Barnets lov

Barnets lov § 43

Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026 og 2 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Anbringelse · Anbringelsessteder for børn og unge

§ 43.

Børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder:

  1. 1)

    Almene plejefamilier.

  2. 2)

    Forstærkede plejefamilier.

  3. 3)

    Specialiserede plejefamilier.

  4. 4)

    Netværksplejefamilier.

  5. 5)

    Egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem.

  6. 6)

    Børne- og ungehjem, jf. stk. 3.

  7. 7)

    Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Stk. 2.

Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om støtteophold til eller anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, eller § 65, stk. 1, i denne lov eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Stk. 3.

Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller som opholdssteder for børn og unge.

Stk. 4.

Døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barnets lov § 43

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 43LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Det fremgår af § 66, stk. 1, i serviceloven, at anbringelsessteder for børn og unge kan være almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Det fremgår af § 66, stk. 2, i serviceloven, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i serviceloven eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1, i serviceloven eller efter § 5 i socialtilsynsloven.

Det fremgår af § 66, stk. 3, i serviceloven, at døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.

Det foreslås med stk. 1 , at børn og unge vil kunne anbringes på anbringelsessteder nævnt under nr. 1-7. Det drejer sig om almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, børne- og ungehjem, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Bestemmelsen vil således indeholde en opremsningen af mulige anbringelsessteder. Bestemmelsen vil videreføre den gældende § 66, stk. 1, i serviceloven alene med redaktionelle ændringer, dog således, at opholdssteder for børn og unge samt døgninstitutioner erstattes af børne- og ungehjem. Formålet hermed er at gøre op med stigmatiserende sprogbrug. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til gældende ret.

Bestemmelsen vil tydeliggøre viften af forskellige typer anbringelsessteder, som hver med deres karakteristika vil kunne inddrages i kommunens overvejelser forud for valg af anbringelsessted til et konkret barn eller en konkret ung, som skal anbringes uden for hjemmet. Det vil ved valg af anbringelsessted efter den foreslåede stk. 1 skulle indgå i vurderingen, om det er muligt at anbringe barnet i en netværksplejefamilie, såfremt dette er hensigtsmæssigt. Har et barn eller en ung, der har brug for et hjem, således mulighed for at komme til at bo hos voksne, de allerede kender og stoler på, vil kommunen skulle forsøge at anbringe barnet i den pågældende netværksfamilie. Det vil være en forudsætning for enhver netværksanbringelse, at kommunen vurderer, at det givne anbringelsessted har de nødvendige kompetencer til at varetage omsorgen for barnet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 58.

De enkelte typer anbringelsessteder godkendes og defineres nærmere i andre bestemmelser, hvortil der henvises.

Det foreslås med stk. 2 , at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter §§ 46, 47 i denne lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1, i denne lov eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Med stk. 2 videreføres gældende ret, som følger af § 66, stk. 2, i serviceloven, alene med redaktionelle ændringer.

Det vil således være en betingelse, at når et barn eller en ung anbringes med samtykke efter den foreslåede bestemmelse i § 46 eller uden samtykke efter den foreslående bestemmelse i § 47 eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at anbringelsesstedet er godkendt efter de regler, der gælder for den pågældende type anbringelsessted.

For netværksplejefamilier vil efter den foreslåede § 58 gælde, at anbringelsesstedet er godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge.

For egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem vil efter den foreslåede §§ 65 gælde, at anbringelsesstedet vil skulle godkendes som konkret egnet i forhold til en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge. For efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge, vil efter den foreslåede § 66 gælde, at anbringelsesstedet vil skulle godkendes som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge.

For de resterende anbringelsessteder, dvs. almene, forstærkede og specialiseret plejefamilier, børne- og ungehjem, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, vil reglerne i socialtilsynsloven gælde, hvorefter socialtilsynet efter ansøgning og dialog med ansøger vil træffe afgørelse om godkendelse som generelt egnet af tilbud.

Med stk. 2 foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 66, stk. 2, i serviceloven, alene med redaktionelle ændringer.

Det foreslås med stk. 3 , at børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger eller som et opholdssted for børn og unge.

Med bestemmelsen i den forslåede § 43, stk. 1, nr. 6, vil børne- og ungehjem skulle anvendes som betegnelse for opholdssteder for børn og unge samt for døgninstitutioner. Børn- og ungehjem vil således være et overordnet begreb med ”døgninstitution” og ”opholdssted” som lovfastsatte underbegreber. Børne- og ungehjem som samlet overordnet begreb vil have til formål at illustrere, at der for barnet eller den unge ikke er forskel på, om anbringelsen sker på en døgninstitution eller et opholdssted.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil børne- og ungehjem kunne oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger eller som et opholdssted for børn og unge. Der henvises til bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i §§ 61-63.

