Barnets lov § 105

Efter servicelovens § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Børn og unge-udvalget kan desuden under de samme betingelser for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær og kontakt, og herunder brev-, mail- og telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.

Det følger endvidere af servicelovens § 71, stk. 4, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Det foreslås med stk. 1, at når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, skal børne- og ungeudvalget for en bestemt periode kunne træffe afgørelse om 1) at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, 2) at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail-, telefonforbindelse eller anden kommunikation mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, og 3) at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.

Den foreslåede bestemmelse stk. 1, giver i lighed med gældende ret mulighed for, når det er nødvendigt, at regulere samværet mellem barnet eller den unge og forældre og netværk på en mere indgribende måde, end det er muligt efter det foreslåede § 104. Bestemmelsen er dog tydeliggjort således at der også tages højde for andre former for digital kommunikation end mailforbindelse. Der er alene tale om en præcisering af gældende ret ift. adgangen til at afbryde forbindelsen i de nævnte tilfælde. Præciseringen tydeliggør, at andre digitale kommunikationsplatforme også er omfattet. Forholdene ved anbringelsen vil således kunne være af en sådan art, eller de vil senere kunne udvikle sig på en sådan måde, at det vil kunne være nødvendigt at regulere samværet af hensyn til barnet eller den unge.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis det er påkrævet at etablere overvåget samvær, eller træffe afgørelse om afbrydelse af kontakt m.v. af hensyn til barnet eller den unge, så vil sagen skulle forelægges kommunens børne- og ungeudvalg. Det vil også gælde, hvis forældrene har givet samtykke.

Betingelsen for en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse vil være, at det vil skulle være nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, og en afgørelse om overvåget samvær eller om afbrydelse af forbindelse mellem barnet eller den unge og forældre eller netværk vil skulle angive, for hvilken periode den vil være gældende. Barnet eller den unge vil skulle høres forud for afgørelsen, ligesom barnet eller den unge bør have baggrunden for afgørelsen forklaret efterfølgende.

Der vil ikke efter den foreslåede bestemmelse være adgang til at træffe afgørelse om, at samværet skal være overvåget af hensyn til forældrenes behov for støtte under samværet. I sådanne tilfælde vil der i stedet skulle træffes en afgørelse med samtykke efter den foreslåede § 104, stk. 3.

Et overvåget samvær vil betyde, at samværet kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, det vil sige en person, der er udpeget af kommunen. En afgørelse om overvåget samvær bør kun træffes, når formålet ikke kan opnås med mindre indgribende forholdsregler som for eksempel en regulering af samværet efter lovens § 104. Dog vil samværet stk. 2 for en bestemt periode skulle afbrydes eller overvåges, hvis der er viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung.

Hvis kommunen indstiller til børne- og ungeudvalget, at samværet med forældremyndighedsindehaveren eller en forælder uden del i forældremyndigheden skal være overvåget, vil forældremyndighedsindehaveren eller den pågældende forælder uden del i forældremyndigheden have ret til advokatbistand efter lovens § 140, når samværet vedrører den pågældende forælder selv.

Kommunen bør være omhyggelig ved valget af den repræsentant, der skal foretage overvågningen af samværet. Kommunen bør i den forbindelse tage højde for forholdene i den enkelte sag, herunder forhold hos barnet eller den unge og forældrene eller netværk, som barnet skal have samvær med. Kommunen bør samtidig være opmærksom på at undgå, at der opstår loyalitetskonflikter. Risikoen for konflikter vil f.eks. kunne opstå, hvis kommunen udpeger en person, der er tæt på familien i forvejen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis opgaven overlades til en plejeforælder.

Med forslaget vil børne- og ungeudvalget endvidere kunne træffe afgørelse om afbrydelse af forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail-, telefonforbindelse eller anden kommunikation, om overvåget samvær og om anonymisering af opholdssted. I tilfælde, hvor det findes nødvendigt at afbryde forbindelsen mellem barnet eller den unge og de pårørende, vil det jf. ovenfor skulle ske af hensyn til beskyttelsen af barnet eller den unge.

Afbrydelse af samvær eller kontakt er et meget alvorligt indgreb. En afgørelse om ikke at måtte have forbindelse med barnet eller den unge vil af barnet, den unge og forældrene eller netværket kunne føles som endog mere vidtgående end en afgørelse om at anbringe barnet eller den unge uden deres samtykke. Det vil derfor skulle være nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling eller beskyttelse af barnet eller den unge mod overgreb at træffe en sådan afgørelse.

Det vil eksempelvis kunne være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forælderen, hvor forælderen mangler evnen til at leve sig ind i barnet eller den unges behov, eller hvor samvær med forælderen gør barnet eller den unge utryg.

Afbrydelsen af forbindelsen vil kunne omfatte alle former for kontakt, herunder gennem digitale medier, samtidig eller kun visse former for kontakt. Det vil f.eks. betyde, at der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne træffes afgørelse om, at samværet skal afbrydes, uden at den telefoniske forbindelse afbrydes.

En afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge vil i første række angå forældrenes eller netværkets kontakt til barnet eller den unge. Afgørelsen bør derimod ikke automatisk medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve til forældrene eller netværket, da barnet eller den unge uanset den skadelige virkning, som den gensidige kontakt medfører, kan have et væsentligt behov for at meddele sig til især forældrene såvel positivt som negativt om situationen. En afskæring heraf bør kun ske, hvis denne ensidige kontakt kommer i direkte modstrid med formålet med anbringelsen.

Der vil ikke efter den foreslåede bestemmelse kunne træffes afgørelse om at kontrollere barnets eller den unges brev-, mail- eller telefonforbindelse eller anden kommunikation med forældrene eller netværket. Brev- og telefonkontrol m.v. kan kun finde sted efter reglerne i § 15 i voksenansvarsloven.

Med forslaget gives der endvidere adgang til at træffe afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket. Der vil i praksis være tale om en anonymisering af anbringelsesstedet. Der vil f.eks. kunne være grund til at anonymisere opholdsstedet over for en forælder, hvis forælderen truer med at ville hente barnet eller den unge. Betingelserne for at træffe en sådan afgørelse vil være de samme som for at træffe afgørelse om overvåget samvær og om at afbryde forbindelsen, jf. ovenfor.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre børne- og ungeudvalgets ansvar og kompetence i forhold til at regulere og begrænse barnets eller den unges samvær og kontakt med forældre eller netværk, herunder i forhold til at afbryde samværet og kontakten. Begrundelsen for forslaget er, at der kan være situationer, hvor der er bekymring for barnets eller den unges sikkerhed under samværet, eller fordi barnet eller den unge har det meget svært med samværet, f.eks. fordi barnet eller den unge ikke har set forælderen igennem lang tid, eller fordi der er behov for at genetablere tilliden mellem et barn eller en ung og forælderen. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge viser, at hun/han ikke er tryg under samvær med forælderen, hvor forælderen har svært ved at skabe kontakt med barnet eller den unge, hvor forælderen flere gange under samvær har overskredet barnets eller den unges grænser, eller hvor barnet eller den unge på grund af følelsesmæssige problemer i særlig grad har brug for tryghed og forudsigelighed, også under samværene med forælderen.

Det foreslås endvidere med stk. 2 , at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail-,telefonforbindelse eller anden kommunikation eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, vil børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode skulle træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail-,telefonforbindelse eller anden kommunikation eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Med overgreb forstås vold eller seksuelle overgreb, det vil sige sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, herunder groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens §§ 210 og 213.

Forslaget indebærer, at børne- og ungeudvalget også fremadrettet vil have pligt til at træffe afgørelse om overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelsen, når der er viden eller formodning om, at den person, der skal have samvær med barnet eller den unge, har begået overgreb mod et barn eller en ung. Afgørelse om overvåget samvær vil indebære, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Afbrydelse af forbindelsen indebærer afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse m.v., herunder anden digital kommunikation. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 105, stk. 1.

Formålet med forslaget er at beskytte anbragte børn og unge mod at opleve overgreb, når de har samvær med forældre og netværk.

En formodning om overgreb mod barnet eller den unge begået af forældrene eller netværket vil eksempelvis kunne opstå i forbindelse med underretninger fra personer omkring barnet, den unge eller familien, en samtale med barnet eller den unge eller gennem oplysninger fra politiet. Det vil ikke være en forudsætning, at der er rejst eller kan rejses sigtelse mod den person, formodningen er rettet mod. Kommunen vil i den forbindelse skulle være opmærksom på, at børn eller unge, der er udsat for overgreb, ofte ikke selv fortæller direkte om det, mens overgrebene står på. Kommunen vil derfor videre skulle være opmærksom på, at der både kan være tale om sager, hvor barnet eller den unge er anbragt på grund af overgreb, men også sager, hvor det anbragte barn eller den unge først senere fortæller om overgreb.

Bestemmelsen forudsætter, at det med den fornødne sikkerhed vil kunne godtgøres, at samværspersonen har begået overgreb mod et barn eller en ung, eller at der er en formodning om, at samværspersonen her begået sådanne overgreb. Enkelstående løse rygter vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at begrunde en afgørelse om afbrydelse af forbindelsen eller overvåget samvær, mens for eksempel udsagn herom fra barnet eller den unge selv, bør tillægges vægt.

Ved overgreb forstås først og fremmest handlinger, der er omfattet af straffelovens bestemmelser om vold og sædelighedsforbrydelser. Den foreslåede bestemmelse vil dog også finde anvendelse ved handlinger, der indeholder en dyb krænkelse af offerets personlige integritet, selvom handlingen ikke er strafbar.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kun omfatte overgreb mod barnet eller den unge. Den vil også omfatte overgreb mod andre børn og unge, hvor overgrebet er af en karakter, der sandsynliggør, at barnets eller den unges sundhed og udvikling vil være i fare ved samvær med den pågældende.

