Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
I spørgsmål 1 ønskedes det afkræftet, at Spørger skulle betale indkomstskat i Danmark af en trust, som Spørger havde arvet fra sin biologiske mor ifølge hendes testamente, og hvorfra Spørger modtog udbetalinger fra Australien på 1.500 dollars om måneden.
Sagen handler om den momsmæssige behandling af udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker. Til koncessionen hører en 2-vejs pristillægsmodel/CfD-ordning. Pristillægsmodellen sikrer den kommende koncessionsindehaver en estimeret minimumsindtægt i relation til den planlagte produktion af elektricitet.
Spørger anmodede Skatterådet om at bekræfte, at Spørger som ladestanderoperatør kunne opnå tilbagebetaling af elafgift efter elafgiftslovens § 11 g (indsat ved lov nr. 1776 af 29. december 2025) af elforbrug til opladning af elbiler hos kunder i private husstande, der var omfattet af elvarmesatsen efter elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Spørger købte investeringsvin i England, som ved modtagelse i Danmark blev oplagt direkte på et toldoplag. Skatterådet bekræftede, at Spørger ved import af vin og efterfølgende oplæggelse på toldoplag, ikke skulle betale importmoms og punktafgifter. Endvidere bekræftede Skatterådet, at Spørger ikke skulle betale salgsmoms og punktafgifter ved det efterfølgende salg af vin opbevaret på toldoplag.
Spørger 1 overdrog ved gavebreve af 20. december 2024 nominelt DKK 8.571 B-kapitalandele i H2, svarende til 21,43 pct. af den samlede selskabskapital, til hver af hans tre sønner, Spørger 2, Spørger 3 og Spørger 4. De 21,43 pct. udgjorde indirekte 15 pct. af H1-koncernen. Gaveafgiften var beregnet med nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23a.
Spørger havde købt et husstandsbatteri med det formål at kunne købe strøm, når prisen var lav, og at bruge strøm fra batteriet, når prisen var høj. Spørger havde også indgået en aftalte med virksomheden G2, der gav G2 adgang til at bruge batteriet til net-balancering. Spørger modtog betaling for dette fra G2 i forhold til, hvor meget G2 brugte Spørgers batteri.
Spørger havde anmodet Skatterådet om at bekræfte, at Spørger kunne få afgiftsgodtgørelse af motorbrændstof, der skulle anvendes til terrænregulering på Spørgers ejendom, jf. mineralafgiftsloven § 11 stk. 1 nr. 1, jf. mineralafgiftsloven § 11 stk. 3, jf. GASAL § 10 stk. 3 1. og 2. pkt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne få afgiftsgodtgørelse af motorbrændstof til den pågældende terrænregulering.
Spørger beskæftigede søfolk om bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Medarbejderne var begrænset skattepligtige til Danmark, og deres DIS-løn var skattefri i Danmark. En del af medarbejderne var skattemæssigt hjemmehørende i Letland, hvor DIS-lønnen blev beskattet efter bopælslandets regler, uden at der blev givet lempelse, da Danmark ikke opkrævede skat af indkomsten.
Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger, der var et britisk registreret selskab, var fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6. På baggrund af de forelagte oplysninger om, at selskabets faktiske daglige ledelse skete fra Danmark, bekræftede Skatterådet, at Spørger var fuld skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6.
Spørger ønskede at overdrage aktierne i H5, der var stiftet ved en skattefri ophørsspaltning, til sine børnebørn med skattemæssig succession i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Værdien af H5’s aktiver udgjordes for 70,3 pct.s vedkommende af 149 udlejningsejendomme, der var ejet igennem H3. Disse ejendomme opfyldte kravet om aktiv udlejningsvirksomhed i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.
Spørgers mor havde i juni 2025 overdraget 100 procent af anparterne i A ApS til sit barn med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 og nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a. Spørgerne ønskede at foretage følgende skattefrie transaktioner: En skattefri anpartsombytning, hvor Spørgers ejerandel på ca.
