Barnets lov § 213

Efter § 11 i serviceloven kan der iværksættes tidlige og forebyggende indsatser, ydes økonomisk støtte, tilbydes familievejledning og iværksættes rådgivning, behandling mv. Efter servicelovens kapitel 7-10 kan der iværksættes handicapkompenserende støtte bl.a. i form af særlige dag- og klubtilbud, ledsagelse til børn og unge, dækning af nødvendige merudgifter og hjemmetræning m.fl.

Efter kapitel 11 i serviceloven kan der, som udgangspunkt på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter reglerne i servicelovens § 50 træffes afgørelse om og iværksættes særlig støtte til børn og unge og deres familier i form af eksempelvis forebyggende foranstaltninger i hjemmet som f.eks. en fast kontaktperson, aflastning eller familiebehandling, træffes afgørelse om forældrepålæg eller børne- og ungepålæg og mere indgribende foranstaltninger i form af anbringelse uden for hjemmet med og uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, og efterværn. En række forebyggende foranstaltninger kan videre iværksættes over for vordende forældre. Endelig kan der efter s kapitel 12 i serviceloven træffes afgørelse om efterværn eller opretholdt anbringelse til unge i alderen 18 til 22 år, der er omfattet af målgruppen herfor. Efter § 140 i serviceloven skal der udarbejdes en handleplan inden iværksættelse af foranstaltninger efter §§ 52, 76 eller 76 a. Handleplanen skal blandt andet angive formålet med støtten og konkrete mål i forhold til barnets trivsel og udvikling. I kapitel 27 serviceloven er der fastsat regler om underretning om børn og unge, herunder om børn og unge, der kan have behov for særlig støtte, har været udsat for overgreb, eller udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

Det foreslås med stk. 1 , at indstillinger og henvendelser vedrørende børn og unge, herunder ansøgninger og underretninger, efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, som er modtaget eller påbegyndt før den 1. oktober 2023 og ikke færdigbehandlet senest den 30. september 2023, færdigbehandles efter denne lov, jf. dog stk. 5.

Bestemmelsen vil indebære, at indstillinger, ansøgninger, henvendelser og underretninger, som vedrører udsatte børn og unge og deres familier, herunder børn og unge med en funktionsnedsættelse, som er modtaget eller påbegyndt før det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden af barnets love som er under behandling efter reglerne i serviceloven, men ikke afsluttet, vil skulle færdigbehandles efter reglerne i barnets lov. Det bemærkes, at f.eks. frister for vurdering af underretninger og for behandling af en anmodning om hjemgivelse af et anbragt barn er uændrede i dette forslag til barnets lov i forhold til serviceloven, vil derfor fortsat være gældende.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse i forhold ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for personer omfattet af det foreslåede stk. 5.

Det foreslås med stk. 2 , at afgørelser vedrørende børn og unge truffet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, og planer udarbejdet efter §§ 54, 140 og 140 i samme lov fortsat er gældende.

Bestemmelsen vil skulle sikre, at der ikke er behov for, at der træffes nye afgørelser eller fastsættes nye handleplaner i forbindelse med ikrafttræden af dette forslag til barnets lov.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen, eller børne- og ungeudvalget i sager om anbringelse uden samtykke, ikke vil skulle træffe fornyet afgørelse om støttende indsatser, anbringelse eller handicapkompenserende foranstaltninger efter de foreslåede bestemmelser i barnets lov, når der allerede er iværksat en indsats, men at disse vil kunne fortsætte uændret, indtil der i øvrigt er behov for ændringer på baggrund af opfølgning i sagen eller ændringer i barnets, den unges eller familiens behov, indsatsen ophører, eller der træffes afgørelse om hjemgivelse. For afgørelser om anbringelse uden samtykke truffet efter reglerne i serviceloven vil genbehandlingsfristen fastsat efter servicelovens § 62 være gældende. Opretholdelse af anbringelsen ud over den fastsatte frist efter servicelovens § 62 forudsætter fornyet afgørelse i børne- og ungeudvalget efter de foreslåede regler i barnets lov herom. For så vidt angår frister og gyldighedsperioder i forlængelse af foreløbige afgørelser efter den foreslåede § 143 er disse uændrede i dette forslag til barnets lov i forhold til serviceloven. Frister og gyldighedsperioder for foreløbige afgørelser truffet senest den 31. marts 2023 vil således løbe fra tidspunktet for den foreløbige afgørelse.

