Aktivloven § 19
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 4 – Kontanthjælp m.v. · Kontanthjælpens størrelse, herunder satser og tillæg
§ 19.
Kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som kommunen har visiteret aktivitetsparate.
Det særlige ungetillæg udgør et månedligt beløb på
- 1)
1.000 kr. (2024-niveau) til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,
- 2)
2.500 kr. (2024-niveau) til personer i alderen 25 til 29 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, og
- 3)
2.500 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt over for børn og modtager børnetillæg efter § 17.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 19
Senere ændringer
ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 4, nr. 14LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025
Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som kommunen har visiteret aktivitetsparate.
Det fremgår videre af § 19, stk. 2, i loven, at en person, der modtager kontanthjælp som forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at modtage det særlige ungetillæg, jf. stk. 1 og 3.
Som følge af, at revalideringen ophæves, er der behov for at konsekvensændre § 19 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås derfor, at § 19, stk. 2, i loven ophæves.
Baggrunden er, at da revalidering ophæves som indsats, vil en person, der modtager kontanthjælp, ikke længere kunne være omfattet af forrevalidering efter kapitel 6 c, der ophæves, jf. affattelsen af lovens § 2, nr. 9.
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
ÆndringL 106 (2000-01) · bemærkning til § 9, nr. 1LOV nr 1253 af 20/12/2000 · 20. december 2000
Efter den gældende affattelse af lov om aktiv socialpolitik § 19, kan aktivering blandt andet omfatte voksen- og efteruddannelse, som er omfattet af de regler, som arbejdsministeren har fastsat om uddannelser, hvortil der kan opnås orlov til uddannelse (positivlisten).
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af, at lov om orlov ophæves med virkning pr. 1. januar 2001.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 19.