Barnets lov

Barnets lov § 69

Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026 og 3 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 – Videreførte og permanente anbringelser og adoption · Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption

§ 69.

Kommunalbestyrelsen skal i følgende situationer overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække:

  1. 1)

    Ved anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47 eller 49.

  2. 2)

    Ved fortsat anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 50.

  3. 3)

    Ved permanent anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 67.

  4. 4)

    Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2.

Når en forælder til et barn eller en ung, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barnets lov § 69

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 69LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Det fremgår af § 68 d i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, (anbringelse med samtykke) eller § 58 (anbringelse uden samtykke) eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.

Det foreslås med stk. 1 , at kommunalbestyrelsen i følgende situationer skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække: 1) Ved anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47 eller 49, 2) ved fortsat anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 50, 3) ved permanent anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 67 eller 4) når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslåede stk. 1 vil betyde, at kommunalbestyrelsen i lighed med den gældende ordning vil skulle overveje adoption i forbindelse med overvejelserne om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. I forhold til § 68 d i serviceloven foreslås bestemmelsens anvendelsesområde udvidet til også at finde anvendelse ved anbringelse umiddelbart efter fødslen efter lovforslagets § 49, ved fortsat anbringelse efter lovforslagets § 50 og ved permanent anbringelse efter lovforslagets § 67.

Det bemærkes, at lovforslagets § 46 drejer sig om anbringelse med samtykke, herunder om anbringelse af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen, og at lovforslagets §§ 47 og 49 drejer sig om anbringelse uden samtykke, herunder om anbringelse af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen (§ 49).

Bestemmelsen skal sikre, at kommunen i alle sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, herunder ved genbehandling af en anbringelse uden samtykke efter reglerne i den foreslåede § 50 og ved overvejelser om permanent anbringelse efter den foreslåede § 67 skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst vil tale for, at barnet eller den unge får en ny familie gennem adoption, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække.

Det foreslås videre med stk. 2 , at kommunalbestyrelsen, når en forælder til et barn eller en ung, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie.

Den foreslåede stk. 2 vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen også vil få pligt til at overveje adoption af kommende søskende til børn og unge, der allerede er anbragt uden for hjemmet eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne. Bestemmelsen vil derfor ikke finde anvendelse, når anbringelsen ikke har sammenhæng med manglende forældreevne, men er begrundet i andre forhold, herunder nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge eller hos en eller begge forældre.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om den tidligere anbringelse eller adoption er sket med eller uden samtykke. Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, selvom det kun er den ene af forældrene til det anbragte eller bortadopterede barn, der er forælder til det kommende barn.

Begrundelsen for forslaget er, at af hensyn til barnets eller den unges bedste bør kommunalbestyrelsen have pligt til at overveje adoption i alle situationer, hvor der skal træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, og når en forælder til et barn eller en ung, der er anbragt eller bortadopteret, venter endnu et barn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.10.1 samt til lovforslagets §§ 46, 47, 49- 51 og 67 og bemærkningerne hertil.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Myndigheder 2

· 29. januar 2026

Sag om adoption uden samtykke

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 1. oktober 2025 truffet afgørelse om, at Barn frigives til adoption. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 2, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2, § 9 stk. 3, § 10, stk. 1 og § 11 samt barnets lovs § 70 og § 72. 2 Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at An­ kestyrelsen indbringer afgørelsen for retten. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af­ gørelsen. Barn er enige i Ankestyrelsens påstand. Oplysningerne i sagen Ankestyrelsens afgørelse af 1. oktober 2025 er begrundet således: ”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive Barn til adoption Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for … Resultat: Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 1. oktober 2025, så Barn frigives til adoption. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 29-01-2026 kl. 09:00 Modtagere: Modpart Ankestyrelsen, Advokat (H) Lars Buurgaard Sørensen, Klager (Biologisk mor), Advokat Charlotte Hollænder, Klager (Biologisk far)

· 10. november 2025

Sag om adoption uden samtykke jf. Adoptionslovens §2 og §9

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 20. maj 2025 tiltrådt en afgørelse af 31. marts 2025 fra børne- og ungeudvalget i Aarhus Kommune om, at Barn, født Dato 2024, frigives til adoption. 2 Biologisk mor og Biologisk far har krævet, at Anke-styrelsen indbringer afgørelsen for retten. Biologisk mor og Biologisk far har påstået, at Anke-styrelsens afgørelse ophæves. Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet. Den beskikkede advokat for Barn tilsluttede sig Anke-styrelsens påstand. Oplysningerne i sagen Sagen er blevet gennemgået på grundlag af sagsfremstillingen i Ankestyrelsens afgørelse og en supplerende redegørelse fra Ankestyrelsen. Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse: ”…. Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, her-under at det er sandsynliggjort, at Biologisk mor og Biologisk far varigt vil være ude af stand til at varetage omsor-gen for Barn. Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, og at … Resultat: Ankestyrelsens afgørelse af 20. maj 2025 stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 06-11-2025 kl. 13:15 Modtagere: Advokat (H) Kirstine Margrethe Kryger Dyekjær, Biologisk mor, Modpart Ankestyrelsen, Advokat Christiane Feierskov Møller-Nielsen, Biologisk far

Vejledninger 1

Social- og Boligministeriet · 20. marts 2024

Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)

Afsnit II: Forhold under anbringelsen Afsnit III: Ophør af anbringelsen Vejledningen omhandler regler om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet efter barnets lov. I vejledningen behandles reglerne om anbringelsessteder, anbringelse med og uden samtykke, privat familiepleje, videreførte og permanente anbringelser samt reglerne om adoption efter barnets lov.