Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
Spørger 1 var moderselskab i Koncernen. Det var påtænkt at indsætte Spørger 2, som var indregistreret i X-land, som øverste moderselskab i Koncernen. Spørger 2 havde både en bestyrelse og et "Executive Leadership Team". Bestyrelsen i Spørger 2 ville bestå af syv medlemmer, hvoraf to var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
TV 2 Kosmopol bragte i september 2025 et indslag i nyhederne om, at en buschauffør i en partybus var blevet sigtet for vanvidskørsel. Der blev i forbindelse med omtalen vist en række arkivklip af myndighedskontroller med partybusser. Et busselskab klagede til Pressenævnet over, at selskabets bus indgik i klippet og dermed i en misvisende sammenhæng, da den omtalte chauffør ikke havde noget med klagernes selskab at gø …
Spørger udviklede projekter inden for bl.a. vindenergi. Spørger stod både for udvikling, opførelse og drift af de vedvarende energiparker, der blev drevet igennem transparente enheder som fx danske kommanditselskaber. Hovedparten af kommanditselskaberne m.v. var administreret af et datterselskab til Spørger. Datterselskabet administrerede også eksterne kommanditselskaber.
To hovedaktionærer, der ikke var i familie, ønskede at gennemføre et delvist generationsskifte af hver deres respektive holdingselskaber til hver deres respektive børn. Forinden ønskede spørgerne via spaltninger at udskille visse af koncernens ejendomme til en særskilt gren.
I en artikel bragt i september 2025 omtalte Berlingske en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Berlingske forløbet op til selskabets konkurs samt den videre drift af koncernen, hvori selskabet var moderselskab.
Civilstyrelsen modtog en anmeldelse af to fonde, der var en omdannelse af en tidligere sparekasse. Fondene var begge stiftet med disponible midler. Det fremgår af fondslovens §§ 9, stk. 1, nr. 1, og 29, at en fonds bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke må uddele de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor, og at uddeling alene kan ske af fondens indtægter.
Ingeniøren får ikke kritik for omtale af konkurs I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet forud for selskabets konkurs og den videre drift af koncernen, hvori selskabet indgik.
Ingeniøren får kritik for utilstrækkelig forelæggelse I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet op til selskabets konkurs, herunder de tvivlsspørgsmål, der opstod om selskabets teknologi.
Ved sin død ejede A selskabet H1 Holding ApS. Selskabets aktiver bestod primært af likvide midler og værdipapirer. H1 Holding ApS har under boets behandling købt selskabet H2 ApS, der oprindeligt blev stiftet af A. Købet af H2 ApS blev finansieret med selskabets likvide midler, og aktivsammensætningen ændredes herefter. Sælger af H2 ApS var BC Holding ApS, der var ejet af A’s sønner, B og C.
Spørger, der var et selskab, og dets kapitalejere påtænkte en børsintroduktion af selskabet. Aktierne i selskabet var opdelt i A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (præferenceaktier). I forbindelse med den påtænkte børsnotering var der behov for en sammenlægning af A- og B-aktieklasserne.
Spørger var et af de modtagende selskaber i en skattefri omstrukturering (skattefrie spaltninger) med tilladelse fra Skattestyrelsen. Spørger påtænkte efter den skattefrie omstrukturering, som indskydende selskab, fusioneret skattefrit med et udenlandsk selskab.
Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger, Selskab-1 og Selskab-2 ikke ansås for mellemholdingselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, hvilket Skatterådet bekræftede, idet betingelse i nr. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 om at mere end 50 pct.
H1 ApS var et mellemholdingselskab i en større koncern. Koncernens aktivitet var primært besiddelse og udlejning af fast ejendom beliggende i henholdsvis Danmark og Tyskland. H1 ApS ejede mere end 90 procent af aktierne i H2 A/S (resten udgjorde egne aktier), der ejede 85 procent af H3 ApS, der ejede 100 procent af H4 GmbH, der ejede 100 procent af H5 GmbH.
Spørger tilbød kunder en kombineret speditions- og vejtransportydelse inden for både national og international transport. Vejtransport ved internationale transporter blev udført af udenlandske vognmænd, herunder et udenlandsk selskab, der indgik i samme koncern som Spørger.
