Aktivloven § 5

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, i loven, at kommunen dog i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det foreslås, at i § 5, stk. 2, nr. 1, i loven ændres »særlige behov,« til: »særlige behov eller«, og »eller revalidering efter denne lov« udgår.

Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.

Det fremgår af § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at modtageren dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.

Det foreslås derfor, at i § 5, stk. 5, i loven udgår henvisningen til § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8 § og 73 c.

Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, skal § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Personer med ret til ferie, kan dog opholde sig i udlandet under afholdelse af ferie, jf. lovens § 5, stk. 5.

Herudover kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares kortvarigt under ophold i udlandet i en række nærmere opregnede tilfælde i lovens § 5, stk. 2.

Efter lovens § 5, stk. 3, kan personer endvidere én gang pr. kalendermåned opholde sig kortvarigt i udlandet, hvis de har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Opholdet i udlandet må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode, og personen skal senest 2 dage før udlandsophold give kommunen besked herom.

Ydelser modtaget under udlandsophold i strid med bestemmelserne i lovens § 5 er modtaget med urette. Hvis de samtidig er modtaget mod bedre vidende, skal de tilbagebetales, og derudover skal udlandsopholdet sanktioneres af kommunerne med nedsættelse af ydelsen og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp.

Før den 9. december 2022 var praksis for vurderingen af opholdskravet meget restriktiv. Selv helt korte udlandsophold, f.eks. i forbindelse med indkøbsture, førte til krav om tilbagebetaling og blev sanktioneret.

Den restriktive praksis blev lempet den 9. december 2022, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsendte en meddelelse til landets kommuner og Ankestyrelsen om, at Danmarks EU-retlige forpligtelser er til hinder for en ordning, hvor retten til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik afskæres ved helt kortvarige ophold i udlandet med henblik på indkøb m.v. Vurderingen var, at begrænsningerne af udlandsophold ikke var forenelig med art. 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), om den fri bevægelighed for unionsborgere og opholdsdirektivet, jf. direktiv 2004/38. Modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik kunne derfor fra denne dato ikke sanktioneres for sådanne helt kortvarige ophold eller blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Det foreslås i § 5, stk. 3, 1. pkt., at personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet.

Formålet med nyaffattelsen er at præcisere, hvorledes bestemmelsen administreres i overensstemmelse med den i 2022 udmeldte lempeligere praksis og dermed i overensstemmelse med EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet. Kortvarige ophold i udlandet vil kunne være i forbindelse med indkøbsture, jobsøgning, besøg hos familie og venner, fritidsaktiviteter og lignende. Disse kortvarige ophold i udlandet må ikke involvere overnatning. Personen vil således ikke efter 1. pkt. i bestemmelsen have mulighed for at rejse til udlandet på en given kalenderdag og først returnere til Danmark den efterfølgende kalenderdag.

Det foreslås i § 5, stk. 3, 2.-4. pkt., at personer ud over kortvarige ophold efter 1. pkt. kan overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned samtidig med modtagelse af hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 5 om afholdelse af ferie i udlandet. Overnatningen må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold give kommunen besked herom.

Med forslaget omformuleres bestemmelserne i den gældende § 5, stk. 3, om, at personer som hidtil vil kunne overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned samtidig med modtagelse af hjælp efter loven. Overnatningen må som hidtil ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode, og personen vil senest 2 dage før udlandsophold med overnatning skulle give kommunen besked herom. Der tilsigtes ikke med de nye formuleringer nogen ændring i bestemmelsen om mulighed for ét udlandsophold med overnatning pr. måned. Den foreslåede ændring er således af sproglig karakter og tilsigter ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende regel i § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter loven, jf. dog bestemmelsens stk. 2 og 3.

Efter den gældende regel i § 5, stk. 2, nr. 1, i loven kan kommunen dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, indsættes, at kommunen dog i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis en person deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Ændringen vil medføre, at reglerne for unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), svarer til de regler, som allerede gælder for personer, der deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov.

Det betyder, at personer, der deltager i STU, vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, mens de deltager i aktiviteter i uddannelsen.

Ved en fejl blev dette ikke indsat i § 5 i loven i forbindelse med indsættelsen af § 13 i, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter reglerne i § 13, stk. 1 og 3-8 og § 13 a ikke finder anvendelse for personer, der deltager i STU efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås således at ændre henvisningen i § 5, stk. 5, fra § 13, stk. 11 og 12, til § 13, stk. 12 og 13.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer.

