Aktivloven § 43

Efter den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindre end 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Målgruppen, der sanktioneres efter § 43, stk. 1, er således personer, der modtager en samlet ydelse bortset fra bidragstillæg på mindre end niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at ændre »§§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-20 eller § 25 a på mindre end 12.064 kr. pr. måned (2024-niveau)«.

Forslaget tilpasser målgruppen, der sanktioneres efter § 43, til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Med forslaget vil personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end niveauet for en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, som hidtil blive sanktioneret efter reglerne i § 43 med nedsættelse af hjælpen med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Den samlede ydelse, der vil skulle medregnes efter forslaget til ændring af § 43, stk. 1, består af kontanthjælp og eventuelle tillæg efter de med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik. Fritidstillæg efter den foreslåede § 86 i loven indgår ikke i den samlede ydelse efter § 43.

Beløbet i § 42, stk. 1, vil som hidtil blive satsreguleret efter § 109, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 1, at en person, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp m.v. efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgår det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.

Det foreslås derfor, at der i § 43 efter stk. 2, indsættes et nyt stykke, hvor det fremgår, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Dermed bliver reglerne enslydende i forhold til, hvornår nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1, bortfalder, hvilket har været intentionen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.

Efter den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Efter den gældende regel i § 43, stk. 2, skal en person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.

Det er en betingelse for tilbagebetaling af hjælpen efter § 43, stk. 1 og 2, at personen mod bedre vidende har tilsidesat oplysningspligten eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelsen under ophold i udlandet. Det skal således kunne tilregnes personen, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.

Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, sker tilbagebetaling af hjælpen efter § 43, stk. 1 og 2, tilsvarende for så vidt angår hjælpen til ægtefællen. Det indebærer, at hvis en ægtefælle eksempelvis er omfattet af § 43, stk. 1, og skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen i 3 uger, skal 1/3 af hjælpen i 3 uger til den anden ægtefælle ligeledes tilbagebetales. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat oplysningspligten, afvikles sanktionen først for begge ægtefæller som følge af den ene ægtefælles forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller som følge af den anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale om førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang, kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af, at en ægtefælle mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Det forhold, at den ene ægtefælle mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden ægtefælle.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 5, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), vil skulle have hjælpen nedsat med 3 sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder, og herudover vil skulle tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Den skærpede sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under udlandsophold eller uoplyst arbejde vil skulle gælde, uanset om personen en, to, tre eller flere gange inden for 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under ophold i udlandet.

Det vil fortsat være et krav, at ydelsen er modtaget mod bedre vidende, og at det skal kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om ”mod bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.

Med forslaget til § 43, stk. 1, foreslås de gældende sanktioner efter § 43, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, for henholdsvis første og anden sanktion inden for 5 år, ophævet.

Det foreslås endvidere at ophæve den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen til den ene ægtefælle gøres tilbagebetalingspligtig, hvis den anden ægtefælle sanktioneres efter gældende § 43, stk. 1 eller 2. Ophævelsen af den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik betyder, at den skærpede sanktion i den foreslåede § 43, stk. 1, ikke bliver ægtefælleafhængig. Med forslaget vil begge ægtefæller fortsat blive sanktioneret, hvis de begge mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Hvis kun den ene ægtefælle mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet, vil det derimod kun være denne ægtefælle, der vil blive sanktioneret.

Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg blev indført den 1. januar 2014 ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 (kontanthjælpsreformen), og frem til indførelsen af barselstillæg den 1. juli 2014 ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 blev unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel visiteret aktivitetsparate og modtog dermed aktivitetstillæg under barslen. Med lov nr. 721 af 25. juni 2014 fik unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel ret til et barselstillæg efter § 24, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, svarende til aktivitetstillægget i lovens § 24, stk. 3, men der blev ikke samtidig foretaget konsekvensrettelser i lovens § 43, stk. 1.

Idet størrelsen af barselstillæg og aktivitetstillæg er ens, og idet § 43, stk. 1, ikke blev konsekvensrettet ved indførelsen af barselstillæg, foreslås det nu at udvide personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1, med unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel. Med forslaget vil unge under 25 år, der modtager 7.362 kr. (2019 niveau) pr. måned i uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og barselstillæg efter § 24, stk. 2, samt unge under 25 år, der modtager 3.552 kr. (2019 niveau) pr. måned i uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og barselstillæg efter § 24, stk. 2, blive omfattet af den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1.

Personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1, vil herudover være uændret, men bestemmelsen foreslås omformuleret således, at afgrænsningen af personkredsen vil afhænge af, om personen modtager mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau). Bestemmelsen vil hermed modsvare den foreslåede § 42, stk. 1, der vil omfatte personer, der modtager ydelser på mindst 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau).

Personkredsen, der vil være omfattet af den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1, vil være modtagere af følgende ydelser:

- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4. - Uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 2. - Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6. - Kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.

Uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 2.

Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6.

Kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit. 2.1.2.

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelse« i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås to steder i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

På baggrund af forslaget om at ophæve § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp.

Det foreslås i § 43, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., at ”eller dennes ægtefælle” udgår. Forslaget er en følge af, at ægtefælleafhængigheden i den gældende regel i § 43, stk. 3, med lovforslaget § 1, nr. 33, foreslås ophævet.

Det foreslås endvidere, at de to henvisninger til §§ 36-41 i § 43, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., ændres til §§ 36-40 a. Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet.

Herudover foreslås det, at henvisningen til stk. 1-3 i § 43, stk.4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., ændres til stk. 1. Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, erstattes af et nyt stk. 1.

Der vil med forslagene ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt.

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 4, 4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Det foreslås i § 43, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., at henvisningen til stk. 1-3 i § 43, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., ændres til stk. 1. Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, erstattes af et nyt stk. 1.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til §§ 36-41 i § 43, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., ændres til §§ 36-40 a. Forslaget er en følge af forslaget til § 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet.

Der vil med forslagene ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt.

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Det foreslås, at henvisningen i § 43, stk. 5, der bliver stk. 3, til stk. 1-4, ændres til stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og erstattet af en ny skærpet sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under udlandsophold eller uoplyst arbejde i den foreslåede § 43, stk. 1.

Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 5, der bliver stk. 3.

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95, hvorefter kommunen opkræver tilbagebetalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. Der gælder en treårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-3 i § 43, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres til stk. 1.

Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og erstattet af en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 43, stk. 1.

Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 6, der bliver stk. 4.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Som konsekvens af, at integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås derfor, at integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4 i § 43, stk. 1 , som omhandler sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 4, nr. 3 eller, 4, stk. 5, nr. 2, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 4, nr. 3, 4, 5 eller 6, og stk. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende regel i § 43 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om tilbagebetaling af hjælpen, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindre 10.849 kr. (2015-niveau)også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, vil være tale om gifte/samlevende forsørgere, personer fyldt 30 år, og personer under 30 år, der er udeboende og hjemmeboende, der kan få denne sanktion – det vil sige integrationsydelse efter forslaget til § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, om indførelse af et barselstillæg. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til ny § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8.

Efter de gældende regler omfattes personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a, dvs. personer, der modtager kontanthjælp på ungesats eller engangshjælp, af en sanktion efter § 43, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp, foreslås det i § 43, stk. 1 , at denne persongruppe indsættes i bestemmelsen.

Med forslaget til § 43, stk. 1 , bliver personer, der modtager mindre end 10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned i uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg samt kontanthjælp omfattet af denne sanktion. Det drejer sig om følgende ydelsesmodtagere:

● uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10, ● uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller § 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller ● kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10.

uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10,

uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller § 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller

kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10.

For unge, som har en dokumenteret bidragspligt overfor et barn, og som modtager et tillæg efter § 23, stk. 3 eller § 25, stk. 4, tæller dette tillæg ikke med i opgørelsen af, om hjælpen overstiger 10.500 kr. pr. måned.

Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.

I dag gælder det, at der tilsvarende sker tilbagebetaling, for så vidt angår hjælpen til en ægtefælle.

Det fremgår af § 43, stk. 4, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende.

Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.

I dag gælder det, at der tilsvarende sker tilbagebetaling, for så vidt angår hjælpen til en ægtefælle.

Det fremgår af § 43, stk. 4, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp.

Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik samt afskaffelsen af starthjælpen.

Den foreslåede ændring til § 43, stk. 1, er en følge af, at starthjælp og introduktionsydelse foreslås ophævet, således at målgruppen, der er omfattet af bestemmelsen alene er unge under 25 år, herunder personer, der er omfattet af et integrationsprogram, og personer der modtager engangshjælp efter § 25 a.

Efter den foreslåede ændring til § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt. udgår henvisningen til starthjælp eller introduktionsydelse 2 steder.