Spørger havde i december 2025 overdraget 10 procent af anparterne i A ApS til sin datter med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 og nedsat gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a. Spørgerne ønskede at foretage en skattefri anpartsombytning af A ApS til det nystiftede selskab B ApS.
Spørger drev virksomhed med net-balancering. Spørger indgik aftaler med privatpersoner, der havde et husstandsbatteri, som Spørger mod betaling, anvendte til net-balancering. Det var Spørgers opfattelse, at kunder, der kun havde et husstandsbatteri, som de stillede til rådighed for net-balancering, på samme måde som kunder, der havde et solcelleanlæg, ville kunne anvende ligningslovens § 8 P til at opgøre indkomsten …
Spørger ønskede bekræftet, at når de indgår aftale med en virksomhed om drift og vedligeholdelse af ladestander til firmabil opsat på medarbejdernes privatadresse, så udgør Spørgers udbetaling af godtgørelse til medarbejderne af forbrugt el via ladestanderen, ikke et prisafslag jf. momslovens § 27, stk. 4, og Spørger kan som følge heraf ikke udstede en kreditnota inkl.
Sagen handler om moms og forvaltning af investeringsforeninger. Særligt omhandler sagen, hvorvidt der i det konkrete tilfælde vil blive leveret én ydelse til en forvalter af investeringsforeninger eller to selvstændige ydelser til to investeringsforeninger. Dette kan have betydning for, om ydelsen/ydelserne kan være omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.
Spørger ønskede at få bekræftet, at en udlodning foretaget i 2023 til Spørgers udenlandske moderselskab i X-land ikke var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark I 2022 havde Spørger foretaget en tilsvarende udlodning, og Skattestyrelsen havde den 14. oktober 2024 opstartet en kontrolsag og indkaldt materiale vedrørende denne udlodning i 2022.
Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at en pr. (dato udeladt) 202X gennemført fusion mellem søsterselskaberne Selskab-1 og Selskab-2 opfyldte betingelserne for fusionsdato i henhold til fusionsskattelovens § 5, da fusionsdatoen ikke var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, jf. § 78, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Aabenraa Kommunes tilkendegivelse af 27. marts 2025 om registrering af beskyttet fersk eng på [Matrikelnummer1]. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Tilkendegivelsen er den 20. april 2025 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendo … Emne: NBL - beskyttede naturtyper. Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 3; Naturbeskyttelsesloven § 88; Naturbeskyttelsesloven § 4
Aarhus Kommune vedtog den 4. marts 2026 forslag til lokalplan nr. 1165, Frydenlundcenteret - blandet bolig og erhverv, Frydenlunds Allé i Aarhus V, og forslag til kommuneplantillæg nr. 112 til kommuneplan 2017. En grundejerforening har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Kommunens afgørelse Aarhus Kommune vedtog den 25. juni 2025 forslag til lokalplan nr. 1165, Frydenlundcenteret - blandet bolig og erhverv, Frydenlunds Allé i Aarhus V, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 112 til kommuneplan 2017. Planforslagene blev herefter fremlagt i offentlig høring i perioden 1. juli 2025 til 9. september 2025. Det fremgår af sagens oplysninger, at planforslagene herefter blev indstillet til endelig vedtagelse på et byrådsmøde den 3. december 2025, men at byrådet på mødet besluttede at sende sagen til behandling i Teknisk Udvalg. Planforslag … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 58
Køge Kommune gav den 17. december 2024 afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 3-11, Rammelokalplan for bykernen, til en tagterrasse på ejendommen [A1], 4600 Køge. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 5.1.1. Om kommunen har haft en forkert retsopfattelse omkring muligheden for at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om klageren havde berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet og/eller indrettelseshensyn. Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1. … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Planloven § 20; Planloven § 15; Planloven § 51
Holbæk Kommune gav den 8. juli 2025 dispensation fra lokalplan nr. 4.17, Fritidsområde bag Orø Hallen, til opførelse af en pavillon på ejendommen [A1], 4305 Orø. En bruger af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 4.7. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 20. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører opførelse af en pavillo … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Planloven § 20
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, jf. § 1 a, jf. § 18, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Vordingborg Kommunes afgørelse af 2. oktober 2025 om tilladelse til kystbeskyttelse beliggende ud for [Adresse1], FORMTEXT og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 b, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 12., 16. og 17. november 2025 … Emne: Kystbeskyttelsesloven. Henvisninger: Miljøvurderingsloven § 21
