Aktivloven § 13 e

Det fremgår af § 13 e i lov om aktiv socialpolitik, at Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Kapitel 14 a i lov om aktiv socialpolitik omhandler Beskæftigelsesrådets rådgivning af beskæftigelsesministeren. Kapitlet indeholder kun én paragraf. Det fremgår af § 109 b i kapitel 14 a, at Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Det foreslås, at § 13 e og kapitel 14 a ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet nedlægges.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage rådgivning i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Forslaget vil også betyde, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage rådgivning fra Beskæftigelsesrådet vedrørende spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er efter de gældende regler ikke krav om, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal have ordinært og ustøttet arbejde i et bestemt omfang for at bevare retten til fuld hjælp.

I forslaget til ny § 13 f fastsættes for forskellige målgrupper regler om, at det er en betingelse for, at personerne kan anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder og dermed blive ved med at modtage fuld hjælp, at de opfylder et krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Med bestemmelserne i § 13 f, stk. 1 og 2 , foreslås således indført en ny regel, hvorefter en ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11 i form af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23 - 25, ikke anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6 og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år, og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er berettiget til kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og hvis hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag af eventuelle indtægter, jf. lovens §§ 30-31, skal opfylde arbejdskravet, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år.

Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter de foreslåede regler i § 26, stk. 5-7 og 9, samt § 34, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8 og bemærkningerne hertil.

Med bestemmelserne i § 13 f, stk. 3 og 4 , foreslås tilsvarende indført en regel, hvorefter en ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11 i form af integrationsydelse, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22 - 25, ikke anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6 og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år, og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor begge er berettiget til integrationsydelse, og hvis hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag af eventuelle indtægter, jf. lovens §§ 30-31, skal opfylde arbejdskravet, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til integrationsydelse, og den anden er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse.

Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter de foreslåede regler i § 26, stk. 8 og 9, og § 34, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7 og 8. Et eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, (dansktillæg) holdes ude af beregningen, dvs. at den ægtefælle, der har opnået et sådant tillæg, beholder det, jf. forslaget til § 26, stk. 8.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8 og bemærkningerne hertil.

I øvrigt foreslås i § 13 f, stk. 4, 2. pkt., for ægtepar med børn, som modtager integrationsydelse, at de først omfattes af kravet om 225 timers arbejde, når ægteparret har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, hvilket er betinget af, at mindst en af forældrene har haft bopæl her i riget i mindst to år inden for de seneste 10 år.

Med bestemmelsen i § 13 f, stk. 5, foreslås desuden en undtagelse til ordningen for integrationsydelsesmodtagere i stk. 3 og 4, således at ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager integrationsydelse, og den anden ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder (folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lignende) eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb efter lovens kapitel 6 a og 6 b, ikke omfattes af 225 timers reglen.

Med bestemmelserne i § 13 f, stk. 6 og 7, foreslås indført en regel, hvorefter en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp ikke anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år, og den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver hjælpen nedsat efter reglerne i forslaget til § 13 g. Hjælpen nedsættes dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person beregnes på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, (uddannelseshjælp på SU-niveau). Der henvises til forslaget til § 13 g og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det foreslås i § 13 f, stk. 8, at det for de såkaldte kombinationsægtepar, dvs. ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder (folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lignende), eller som modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, skal gælde, at de ikke omfattes af 225 timers reglen for ægtepar. I stedet betragtes den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, som ugift i forhold til 225 timers reglen, jf. forslaget til § 13 f, stk. 6 og 7.

På samme måde foreslås det, at ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb efter lovens kapitel 6 a og 6 b, heller ikke omfattes af 225 timers reglen for ægtepar. I stedet betragtes den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, som ugift i forhold til 225 timers reglen, jf. forslaget til § 13 f, stk. 6 og 7.

Det foreslås i § 13 f, stk. 9 , at en ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke vil kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattes af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det er forudsat, at følgende personer ikke omfattes af 225 timers reglen:

- Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det er forventningen, at en stor andel af de personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate modtagere af hjælp, vil være undtaget fra 225 timers reglen, mens jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp som udgangspunkt vil være omfattet af reglen. - Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. - Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering, samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.

Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det er forventningen, at en stor andel af de personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate modtagere af hjælp, vil være undtaget fra 225 timers reglen, mens jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp som udgangspunkt vil være omfattet af reglen.

Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering, samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.

En ægtefælle eller ugift person, der tidligere har fået nedsat hjælpen som følge af 225 timers reglen, men som efterfølgende vurderes at være omfattet af undtagelsen i § 13, stk. 9, får igen ret til fuld hjælp efter de almindelige regler med virkning fra det tidspunkt, hvor kommunen vurderer, at den pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende ikke vil kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Hvis en ægtefælle eller en ugift person i 12 sammenhængende måneder eller mere har været undtaget fra 225 timers reglen, fordi kommunen har vurderet, at den pågældendes arbejdsevne var så begrænset, at vedkommende ikke kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og den pågældende igen vurderes at være omfattet af reglen, foreslås det, at beregningen af perioden med hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år og opgørelsen af arbejdstimer inden for de seneste 12 kalendermåneder starter forfra.

Det foreslås i § 13 f, stk. 10 , at der i perioden med hjælp i sammenlagt et år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår perioder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, som ægteparret eller den ugifte person har modtaget, og perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Endvidere indgår perioder, hvor ægteparret eller den ugifte person har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-43.

Perioder, hvor der på grund af andre indtægter kun er udbetalt supplerende hjælp, medregnes ligeledes i perioden med hjælp i sammenlagt et år. For ægtepar gælder, at perioder, hvor hjælpen til parret har været beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, og hvor der på grund af den ene ægtefælles arbejdsindtægter kun er udbetalt (evt. supplerende) hjælp til den anden ægtefælle, også medregnes.

Herudover medregnes i opgørelsen for ægtepar perioder, hvor der kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 a i lov om social service.

Reglen vil efter forslaget også gælde ægtepar, hvor den ene ægtefælle på opgørelsestidspunktet er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 13 f, stk. 11, at perioden med hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne i et ægtepar har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på et år. Det samme gælder, hvis en ugift person ikke har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på et år. Det vil sige, at beregningen af perioden med hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år og opgørelsen af arbejdstimer inden for de seneste 12 kalendermåneder starter forfra.

Det foreslås i § 13 f, stk. 12 , at kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for det seneste 12 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle og for en ugift person. De 225 timers arbejde kan stykkes sammen af flere beskæftigelsesperioder. Det er forudsat, at der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Der stilles ikke krav om en bestemt mindste timeløn. Der kan dog være tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning, må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold.

Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og for en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges efter forslaget med

1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, 2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, 3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, 5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked jf. stk. 9, og 6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmuligheder, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4,

perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,

perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked jf. stk. 9, og

perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmuligheder, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Perioder, hvor en ægtefælle eller en ugift person ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, forlænger efter forslaget den periode på de seneste 12 sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller en ugift person skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Kommunen vil - ligesom i andre sager, der vedrører en persons rådighed - til brug for vurderingen af sygdoms betydning for muligheden for at udnytte arbejdsmulighederne - kunne indhente yderligere lægelige oplysninger, f.eks. gennem speciallægeundersøgelse, der evt. vil kunne tilsidesætte egen læges vurdering. Hvis en person er deltidssygemeldt, må det bero på en konkret individuel vurdering, om personen har haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder i et omfang, der giver mulighed for opnåelse af 225 arbejdstimer inden for 12 måneder.

Perioder, hvor en ægtefælle eller en ugift person har haft ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption, forlænger efter forslaget den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller en ugift person skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Der anvendes her efter forslaget samme afgrænsning, som gælder efter lovens § 13, stk. 7, nr. 4, hvorefter en modtager af hjælp eller dennes ægtefælle ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, forlænger ligeledes efter forslaget den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Også her kan om afgrænsningen henvises til reglen i lovens § 13, stk. 7, nr. 6, om de situationer, hvor en modtager af hjælp eller dennes ægtefælle ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder i de nævnte situationer.