Efter den gældende § 5, stk. 1, i loven henvises der ikke til stk. 2.

Da der med forslaget til nr. 3 foreslås indsat et nyt stykke 3 i § 5, foreslås det samtidigt, at der i § 5, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 2 og 3. Baggrunden for dette er, at personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt vil kunne få hjælp efter loven, medmindre dette fremgår særskilt af loven. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 2, nr. 3.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Baggrunden for dette er, at det helt grundlæggende i kontanthjælpssystemet gælder, at ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en forsørgelsesydelse og udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har været udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at personen ikke kan få dækket behovet for forsørgelse gennem andre ydelser. Dette er bl.a. med til at sikre, at kravet om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kontanthjælp kan opretholdes, og at kontanthjælpen dermed ikke er eksportabel efter EU-retten, da kontanthjælp m.v. ikke er omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til øvrige EU/EØS-lande.

I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen fastsat, at reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne reglerne for kontanthjælp.

Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udbetales for alle kalenderdage i en kalenderuge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales dog for 5 dage om ugen.

Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en person modtager ydelser for alle ugens kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlandet, medmindre kommunen har givet tilladelse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i loven, om muligheden herfor i særlige tilfælde, eller at personen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Dette udgangspunkt gælder hele tiden - også i weekender, og uanset om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse i alle ugens hverdage eller ej.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, at det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 4, at modtageren dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie.

En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontanthjælp), § 54 a (revalideringsydelse), § 68 a, stk. 4, og § 69, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb) og § 69 j, stk. 11 og § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb).

En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4 uger med ydelse, dog højst 2 uger af gangen. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, kan holde ferie i op til 5 uger med ydelse.

Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, med mindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.

Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 1 og 2, at personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse under ferie. Efter de gældende regler i bestemmelsens stk. 3, gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. 2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. 3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 4, at ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt stk. 3,1. pkt., om, at personer vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn.

Herudover foreslås som stk. 3, 2. pkt., at et ophold i udlandet efter 1. pkt. højst skal kunne ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.

Det foreslås således, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at personen vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. Det betyder, at personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte det pågældende sted, så længe personen har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Det kan fx være, at en person tager til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før midnat. I denne situation vil personen have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. lørdag og søndag.

Det foreslås videre, at der ved enkeltstående tilfælde forstås, at en person højst vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet én gang pr. kalendermåned. Således vil en person ikke kunne opholde sig kortvarigt i udlandet flere gange i løbet af en måned.

Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet. Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse kortvarigt vil kunne tage ophold i udlandet, dog således, at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i forbindelse med en indkøbstur eller en anden kort tur til fx Tyskland.

Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage.

Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode.

Personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan efter de gældende regler holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage. Efter praksis betyder retten til ferie, at personen ikke har pligt til at stå til rådighed i sammenlagt 4 uger, hvilket svarer til 28 dage. Det betyder, at hvis en person holder ferie på 5 hverdage, og ikke ønsker at holde ferie i weekenden, vil personen fortsat have ret til 23 yderligere dage med ferie. Personen kan herved holde ferie på yderligere 4 x 5 hverdage samt på 3 hverdage eller 3 enkeltdage, således at den samlede ferieperiode kommer til at dække ca. 5½ uge.

Efter forslagets indhold kan en person ikke opholde sig kortvarigt i udlandet i forbindelse med ferie. Dette sikrer, at man ikke kan opholde sig i udlandet med en overnatning før eller efter ferien.

Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før udlandsophold skal give kommunen besked herom. Baggrunden er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalendermåned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp. Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.

Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver omfattet af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver stk. 4, om, at personen under opholdet skal kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil således blive en forudsætning for, at en person kan opholde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen vil således fortsat skulle leve op til sin rådighedsforpligtelse. Det bliver derved også personens eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende tilbage og kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Konsekvensen af ikke at komme frem til fx et tilbud vil således følge de almindelige regler om sanktioner for udeblivelse fra tilbud m.v.

Der henvises til punkt 2.4.7 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 6, 1. pkt., i lov nr. 739 af 8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke kan modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse særlige tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde, jf. lovens § 5, stk. 2, omfatter imidlertid ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til repatriering, idet dette følger af § 6 i repatrieringsloven.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse, at opholdet i udlandet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at der i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, indsættes i stk. 3, som bliver stk. 4, som 2. pkt., at dette dog ikke gælder for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven.

