Aktivloven § 69q

Det fremgår af den gældende regel i § 69 q, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. Det fremgår af den gældende regel i § 69 q, stk. 2, i loven, at § 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4. Det fremgår af den gældende regel i § 69 q, stk. 3, i loven, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i gældende lovs § 69 f en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af ressourceforløbsydelse i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget ydelse under ophold i udlandet.

De gældende regler i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik er beskrevet i afsnit 2.1. Med lovforslagets § 1, nr. 27-37, skærpes sanktionerne i §§ 42 og 43.

Sanktionerne for modtagere af ressourceforløbsydelse skal ikke skærpes.

Det foreslås derfor, at § 69 q, nyaffattes således, at det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

Efter forslaget vil personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at de har opholdt sig i udlandet, eller mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, få en sanktion i form af, at ydelsen nedsættes med 1/3 i 3 uger.

At en ydelse er modtaget mod bedre vidende vil forudsætte, at det vil kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.

Ressourceforløbsydelsen vil blive anset for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Ydelsen vil tilsvarende blive anset for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.

Kommunen vil altid skulle foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, eller mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.

Det vil i den forbindelse være væsentligt, at den information, som kommunen vil skulle give modtageren af ressourceforløbsydelse, vil skulle være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet eller undladelse af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende bliver sanktioneret.

En person vil endvidere kunne bevare retten til ydelsen under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie, jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen vil, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er tilsidesat, eller personen mod bedre vidende og uberettiget har modtaget ydelse under ophold i udlandet, i øvrigt skulle sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

I bestemmelsens stk. 2 , foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Ydelsen vil anden gang, personen har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, inden for de seneste 5 år, blive nedsat med 1/3 i 20 uger.

Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den anden forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en førstegangssanktion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de seneste 5 år.

I bestemmelsens stk. 3 , foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse i 20 uger.

For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtageren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af hjælpen to gangen tidligere inden for 5 år, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.

Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en første- og andengangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den tredje forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en første- eller andengangssanktion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en tredjegangssanktion, hvis personen allerede har fået to sanktioner for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de seneste 5 år.

I bestemmelsens stk. 4 , foreslås det fastsat, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Nedsættelsen vil bortfalde, hvis den ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har undladt at oplyse om arbejde og samtidigt har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.

Et tilbagebetalingskrav vil kunne fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I bestemmelsens stk. 5 , foreslås det fastsat, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

At en ydelse er modtaget mod bedre vidende vil forudsætte, at det vil kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.

Ressourceforløbsydelsen vil blive anset for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Ydelsen vil tilsvarende blive anset for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 69 q, stk. 1.

I bestemmelsens stk. 6 , foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.

Ydelsen vil anden gang, personen inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, blive gjort tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.

For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtageren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkningen, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.

Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den anden forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en førstegangssanktion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de seneste 5 år.

I bestemmelsens stk. 7 , foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet.

Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, vil hele ydelsen skulle tilbagebetales i 20 uger for hver gang, dette sker.

For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtageren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af hjælpen to gangen tidligere inden for 5 år, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.

Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en første- og andengangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den tredje forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en første- eller andengangssanktion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en tredjegangssanktion, hvis personen allerede har fået to sanktioner for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de seneste 5 år.

I bestemmelsens stk. 8 , foreslås det fastsat, at tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l - 69 p eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l -69 p er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3, og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3, sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.

I bestemmelsens stk. 9 , foreslås det fastsat, at kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.

Det betyder, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 5-7 i de tilfælde, hvor personen mod bedre vidende har undladt at opfylde sin oplysningspligt eller uberettiget og mod bedre videde har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

I bestemmelsens stk. 10 , foreslås det fastsat, at tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 95, stk. 1, i loven, at tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Efter § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jf. dog stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.

I bestemmelsens stk. 11 , foreslås det fastsat, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne indhente en redegørelse fra kommunen ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Styrelsen vil ikke kunne ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.

Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med ophold i udlandet vil kunne ske i de tilfælde, hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder får oplysninger om, at modtagere af ressourceforløbsydelse kan være omfattet af sanktionsreglerne i § 69 q.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, vil fortsat være omfattet af de tilsvarende sanktionsregler, som de gældende §§ 42 og 43 i loven. Bestemmelserne er derfor indsat som nyaffattede i § 69 q i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmelserne i forslagene til §§ 42 og 43.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer, og den gældende retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb vil blive bibeholdt. Der henvises til gennemgangen af gældende ret ovenfor.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. og afsnit 2.16.