Aktivloven

Aktivloven § 10 f

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 3 – Vejledning og opfølgning · Opfølgning

§ 10 f.

En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 b eller 7 eller revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter de tidligere gældende kapitler 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 5 år, hvis personen ved endelig dom er idømt bøde eller betinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 2.

Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 10 f

Senere ændringer

ÆndringL 80 (2025-26) · bemærkning til § 3, nr. 2LOV nr 303 af 24/02/2026 · 24. februar 2026

Som udgangspunkt modtager en tidligere straffet person ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på samme niveau som en tilsvarende ustraffet person.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger for ydelsernes størrelse.

Det fremgår dog af karantæneordningen for fremmedkrigere, jf. § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om karantæneordningen.

Det foreslås, at § 10 f, stk. 1, nyaffattes, således, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 5 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være en betingelse for nedsættelse af ydelsen i karantæneperioden, at personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en ydelse som nævnt ovenfor. Karantæneordningen vil således få betydning for udbetaling af ydelser til alle personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., uanset om de pågældende på noget tidspunkt inden den endelige dom har været i ydelsessystemet.

Derudover vil forslaget indebære, at karantæneperioden udvides fra 3 år til 5 år.

Karantæneordningen vil som hidtil være en direkte følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel. Dette er en videreførelse af de nuværende regler.

Forslaget medfører, at personer omfattet af karantæneordningen i en periode på 5 år alene vil kunne modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

I 2025 udgør kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 følgende beløb:

1) 11.211 kr. for enlige forsørgere (mindstesats, børnetillæg og enlig forsørgertillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1.) 2) 9.573 kr. for forsørgere (mindstesats og børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og § 18, stk. 1.) 3) 6.789 kr. for ikke forsørgere (mindstesats efter § 16, stk. 2, nr. 1.) 4) 2.925 kr. for hjemmeboende (§ 16, stk. 2, nr. 2.)

11.211 kr. for enlige forsørgere (mindstesats, børnetillæg og enlig forsørgertillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1.)

9.573 kr. for forsørgere (mindstesats og børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og § 18, stk. 1.)

6.789 kr. for ikke forsørgere (mindstesats efter § 16, stk. 2, nr. 1.)

2.925 kr. for hjemmeboende (§ 16, stk. 2, nr. 2.)

Perioden på 5 år vil som hidtil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 5-årige periode. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 5-årige periode fra tidspunktet for den endelige dom.

Det betyder, at hvis personen søger om f.eks. kontanthjælp dagen efter løsladelse, vil personen alene være berettiget til kontanthjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 5 år. Hvis personen ansøger om hjælp 1½ år efter løsladelse, vil personen i 3½ år alene være berettiget til kontanthjælp på et niveau svarende til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 5 år fra løsladelsen.

Den foreslåede nye karantæneordning for fremmedkrigere foreslås alene at gælde for personer dømt for forhold nævnt i § 10 f, stk. 1, begået den 1. februar 2026 eller senere. For personer dømt for forhold begået før den 1. februar 2026, vil den hidtil gældende karantæneordning for fremmedkrigere fortsat være gældende. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 11.

ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 4, nr. 6LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025

Det fremgår af § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2 med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.

8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås, at i lovens § 10 f, stk. 1, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«, og i nr. 7 ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter de tidligere gældende kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22.

Ændringen betyder, at hvis personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil personerne alene være berettiget til at modtage ydelser på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i en periode på 3 år.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven. 2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge. 3) Pension efter lov om social pension. 4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. 8) Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov. 9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven. 10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Dagpenge efter barselsloven.

Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

Pension efter lov om social pension.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov.

Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der vil komme til at modtage kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, nr. 7, at ændre »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 7, således at der supplerende henvises til ”kontanthjælp efter §§ 16-20”, som jf. forslaget omfatter al form for kontanthjælp, uanset sats og eventuelle tillæg. Samtidig er der foretaget en lovteknisk rettelse, således at der henvises til de tidligere gældende regler.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand. Med forslaget til § 10 f, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil en person alene kunne modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

ÆndringL 136 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 525 af 27/04/2020 · 27. april 2020

I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, henvises der til § 22, stk. 3-5, der handler om ydelser til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3. Henvisning til § 22, stk. 3-5, blev indført ved § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

§ 22, stk. 2-4, blev ophævet ved lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Ved en fejl blev § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i samme forbindelse.

Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning, ikke er korrekt.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3 , til »§ 22, stk. 3-5 «, ændres til »§ 22, stk. 2 og 3«.

Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Efter de gældende regler i § 22 i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8-11, i samme lov, integrationsydelse.

Med § 6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev betegnelsen for integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fra den 1. januar 2020. Der blev derfor foretaget konsekvensændringer overalt i lov om aktiv socialpolitik, således at det kommer til at fremgå, at personer, der ikke opfylder bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 8-11, fra den 1. januar 2020 vil skulle modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen er ikke trådt i kraft endnu.

Med § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love blev § 6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 nyaffattet. Baggrunden var, at § 11, stk. 3, 3. pkt., skulle ændres til § 11, stk. 11, 1. og 3. pkt. Samtidigt blev benævnelsen integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangydelse i §§ 13, stk. 13 og 14, således at de ikke længere skulle medtages i oplistningen af bestemmelser i § 6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019. Disse ændringer skal ligeledes træde i kraft den 1. januar 2020.

Som følge af de nedenfor foreslåede ændringer i nærværende lovforslag er der behov for at ophæve § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og samtidig foreslå, at betegnelsen integrationsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse alle relevante steder i lov om aktiv socialpolitik.

§ 43, stk. 1, foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33, hvorfor denne bestemmelse ikke skal fremgå af opremsningen i § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Bestemmelsen foreslås derfor affattet således, at i § 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, § 11, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13, § 13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 7, 3. pkt., § 22, stk. 1, § 25 b, stk. 11, 1. og 2. pkt., to steder i § 26, stk. 2 og i stk. 8, 1. pkt., i § 82 a, stk. 3, og § 91, stk. 3, ændres betegnelsen integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer for personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, idet der alene er tale om en ændring af betegnelsen integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

For denne del af lovforslaget er der tale om en lovteknisk ændring.

ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Efter den gældende regel § 10 f i lov om aktiv socialpolitik kan en ydelsesmodtager alene modtage ydelser efter kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 med et beløb, der svarer til satsen for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integrationsydelse og andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, nr. 7 , at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor ydelsesmodtageren ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., alene vil kunne modtage ydelser efter kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 i loven med et beløb, der svarer til satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i en periode på 3 år.

Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Henvisningen til kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 tager udgangspunkt i de vedtagne regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 11LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter har modtaget en af de i bestemmelsen nærmere angivne ydelser.

I kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, at »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 ændres« til » kapitel 4, 6 a-c eller 7«.

Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere vil blive henvist til kapitel 6 i bestemmelsen, vil ske som følge af, at det foreslås, at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik bliver ophævet på baggrund af, at det med forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelser om ydelsen under revalidering vil samtidig blive flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 12LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 70 f« til »§§ 123-125«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 13LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår bl.a., at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, hvis personen i øvrigt opfylder de i bestemmelsen opremsede betingelser herfor.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt ., og § 74 a, stk. 5, ændres fra »§ 70 g« til »§ 126«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring vil bringe henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

ÆndringL 140 (2018-19) · bemærkning til § 6, nr. 2LOV nr 174 af 27/02/2019 · 27. februar 2019

Som konsekvens af, at ordet integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås således, at integrationsydelse i § 10 f, stk. 1, nr. 7, ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 10 f.