Spørger var et dansk holdingselskab, der var ejet af en luxembourgsk investeringsfond via et britisk holdingselskab. Der var tale om en åben investeringsfond med pt. ca. 200 bagvedliggende passive investorer. Investeringsfonden blev forvaltet af en alternativ fondsmanager, en komplementar og en "Fund Portfolio Manager", der traf alle beslutninger i fonden og som var uafhængige i forhold til investorerne.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark iht. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland. Det var Spørgers opfattelse, at aktiviteten i Danmark hverken udgjorde et byggearbejde eller varede mere end 12 måneder. Skatterådet fandt, at Spørgers forpligtigelser i henhold til kontrakten udgjorde et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, jf. art.
I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at selskabet H2 A/S, under de nedenfor beskrevne omstændigheder, skulle behandles som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, når det måtte lægges til grund, at der ville være tale om kollektiv investering med mindst 8 deltagere, og at en investering i H2 A/S derfor ville kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.
Spørger havde stillet en række spørgsmål i anledning af, at konsulentvirksomheden fremover ønskedes drevet som et andelsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod at selskabet kunne være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4.
Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern.
Spørger A og Spørger B, der var søskende, ejede hver 50 pct. af aktierne i Selskabet H1. Spørger B havde gennem en årrække udstedt kreditnotaer til selskabets større kunder, uden at disse var fremsendt til kunden. Betalingen for disse kreditnotaer var herefter sket til konti tilhørende Spørger B privat.
Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft. En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækk …
Spørger var hovedaktionær i et selskab, som Spørger påtænkte at udlåne kryptovaluta til. Udlånet skulle ske på anfordringsvilkår og til en forrentning på 5,6 % årligt. Det var Spørgers opfattelse, at vilkårene svarede til markedsvilkår, og dette blev lagt til grund for besvarelsen. Det var Spørgers opfattelse, at udlånet ikke skulle anses for realisation af Spørgers kryptovaluta.
Spørger var et dansk selskab, der ejedes 100 % af et cypriotisk moderselskab. Forud for en planlagt omstrukturering og et påtænkt salg af aktierne i Spørger, ønskede man at udligne en intern fordring, hvor det cypriotiske moderselskab var debitor, og Spørger var kreditor. Fordringen blev ophævet ved konfusion.
Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.
Medier fik ikke kritik for at afvise anonymisering En person i en tidligere ledende stilling i et offentligt ejet selskab klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro-Struer og TVMIDTVEST havde afvist at anonymisere en række artikler, som navnlig omhandlede hans relation til en straffesag, hvor han blev idømt seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for mandatsvig og dokumentfalsk unde …
Medier fik ikke kritik for at afvise anonymisering En person i en tidligere ledende stilling i et offentligt ejet selskab klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro-Struer og TVMIDTVEST havde afvist at anonymisere en række artikler, som navnlig omhandlede hans relation til en straffesag, hvor han blev idømt seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for mandatsvig og dokumentfalsk unde …
Skatterådet kunne bekræfte, at en eventuel afnotering af Spørger A/S på børsen ikke ville medføre begrænsning i modregning af selskabets nettofinansieringsindtægter i selskabets fremførbare underskud efter selskabsskattelovens § 12 D. Selskabets underskud opstod i 20XX-20YY og ejerskiftet skete i 20YY-20ZZ. I hele denne periode var selskabets aktier optaget på et reguleret marked.
Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece i ca. 6 mdr. til et husbyggeri (indtil niecens arvelod efter hendes far bliver udbetalt), uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om ledelsens sæde, som følge af den kommercielle direktørs arbejde fra Danmark, da den daglige ledelse i spørger ikke alene blev varetaget af direktøren, men blev udøvet i fællesskab med de øvrige ledelsesmedlemmer i udlandet.
Anmodningen vedrørte et konsortium, hvor 3 deltagere investerede ligeligt i et kommanditselskab med henblik et ejendomsprojekt, hvori en række separate ejendomme blev udskilt. Den enkelte ejendom var ejet af et specifikt underliggende kommanditselskab og var således indirekte ejet af konsortiet.