Aktivloven § 10 h

Som udgangspunkt modtager en tidligere straffet person ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på samme niveau som en tilsvarende ustraffet person.

Det fremgår dog af karantæneordningerne i § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer omfattet af disse regler i en 3-årig periode alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 4, 1. pkt. og § 11, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for personer omfattet af karantæneordningerne medregnes en karantæneperiode på 3 år ikke ved beregning af opholdsperioden efter lovens § 11, stk. 3. Opholdsperioden har betydning for, hvilken ydelsessats, den pågældende kan modtage, idet retten til kontanthjælp med højere satser efter § 16, stk. 1, efter § 11, stk. 3, er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ydelsernes størrelse og om karantæneordningerne.

Det foreslås i § 10 h, stk. 1, § 11, stk. 4, 1. pkt. og § 11, stk. 6, 1. pkt., at ændre »3 år« til: »5 år«.

Med forslaget udvides karantæneperioden fra 3 år til 5 år. Forslaget vil betyde, at personer omfattet af karantæneordningen i en periode på 5 år alene vil kunne modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Udvidelsen af karantæneperioden fra 3 år til 5 år vil alene gælde for personer dømt for forhold nævnt i § 10 h, stk. 1, § 11, stk. 4, 1. pkt. og § 11, stk. 6, 1. pkt., begået den 1. februar 2026 eller senere. For personer dømt for forhold begået før den 1. februar 2026, vil karantæneperioden fortsat være 3 år. Det følger af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i § 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ydelsernes størrelse og om karantæneordningerne.

Som udgangspunkt modtager en tidligere straffet person ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på samme niveau som en tilsvarende ustraffet person.

(Til § 10 h, stk. 1)

Efter § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan en person alene kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om karantæneordningen.

Perioden på 3 år, jf. § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. § 10 h, stk. 2. Fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, når personen løslades eller udskrives. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, den pågældende var idømt.

Det betyder, at hvis personen søger om f.eks. kontanthjælp dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen alene være berettiget til kontanthjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 5 år. Hvis personen ansøger om hjælp 1½ år efter udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, vil personen i 3½ år alene være berettiget til kontanthjælp på et niveau svarende til kontanthjælp efter § 16, stk. 2. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det foreslås at i § 10 h, stk. 1, ændres »§ 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.« til »§§ 81 a, 191, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, § 245, stk. 1, 3. pkt., § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.«

Forslaget betyder, at reglen om, at en person alene kan modtage ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv socialpolitik, med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, såfremt forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., fremover også vil gælde for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter karantæneperioden foreslås udvidet fra 3 år til 5 år. Der henvises til bemærkningerne hertil, samt til pkt. 2.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 11, stk. 7)

Efter § 11, stk. 7, regnes den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at i § 11, stk. 7, ændres »§ 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.« til »§ 191, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, § 245, stk. 1, 3. pkt., § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.«.

Den foreslåede ændring betyder, at § 11, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, fremover også vil gælde for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter karantæneperioden foreslås udvidet fra 3 år til 5 år.

Der henvises til bemærkningerne hertil, samt til pkt. 3.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår af § 10 j, stk. 1, i loven, at en person kan i en periode på 12 uger alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Det fremgår af § 10 j, stk. 3, i loven, at ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelserne efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perioden.

Det fremgår af § 10 j, stk. 4, i loven, at anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7. Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves.

Det fremgår af § 91, stk. 3, i loven, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j.

Det fremgår videre af § 91, stk. 6, i loven, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget

1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller

2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.

Det foreslås, at der i § 10 h, stk. 1, § 10 j, stk. 1, 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 91, stk. 3 og 6, nr. 2, i loven ændres »6 a-6 c« til: » 6 b«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.

Det fremgår af den gældende § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i § 10 h, stk. 1, at ændre »på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand. Med forslaget til § 10 h, stk. 1, vil en person alene kunne modtage kontanthjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person kan modtage samme ydelse som andre modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse. Der henvises til afsnit 2.4.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for ydelsernes størrelse.

Efter § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan en person alene modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 3 år, at personen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for domsfældelse for at blive omfattet af § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Karantæneperioden har således betydning for alle personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt har været i ydelsessystemet.

Perioden på 3 år, jf. § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. § 10 h, stk. 2.