Idet en afgørelse truffet senest den 31. marts 2023 efter den foreslåede stk. 2 fortsat vil gælde, vil afgørelsen i forlængelse heraf kunne indbringes for Ankestyrelsen eller for retten efter de foreslåede bestemmelser i §§ 146 og 147 inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det foreslås med stk. 3, at undersøgelser, indstillinger og planer vedrørende børn og unge udarbejdet og afgivet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, fortsat vil kunne anvendes til brug for beslutninger og afgørelser efter denne lov, jf. dog § 67, stk. 4, nr. 3.

Bestemmelsen vil indebære, at der ikke vil skulle afgives nye indstillinger, gennemføres nye børnefaglige undersøgelser eller udarbejdes nye planer som følge af, at reglerne i serviceloven om indsatser og foranstaltninger til kommende forældre, børn eller unge og forældre, herunder børn og unge med funktionsnedsættelse, anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet og adoption overføres til barnets lov.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil eksempelvis betyde, at en børnefaglig undersøgelse udarbejdet efter servicelovens § 50 vil kunne anvendes som grundlag for en støttende indsats eller en afgørelse om anbringelse efter barnets lov, herunder eksempelvis til brug for en indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke eller om adoption uden samtykke

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil eksempelvis også betyde, at kommunalbestyrelsens indstilling om adoption af et barn eller en ung efter den foreslåede bestemmelse i § 70 i stedet for en børnefaglig undersøgelse efter den foreslåede § 20 vil kunne indeholde en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven, der er gennemført før det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden af barnets lov, og at indstillingen tilsvarende i stedet for barnets plan og ungeplanen efter de foreslåede bestemmelser i §§ 91 og 108 vil kunne indeholde en handleplan efter § 140 i serviceloven. Tilsvarende vil den foreslåede overgangsbestemmelse eksempelvis også betyde, at børne- og ungeudvalget efter den foreslåede bestemmelse i § 72 vil kunne udarbejde en indstilling til Ankestyrelsen om adoption uden samtykke af et barn eller en ung på grundlag af en indstilling, som kommunalbestyrelsen før det foreslåede tidspunkt for ikrafttrædelse af barnets lov har udarbejdet efter § 68 e i serviceloven.

Dog vil det være et krav, jf. den foreslåede § 67, stk. 4, at en indstilling til børne- og ungeudvalget fra den 1. april 2023 skal indeholde en psykologisk helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet, der er foretaget af en autoriseret psykolog.

Det foreslås med stk. 4 , at tidsfrister i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens pålæg vedrørende tilbud for børn og unge efter servicelovens § 13 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, er fortsat gældende. Bestemmelsen indebærer, at tidsfrister i medfør heraf, der udstedes af Social- og Boligstyrelsen efter reglerne i servicelovens § 13 c før den 1. april 2023, og som vedrører et tilbud eller samling af tilbud for børn og unge, også vil være gældende fra denne dato.

Det foreslås med stk. 5, at for personer, der har indgivet ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service før 1. januar 2011, og for personer, der i løbet af 2010 har fået udbetalt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter de hidtidige bestemmelser i § 42 i lov om social service, finder § 87, stk. 3, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse. For disse personer fastsættes ydelsen efter § 87, stk. 1, på baggrund af personens hidtidige bruttoindtægt, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren eller faren, der passer barnet.

Efter § 42, stk. 3, i serviceloven fastsættes størrelsen på den ydelse, der kan udbetales som hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 42, stk. 1, på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. (2023-niveau) om måneden. Dette beløb kaldes ydelsesloftet. Der beregnes tillæg til ferieformål samt bidrag til pensionsordning af bruttoydelsen, og der indbetales ATP-bidrag.

Det gældende ydelsesloft blev indført ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2012, jf. lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste).

Ydelsesloftet blev første gang indført i serviceloven ved en lovændring som trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste), jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 28 som fremsat. Før 2011 var der ikke loft over ydelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 42, men ved lovændringen blev der indsat et loft på dengang 19.613 kr.

I forbindelse med indførelsen af ydelsesloftet den 1. januar 2011 blev der med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 indført to overgangsbestemmelser, hvorefter familier, der ikke tidligere havde været omfattet af et ydelsesloft, skulle være undtaget herfra.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 42, stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. ovenstående, foreslås således med det foreslåede stk. 4 en videreførelse af de overgangsbestemmelser, der blev indført med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste), jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 28.

Forslaget vil i relation til ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der er indgivet før den 1. januar 2011, medføre, at sådanne ansøgninger fortsat vil skulle behandles uden hensyntagen til ydelsesloftet. Dette vil betyde, at hvis en ansøgning er indgivet før 1. januar 2011, men afgørelsen først er truffet efter dette tidspunkt, vil ydelsesloftet i de foreslåede § 87, stk. 3, 1. og 2. pkt., fortsat ikke finde anvendelse.

Forslaget om at videreføre de nævnte overgangsbestemmelser vil også medføre, at for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, vil ydelsen fortsat skulle fastsættes uden hensyntagen til ydelsesloftet i de foreslåede § 87, stk. 3, nr. 1 og 2. Dermed vil borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, uanset omfanget af hjælpen og uanset, at ansøgningstidspunktet ligger efter den 1. januar 2011, fortsat få beregnet ydelsen på baggrund af den tidligere bruttoindtægt uden hensyn til det ydelsesloft, der pr. 1. januar 2011 blev indført med lov nr. 1613 af 22. december 2010. Det vil fortsat være en forudsætning herfor, at betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 4 ikke er fuldt ud enslydende med de overgangsbestemmelser, der blev indført med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). Der er dog alene tale om sproglige og lovtekniske ændringer i forhold til disse overgangsbestemmelser. Der er således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer ved den foreslåede formulering.

Det foreslås med s tk. 6 , at kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 54 for børn og unge anbragt på et børne og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, inden lovens ikrafttræden, jf. § 212, stk. 1, har virkning fra 1. april 2024.

Bestemmelsen indebærer, at kommunerne har frem til 1. april 2024 til at finde en venskabsfamilie for de børn og unge, der allerede var anbragt ved lovens ikrafttræden den 1. oktober 2023 på et børne- og ungehjem, eget værelse eller kollegielignende børne- og ungehjem eller på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Bestemmelsen skal sikre, at kommunerne i forbindelse med opfølgning i barnets eller den unges sag kan afklare, om barnet eller den unge ønsker en venskabsfamilie, og om der er en sådan familie i barnets familie eller øvrige netværk, eller om kommunen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation skal finde en sådan familie.

Det foreslås med stk. 7, at udgifter fra og med den 1. oktober 2023 i sager, hvor der er truffet afgørelse efter serviceloven vedrørende hjælp og støtte til børn og unge under 18 år og hjælp og støtte vedrørende 18-22 årige efter §§ 76 og 76 a i serviceloven før 1. oktober 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, kan medtages i refusionsopgørelser efter de forslåede bestemmelser i §§ 198, 199, 202 og 203.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 2, og indebærer, at kommunerne kan sammenlægge udgifter som følger af afgørelser efter serviceloven til det enkelte barn med udgifter som følger af afgørelser efter denne lov i forbindelse med opgørelse af statsrefusion efter de foreslåede bestemmelser i §§ 198, 199, 202 og 203.

Det foreslås med stk. 8, at Kriminalforsorgen kan videregive oplysninger, der vedrører ophold i Kriminalforsorgens institutioner før den 1. oktober 2023 til Social-, Bolig- og Ældreministeriet, til brug for beregning og opkrævning af den kriminalpræventive takst efter § 195, stk. 4, nr. 4.

Bestemmelsen indebærer, at Kriminalforsorgen vil få udtrykkelig hjemmel til at kunne fremsende nødvendige oplysninger om de enkelte unge, herunder om deres personnummer, hvornår den unge fylder 18 år og de konkrete oplysninger om deres ophold, herunder tidspunkter for opholdets start og afslutning i Kriminalforsorgens institutioner om perioden før den 1. oktober 2023. Oplysningerne vil efter lovens ikrafttræden kunne anvendes til at beregne og opkræve den kriminalpræventive takst i de pågældende unges handlekommuner, jf. lovforslagets § 195, stk. 4, nr. 4.