I de omhandlede situationer vil børne- og ungeudvalget nøje skulle overveje, om samværspersonens kontakt med barnet eller den unge i en periode skal afbrydes, eller om samværet skal foregå under overvågning. I grundlaget for denne afgørelse vil navnlig skulle indgå resultatet af kommunens undersøgelse af barnets eller den unges behov efter den foreslåede § 20.

Ved afgørelsen vil børne- og ungeudvalget skulle tage udgangspunkt i sikringen af barnets eller den unges bedste og ikke i samværspersonens interesse i at have kontakt med barnet eller den unge. Det vigtigste vil skulle være hensynet til at beskytte barnet eller den unge mod overgreb. Dernæst bør der tages hensyn til, om kontakten vil være skadelig for barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Samtidig vil der skulle tages hensyn til barnets eller den unges interesse i ikke at blive konfronteret med en person, der har begået overgreb mod barnet eller den unge selv eller andre børn og unge.

Selvom samværspersonen har begået overgreb som beskrevet ovenfor, vil der kunne forekomme situationer, hvor det må anses for at være til barnets eller den unges bedste, at der er kontakt, dog forudsat at kontakten foregår under overvågning. Eksempelvis kan resultatet af en børnefaglig undersøgelse være, at det vil være i barnets eller den unges interesse at fastholde relationer til samværspersonen, eller barnet eller den unge kan have givet udtryk for et velovervejet ønske om at have kontakt med samværspersonen under kontrollerede forhold. Der vil derfor også kunne lægges vægt på overgrebets karakter og alvorlighed, hvem overgrebet var rettet mod, og hvor længe det er siden, at overgrebet blev begået. Kommunen vil i alle tilfælde skulle foretage en konkret vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder barnets eller den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor barnet eller den unge selv udtrykker ønske om samvær og kontakt. Det vil altid være kommunens ansvar at foretage en vurdering af barnets ønske i forhold til hensynet til at beskytte barnet eller den unge mod overgreb.

Med bestemmelsen understreges, at kun hvis særlige forhold taler imod, at samværet skal foregå overvåget, eller at forbindelsen skal afbrydes, kan børne- og ungeudvalget undlade at træffe afgørelse herom. Børne- og ungeudvalget vil således have mulighed for undtagelsesvist og efter en konkret vurdering at bestemme, at der skal være samvær uden overvågning, selvom samværspersoner har begået overgreb. Dette forudsætter, at det skønnes bedst for barnet eller den unge, at der er samvær uden overvågning. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor overgrebet var rettet mod andre end barnet eller den unge og var af en karakter, der ikke giver anledning til en formodning om, at samværspersonen vil begå overgreb mod barnet eller den unge. Det vil f.eks. også kunne være tilfældet, hvor overgrebet er begået tilbage i tiden, og samværspersonen har været i behandling og ikke sidenhen har haft en adfærd, der giver anledning til bekymring.

En afgørelse om at afbryde samværspersonens kontakt med barnet eller den unge eller om, at samvær skal foregå under overvågning, vil skulle træffes for en bestemt periode. Der vil senere kunne træffes en tilsvarende afgørelse for en ny periode. En afgørelse om afbrydelse af forbindelsen vil ikke være til hinder for, at der senere fastsættes samvær under overvågning efterfulgt på et senere tidspunkt af samvær uden overvågning.

Den foreslåede bestemmelse vil således blandt andet give mulighed for at afbryde kontakten i en periode eller træffe afgørelse om overvåget samvær, mens det afdækkes, om der er grundlag for en formodning om overgreb.

I forbindelse med en vurdering af eksempelvis samvær i hjemmet, vil der desuden kunne være behov for at være opmærksom på, at overgrebet eller formodningen om overgreb ikke kun kan vedrøre forældrene, men også kan være knyttet til en person, der færdes ofte i hjemmet. I en sådan situation vil der kunne være behov for at træffe afgørelse om udøvelsen af samværet, jf. den foreslåede § 104, stk. 2, eller om overvåget samvær, jf. den foreslåede § 105, stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af barnet eller den unge mod nye overgreb.

Det vil i forbindelse med en afgørelse efter § 105, stk. 2, være vigtigt at skelne mellem de forskellige former for afbrydelse af kontakten. For eksempel vil der kunne være tilfælde hvor det vurderes, at det vil være gavnligt for barnet eller den unge at bevare telefon- eller brevkontakt til den voksne, der har eller formodes at have krænket barnet eller den unge, selvom det vurderes, at samvær vil være skadeligt for barnet eller den unge - f.eks. hvis der er tale om et nærtstående familiemedlem, som barnet er tæt knyttet til.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.9.2 og 3.9.3