Det betyder, at hvis personen søger om f.eks. kontanthjælp dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen alene være berettiget til kontanthjælp på et niveau, som svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i en periode på 3 år. Hvis personen ansøger om hjælp 1½ år efter udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, vil personen i 1½ år alene være berettiget til kontanthjælp på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det følger af § 10 i, stk. 1 , i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.

Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er omfattet af § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er gift med en anden uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, vil ægteparret efter § 10 i, stk. 1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2.

Et ægtepar, hvor begge modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men hvor den ene ægtefælle i ægteparret er omfattet af § 10 h, stk. 1, bliver behandlet på samme måde som et ægtepar, hvor en eller begge modtog selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 10 i, stk. 1.

Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller er omfattet af § 10 h, stk. 1, vil hjælpen til ægteparret blive beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik, på baggrund af satserne i §§ 22-25. Ægtefællerne anses ikke for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene er omfattet af § 10 h, stk. 1, og den anden er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil få hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og vil skulle opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13 f, stk. 1.

Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hvor den pågældende er omfattet af § 10 h, stk. 1, og den anden er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.

Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og § 34, stk. 3. En evt. danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude af beregningen, dvs. at den ægtefælle, der har opnået danskbonus, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.

Ugifte personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen.

Det betyder, at en ugift person, der er omfattet af § 10 i, stk. 1, og hvor personen samtidig er omfattet af § 10 h, stk. 1, ikke et omfattet af 225-timersreglen.

Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation til 225-timersreglen.

Efter de gældende regler er alle personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned (kontanthjælpsloftet).

I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, blive indplaceret på loftstørrelser på samme måde som personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 25 b, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er gift med en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 5, nr. 1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om personen er den ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald antallet af børn.

De gældende regler for særlig støtte efter § 34 til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse finder også anvendelse for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1.

For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 69 t, i lov om aktiv socialpolitik, kan arbejdsgiverens refusion alene beregnes af den nedsatte ydelse til personen, jf. § 10 h, stk. 1, da der er tale om en afledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, jf. § 10 h, stk. 1, vil arbejdsgiveren ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse i 3-årsperioden.

For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3. Dette følger af § 10 i, stk. 2.

Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, og som er hhv. forsørger eller ikkeforsørger, modtage ledighedsydelse på den høje sats efter § 74 a, stk. 2, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder.

Det følger af § 10 i, stk. 2, at en person, der er omfattet af karantæneordningen efter § 10 h, stk. 1, først vil kunne modtage den høje sats for ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-årsperioden efter § 10 h, stk. 2, er gået, uanset om den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, før 3-årsperioden udløber.

Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været ansat i 9 måneder i et fleksjob, først bliver omfattet af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet, og dermed først får den høje ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, fra dette tidspunkt.

Det foreslås, at der i § 10 h, stk. 1, indsættes efter »straffelovens § 81 a«: », § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt«.

Forslaget betyder, at reglen om, at en person alene kan modtage ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv socialpolitik, på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fremover også vil gælde for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, såfremt forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv socialpolitik, på et niveau, der overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige karantæneperiode, vil kommunen skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling efter lovens § 91, stk. 3, af den del af ydelsen, der overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget den for meget udbetalte ydelse mod bedre vidende.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 h, stk. 1, henvises til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, som omhandler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb og revalideringsydelse m.v.

Kapitel 6 blev imidlertid ophævet med § 2, nr. 57, og reglerne om revalidering blev indsat i et nyt kapitel 6 c med § 2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 h, stk. 1, ændres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7» til kapitel 4, 6 a- 6 c eller 7«.

Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. I § 22 i lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til integrationsydelsen. Som konsekvens af, at ordet integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 22, stk. 2 og 3, i 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 68, stk. 8, 3. pkt., § 91, stk. 3, ændres til § 22, stk. 3-5.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Som konsekvens af, at ordet integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

På den baggrund foreslås det, at henvisning til integrationsydelse i §§ 10 h, 10 i og 11, stk. 1 , ændres selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, og i § 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, § 11, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 11, stk. 6, 2. pkt., § 11, stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13 og 14, § 13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og 7, § 22, stk. 1, to steder i § 25 b, stk. 11, to steder i § 26, stk. 2, og i stk. 8, 1. pkt., to steder i § 43, stk. 1, § 68, stk. 8, 3. pkt., § 71, stk. 5, § 74 a, stk. 7, 3. pkt., § 82 a, stk. 3, og § 91, stk. 3, ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.