Aktivloven § 74i

Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d, ophæves § 74 i om særlig ydelse.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om rådighed og sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik erstattes af nye bestemmelser.

Baggrunden for forslaget til § 3, nr. 20, er dels, at ledige fleksjobvisiterede fremover skal være aktivt jobsøgende og dels, at reglerne om selvforskyldt ledighed så vidt muligt skal kunne sidestilles med reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig er det vigtigt, at reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne medfører, at sanktionerne gives så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, og at reglerne er lette at forstå og administrere, så de anvendes mere konsekvent i kommunerne, og at modtagerens forståelse af sanktionen øges, så den pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Til § 75

Efter de gældende regler om rådighed i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 74 b, stk. 3, i loven. Her fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 1

Efter forslaget til § 75, stk. 1 , i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det i lighed med tidligere, at en person, der modtager ledighedsydelse skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre muligheden for at finde arbejde.

Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til. Det gælder cv-samtaler, jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, møder i rehabiliteringsteamet, samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.

En person, der modtager ledighedsydelse, får som noget nyt pligt til at være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige.

Kommunerne skal i lighed med i dag fortsat yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning og kontakter til virksomheder. Det er dog samtidigt vigtigt, at også personer, der er visiteret til fleksjob, selv deltager aktivt i arbejdet med at finde fleksjob.

Som noget nyt skal en modtager af ledighedsydelse lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 47.

Stk. 2

Efter forslaget til § 75, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, afprøve personens rådighed, hvis der opstår tvivl om denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med kommunens opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen skal møde til samtaler eller får et tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes muligheder for at få et fleksjob.

Til § 76

Stk. 1

Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skulle være aktivt jobsøgende i lighed med, hvad der gælder for forsikrede ledige. Med ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” skal en modtager af ledighedsydelse fremover være aktivt jobsøgende, jf. forslaget til § 75, stk. 1, nr. 1.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere, at den pågældende er aktivt jobsøgende. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af jobsøgning, hvis personen i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit cv som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning.

Der skal i forbindelse med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob m.v. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, hvordan de kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal kommunen vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen fx sygdom. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som kommunen har indkaldt til.

Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen ophører. Dette følger af forslaget til § 76, stk. 1 .

Stk. 2

Det fremgår af forslaget til § 76, stk. 2, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

Til § 77

Stk. 1

Efter de gældende regler, skal en person, der modtager ledighedsydelse deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævnte samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse, jf. § 74, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til afslaget eller udeblivelsen.

Med forslaget til § 77, stk. 1 , i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Stk. 2

Efter de gældende regler er der ikke stillet krav om, at en modtager af ledighedsydelse skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse.

Da der nu stilles krav om indlæggelse af cv i Jobnet foreslås det i § 77, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv’et skulle være lagt i Jobnet, og frem til det sker. Hvis baggrunden for, at modtageren af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv rettidigt ind, skyldes fx it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.

I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at lægge sit cv i Jobnet.

Stk. 3

Efter de gældende regler er der i dag ikke krav om, at en person skal lægge sit cv i Jobnet og have en cv-samtale.

Med forslaget til § 77, stk. 3 , i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Til § 77 a

Efter den gældende sanktionsregel i § 74 d, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, mister en person retten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob. Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.

Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser i fleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 1 og 2

For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse, med reglerne, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, jf. forslaget til § 77 a , at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob.

En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde. Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personen skal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn, løn- og ansættelsesvilkår m.v. Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet er rimeligt i forhold til modtageren af tilbuddet om fleksjob.

Hvis en person ophører i eller afslår et tilbud om fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til § 77 a, stk.1 , i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en person uden en rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til § 77 a, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at der er en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet. Der kan være tale om selvforskyldt ledighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget. Kommunen skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en rimelig grund til at opsige arbejdet, eller om afskedigelsen beror på personens egne forhold. Dette kan fx være tilfældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette eller trods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund. Hvis personen afskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvforskyldt ledighed.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, om der ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende kan anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med ophør i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

Med forslaget, ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har været gældende for personer, der er visiteret til fleksjob. Som en konsekvens af, at der henvises til § 13, stk. 4 og 5, i loven, hvor der anvendes betegnelsen rimelige grunde, bruges denne formulering nu i stedet for som hidtil ”gyldige grunde”.

