Aktivloven § 74 d

Efter gældende regler i § 70 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst. Det har ikke været hensigten med reglerne, at lønindtægt aldrig skal medføre fradrag i ledighedsydelsen, alene fordi lønindtægten ikke er skattepligtig som A-indkomst.

Det foreslås derfor, at definitionen af lønindtægt i lovens § 74 d, stk. 2 , udgår, og at der i stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 74 d, stk. 5, således at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indkomster der indgår i lønindtægten i bekendtgørelsesform. Der henvises til nr. 2 vedr. § 74 d, stk. 5.

Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunerne skal anvende oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.

Den eksisterende bemyndigelse vil - ud over de i dag gældende regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse - blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan det beløb, der er optjent som løn under ferie og feriegodtgørelse, omregnes fra et nettobeløb til et bruttobeløb, da beløbet i fx Feriekonto er angivet som et nettobeløb. Med forslaget sikres det, at der sker en ensartet beregning af den supplerende ledighedsydelse med den fulde feriegodtgørelse eller ferie med løn, dvs. beløbet før der er trukket skat.

Hvis kommunen har oplysninger om bruttobeløbet for løn under ferie eller feriegodtgørelse fx fra oplysninger i indkomstregisteret, er det dette beløb, som skal anvendes, når der skal ske beregning af supplerende ledighedsydelse i forbindelse med udbetaling af løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Med forslaget til ændringen af lovens § 74 d, stk. 5 , udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der skal indgå i lønindtægten.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag m.v.

I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i jobbet.

I lønindtægt indgår endvidere den skattepligtige værdi af fx fri bil, kost og logi, fri telefon, som skattemyndighederne har fastsat. Baggrunden for dette er, at disse personalegoder er en del af den samlede lønindtægt, som den ansatte i fleksjobbet er omfattet af.

Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i ledighedsydelsen i lighed med, hvad der gælder for personer, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet. Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at resultatløn m.v., fx i form af bonus eller provision, der ikke fuldt ud har medført fradrag i fleksløntilskuddet, vil indgå i beregningen af og fradraget i ledighedsydelsen for den resterende del af bonussen, provision m.v.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at størrelsen af ledighedsydelsen blev flyttet fra § 74 d, stk. 2, til § 74 a, stk. 2 og 3, i forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.). Ved en fejl blev stk. 6 ikke ophævet i loven.

Efter de gældende regler sker der fradrag i ledighedsydelsen for et eventuelt kortvarigt arbejde efter lovens § 74 d, stk. 3. Kommunen foretager en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling, der er baseret på oplysninger om fradrag for arbejdsindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har arbejdet i ugen i forhold til 37 timer, jf. § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 74 d, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v. før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).

Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om beskæftigelsen skal betragtes som et fleksjob.

Det følger af forslaget til lovens § 74 d, stk. 3 , at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister samt oplysninger om modtagerens af ledighedsydelse eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.

Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41 til § 70 f om flekslønstilskud.

Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor først finde sted i ydelsen i den næstfølgende måned.

Det foreslås i § 74 d, stk. 4, at modtageren af ledighedsydelse får pligt til at oplyse kommunen om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. For kommunens indhentelse af andre oplysning om løn og arbejdsindtægter henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 41 til § 70 f. Der henvises endvidere til lovforslaget § 3, nr. 23, til § 91 i lov om aktiv socialpolitik vedrørende tilbagebetaling af ydelser, når oplysningspligten ikke er overholdt.

Efter de gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Denne bemyndigelse videreføres med forslaget til § 74 d, stk. 5 , i lov om aktiv socialpolitik, og vil blive udnyttet til at fastsætte regler for indtægter m.v. i samme omfang som efter de gældende regler.

Det foreslås at ændre § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, så det fremgår, at ledighedsydelse, som er beregnet til at ligge mellem 91 pct. og 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, skal reguleres med samme procentsats som arbejdsløshedspengenes højeste beløb. Da ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen rundes det regulerede beløb op eller ned til nærmeste beløb, der er deleligt med 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.

Mindstesats for ledighedsydelse

Efter de gældende regler udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Ydelsen kan dog højst udgøre 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Med forslaget fastsættes en mindstesats for ledighedsydelsen, således at ydelsen ikke kan udgøre et beløb, der er mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved indførelsen af en mindstesats undgås de situationer, hvor modtagere af ledighedsydelse på grund af en meget lav arbejdsindtægt i de forudgående måneder kun kan få udbetalt en meget lav ydelse.

Satsen på 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarer til den sats, der er fastsat som dimittendsats og mindstesats for visse forsikrede efter § 51, stk. 2 og 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Mindstesatsen for ledighedsydelsen vil for 2005 udgøre 2.680 kr. om ugen.

Bestemmelsen i § 74 d, stk. 2, er i forbindelse med indsættelsen af en minimumssats for ledighedsydelsen blevet omformuleret, så det tydeliggøres, at ydelsen bliver beregnet på baggrund af arbejdsindtægten i de forudgående tre måneder, men således at ydelsen ikke må komme over 91 pct. eller under 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum. Der er ikke udover indsættelsen af en minimumssats indholdsmæssige ændringer ved denne nye formulering.