Husdyrbrugloven

Husdyrbrugloven § 41

Gældende tekst efter LBK nr 1065 af 21/08/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Påbud, forbud og revurdering

§ 41.

Tilsynsmyndigheden kan ændre vilkårene i en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 39, når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen eller tilladelsen.

Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser efter § 16 a, stk. 2 og 4, op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen efter § 16 a, stk. 2 og 4, op til revurdering, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39 i de tilfælde, som er nævnt i § 40, stk. 2, og i regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser om det samme husdyrbrug efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf om nødvendigt skal ændres i forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 2 og 3, § 40, stk. 2, og i regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1065 af 21/08/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 41.