Perioder, hvor den pågældende ægtefælle eller ugifte person aftjener værnepligt medfører efter forslaget ligeledes forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Efter forslaget forlænges perioden på de 12 seneste kalendermåneder endvidere med perioder, hvor en ægtefælles eller en ugift persons arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Der forudsættes her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i forslaget til § 13 f, stk. 9, om den personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye regel, jf. bemærkningerne til forslaget til stk. 9 ovenfor.

Det foreslås endelig, at de seneste 12 kalendermåneder forlænges med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder. Det er her forudsat, at perioden f.eks. kan forlænges, hvis jobcenteret har fritaget en ledig fra at stå til rådighed under et særligt målrettet uddannelsesforløb, eller hvis en ung person deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Hvis en forlængelse efter stk. 12 resulterer i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der efter forslaget til § 13 f, stk. 13, bort fra sådanne måneder, herunder fra eventuelle arbejdstimer, der ligger inden for de pågældende måneder. Til gengæld får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra, inden for hvilke ægtefællen eller den ugifte person kan opnå arbejdstimer.

I forslaget til § 13 f, stk. 14, fastsættes, at en ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp er ophørt eller nedsat som følge af manglende opfyldelse af 225 timers kravet, igen kan blive berettiget til fuld hjælp, hvis vedkommende kan dokumentere, at han eller hun har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen bortfaldt eller blev reduceret. Hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af sygdom, barsel m.v., jf. forslaget til stk. 12, forlænges perioden på de seneste 12 kalendermåneder på tilsvarende måde i forbindelse med generhvervelse af retten til fuld hjælp, jf. forslaget til stk. 12 og 13.

I forslaget til § 13 f, stk. 15, foreslås det, at hvis en ægtefælle eller en ugift person har haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter de foreslåede stk. 1, 3, 6 og 14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr.(2016-niveau). Satsen foreslås fastsat til 119,08 kr. (2016-niveau) svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt typisk vil kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. Beløbet foreslås reguleret en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 19.

I forslaget til § 13 f, stk. 16, foreslås det, at selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 1, 3, 6 og 14, hvis ægtefællen eller den ugifte person dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle eller ugifte person, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.

Selvstændig virksomhed kan således medregnes i de 225 timer, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. Ved vurderingen af virksomhedens omfang skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Endelig foreslås i § 13 f, stk. 17, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev og vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

I disse regler forventes det fastsat, at kommunen i god tid skal sende et varslingsbrev til begge ægtefæller eller den ugifte person. Der vil skulle følges op på brevet ved de efterfølgende samtaler som led i kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal både i varslingsbrevet og ved samtalerne orientere om mulighederne for at søge ordinært arbejde, herunder om job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, og kommunen skal yde praktisk vejledning med arbejdssøgningen. Kommunen skal endvidere orientere om de ydelsesmæssige konsekvenser for en ægtefælle eller ugift person, der ikke inden for de seneste 12 kalendermåneder har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

For personer, der er i risiko for at blive omfattet af 225 timers reglen, skal kommunen være særlig opmærksom på at støtte borgeren i at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp til at finde mulige arbejdsgivere og søge job. I den forbindelse har kommunen mulighed for at tilbyde borgeren en særlig jobformidler, give tilbud om mentorstøtte m.v.

Ved fastsættelsen af reglerne vil det blive tilstræbt, at administrationen i videst muligt omfang kan baseres på registeroplysninger.

I forslaget til § 13 g fastsættes, at hvis en ugift person ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til den pågældende med henholdsvis 1.000 kr. og 500 kr. pr. måned (2016-niveau) afhængigt af den sats, som personen modtager hjælp efter. Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af voksensatser, dvs. enten 14.575 kr. (2016-niveau) for forsørgere eller 10.968 kr. (2016-niveau) for ikke-forsørgere, får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned. Ugifte personer, der får beregnet hjælpen på baggrund af lavere satser, får hjælpen reduceret med 500 kr. pr. måned. Hjælpen nedsættes dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person beregnes på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6- 9 (uddannelseshjælp på SU-niveau).

Nedsættelsen af hjælpen efter bestemmelsen sker efter forslaget fra den 1. måneden efter, at den pågældende skal opfylde betingelsen i § 13 f, stk. 6, nr. 2, om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, men ikke gør det.

Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger og til forslaget til § 13 f, stk. 6 og 7, og bemærkningerne hertil.