De eksisterende typer af anbringelsessteder i form af døgninstitutioner og opholdssteder videreføres dermed uændret, men foreslås samlet set fremadrettet at blive benævnt ”børne- og ungehjem".

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4 , at døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12, af regioner, jf. § 13, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.

Med stk. 4 videreføres gældende ret, som følger af § 66, stk. 3, i serviceloven, alene med sproglige ændringer.

Bestemmelsen vil fastsætte, at børne- og ungehjem i form af døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, en region eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår en driftsaftale med.

Formålet med § 43 er at opregne anbringelsessteder, hvor børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, kan have ophold. Anbringelsesstederne dækker over en række indbyrdes forskellige anbringelsesmuligheder fra den traditionelle plejefamilie til en egentlig døgninstitution. Bestemmelsen vil fastsætte, at anbringelsesstederne skal være godkendt, hvilket har til formål at sikre godkendelse af det konkrete anbringelsessted, som skal medvirke til at sikre, at barnet eller den unge anbringes i overensstemmelse med dennes behov. Der påtænkes ikke med den foreslåede bestemmelse materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.2 og 3.7.3.

Senere ændringer

ÆndringL 28 (2023-24) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 1544 af 12/12/2023 · 12. december 2023

Af § 66, stk. 1, nr. 1-8, i serviceloven fremgår, at anbringelsessteder for børn og unge kan være 1) almene plejefamilier, 2) forstærkede plejefamilier, 3) specialiserede plejefamilier, 4) netværksplejefamilier, 5) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, 6) opholdssteder for børn og unge, 7) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller 8) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Det fremgår af § 66, stk. 2, i serviceloven, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i lov om social service, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1, i lov om social service eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Af § 66 f, stk. 1, i serviceloven fremgår, at såfremt en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

De gældende regler om godkendelse af pladser på efterskoler m.v. fremgår af pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger. Disse regler ophæves i serviceloven og videreføres i vidt omfang i barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers punkt 2.6.2, således at reglerne om anbringelsessteder fremgår af § 43 i barnets lov, og de særlige regler om anbringelse på efterskoler, frie fagskoler eller fire grundskoler fremover fremgår af § 66 i barnets lov.

Det foreslås, at i barnets lovs § 43, stk. 2, ændres henvisningen til »§ 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1« til: »eller § 65, stk. 1«, således at henvisningen til § 66 udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 66 i barnets lov foreslås ophævet i lovforslagets § 2, nr. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fortsat vil være en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter barnets lovs § 46, stk. 1, eller § 47, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58 stk. 1, eller § 65, stk. 1, i barnets lov eller efter § 5 i socialtilsynsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at anbringelsessteder i form af efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, vil skulle være godkendt af socialtilsynet som anbringelsessted uanset antallet af pladser, der anvendes som anbringelsessted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 17. december 2025

Afgørelse i klagesag om Herning Kommunes afslag på landzonetilladelse til indretning af opholdssted på [A1], Herning

Herning Kommune gav den 22. april 2025 afslag på landzonetilladelse til indretning af et opholdssted på ejendommen [A1], 7400 Herning. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet ophæver afgørelsen, da forholdet ikke kræver landzonetilladelse. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området Klagesagen vedrører en ansøgning om indretning af et opholdssted for udsatte børn og unge i bygning 1 på ejendommen [A1], 7400 Herning. Ejendommen er historisk opført som en skole og blev efterfølgende anvendt til forsamlingshus. Kommunen gav i 2008 tilladelse til at ombygge ejendommen til bolig. Den berørte ejendom ligger i landzone. Der er ifølge BBR registreret følgend … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 35; Barnets lov § 43

Planklagenævnet · 10. december 2025

Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om Hvidovre Kommunes afgørelse om, at etablering af et socialpædagogisk opholdssted på [A1], Hvidovre, er i strid med byplanvedtægt, sagsnr. 24/05036

Planklagenævnet traf den 23. maj 2025 afgørelse i en sag om Hvidovre Kommunes afgørelse af 10. april 2024 om, at etablering af et socialpædagogisk opholdssted på ejendommen [A1], 2650 Hvidovre, er i strid med byplanvedtægt nr. 16. Hvidovre Kommune har anmodet om genoptagelse af sagen. Planklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse af 23. maj 2025 gælder således fortsat. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens baggrund og tidligere forløb Hvidovre Kommune traf den 10. april 2024 afgørelse om, at etablering af et socialpædagogisk opholdssted på ejendommen [A1], 2650 Hvidovre, er i strid med § 2, litra B, stk. 2, i byplanvedtægt nr. 16. Afgørelsen blev den 2. maj 2024 påklaget til Planklagenævnet, som den 23. maj 2025 traf afgørelse om at ophæve kommunens afgørelse.[1] 1.2. Anmodningen om genoptagelse I sagen indgår følgende materiale fra kommunen: Anmodningen om geno … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Barnets lov § 43; Serviceloven § 107; Planloven § 19