Personer under 25 år, der er omfattet af et integrationsprogram, bliver dermed omfattet af samme regler om sanktion som øvrige kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Det betyder, at kontanthjælpen skal tilbagebetales med 1/3 i 3 uger, første gang en person har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Hvis en person igen inden for de seneste fem år tilsidesætter sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet skal personen tilbagebetale hjælpen med 1/3 i 20 uger. Hvis en person inden for de seneste 5 år for tredje eller flere gange igen tilsidesætter sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget modtager hjælp under ophold i udlandet, tilbagebetales hele hjælpen i 20 uger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. og 2.5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik samt afskaffelsen af starthjælpen.

Den foreslåede ændring til § 43, stk. 1, er en følge af, at starthjælp og introduktionsydelse foreslås ophævet, således at målgruppen, der er omfattet af bestemmelsen alene er unge under 25 år, herunder personer, der er omfattet af et integrationsprogram, og personer der modtager engangshjælp efter § 25 a.

Efter den foreslåede ændring til § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt. udgår henvisningen til starthjælp eller introduktionsydelse 2 steder.

Personer under 25 år, der er omfattet af et integrationsprogram, bliver dermed omfattet af samme regler om sanktion som øvrige kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Det betyder, at kontanthjælpen skal tilbagebetales med 1/3 i 3 uger, første gang en person har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Hvis en person igen inden for de seneste fem år tilsidesætter sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet skal personen tilbagebetale hjælpen med 1/3 i 20 uger. Hvis en person inden for de seneste 5 år for tredje eller flere gange igen tilsidesætter sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget modtager hjælp under ophold i udlandet, tilbagebetales hele hjælpen i 20 uger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. og 2.5.

Forslaget til nyaffattelse af §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik har til formål at udvide anvendelsesområdet for de gældende sanktioner om nedsættelse og tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen, når personer har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp, således at personer, som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med ophold i udlandet også omfattes af disse sanktioner. Der er således alene tale om en udvidelse af de gældende §§ 42 og 43.

Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det gælder, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Det er en betingelse for at bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.

En person kan endvidere bevare retten til hjælpen, hvis pågældende er omfattet af en friperiode efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En kontant- eller starthjælpsmodtager har krav på en friperiode, når pågældende deltager i et tilbud, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere. I denne situation skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for 12-måneders-perioden.

Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal en kommune i dag træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Efter lovens § 95 opkræver kommunen tilbagebetalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1341 af 4. december 2007 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik. Der gælder en treårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Den foreslåede bestemmelse efter lovforslagets § 1, nr. 6 til nyaffattelse af § 42, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik ændrer ikke de allerede gældende regler om pligt til tilbagebetaling.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personen fortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

I forslaget til § 42, stk. 1-3, i loven foreslås det at indføre sanktioner for personer, der modtager kontant-hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at personen har opholdt sig i udlandet, som ved de allerede gældende sanktioner for personer, der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp. Bestemmelsen omfatter kontanthjælpsmodtagere over 25 år og kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i § 25, stk. 2, nr. 2 og 3, samt gravide kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har passeret 12. svangerskabsuge. Bestemmelsen omfatter ikke kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gift eller samlevende med starthjælps- eller introduktions-ydelsesmodtagere. Forslaget gælder, uanset om hjælpen modtages alene på grund af ledighed eller på grund af problemer ud over ledighed.

At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende fx skulle have givet oplysninger til kommunen.

Det foreslås endvidere i forslaget til § 42, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp samtidig med ophold i udlandet uden tilladelse fra kommunen. Se nærmere om sanktioner i gentagelsestilfælde nedenfor.

Nyaffattelsen af § 42, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik ændrer ikke de allerede gældende regler om, at en person, der ikke har oplyst om arbejde til kommunen og samtidig har modtaget hjælp, skal have en sanktion. Der er således alene tale om en udvidelse af de gældende § 42. Endelig ændres de sanktioner, som domstolene kan idømme efter § 12 b, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 289 a i straffeloven, heller ikke.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personen fortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Sanktionerne svarer til de sanktioner, der gives ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplyst arbejde, og de foreslås udformet således:

1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger (§ 42, stk. 1).

2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger (§ 42, stk. 2).

3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 uger med nedsættelse (§ 42, stk. 3).

Hjælpen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Hjælpen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, fx uanset om kontant- eller starthjælpsmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.

For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af hjælp have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af forslagets § 42, stk. 2-3, i lov om aktiv socialpolitik, om gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplyst arbejde.

I lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til nyaffattelse til § 43, stk. 1-2, i lov om aktiv socialpolitik foreslås indført sanktioner om tilbagebetaling for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12, § 25 a, eller personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, og som uden kommunen tilladelse har opholdt sig i udlandet samtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, som ved de allerede gældende sanktioner for personer, der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp. Bestemmelsen omfatter ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, bortset fra personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, og gravide kvinder under 25 år, der har passeret 12. svangerskabsuge. Bestemmelsen omfatter endvidere kontanthjælpsmodtagere under 25 år med dokumenteret bidragspligt overfor et barn, som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, og engangshjælps- og starthjælpsmodtagere, samt kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gift eller samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager. Persongruppen modtager en lavere ydelse end person-gruppen i forslaget til nyaffattelsen af § 42, i loven, og der gives derfor mulighed for en lempeligere afvikling af sanktionen end for personer, der er omfattet af forslaget til nyaffattelsen af § 42 om nedsættelse af hjælpen.

Nyaffattelsen af § 43, stk. 1-2, i loven supplerer den gældende regel om, at der skal ske tilbagebetaling, hvis en person ikke har oplyst om arbejde til kommunen og samtidig har modtaget hjælp uberettiget.

Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, skal hele hjælpen tilbagebetales i 20 uger for hver gang dette sker.

Sanktionerne svarer til de sanktioner, der gives ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplyst arbejde, og de foreslås udformet således:

1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger (§ 43, stk. 1).

2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger (§ 43, stk. 2, 1. pkt.).

3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i 20 uger (§ 43, stk. 2, 2. pkt.).

En person, der overgår fra reglerne om hjælp efter integrationsloven til reglerne om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil kunne få en sanktion efter § 43, stk. 2, uden at have modtaget en førstegangssanktion efter § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Den førstegangssanktion, som pågældende får efter integrationsloven for uberettiget modtagelse af introduktionsydelse mod bedre vidende under ophold i udlandet (jf. forslagets § 7 om sanktioner i integrationsloven), tæller således med. Det vil sige, at sanktioner efter §§ 42 og 43 samt efter integrationslovens § 31 a inden for de seneste 5 år lægges sammen, jf. forslagets § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 2. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse.

Efter de gældende §§ 42 og 43 om sanktion ved manglende oplysning om arbejde samtidig med modtagelse af hjælp omfattes begge ægtefæller af sanktionen. Tilsvarende gælder for personer, der lever i registreret parforhold. Det foreslås, at dette skal gælde tilsvarende for de nyaffattede §§ 42 og 43. Det indebærer fx, at hvis en ægtefælle er omfattet af § 42, stk. 1, og får sin hjælp nedsat med 1/3 i tre uger, skal hjælpen til den anden ægtefælle ligeledes nedsættes med 1/3 i de samme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat oplysningspligten, afvikles sanktionen først for begge ægtefæller som følge af den ene ægtefælles forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller som følge af den anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale om førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang, kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af, at en ægtefælle mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Det forhold, at den ene ægtefælle mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden ægtefælle.

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen.

Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, som det allerede gælder, når en person har arbejde uden at oplyse dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser. Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af hjælpen, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen, og at kommunen derfor skal give tilladelse til, at ydelsen opretholdes under ophold i udlandet.

Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet. En person, der modtager hjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, skal have en sanktion efter forslagets § 1, nr. 7 til § 43. Når samme person overgår til at modtage kontanthjælp efter fx § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal personen have en sanktion efter § 42, stk. 2 og 3, (gentagelsestilfælde) i loven.

Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse og har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.

Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget til nyaffattelse af §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik har til formål at sanktionere personer, som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med ophold i udlandet, som det allerede gælder, når en person har arbejde uden at oplyse dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser. Det forudsættes derfor, at nedsættelse af hjælpen ikke medfører, at der i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, og særlig støtte, jf. § 34, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunens afgørelser efter forslaget til nyaffattelsen af §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik kan indbringes for beskæftigelsesankenævnene efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Nyaffattelsen af §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik indebærer, at Pensionsstyrelsens mulighed for at indhente en redegørelse fra kommunen efter lovens § 45 fremover vil gælde ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Pensionsstyrelsen kan ikke ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.

Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med ophold i udlandet vil være relevant i tilfælde, hvor Pensionsstyrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, får oplysninger om kontant- eller starthjælpsmodtagere, der kan være omfattet af sanktionsreglerne i §§ 42 og 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 2.1.1., 2.1.2. og 2.1.7.