De rimelige grunde er:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 8 og 9, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

den pågældende har ret til ferie efter stk. 8 og 9,

den pågældende aftjener værnepligt,

arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 5, vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de ovenfor nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder, at det er et krav, at kommunen altid foretager en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder i forhold til et fleksjob. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en modtager af ledighedsydelse, skal der ikke gives en sanktion.

Stk. 3

Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3 , i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob, har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette, jf. forslaget til § 77 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Stk. 5

Efter forslaget til § 77 a, stk. 5 , i lov om aktiv socialpolitik, kan personen igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.

Til § 77 b

Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Hvis personen uden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, opstår der tvivl om personens rådighed. I denne situation skal kommunen afprøve personens rådighed, jf. lovens § 74 b, stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Hvis kommunen har indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende forsætte med at modtage ledighedsydelse, frem til kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til pension eller ej. Hvis der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Stk. 1

Med forslaget til § 3, nr. 20, til § 77 b, stk. 1 , i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen afprøve en modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.

Rådighedsafprøvningen kan - som i dag - fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

- Personens deltagelse i tilbuddet - Eventuelt fravær - Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Personens deltagelse i tilbuddet

Eventuelt fravær

Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne i tilfælde, hvor person alene kan arbejde få timer om ugen, men skal også lægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.

Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til ledighedsydelse.

Stk. 2

Med forslaget til § 77 b, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, i lighed med hvad der gælder i dag, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. forslagets § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Den pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at kommunen kommer i tvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed, jf. forslagets § 3, nr. 20, til § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3

Det fremgår af forslaget til lovens § 77 b, stk. 3 , at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Personer, der ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse eller kontanthjælp (pga. egne eller ægtefællens økonomiske forhold), og som har en indtægt, der er lavere end kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, har ret til særlig ydelse. Dog kan kontanthjælpsmodtagere under 25 år alene modtage hjælp svarende til ungesatserne i særlig ydelse. Efter de gældende regler har en modtager af særlig ydelse ikke ret til at holde ferie med særlig ydelse.

Da særlig ydelse i stort omfang følger reglerne om kontanthjælp, og da ledighedsydelsesmodtagere har ret til op til 25 feriedage om året med ledighedsydelse, foreslås det i forslaget til § 74 i, nyt stykke 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, at modtagere af særlig ydelse også skal have ret til fem ugers ferie efter 12 måneders modtagelse af særlig ydelse. Ferien skal afholdes indenfor de 12 følgende måneder. Hvis de har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes forud i lighed med hvad, der foreslås for kontanthjælpsmodtagere. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage særlig ydelse, mens ferien afholdes.

I forslaget til § 74 i, nyt stykke 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan de 12 sammenhængende måneder med særlig ydelse skal opgøres.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsatte regler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget særlig ydelse, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden særlig ydelse. Den ferie, som en modtager af særlig ydelse afholder med feriegodtgørelse, indgår i opgørelsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på 12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen har været i aktivt tilbud eller ej. Det vil også fremgå, hvordan kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

En modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse kan ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Udgør feriegodtgørelse et lavere beløb pr. dag, end gennemsnitssatsen pr. dag for særlig ydelse, kan der ikke ydes supplement til ydelsen.

I forslaget til § 74 i, nyt stykke 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af ferie med særlig ydelse i lighed, hvad der gælder for ledighedsydelsesmodtagere.

Det fremgår af § 74 i, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at § 74 b om ledighedsydelse, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse. Efter § 74 i, stk. 3, jf. § 74 b, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, er det således en forudsætning for at modtage særlig ydelse, at personen står til rådighed for rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob, rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og at personen ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Efter samme bestemmelse stk. 2 gælder dette dog ikke, hvis personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik.

I forslaget til ny § 13, stk. 4, nr. 7, foreslås, at ret til fem ugers ferie er en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Dette vil således også gælde for modtagere af særlig ydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at personer, der modtager særlig ydelse, bevarer retten til denne ydelse ved flytning til en anden kommune. Den nye kommune kan således fortsætte udbetalingen af særlig ydelse på baggrund af den tidligere kommunes vurdering.

Bemærkningerne under nr. 1 finder ligeledes anvendelse for denne gruppe.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.