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 11 a, stk. 1, i lov om Landdistriktsfonden.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (herefter styrelsen) afgørelse af 15. december 2025 om reduktion af udbetalingsareal og sanktion af udbetaling af tilskud til permanent ekstensivering 2025. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 1. maj 2026 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af l … Emne: Arealstøtte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 5. februar 2026 afgørelse om at ophæve Odense Kommunes afgørelse af 5. januar 2024 om overholdelse af vilkår i kommunens afgørelse af 18. maj 2020 om restaurering af Seden-Åsum Skelgrøft og hjemviste sagen til fornyet behandling i Odense Kommune.[1] Odense Kommune har anmodet Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødeva … Emne: Vandløbsloven. Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 3
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, jf. § 49, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Kalundborg Kommunes afgørelse af 3. oktober 2025 om, at etablering af CO2-terminalanlæg på [Matrikelnummer1, Matrikelnummer2 og Matrikelnummer3], ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet … Emne: Miljøvurdering af konkrete projekter. Henvisninger: Miljøvurderingsloven § 21; Miljøvurderingsloven § 54; Miljøvurderingsloven § 49; Miljøvurderingsloven § 15; Miljøvurderingsloven § 19
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116,[1] og artikel 7, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014,[2] jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013,[3] jf. § 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven.[4] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (herefter styrelsen) afgørelse af 30. april 2025 om omgåelse vedrørende støtte til unge landbrugere, omlægningstillæg til økologi og capping på grundbetaling for årene 2019-2022. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[5] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødev … Emne: Arealstøtte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116,[1] og artikel 7, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014,[2] jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013,[3] jf. § 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven.[4] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (herefter styrelsen) afgørelse af 30. april 2025 om omgåelse vedrørende støtte til unge landbrugere, omlægningstillæg til økologi og capping på grundbetaling for årene 2021 og 2022. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[5] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fø … Emne: Arealstøtte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. fødevarelovens § 58 a, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (herefter styrelsen) indskærpelse af 4. marts 2026 om, at virksomheden skal sikre sig, at der med hvert modtaget og afsendt parti økologiske fødevarer mv. følger et originalt dokument udstedt af leverandøren. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger: navn og adresse på fysisk afsender/sælger og modtager/køber, oplysninger og identifikation af partiet og økologiskstatus og leveringsdato. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelse … Emne: Fødevarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 78, stk. 1[1] og vandløbslovens § 2, stk. 2 og § 54, stk. 1, jf. § 80, stk. 1.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Brønderslev Kommunes afgørelse af FORMTEXT 27. marts 2024 om påbud om reetablering af beskyttede grøfter efter naturbeskyttelsesloven, men ophæver og hjemviser sagen til fornyet behandling i Brønderslev Kommune for så vidt angår påbud om reetablering efter vandløbsloven. Brønderslev Kommune fastsætter en ny frist for påbuddets efterkommelse efter naturbeskyttelsesloven. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[3] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[4] Eventuel retssag til prøvels … Emne: NBL - beskyttede naturtyper. Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 3; Naturbeskyttelsesloven § 88; Naturbeskyttelsesloven § 73; Naturbeskyttelsesloven § 78; Naturbeskyttelsesloven § 65; Naturbeskyttelsesloven § 7
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. § 65 b, stk. 1, jf. § 78, stk. 4.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 2. december 2025 om afslag på dispensation til udstykning af to sommerhusgrunde inden for strandbeskyttelseslinjen fra [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1] i Odsherred Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevar … Emne: NBL - beskyttelseslinier. Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 15; Naturbeskyttelsesloven § 88; Naturbeskyttelsesloven § 65 b; Naturbeskyttelsesloven § 69 a; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24