Barnets lov § 214

Det fremgår af § 214, stk. 1, i barnets lov, at barnets lov ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 214, stk. 2, i barnets lov, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, kan underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.

Bestemmelsen indebærer, at offentligt ansatte som f.eks. fagpersoner i skoletandpleje, pædagoger og lærere i kommunale daginstitutioner eller folkeskolen kan sende en underretning om bekymring for barnets eller den unges forhold, når der er tale om forhold omfattet af § 214, stk. 2, i barnets lov. Tilsvarende gør sig gældende for personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet, herunder læger, der ikke er offentligt ansatte, personale på selvejende børne- og ungehjem, krisecentre mv.

Det fremgår således af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som fremsat, side 488, at bestemmelsen gælder, når en person under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.

Efter gældende ret er bestemmelsen afgrænset til at gælde ved bekymring for et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, hvilket indebærer en utilsigtet indsnævring af bestemmelsen i forhold til bemærkningerne.

Det foreslås, at i § 214, stk. 2, ændres »har bopæl« til »opholder sig«.

Den foreslåede ændring vil indebære en udvidelse af bestemmelsens mulige anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen udvides, så adgangen til at underrette også vil finde anvendelse, når bekymringen vedrører et barn eller en ung under 18 år, der opholder sig i Grønland eller på Færøerne, uden at der er viden om, at barnet eller den unge har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland. Bestemmelsen indebærer ikke en pligt, men en adgang til at underrette.

Underretningen vil skulle fremsendes til de relevante myndigheder i en grønlandsk eller færøsk kommune. Underretningen vil kunne indeholde oplysninger om barnets eller den unges personlige forhold, herunder oplysninger om de forhold, der giver anledning til bekymring.

I forhold til overførsel af personoplysninger til Grønland bemærkes, at dette vil skulle ske efter de gældende databeskyttelsesregler, og vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. Det bemærkes, at Grønland i relation til overførsel af personoplysninger betragtes som et usikkert tredjeland efter databeskyttelsesforordningen. For nærmere om overvejelser i forhold til overførsel af personoplysninger til Grønland, henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.

I forhold til overførsel af personoplysninger til Færøerne bemærkes ligeledes, at dette vil skulle ske efter de gældende databeskyttelsesregler, og vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. Det bemærkes videre, Europa-Kommissionen har truffet tilstrækkelighedsafgørelse i forhold til Færøerne, som derfor er et sikkert tredjeland i relation til overførsel af personoplysninger, jf. artikel 45 i databeskyttelsesforordningen. Behandling og overførsel af personoplysninger til Færøerne vil således kunne ske inden for reglerne i kapitel II i databeskyttelsesforordningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.

Den foreslåede ændring skal sikre, at der vil kunne tages højde for, at man som underretter ikke nødvendigvis vil have viden om, hvor barnet eller den unge har bopæl. På samme måde vil der kunne tages højde for situationer, hvor et barn eller en ung opholder sig i Grønland eller på Færøerne, men barnet eller den unge formelt vil have bopæl i Danmark eller et tredjeland. Det afgørende i forhold til barnet eller den unge vil således være, at kompetente myndigheder vil have mulighed for at handle på en bekymring, der hvor barnet opholder sig.

Den foreslåede ændring vil således medvirke til, at alle børn og unge under 18 år i Rigsfællesskabet vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte, uanset hvilken del af Rigsfællesskabet de opholder sig i.

Adgangen for fagpersoner til at underrette efter § 214 i barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024 med barnets lov. Efter ministeriets opfattelse har bestemmelsen om fagpersoners mulighed for at underrette færøske og grønlandske myndigheder kun været anvendt i meget begrænset omfang. Ministeriet har ikke kendskab til, at der ikke har været mulighed for at underrette i tilfælde, hvor underretter ikke havde sikker viden om, hvor barnet eller den unge, hvis forhold gav anledning til bekymring, havde bopæl.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter barnets lov. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark. Det fremgår af § 214, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Social- og boligministeren er dog ved § 214, stk. 3, givet bemyndigelse til efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fastsætte visse regler vedrørende grønlandske og færøske borgere. Ministeren kan således efter § 214, stk. 3, 1. pkt., fastsætte regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter serviceloven.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i Grønlandsbekendtgørelsen og Færøbekendtgørelsen. Disse to bekendtgørelser indeholder bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale myndigheder om et barns anbringelse i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i indsatsen, ophør af indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.