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik under ophold i udlandet som led i repatriering efter § 6 i repatrieringsloven, ikke skal opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder opfylde rådighedsforpligtelsen ved at tage imod tilbud om arbejde m.v.

Efter de gældende regler i § 5, stk. 4, kan modtagere af ydelser efter denne lov opholde sig i udlandet, når der er ret til ferie efter § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontanthjælp), § 54 a (ydelser, der udbetales, når en revalidend har været i revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter eller tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), § 69, stk. 4 og 5 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb), § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), § 74, stk. 1, nr. 4 og § 74, stk. 2, nr. 3 (ledighedsydelse).

Det fremgår imidlertid ikke af bestemmelsen, at personer, der holder ferie med feriegodtgørelse eller udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service og som samtidig modtager ressourceforløbsydelse under ferien efter § 68 a, stk. 4, og § 69 j, stk. 11, kan holde ferie i udlandet.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledighedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i ferieperioder.

Det samme vil være tilfældet for personer, der modtager ressourceforløbsydelse og feriegodtgørelse m.v. under ferie, da den pågældende ikke skal stå til rådighed under ferien.

Det foreslås derfor, at det kommer til af fremgå af stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, at personer, der afholder ferie med feriegodtgørelse eller udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service og som samtidig modtager ressourceforløbsydelse under ferien efter § 68 a, stk. 4, og § 69 j, stk. 11, kan modtage ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

Der henvises til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik om jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse har personen ret til ferie med ressourceforløbsydelse, når den pågældende har været i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i sammenhængende 12 måneder. Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse inden for de følgende 12 måneder.

Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledighedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i ferieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ferie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under ferien. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse A-17-05.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse kan opholde sig i udlandet under ferien, jf. § 69 k, stk. 4, i lighed med, hvad der gælder for personer i ressourceforløb.

Ændringen er en følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Retten til hjælp efter denne lov er principielt afgrænset til enhver, der opholder sig lovligt her i landet. I særlige tilfælde kan kontanthjælpsmodtagere modtage hjælp i udlandet, for eksempel når de udnytter deres ret til at holde ferie efter 12 sammenhængende måneder på kontanthjælp. Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse i lighed med kontanthjælpsmodtagere sikres ret til at opholde sig i udlandet i den periode, de har ret til ferie, jf. den foreslåede § 69, stk. 4 .

Henvisningen til reglerne om særlig ydelse ophæves som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 20.

Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det gælder, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Det er en betingelse for at bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.

Efter den foreslåede bestemmelse får modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og særlig ydelse ret til at holde ferie i udlandet. For kontanthjælpsmodtageres mulighed for at opholde sig i udlandet svarer dette til den hidtil gældende praksis, hvorefter kontanthjælpsmodtageren kan opholde sig i udlandet i de friperioder, hvor pågældende ikke skal stå til rådighed.

Ledighedsydelsesmodtagere har efter de gældende regler ret til ferie med ledighedsydelse. For ledighedsydelsesmodtagere svarer indholdet af forslaget også til den gældende praksis, hvorefter ledighedsydelse kan udbetales under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår. Baggrunden herfor er, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie og ikke skal stå til rådighed for fleksjob i ferieperioder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

En modtager af kontanthjælp eller introduktionsydelse, som opholder sig i udlandet kan som udgangspunkt ikke modtage hjælp, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og efter integrationslovens § 25, stk. 2. Det fremgår af integrationslovens § 25, stk. 2, at § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse for personer, der modtager introduktionsydelse. Kommunen kan, jf. § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under ophold i udlandet. Det kan bl.a. være, hvis der foreligger særlige forhold fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Det er dog en betingelse for at bevare retten til hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, nr. 1 og § 5, stk. 3, omfattes personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu af reglen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

En modtager af kontanthjælp eller introduktionsydelse, som opholder sig i udlandet kan som udgangspunkt ikke modtage hjælp, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og efter integrationslovens § 25, stk. 2. Det fremgår af integrationslovens § 25, stk. 2, at § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse for personer, der modtager introduktionsydelse. Kommunen kan, jf. § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under ophold i udlandet. Det kan bl.a. være, hvis der foreligger særlige forhold fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Det er dog en betingelse for at bevare retten til hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, nr. 1 og § 5, stk. 3, omfattes personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu af reglen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.