Aktivloven § 69t
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 6 b – Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb · Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v.
§ 69 t.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j.
Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.
Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 69t
Senere ændringer
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 14LOV nr 1486 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Efter de gældende regler kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, få refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen finder således alene anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet.
Som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person - der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge - ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb, foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der påbegynder et jobafklaringsforløb som følge af § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes får ret til refusion. Hensigten med den foreslåede ændring i bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgiverens ret til refusion gælder for alle ansatte, der overgår til et jobafklaringsforløb, uanset hvornår dette sker.
Har en person to arbejdsgivere, hvoraf kun den ene skal udbetale løn i en arbejdsgiverperiode efter sygedagpengelovens regler, vil denne arbejdsgiver få ret til refusion for udbetalt løn fra den dag, hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. forslaget til § 24 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli 2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.8.2. og bemærkningerne til § 4, nr. 1, samt § 9, stk. 13.
Til 15
Efter de gældende regler i sygedagpengeloven kan en arbejdsgiver have ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis den pågældende arbejdsgiver har tegnet en forsikring efter lovens § 55 eller har indgået en aftale efter lovens § 56 i forbindelse med lønmodtagers kroniske sygdom.
Med den foreslåede § 69 t, stk. 4, sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter både sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3 for den samme periode. Efter forslagets indhold skal der således ske en nedsættelse af refusion efter stk. 1-3 med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.8.2. og til bemærkningerne til § 4, nr. 1. samt § 9, stk. 13.
Til 16
Efter de gældende regler i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter lovens § 69 t for udbetalt løn. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.
Med forslaget til ændring udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse, således at ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af refusion, herunder beregning af den nedsatte refusion efter lovens § 69 t og at refusionen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommunen efter lov om sygedagpenge. Nedsættelsen opgøres pr. dag.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.8.2. og bemærkningerne til § 4, nr. 1.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 14LOV nr 1487 af 23/12/2014 · 23. december 2014

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 69t.