Bemyndigelsen i § 214, stk. 3, i barnets lov finder alene anvendelse for børn, der anbringes i tilbud i Danmark af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Bemyndigelsen finder således ikke anvendelse for børn, der som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud i Danmark.

Kriminallov for Grønland indeholder i kapitel 32 regler om særlige foranstaltninger over for unge kriminelle, som kan anvendes, hvis gerningsmanden på domstidspunktet er under 18 år eller i særlige tilfælde under 20 år. Det følger bl.a. af §§ 152 og 153, at retten ved dom til særlige hjælpeforanstaltninger over for unge fastsætter, at den unge undergives tilsyn af de sociale myndigheder med hjælpeforanstaltninger efter den sociale lovgivning, og at de sociale myndigheder fastsætter de nærmere hjælpeforanstaltninger i henhold til den sociale lovgivning.

Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle, som bl.a. kan anvendes, hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet. Det følger bl.a. af § 157 stk. 1, at retten kan bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Danmark, eller træffe bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Danmark.

Efter kriminallovens § 234, stk. 1, kan ledelsen af Kriminalforsorgen i Danmark beslutte, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution i en række angivne situationer. Efter stk. 2 kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for anstalt. Det følger videre af § 234, stk. 5, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt. Der er med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse udstedt anbringelse- og overførselsbekendtgørelsen.

Det fremgår af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller institution på Færøerne eller i Danmark. Det er en forudsætning for en sådan anbringelse, at 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i arresthus eller fængsel, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for arresthus eller fængsel.

Efter § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre det skønnes bedst for den unge at udstå straffen på Færøerne, og der ikke kan findes en egnet institution mv. på Færøerne, eller afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for arresthus eller fængsel. Justitsministeren kan efter § 78, stk. 5, fastsætte nærmere regler om anbringelse af dømte i institutioner mv. uden for arresthus eller fængsel.

Af § 1 i retsplejelov for Færøerne fremgår, at de almindelige domstole er Højesteret, Østre Landsret og Retten på Færøerne samt Sø- og Handelsretten.

Af § 1 i retsplejelov for Grønland fremgår, at de almindelige domstole er kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 214, stk. 3, 1. pkt., udvides, således at det efter ”myndigheder” indsættes ”, eller som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne, af en grønlandsk ret, af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, eller af Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland. ”

Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner, handle og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når en varetægtsfængsling gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne, af en grønlandsk ret, af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, eller af Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland, fuldbyrdes i Danmark ved anbringelse i et tilbud efter barnets lov. Der vil således være samme muligheder for at fastsætte regler for de situationer, hvor varetægtsfængslingen af et barn gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne, af en grønlandsk ret, af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, eller af Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland, fuldbyrdes ved, at et barn anbringes i et tilbud efter barnets lov i Danmark, som når barnet anbringes i tilbuddet på baggrund af afgørelse truffet af de sociale myndigheder i Grønland eller på Færøerne.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, der tilsvarer de regler, der er fastsat i Grønlandsbekendtgørelsen hhv. Færøbekendtgørelsen for børn, der af grønlandske hhv. færøske sociale myndigheder anbringes i et tilbud efter barnets lov i Danmark. Dog forventes der i modsætning til disse regler ikke fastsat bestemmelser om, at barnets anbringelse i tilbuddet er betinget af en aftale mellem den danske kommune og den grønlandske hhv. færøske myndighed, idet barnets anbringelse er en følge af varetægtsfængslingen eller dommen. Som følge heraf forventes der fastsat regler om, at den grønlandske hhv. færøske myndighed vil skulle afholde udgifterne ved den danske kommunes tilsyn og administration m.v.

Den foreslåede bemyndigelse er begrundet i hensynet til at sikre en klar retstilstand mht. bl.a. finansieringsansvar, visitationskompetence og magtanvendelse for børn, der som følge af varetægtsfængsling eller dom afsagt af Retten på Færøerne, af en grønlandsk ret, af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, eller af Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland, er anbragt i et tilbud efter barnets lov i Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2 og 2.5.3.