbejdsindtægter), §§ 36-43 (om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. og sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet), § 58 (om indtægter der trækkes fra i revalideringsydelsen), § 59 (om nedsættelse af revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetaling fra forsikringer og pensionsordninger) og § 68 a (om indtægter der trækkes fra i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb), § 69 j, stk. 5 og 9, (om indtægter der trækkes fra i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), og § 74 d, stk. 2 og 3 (om lønindtægters nedsættelse af ledighedsydelse), og efter fradrag for personens eget ATP-bidrag, efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke bliver fradraget i ydelsen. Det foreslås endvidere i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Det foreslås i § 80 c , at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct. 2) I 2021 med 0,6 pct. 3) I 2022 med 0,9 pct. 4) I 2023 med 1,2 pct. 5) I 2024 med 1,5 pct. 6) I 2025 med 1,8 pct. 7) I 2026 med 2,1 pct. 8) I 2027 med 2,4 pct. 9) I 2028 med 2,7 pct. 10) I 2029 med 3,0 pct. 11) I 2030 med 3,3 pct.

I 2020 med 0,3 pct.

I 2021 med 0,6 pct.

I 2022 med 0,9 pct.

I 2023 med 1,2 pct.

I 2024 med 1,5 pct.

I 2025 med 1,8 pct.

I 2026 med 2,1 pct.

I 2027 med 2,4 pct.

I 2028 med 2,7 pct.

I 2029 med 3,0 pct.

I 2030 med 3,3 pct.

Det foreslås i § 80 d , at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.2.1.

Efter den gældende § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik indbetales der for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når der udbetales ressourceforløbsydelse fra kommunen. Det fremgår af § 80, stk. 2, at personen betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.

Efter den gældende § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 79 skal indbetales af kommunen for en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, dækkes af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et finansieringsbidrag.

Efter § 80 a, stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bliver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i et nyt § 80 a, stk. 9, at de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb sker med en forholdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber disse genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 80 a, stk. 3, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 6, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 80 a, stk. 3.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 6, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 80 a, stk. 3.

I forlængelse af forslaget i § 6, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomhedens alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Som følge af afviklingen af SP foreslås det at ophæve reglen om indeholdelse og indbetaling af midler til SP i § 80 a i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Efter forslaget skal personer, der modtager ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidrag til den Særlige Pensionsopsparing. Af det samlede beløb, der betales i bidrag for en person til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den Særlige Pensionsopsparing, betaler personen selv 1/3 og kommunen betaler 2/3 af bidraget. I lighed med kontanthjælpsmodtagere og modtagere af revalideringsydelse, skal der ikke indbetales ATP-bidrag, hvis ydelsen som ligger til grund for beregningen af ATP-bidrag er under forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere.