20.000 dokumenter · side 25 af 667Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af en skade opstået efter fødsel. Efter fødslen trak klagers livmoder sig ikke sammen, hvilket medførte, at klager mistede 16 liter blod.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af skade opstået efter fødsel. Klager fik efter sin tredje graviditet kroniske bækkensmerter.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race – genoptagelse – afvisning En mand (klager) havde anmodet om genoptagelse af sin klage over et politisk parti (indklagede). Nævnet traf den 6. februar 2026 afgørelse om at afvise klagen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race, da nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledni …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit. Indklagede begrundede afslaget med, at der var tale om følger af lægelig behandling.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race og national oprindelse i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse. Klager havde til støtte for sin påstand henvist til, at indklagede havde en anstrengt attitude mod klager, efter at klager havde påpeget, at en by nævnt af indklagede ikke lå i Skandi …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på forsikringsdækning. Klager havde en graviditet uden for livmoderen, og fik som følge heraf fjernet sin ene æggeleder.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet gav klager afslag på forsikringsdækning. Klager havde en graviditet uden for livmoderen, og fik som følge heraf fjernet sin ene æggeleder.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse og ADD, klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede havde oplyst klager om, at indklagede havde retten til at henvise klager til et andet aktivitetstilbud, end det klager ønskede.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der kom fra Syrien, og var diagnosticeret med skizoid personlighedsforstyrrelse, klagede over en myndighed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, national oprindelse og alder i forbindelse med indklagedes afgørelser om klagers ret til udbetaling af førtidspension.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der blev født i 1993, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som medhjælper. Kvinden havde bl.a. anført, at der blev stillet spørgsmålstegn ved kvindens beslutninger og erfaring, og at der blev rettet sarkastiske bemærkninger mod kvinden.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var adopteret til Danmark fra Korea i 1970-1980’erne, klagede over en myndighed (indklagede). Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race, da han i forbindelse med, at han blev adopteret til Danmark, blev tildelt et CPR-nummer, hvor løbenummeret starter med 10.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en myndighed (indklagede). Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af religion og tro i forbindelse med, at han fik afslag på SU. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med en skoleudtalelse om mandens datter. Manden havde til støtte for sin påstand anført, at kommunen kun havde anført negative ting om manden, og positive ting om barnets mor.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der har en anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende, og udsat hende for chikane på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse og race i forbindelse med, at kommunens ungdomsskole X henviste manden til ungdomsskolen Y. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller et …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for hende forskelsbehandling og chikane på grund af etnisk oprindelse og handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget. Kvinden havde på trods af anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) med nedsat syn klagede over DSB (indklagede). Manden mente, at DSB havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med DSB´s orange billetter. Manden havde gjort gældende, at personer, der ikke har et handicap, opnår en større besparelse ved at rejse på orangebilletter, end personer, der har et handicap, opnår ved at rejse på en orangebillet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der er af anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over et politisk parti (indklagede). Manden mente, at partiet havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse hos partiet. Manden havde til støtte for sin påstand bl.a. anført, at partiets politiske chef blokerede manden på det sociale medie X.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med autisme og PTSD, klagede over en politimyndighed (indklagede). Kvinden mente, at politimyndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at politimyndigheden anmodede kvinden om at rette telefonisk henvendelse til politimyndigheden.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med bl.a. autisme og ADHD, klagede over en psykoterapeut (indklagede). Kvinden mente, at psykoterapeuten havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med et terapiforløb. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handic …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med en kommunes sagsbehandling. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 20. oktober 2025. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og …
Planklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Planklagenævnet traf den 23. marts 2026 afgørelse i en sag om Københavns Kommunes afgørelse af 14. maj 2025 om afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 218, Nordisk Film II, til konvertering fra erhvervsareal til boligareal på ejendommen [Adresse1], 2500 Valby. Klageren har anmodet om genoptagelse af sagen. Planklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse af 23. marts 2026 gælder således fortsat. 1. Sagens oplysninger 1.1 Sagens baggrund og tidligere forløb Kommunen gav den 14. maj 2025 afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 218, Nordisk Film II, til konvertering fra erhvervsareal til boligareal på ejendommen [Adresse1], 2500 Valby. Ejeren af ejendommen påklagede den 10. juni 2025 kommunens afgørelse til Planklagenævnet. Planklagenævnet modtog klagen fra kommunen den 30. september 2025. Planklagenævnet gav i afgørelse af 23. marts …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Planloven § 18
Ukendt myndighed · AfgørelseMiljø og plan
Kolding Kommune gav den 27. oktober 2025 landzonetilladelse til opførelse af en hal på ejendommen [Adresse1], 6070 Christiansfeld. Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet ændrer afgørelsen til et afslag. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området Klagesagen vedrører opførelse af en hal på 300 m2 til hobbybrug på ejendommen [Adresse1], 6070 Christiansfeld. Den berørte ejendom ligger i landzone. Der er ifølge BBR registreret følgende bygninger på ejendommen: Bygning 1: Fritliggende enfamiliehus på 145 m2 Bygning 2: Udhus på 72 m2 Bygning 3: Garage på 67 m2 Bygning 4: Udhus på 68 m2 Bygning 5: Udhus på 10 m2 Ejendommen l …
Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Planloven § 35; Planloven § 5
Ukendt myndighed · AfgørelseMiljø og plan
Aarhus Kommune traf den 17. juni 2020 afgørelse om, at opførelse af et hotel på ejendommen [Adresse1], 8000 Aarhus C, ikke er lokalplanpligtigt. Ejeren af en naboejendom har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Aarhus Kommune gav den 17. juni 2020 byggetilladelse til opførelse af et hotel på ejendommen [Adresse1], 8000 Aarhus C. Afgørelsen var vedlagt en klagevejledning efter bl.a. planloven, hvoraf det fremgik, at afgørelsen kunne påklages til Planklagenævnet via klageportalen inden for 4 uger fra den dato, hvor afgørelsen er modtaget. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen sendte en kopi af afgørelsen til klageren den 31. marts 2025. Ved fremsendelsen af afgørelsen gjorde kommunen klageren opmærksom på, at kommunen i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen havde vurderet, at byggeriet ik …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Planloven § 13; Planloven § 58; Planloven § 60
Ukendt myndighed · AfgørelseForvaltningsret
Dragør Kommune gav den 12. februar 2026 påbud om fysisk lovliggørelse af en tilbygning på ejendommen [Adresse1], 2791 Dragør. Ejerne af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige princip om proportionalitet. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. forvaltningslovens § 19. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. En eventuel ny frist for lovliggørelse fastsættes af Dragør Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1 Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en tilbygning af glas, som er opført mellem hovedhuset og et muret udhus, på [Adresse1], 2971 Dragør. Ejendommen er omfattet a …
Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 19; Planloven § 51; Planloven § 63
Ukendt myndighed · AfgørelseAndet
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter råstoflovens § 16, stk. 8, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver den opsættende virkning af klage over Region Syddanmarks afgørelse af 24. april 2026 om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr.nr. [Matrikelnummer1] . Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. råstoflovens § 43, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 17. maj 2026 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af en grundejerforening, en borgerforening og et ejendomsselskab i …
Emne: Råstofloven.
Ukendt myndighed · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter husdyrbruglovens § 81, stk. 3, jf. § 76, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at bestemme, at klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 30. juni 2026 om miljøgodkendelse til udvidelse af et kvægbrug på [Adresse1] , ikke skal have opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens § 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 27. juli 2026 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af husdyrbrugets matrikulære naboFORMTEXT , der er repræsenteret ve …
Emne: Husdyrbrugloven.
Henvisninger: Husdyrbrugloven § 81; Husdyrbrugloven § 90; Husdyrbrugloven § 16 a
Ukendt myndighed · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 100, stk. 4, jf. § 91, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 14. august 2025 om tilladelse til etablering af og nedsivning fra en kunstgræsbane beliggende på [Adresse1] . Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 2. september 2025 påklaget til FOR …
Emne: Miljøbeskyttelsesloven.
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 100; Miljøbeskyttelsesloven § 101; Miljøbeskyttelsesloven § 19
Ukendt myndighed · AfgørelseAndet
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet og fødevarelovens § 58 a, stk. 1,[1] jf. § 1, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser af 4. juni 2026 og 11. juni 2026 vedrørende sporbarhedsdokumentation. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser desuden at realitetsbehandle klage over den af Fødevarestyrelsen meddelte vejledning i tre tilfælde som følge af styrelsens konstatering af bagatelagtige forhold den 15. og 17. juni 2026. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser endvidere at realitetsbehandle klage over et møde med Fødevarestyrelsen den 13. juli 2026. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administr …
Emne: Fødevarer.